Dansk Industri Handel

Annonceudgivelse fra branchefællesskabet DI Handel, udgivet den 2. februar 2012

EFFEKTIV SAMHANDEL Brobygning mellem handelserhvervet og det offentlige

Fokus på offentlige udbud:

SKI går efter forpligtende aftaler > side 8

IKA: Flere funktions­udbud fremmer innovation > side 20

Kiksede udbudsrunder koster dyrt for både erhvervsliv og kommuner > side 14

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 1

24-01-2012 13:32:10

LEDER » Af Branchedirek-

tør Lars William Wesch, DI Handel

Lyt til leverandørerne Det offentlige køber årligt ind for 270 mia. kr.

Derfor er det helt centralt, at rammerne for offentlige varekøb fungerer til fælles gavn. Set med DI Handels briller gælder det om at sikre et offentligt indkøbsmarked, der er overskueligt og professionelt.

I det lys er det positivt, at der med den seneste kommuneaftale er udsigt til flere forpligtende og koordinerede indkøb. Større volumen og færre indkøbsenheder kan øge professionaliseringen. Forpligtende rammeaftaler giver mere sikkerhed for, at leverandørens anstrengelser for at byde også kan udmønte sig i et salg af en vis volumen. Det har betydning for, hvilken pris der kan tilbydes,

og om virksomhederne overhovedet byder.

Professionalisering af varekøb handler også om energibevidsthed. Tag blot hele distributionsdelen. Der er brug for mere fokus på, hvordan man kan øge incitamentet til at samle indkøbene i en kommune – for at nedbringe udgifter til transport og CO2-udledning.

Grønne indkøb fremmes ikke ved at tvinge bestemte ordninger ned over indkøberne. Det tror vi snarere vil øge byrderne og kvæle idérigdommen. Til gengæld er der brug for fælles definitioner på grønne krav, f.eks. ved at udvikle hjælpeværktøjer til indkøberne. Og samtidig er der behov for øget fokus på de samlede

livstidsomkostninger ved de varer, man køber.

Det billige, men energitunge køleskab kan som bekendt blive dyrt på langt sigt.

Endelig handler fremtidens offentlige varekøb i høj grad om innovation. Øget anvendelse af funktionsudbud frem for detaljerede kravspecifikationer giver leverandørerne mere frihed i opgaveløsningen. Det kan bane vejen for nye produkter og løsninger, uanset om det gælder byggematerialer, plejeartikler eller møbler.

Ved at lytte til leverandørerne kan mange af disse udfordringer omsættes til løsninger. I DI Handel ser vi frem til at fortsætte dialogen med de offentlige indkøbere.

Lars William Wesch Branchedirektør

2

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 2

EFFEKTIV SAMHANDEL – BROBYGNING mellem handelserhvervet og det offentlige | Februar 2012

24-01-2012 13:32:13

Forenklede EU-udbud på vej

INDHOLD

Side 6

SKI går efter forpligtende aftaler

Design/layout Casper Heiberg Repro Caramba Imaging Tryk Stibo Graphic Forsidefoto Per Morten Abrahamsen/ Scanpix

God økonomi i grønne indkøb Side 16

SKI rydder op i aftalerne

Frivillighed frem for tvang Side 18

Side 9

DI og Miljø­ styrelsen ser på livscyklus­ omkostninger Side 10

Produceret af First Purple Publishing

Redaktør Brian Ravn Galsgaard

Side 14

Side 8

Udgiver DI Handel

Projektledelse Kasper Karstensen, Kristian Dickow og Thomas Refdahl

Kiksede udbudsrunder koster dyrt for både erhvervsliv og kommuner

Side 19

Flere funktionsudbud fremmer innovation Side 20

Bedre forarbejde vil gøre udbud lettere Side 22

DI Handel er et branchefællesskab for godt 1300 virksomheder.

DI Handel dækker en bred vifte af handelsbrancher, der sælger til erhvervslivet, den offentlige sektor og forbrugerne. Med denne udgivelse ønsker DI Handel at sætte fokus på offentlige indkøb – og de processer der følger med.

I udgivelsen "Effektiv Samhandel" har DI Handel ønsket at belyse alle aspekter og problematikker, der er på området. De holdninger der kommer til udtryk i artiklerne, er derfor ikke nødvendigvis identiske med DI Handels holdninger.

Nye bud på udbud

Oplag 77.000 Information om særudgivelse med First Purple Publishing.

Kontakt: Kasper Karstensen 88 51 04 96 kk@firstpurple.com

Flere udbud medfører automatisk mere innovation

Side 29

KL ønsker enklere regler

Side 27 3

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 3

24-01-2012 13:32:20

Bizisland Kommune sparer tid og penge for det offentlige 30 af de 98 danske kommuner bruger allerede systemet og Comcare forventer at fordoble antallet i 2012. : Det kan være umådeligt kompliceret for indkøberne i kommunerne at bevare overblikket over de mange varegrupper og prisaftaler, som er grundlaget for at kommunen får den rigtige vare til den rigtige pris. Men det behøver det ikke at være.

Et godt bud på en løsning der skaber hurtigt overblik er danske Comcares system Bizisland Kommune. 30 af landets 98 kommuner anvender allerede systemet og Salgs- og Projektchef hos Comcare, Stig Larsen, forventer at det tal fordobles i løbet af 2012.

- Det gør jeg først og fremmest fordi vi har et rigtig godt produkt. Det som gør Bizisland Kommune unikt er, at systemet kan anvendes uanset hvilket indkøbssystem en kommune anvender. Det betyder, at selv om en kommune skulle finde på at skifte det underliggende system ud, så vil indkøberne stadig kunne arbejde videre med den samme indgang. De skal med andre ord ikke bruge tid på at sætte sig ind i noget nyt, og dermed sparer de tid, siger Stig Larsen.

Om Comcare A/S Comcare har leveret systemer til det offentlige i 13 år. Ud over Bizisland Kommune tilbyder Comcare indkøbs- og fak­tura­behandlingssystemet Rakat. Virk­ som­heden har haft en massiv vækst de senere år og er udnævnt til gazellevirksomhed af dagbladet Børsen i 2007, 2008 og 2009.

Bizisland Kommune sparer imidlertid kostbar tid andre steder.

- Med Bizisland Kommune er der via én indgang adgang til flere end 500 varekataloger plus alle SKI aftaler. Det er i sig selv godt, men derudover, så overvåger systemet automatisk bevægelser i katalogerne og filtrerer de oplysninger fra, som ikke er relevante for indkøberne. På den måde kan man overvåge, at der ikke bliver ændret på pris eller andre vigtige faktorer i forhold til de aftaler, der er indgået, forklarer Stig Larsen.

Systemet indeholder desuden et statistikmodul, så den enkelte kommune hele tiden automatisk er opdateret på hvad der er indkøbt, hvem der har indkøbt, hvor der er indkøbt og hvad varen har kostet. Helt ned på UNSPSC niveau.

- Alt i alt viser vores beregninger, at kommunerne i gennemsnit sparer 50 pct af den tid, som de normalt har brugt på kataloghåndtering, fortæller Stig Larsen.

En af de kommuner, der har købt og implementeret Bizisland Kommune er Københavns Kommune. Og for Contract Manager Ulrik Forsbøl var valget af Bizisland Kommune let.

- Vores mål var at få en it-løsning, der kunne understøtte den ønskede sammenhæng i Oracle, ikke mindst selve indkøbsdelen, der understøtter de overordnede mål og strategier for elektronisk indkøb i kommunen. Ud-

over selve prisen, var der mange funktionskrav i spil, da vi skulle vælge. Det har blandt andet været vigtigt for os, at alle leverandører som skal understøtte denne løsning, får de nødvendige redskaber til at kunne opfylde kravene til løsningen, siger Ulrik Forsbøl.

Københavns Kommune stiller nemlig som en følge af købet af Bizisland Kommune krav om, at alle leverandører skal aflevere deres kataloger elektronisk i systemet, hvis de vil e-handle med kommunen - Og det er naturligvis gratis for leverandørerne, hvis de gør det selv. Men vi kan selvfølgelig også påtage os at løfte den opgave, siger Stig Larsen fra Comcare.

Ikast-Brande Kommune har ligeledes valgt Bizisland Kommune som deres administrations- og statistikværktøj. Og indkøbskonsulent Marit Lund har her oplevet, at tidsbesparelserne var synlige fra dag nummer et.

- Bizisland Kommune er bindeleddet mellem egne systemer, i mit tilfælde KMD WebBestilling, og de enkelte leverandører. Via Bizisland Kommune kan jeg udtrække statistikker på langt de fleste af mine e-kataloger, i en grad som jeg aldrig tidligere har haft mulighed for. Det betyder at jeg kan spare rigtig meget arbejdstid i forbindelse med godkendelsen af nye udgaver af e-katalogerne, samt at der er større sikkerhed for at jeg ikke overser væsentlige ændringer i katalogerne, siger hun.

Læs mere om Comcare A/S og Com­cares produkter på www.comcare.dk ANNONCE

4

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 4

EFFEKTIV SAMHANDEL – BROBYGNING mellem handelserhvervet og det offentlige | Februar 2012

24-01-2012 13:32:23

”HP ruster os til en it-sikker fremtid” Jørgen Skieller, it-chef på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) ved KU Vi fik derfor HP til at levere en netværksløsning med høj hastighed, som klæder os ordentligt på til en digitaliseret fremtid. HP’s løsning betyder, at vi øger vores netværkskapacitet og samtidig får et netværk, som er i top sikkerhedsmæssigt. It-sikkerheden er central for os, da vi gerne vil sikre os, at der ikke sker tab og misbrug af vigtige informationer. Samtidig skal vores studerende også kunne være trygge ved at koble sig op på vores netværk fra deres egne laptops og Ipads.

Vi har valgt HP, fordi vi anser dem for at være en af de største spillere på netværks-fronten og fordi vi får meget for pengene.

Mængden af data og billeder vil kun fortsætte med at vokse fremover, og derfor er det nødvendigt med et stabiliseret og sikkert netværk. Det giver HP os.”

Jørgen Skieller, IT-chef på SUND, KU. Læs mere om HP’s netværksløsninger på www.hp.dk/netvaerk

OM HP ”Som et af nordens største sundhedsvidenskabelige fakulteter er vi nødt til konstant at være opdateret med den nyeste udvikling indenfor vores forskningsområder. I løbet af de seneste par år har vi udvidet vores forskningsfaciliteter væsentligt ved at åbne fem nye centre indenfor blandt andet metabolisme, diabetes- og stamcelleforskning. Desuden arbejder vi i stigende grad med billeder i 2D og 3D. På tandlægeskolen er man begyndt at bruge 3D-røntgen og vores studerende har i dag adgang til virtuelle mikroskoper.

Alt dette stiller højere krav til vores interne netværksstruktur, hvor systemet skal kunne kapere den voksende mængde af billeder og data i fremtiden. Vores nuværende netværk kunne ikke bære væksten af data, så der skulle en forandring til for at sikre fremtidig vækst. Samtidig vidste vi også, at vi kun ville vælge en leverandør, som vi har en høj grad af tillid til. Det har vi til HP.

HP er mangeårig leverandør til den offentlige sektor, og specialist i at hjælpe forvaltninger med at udnytte potentialet i digitalisering. Med løsningen fra HP opgraderer SUND sit netværk ved at øge hastigheden fra 1 GB til 10 GB - og er forberedt til 100 GB, når den standard bliver normal. HP sikrer desuden, at it-sikkerheden hos SUND er i top via HP’s TippingPoint-system, som overvåger netværkstrafikken konstant og fjerner uønsket trafik og angreb fra malware-virus.

OM SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet skaber ny viden og erkendelse gennem kerneopgaverne forskning, undervisning, vidensdeling og formidling. Med grundforskning fra molekyle til samfund, bidrager SUND til fremtidens sundhed med kandidater, forskningsresultater og opfindelser til gavn for patienter og samfund.

HP SERVERE OG STORAGE ER NU PÅ FM-AFTALEN

Hvad omfatter aftalen?

Den nye indkøbsaftale på storage gælder diskbaserede storageløsninger, tilbehør samt Garantiservice (Storageaftalen).

Der er tale om et standardiseret sortiment inden for high-end,

mid-range og entry-level storage og tilbehør samt service- og konsulentydelser.

HPA00D2005A_Trade_Magazine_Article_SE, PrintAd, 229x304 mm, Pap1

Via Finansministeriets FM-aftale kan statslige institutioner nu købe server- og storageprodukter fra HP til nogle meget fordelagtige priser. HP er markedsførende indenfor server- og storageprodukter, der kan matche behovet hos alle typer af små og store offentlige virksomheder, hospitaler, ministerier, regioner og kommuner. Aftalerne trådte henholdsvis i kraft 1. januar 2012 (storage) og 13. januar 2012 (servere) og begge løber indtil 31. december 2013. HP blev valgt ud som én af de få leverandører på baggrund af kriteriet ”Økonomisk mest fordelagtige ud fra pris og kvalitet”. Endvidere blev der i tilbudsvurderingen lagt stor vægt på, at produkterne har et lavt energiforbrug og strømbesparende drev.

Den nye aftale på servere dækker servere, tilhørende storageløsninger, tilbehør samt Garantiservice (Serveraftalen), Der er også hertale om et standardiseret sortiment inden for servere til virtualisering og databehandling, servere til transaktionsbehandling og tilbehør samt service- og konsulentydelser. Ønsker du at købe HP server eller HP storage via FM-aftalen eller har du blot spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte HP eller vores udvalgte forhandlere og høre mere om, www.hp.dk/fmaftale kan hvad vi vi kan kan gøre gørefor fordin dinvirksomhed. virksomhed.PåPå www.hp.dk/FM kan du finde vores udvalgte produktsortiment på servere og storage, generel info om aftalen samt en oversigt over forhandlere. Vi har mange forskellige løsninger og rådgiver jer gerne om den bedste løsning ud fra jeres forudsætninger og behov.

ANNONCE 

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 5



5

24-01-2012 13:32:23

Forenklede EU-udbud på vej Danmark får en central rolle i processen med at forenkle EU’s udbudsdirektiver.

Men spørgsmålet er, om de bliver forenklede nok, siger kontorchef Pia Ziegler fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. » Tekst: Brian

Ravn Galsgaard Foto: Das Büro

› Pia Ziegler, kontorchef i Konkurrence og Forbrugerstyrelsen

Danmark har som bekendt overtaget EU-formandskabet og en af de ting, som det danske formandskab skal arbejde med, er en revision af udbudsdirektiverne, der er spillereglerne som offentlige institutioner og deres leverandører skal følge, når et indkøb af varer eller ydelser skal i udbud. Reglerne for udbud har i mange år været kritiseret for at være for komplekse.

Europa-Kommissionen fremsatte den 20. december sidste år forslag til modernisering af direktiverne.

Fokus er i høj grad på forenkling og smidiggørelse af de eksisterende regler. Et tiltag som Pia Ziegler, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) hilser velkomment.

- Direktivforslagene indeholder nogle ganske gode forslag til forenkling og fleksibilitet.

Et naturligt spørgsmål, man kan stille, er, om det nye forslag indebærer tilstrækkelig forenkling. Men det er det for tidligt at sige noget

om, før vi ved, hvor det hele ender. Og det ved vi først, når forhandlingerne om det nye direktiv er overstået, siger hun.

Samtidig er det hensigten, at de nye regler skal bidrage dels til at øge effektiviteten af offentlige indkøb og dermed sikre de bedst mulige udbudsresultater og dermed værdi for pengene. Og dels for at få udbyderne til at benytte de offentlige udbud til at sætte fokus på miljøbeskyttelse, energieffektivitet, bekæmpelse af klimaændringer og social inddragelse.

Et af de konkrete direktivforslag indebærer yderligere forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurerne og en bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder.

Har I i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nogle forventninger om, at det danske EUformandskab betyder, at vi kan komme til at sætte nogle aftryk på udbudsdirektiverne? Og hvis ja, hvilke?

- Som EU-formandskabsland repræsenterer Danmark i første halvår 2012 Rådet over for EU’s andre institutioner. Det er formandskabets opgave at drive arbejdet frem, sikre et godt samarbejde mellem medlemslandene og skabe resultater. På denne måde har Danmark mulighed for at præge EU’s dagsorden, og Danmark har således også udpeget modernisering af udbudsdirektiverne som en af hovedprioriteterne under det danske formandskab, siger Pia Ziegler og fortsætter: - Jeg har således en forventning om, at Danmark skaber de bedste rammer for forhandlingerne om udbudsdirektiverne, så vi vedtager nogle gennemarbejdede udbudsdirektiver, som medfører den nødvendige forenkling og fleksibilitet, som samtlige medlemsstater efterspørger.

Ændringsforslaget i hovedpunkter Sondringen mellem A- og B- tjenesteydelser ophæves: Der har været forskellige udbudsformer alt efter hvilken tjenesteydelse der var tale om. Kommissionen foreslår, at alle ydelser fremadrettet udbydes på samme måde.

Fremme af elektronisk udbud: Elektroniske udbud gøres lettere. Leverandørerne får mulighed for at deltage i elektroniske udbudsprocesser på tværs af EU. Til dette formål indfører forslaget obligatorisk elektronisk indsendelse af udbudsbekendtgørelser og tilgængelighed af udbudsmaterialet.

Modernisering af procedurer: Tidsfrister for deltagelse og tilbudsafgivning er forkortet. Sondringen mellem udvælgelse og tildeling af kontrakten er blevet mere fleksibel.

Opdeling af kontrakter: Myndigheder kan opdele kontrakter over 500.000 euro i mindre dele for at gøre kontrakterne mere tilgængelige for små og mellemstore virksomheder.

Anvendes muligheden ikke, skal udbyder begrunde hvorfor.

6

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 6

EFFEKTIV SAMHANDEL – BROBYGNING mellem handelserhvervet og det offentlige | Februar 2012

24-01-2012 13:32:26

DU TROR, BUNDEN ER NÅET ...

MEN DU KAN SPARE MEGET MERE PÅ ENERGIFORBRUGET Solar er på forkant med den nyeste teknologi.

Vi vil gerne demonstrere, hvordan du allerede nu kan reducere energiforbruget – vi kalder det Blue Energy.

Vi inviterer dig indenfor i Solar Blue Energy Explorium – Danmarks mest omfattende demonstrationslokale med energiløsninger – via QR koden her eller på www.solar.dk/borsen. Du er også velkommen til at besøge Solar Blue Energy Explorium, hvor vi sammen med din autoriserede el og vvs installatør kan vise, hvad fremtiden byder på – allerede i dag!

Solar Danmark A/S, Industrivej Vest 43, 6600 Vejen, Tel. 76 52 70 00, www.solar.dk

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 7

24-01-2012 13:32:26

‹ SKI-direktør Signe

Lynggaard Madsen

SKI går efter forpligtende aftaler Kommunerne skal skrive under på, at de vil benytte sig af de forpligtende SKI-aftaler. Det giver større volumen hos leverandørerne og bedre priser til kommunerne.

» Tekst: Brian Ravn

Galsgaard Foto: Ulrik Jantzen

8

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 8

Det skal være bedre og mere attraktivt at være SKI-leverandør. Og kunderne skal have varerne og ydelserne til en bedre pris. Umiddelbart lyder det ikke som den letteste opgave i verden, men SKI-direktør Signe Lynggaard Madsen har en plan. En vigtig del af løsningen hedder forpligtende aftaler.

- Jeg var med til at starte konceptet hos Statens Indkøb, som jeg kommer fra, og der havde det den ønskede effekt. De forpligtende aftaler går i al enkelthed ud på, at kommunerne forpligter sig til i en periode at købe ind hos den leverandør, vi indgår aftale med om et standardiseret sortiment af varer. Når vi så har eksempelvis 60 kommuner, der har sagt

ja til det, så kan vi gå i udbud med aftalen i forhold til leverandørerne med en stor forpligtende volumen, og dermed kan vi opnå bedre priser for kommunerne tilsammen, end hvis de gik ud enkeltvis, siger Signe Lynggaard.

Foreløbig er planlagt forpligtende aftaler på fire områder, men forpligtende aftaler er i høj grad den vej pilen peger hos SKI. - Vore ejere, staten og kommunerne, har i deres strategi lagt stor vægt på, at vi skal udvikle de forpligtende aftaler i forhold til kommunerne. Og der er heller ikke i mit sind tvivl om, at det er den rigtige vej at gå, siger Signe Lynggaard Madsen.

Fakta om forpligtende indkøbsaftaler Der er foreløbig planlagt aftaler på fire områder: • Møbler • Computere • Forbrugsartikler • Kopi/print Den første af aftalerne er netop sendt i udbud med 62 tilmeldte kommuner på kopi/print området. Målet for SKI er, at der i 2015 skal være indgået aftaler på i alt 15-20 indkøbsområder.

EFFEKTIV SAMHANDEL – BROBYGNING mellem handelserhvervet og det offentlige | Februar 2012

24-01-2012 13:32:29

≥ Tekst: Brian Ravn Galsgaard

SKI rydder op i aftalerne En vejledende udtalelse fra Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen betød opsigelse af knap halvdelen af SKIs aftaler. Direktør Signe Lynggaard Madsen benytter lejligheden til at rydde op i sortimentet.

Det er et år siden, at 37-årige Signe Lynggaard Madsen satte sig i direktørstolen hos SKI i den gamle sojakagefabrik på Islands Brygge i København. Og hvilket turbulent år. Hun havde dårligt fået sit nye visitkort, før en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betød, at SKI måtte opsige aftalerne på næsten halvdelen af de godt 40 aftaler, som SKI på det tidspunkt havde. De indgåede aftaler var i strid med reglerne, som de blev fastlagt i meldingen fra styrelsen.

- Det er klart, at sådan en udtalelse får nogle konsekvenser. Det har givet nogle ordentlige dønninger hos både leverandørerne og hos brugerne i den offentlige sektor. Der er selvfølgelig nogle ting, man som kommune skal have, uanset hvad. Men der er ingen tvivl om, at det har haft en negativ indflydelse på de offentlige indkøb, at så mange af aftalerne blev annulleret, siger Signe Lynggaard Madsen.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Genopbygningsarbejdet i SKI er i fuld gang, og den nye direktør har benyttet lejligheden til at justere de aftaler, der laves med SKI-leverandørerne.

- Vi har fire fokusområder. Først og fremmest så skal de være juridisk holdbare. Den her situation skal vi ikke ud i igen. Så skal de aftaler, vi laver, være attraktive og prisrigtige, vi skal sørge for at ramme kundernes behov og være bedre til at målrette varesortimentet, og så skal det være let anvendeligt for både kunderne og leverandørerne, forklarer Signe Lynggaard Madsen.

Få varer sælger mest SKI er ofte af leverandørerne skudt i skoene, at der i udbudsmaterialet er stillet krav om, at man skal kunne levere en masse forskellige varer.

Og når man så er blevet godkendt som leverandør, så er efterspørgslen efter disse varer begrænset.

- Det er også noget af det, vi vil være bedre til. Kigger vi eksempelvis på området kontorartikler, så var det cirka 10 procent af varerne, der stod for 80 procent af ordrerne. De tal siger jo tydeligt, at der har været alt for meget med i sortimentet. Derfor er vi også i gang med at trimme vores sortiment. Det gør vi dels baseret på markedsanalyser og data, og dels har vi været i dialog med kunderne og leverandørerne for at høre, hvor det er, der er så stor efterspørgsel, at det giver mening, at vi tager varerne med i en aftale, forklarer Signe Lynggaard Madsen.

Det nye SKI vil også snævre leverandøraftalerne ind i forhold til tidligere.

- Før havde vi brede aftaler med en større gruppe leverandører, men vi trækker mere i retning af at have flere målrettede aftaler med færre leverandører. Det betyder, at dem, der er specialister i enkelte ting, kan komme i spil, hvor de tidligere eksempelvis ikke dækkede bredt nok til at kunne komme i betragtning. Vi kommer på den måde alt andet lige tættere på de små og mellemstore virksomheder og deres specialer.

Man kan sige, at hvor SKI før var Bilka, så vil vi nu være et sted, hvor en masse specialforretninger er samlet under et tag, siger Signe Lynggaard Madsen.

Løn- og personaleløsninger til det offentlige Danmark • Vælg Silkeborg Data og let arbejdsgangene – og løs opgaverne med færrest mulige ressourcer.

• Data indtastes dér, hvor de udspringer fra og går igen, når brugerne trækker informationer på kryds og tværs.

• Vi bruger standardsnitflader, og I kan vælge de systemer og leverandører, I foretrækker.

• Brugergrænsefladen er forskellig, alt efter opgaver og kompetencer. I undgår flaskehalse – og brugerne får indflydelse og ansvar.

Håndpluk den løsning, der passer til jer.

Kontakt os på 89 89 44 40 – eller bestil en uforpligtende præsentation på sd.dk/kontakt

ANNONCE

Succes handler om service og kvalitet Rådgivning og service ligger højt på prioriteringslisten hos KEN storkøkken, hvor god service gør hele forskellen – før, under og efter ”Fremtidens krav er vi i fuld gang med. Vor DS ISO 14001 og EMAS miljøcertificering sikrer vore kunder at vi som leverandør lever op til de højeste miljømæssige krav” forklarer Henrik L. Christensen, salgschef. KEN storkøkken har mange års erfaring i storkøkkenbranchen. Endvidere et bredt sortiment af produkter indenfor maskiner og isenkram kombineret med 40 egne serviceteknikere fordelt over hele landet. ”Vi har i dag en række aftaler med såvel private som offentlige kunder” afslutter Henrik L. Christensen.

9

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 9

24-01-2012 13:32:29

Grøn,

grønnere,

grønnest De mange krav til bæredygtighed og miljøvenlige produkter i forbindelse med offentlige indkøb kan være meget ressourcekrævende for virksomhederne. Derfor får de nu en hjælpende hånd fra Miljøstyrelsen til at tænke grønt. » Tekst: Lena Møller Foto: Das Büro

10

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 10

Med grønne indkøb er det offentlige med til at øge efterspørgslen på miljøvenlige produkter og løsninger.

Billedet er det samme i hele EU, hvor der er stigende fokus på bæredygtighed og ressourceeffektivitet. Man har bl.a. opstillet mål om, at 50 % af offentlige indkøb inden for udvalgte produktområder skal være grønne, og der er udviklet specifikke miljøkrav til disse produktområder. Nederlandene har eksempelvis en målsætning om, at alle offentlige indkøb skal være 100% grønne i 2015. Samtidig vurderer EU, at flere og flere offentlige indkøbere ser på produkters livscyklusomkostninger frem for indkøbspris, når der købes ind og vælges leverandører. Livscyklusomkostninger dækker over de miljømæssige og økonomiske omkostninger fra råvareudvinding over produktion, forbrug og endelig bortskaffelse.

Det har imidlertid vist sig, at mindre og mellemstore virksomheder har svært ved at få overblik over, hvilke tiltag der skal til for at leve op til de forskellige miljøkrav, som det offentlige stiller i deres indkøb, og samtidig har de

svært ved at honorere EU-krav og retningslinjer. Derfor får de nu en hjælpende hånd.

- Vi vil gerne gøre det lettere at være grøn virksomhed, fordi der er et kæmpe markedsmæssigt potentiale i at kunne levere grønne produkter og ydelser til det danske og europæiske marked. Derfor er vi gået ind i projekt CleEn 21 om at udvikle værktøjer målrettet virksomheder, der leverer til offentlige indkøb, forklarer fuldmægtig Sune Kirkegaard Rotne fra Miljøstyrelsen.

Det er blevet til to værktøjer, der skal hjælpe virksomheder med at pudse formen af og teste, hvor de ligger i forhold til EU-kravene til offentlige grønne indkøb.

Det ene værktøj sætter fokus på livscyklusomkostningerne i grønne indkøb og er en introduktion til eksisterende beregningsmodeller for produkters livscyklusomkostninger.

Her kan virksomheder få beregnet egne produkters livscyklusomkostninger, printe beregningen ud som pdf-fil og vedlægge eventuelle tilbud. Endeligt kan værktøjet bruges af både offentlige og private indkøbere til at finde pro-

dukter med de lavest mulige omkostninger set i et livscyklusperspektiv.

Det andet værktøj er et spørgeskema, der skal hjælpe virksomheder med at få overblik over, hvor langt de er i forhold til at leve op til EU’s kriterier for offentlige grønne indkøb inden for fem udvalgte produktgrupper. Når spørgeskemaet udfyldes får virksomhederne en slags statusrapport over, hvor de står i forhold til at opfylde de grønne krav, der stilles til leverandører. Samtidig får de gode råd til, hvor de kan sætte ind for at fremme virksomhedens miljøindsats.

- Med de her værktøjer kan virksomheder få en indikation af, hvor de står på det grønne marked: på hvilke parametre de er førende, og på hvilke de halter bagefter. Det giver et fingerpeg om, hvor virksomhederne kan sætte ind for at blive mere konkurrencedygtige. En anden og positiv konsekvens af miljøindsatsen kan også være, at virksomhederne selv sparer penge ved fx mindsket materiale- og energiforbrug samtidig med, at de gør noget godt for miljøet, og det er jo sund fornuft, siger Sune Kirkegaard Rotne.

EFFEKTIV SAMHANDEL – BROBYGNING mellem handelserhvervet og det offentlige | Februar 2012

24-01-2012 13:32:31

Virksomheder får hjælp til frivillig miljøindsats ‹ Bæredygtig produk-

10 værktøjer skal gøre det nemmere for mindre og mellemstore virksomheder at arbejde med bæredygtige og grønne løsninger.

I dag er det oftest kun de store virksomheder, som formår at gå forrest i arbejdet med bæredygtig produktion og forbrug. Spørger man mindre og mellemstore virksomheder, er det ikke viljen, det skorter på. Men de mange retningslinjer og krav på området gør det ressourcetungt at gå i gang med.

Derfor er DI, Miljøstyrelsen, Aalborg Universitet og Green Cross gået sammen om at udvikle en digital værktøjskasse målrettet mindre og mellemstore virksomheder.

- Tanken er at udvikle en værktøjskasse med forskellige redskaber, som samler viden ét sted.

Værktøjskassen skal være et sted, hvor en virksomhed kan komme i gang med det miljøarbejde, som ligger ud over lovkravene. Værktøjerne skal være nemme at bruge, relevante og kunne tilpasses den enkelte virksomheds behov, forklarer konsulent og projektleder i DI, Nina LethEspensen.

Det er blevet til 10 værktøjer, der er udvalgt med hjælp fra brancher og virksomheder. Her kan virksomheder tage en temperaturmåling på deres miljøindsats og bæredygtighed. De

” etkansted, hvor en virksomhed komme i gang med det Værktøjskassen skal være

miljøarbejde, som ligger ud over lovkravene. Værktøjerne skal være nemme at bruge, relevante og kunne tilpasses den enkelte virksomheds behov.

kan bl.a. se, hvor tæt de er på at opfylde krav til offentlige indkøb, beregne livscyklusomkostninger, CO2- udledning osv. Desuden kan de hente råd og hjælp til miljøledelse og forslag til indsatser i det videre arbejde.

Clean Enterprises of the 21st Century (CleEn 21), som projektet hedder, er støttet med midler fra LIFE, EU’s finansielle instrument for miljøet.

Den digitale værktøjskasse forventes færdig i sommeren 2012.

- Vi håber, at værktøjskassen kan motivere og inspirere flere mindre og mellemstore virk-

somheder til at komme i gang med den frivillige miljøindsat til gavn for drift, produktion og produktudvikling og på den måde vende miljømæssige udfordringer til en forretningsmulighed, slutter Nina Leth-Espensen.

tion skal også være for små og mellemstore virksomheder. I DI og Miljøstyrelsen sidder Nina Leth-Espensen og Sune Kirkegaard Rotne klar til at hjælpe de små virksomheder godt i gang.

Den digitale værktøjskasse De 10 værktøjer omhandler: • Bæredygtig ledelse • Miljø- og energiledelse • Produktberegner (Miljøprofil og -påvirkning af plastprodukter) • Bæredygtige offentlige indkøb (Selfassessment-værktøj) • Miljømærkning (Quick guide) • Life Cycle Costing (Beregnings­ model) • Klimakompasset (CO2-beregner) • Eco-design • Leverandørstyring • Miljøkommunikation

11

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 11

24-01-2012 13:32:33

Abena har fokus på dine behov...

Når du handler med Abena, er det altid dine behov, der er i fokus, og vores koncepttilgang til kundernes udfordringer betyder, at vi ikke bare leverer varer, men tilbyder gennemarbejdede totalløsninger, der går på tværs af dine forretningsområder.

Hos Abena får du: Danmarks bedste kundeservice Kompetent rådgivning og skræddersyede løsninger Styr på dokumentationen ANN67/DK/01.2012

En omfattende online indkøbsportal Et alsidigt udvalg af kvalitetsprodukter Miljøvenlighed og klimahensyn i verdensklasse

Produktområder:

Affaldshåndtering . Aftørringspapir . Handsker . Plast . Engangs- og cateringartikler Hygiejneartikler . Rengøring . Inkontinensartikler . Sygepleje- og lægeartikler www.abena.dk

ANNONCE

Data Scanning gør kommuner digitale Knap 25 procent af landets kommuner er allerede hoppet ombord på den digitale brevudveksling via Data Scanning, der er et af Post Danmarks kvalitetsstemplede brands. Bøvler din kommune selv med den digitale og den papirbaserede korrespondance, så er der hjælp at hente hos Data Scanning.

I 2015 skal alle fysiske breve fra virksomheder og borgere være erstattet af digital kommunikation i kommuner og offentlige virksomheder.

Derfor lad Data Scanning påtage sig opgaven allerede nu og brug i stedet din tid på dine kerneområder og ydelser.

Jens Christian Hauerbach Salgsdirektør

- Data Scanning er det oplagte valg som bindeled mellem det fysiske brev og den digitale fremtid. Vi sikrer overgangen til digitalisering i kommunerne, og da vi har hele Post Danmarks troværdighed i ryggen, er vi garant for, at kvaliteten er i top, siger Jens Christian Hauerbach, salgsdirektør i Data Scanning.

Posten scannes i dag fra centrene i Aarhus, Fredericia og København, og her er den skalerbare kapacitet gearet til at servicere samtlige kommuner og offentlige institutioner i Danmark.

Tallene viser da også tydeligt, at Data Scanning er garant for kvalitet. I 2011 vandt Data Scanning således to tredjedele af alle offentlige udbud inden for digitalisering af post og arkiver. Årsagen er, at Data Scanning har de rette teknologiske løsninger til så omfattende digitaliseringsopgaver. Det er interessant, fordi det muliggør en enorm tidsbesparelse ude i kommunerne, når sager skal håndteres og dokumenter søges frem.

Data Scanning har siden midten af 1990’erne leveret scanning. Post Danmark købte Data Scanning i 2005, hvor investeringen og udviklingen af intelligent scanning af post og arkiver tog fart. Data Scanning er certificeret efter de førende it- og kvalitets-standarder og omsætter for ca. 70 millioner om året.

12

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 12

EFFEKTIV SAMHANDEL – BROBYGNING mellem handelserhvervet og det offentlige | Februar 2012

24-01-2012 13:32:35

ANNONCE

Volkswagen Erhvervsbiler giver den gas Lave serviceomkostninger kombineret med god service betyder, at hver femte gulpladebil der sælges i Danmark er en Volkswagen.

Det er først den dag du sælger din bil igen, at du ved hvad den har kostet. Det ved man hos Volkswagen Erhvervsbiler, hvor der derfor er fokus på andet end bilernes udsalgspris.

- Vores biler koster måske lidt mere i udsalg end gennemsnittet.

Men når man regner gensalgsprisen og serviceomkostninger med, så er der mange tilfredse kunder der godt kan lave regnestykket og se, at vi er billige per kørt kilometer, siger Bent Rosendal, der er direktør for Volkswagen Erhvervsbiler i Danmark.

Han fremhæver blandt andet Volkswagens unikke aftaler, hvor køber for et engangsbeløb på 995 kroner er sikret service og reparationer i tre år op til 60.000 kilometer. Det svarer til 91 øre per dag og dækker i princippet alt undtagen brændstof og sprinklervæske.

- Aftalerne dækker ikke bare almindeligt service men også slid, hvis ellers man har kørt efter forskrifterne. Og det dækker ikke bare reservedelene men også timelønnen på værkstederne.

Så kigger man på totalomkostningerne så er vi fantastisk godt med, siger Bent Rosendal.

Og at det ikke bare er billigt salgsgas fra direktøren bakkes op af salgstallene. Volkswagen sidder således på 20,3 procent af erhvervsbilmarkedet i Danmark.

Og tallet er støt stigende, fortæl-

ler marketingchef for erhvervsbiler Søren Flyger.

- Lige inden finanskrisen kom, fik vi gjort markedsandelene op og dengang havde vi 15,9 procent af markedet, siger Søren Flyger, der i øvrigt også glæder sig over, at erhvervsbilmarkedet i 2011 voksede med 42 procent i forhold til året før.

- Vi er naturligvis glade og stolte over, at så mange vælger at køre Volkswagen, siger han. En del af forklaringen på Volkswagens succes på erhvervskundemarkedet, skal dog nok også findes på den service der ydes i forhold til erhvervskunder. Ud over 53 forhandlere jævnt fordelt over hele landet har Volkswagen Erhvervsbiler yderligere 27 servicepartnere, så der i alt er 80 autoriserede værksteder at søge hjælp hos.

- Vi har en politik om, at der maksimalt må være 25 kilometer til det nærmeste værksted. Så har vi ikke en forhandler i et område, så finder vi en servicepartner og sørger for, at værkstedet får de kompetencer der skal til, for at de kan leve op til vores serviceniveau, siger Bent Rosendal.

En del af det serviceniveau hedder udvidede åbningstider i ErhvervsCentrene.

-Vi ved jo, at bilen i mange tilfælde er uundværlig i hverdagen, hvor den for mange af vores kunder er deres rullende forretning.

Så derfor opererer vi med aften-

Volkswagen giver den naturgas I en tid hvor der snakkes meget om trafik, miljø og CO2 -udslip, har Volkswagen været med til at skrive Danmarkshistorie.

Volkswagen leverede for nyligt 14 biler til Naturgas Fyn. Vel at mærke biler, der kører på naturgas.

- Man kan så undre sig over, at det er de første i Danmark, for på verdensplan er der flere end ti millioner biler, der kører på naturgas. Den danske undergrund er fyldt med naturgas, så det er da lidt af en gåde, siger Bent Rosendal.

Han håber derfor at politikerne vil få øjnene op for naturgas/biogas og – eventuelt – gøre gasdrevne biler afgiftsfrie, ligesom det er tilfældet med elbiler.

åbent, ligesom der kan laves serviceeftersyn i weekenderne, hvis det er det, der skal til for at kunden kan få hverdagen til at hænge sammen, forklarer Søren Flyger.

Og er uheldet ude og en reparation nødvendig, så er der også hurtig ekspedition på de autoriserede værksteder.

- Hvis reservedelene er bestilt inden 17.30 på en hverdag, så har værkstedet de originale reservedele leveret på værkstedet inden næste morgen klokken 7.30. Igen, vi sælger jo erhvervsbiler, så de skal ud at arbejde i en fart og ikke stå på værkstedet længere end højest nødvendigt, siger Søren Flyger.

13

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 13

24-01-2012 13:32:37

Kiksede udbudsrunder koster dyrt for både erhvervsliv og kommuner Større gennemsigtighed i kommunernes og SKI’s udbudsmateriale vil sikre kommunerne bedre priser, mener direktør for Abena, Erik Barsøe Bohsen. » Tekst: Brian Ravn

Galsgaard Foto: Lene Esthave

14

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 14

Flere og flere varegrupper kommer i udbud, når regionerne og de 98 danske kommuner skal købe ind. Ikke mindst efter kommunalreformen, som betyder, at kommunerne nu har en størrelse, hvor det drejer sig om så store beløb, at udbudsrunderne er lovpligtige. Og trenden går i retning af, at de store kommuner igen grupperer sig i indkøbsfællesskaber eller køber ind via SKI, der laver indkøbsaftaler for statslige og kommunale virksomheder.

Desværre er udbudsmaterialet, som virksomhederne skal lave tilbud ud fra, ofte mangelfuldt og uigennemsigtigt. Det fortæller Erik Barsøe Bohsen, administrerende direktør for Abena, der leverer forbrugsartikler, hygiejneartikler og sygeplejeudstyr til kommuner og hospitaler. Han er desuden i bestyrelsen for DI Handel. Her har man også haft fokus på problemstillingen og opfordrer til øget samarbejde mellem udbydere og leverandører. Det er Erik

Bohsens holdning, at der kan vindes meget, hvis leverandører og kunder sammen forbedrer de delprocesser, der indgår ved indkøbene.

Hvert femte udbud går om - I gennemsnit er det vel hver femte udbudsrunde, der går om. I de mest ekstreme tilfælde har vi været ude for, at det samme udbud er blevet fremsat og trukket tilbage, så vi har haft fire runder. Og det siger sig selv, at det ikke er særligt tilfredsstillende. Man skal tænke på, at det kan være endog meget tidskrævende at lave tilbudsmateriale. Det kan være mange tusinde varelinjer, vi skal prissætte, og det er ikke unormalt, at to mand er en måned om at lave et tilbud, når vi byder ind, siger Erik Barsøe Bohsen, der skynder sig at understrege, at mange af kommunerne gør et godt stykke arbejde, når de laver udbudsmateriale.

- Men når det går galt, så har det altså nogle konsekvenser ude hos os. En ting er, at det

koster os penge. Men endnu værre er det, at det lægger et kolossalt pres på folkene i vores salgsafdeling. For når vi skal byde ind på sådan et udbud, så er det under et vist tidspres. Afleverer vi vores tilbud for sent, så kommer vi ikke i betragtning. Så det er også i høj grad noget, der stresser folk, siger Erik Barsøe Bohsen.

Et af de steder, hvor udbudsmaterialet ofte halter, er reglerne i forhold til kravspecifikationer af de udbudte produkter og ydelser, samt hvor mange elementer udbyder forventer at købe af en given vare i udbudsperioden. En udbudsperiode er fire år, og i forhold til prisen er det ikke ligegyldigt, om kommunen skal bruge 500 eller 5000 enheder.

Manglende præcision koster penge - Det kan forekomme lidt paradoksalt, at vores tilbud bliver evalueret helt ned på ørebeløb, når vi ofte er tvunget til at afgive tilbud i

EFFEKTIV SAMHANDEL – BROBYGNING mellem handelserhvervet og det offentlige | Februar 2012

24-01-2012 13:32:38

» Adm. Dir. For Abena, Erik Barsøe Bohsen, indbyder de kommunale indkøbere til mere samarbejde, når der skal laves udbudsmateriale.

Gevinsten for kommunerne vil være bedre priser.

blinde. Det betyder, at prisen bliver derefter.

Jeg vil vove den påstand, at kommunerne ville kunne spare penge, hvis udbudsmaterialet var mere præcist. Hvis jeg ved, at der skal bruges 5000 enheder over en periode, så ville jeg kunne gå ud til mine leverandører og forhandle en bedre pris. Men når jeg ikke ved, om det er 500 eller 5000, så kan jeg ikke få det samme commitment hos mine underleverandører, siger Erik Barsøe Bohsen.

Han opfordrer til et øget samarbejde mellem udbyderne og leverandørerne, som han ser som vejen til større tilfredshed for alle parter.

- Vi ved jo alle, at økonomien er stram i samfundet i øjeblikket. Vi skal se også se på det offentlige Danmark som en forretning, og det kræver nogle steder en øget professionalisering. Når en række kommuner køber ind i fællesskab, så kommer de hver især med nogle krav. Nogle vil have leveret dagligt. Nogle vil

kunne købe helt ned til en enkelt af gangen og så videre. Hvis alle insisterer på, at deres krav skal opfyldes, så ender vi op med en meget høj stykpris, fordi vi er nødt til at gardere os, forklarer han og fortsætter: - Men kan aftalen skrues sådan sammen, at vi måske samler ordrer og leverer to gange

pirgange i stedet for fem. Så de, der laver udbud, skal måske være lidt bedre til at tænke hele proceskæden igennem, siger Erik Barsøe Bohsen og fremhæver engangsbleer som et godt eksempel.

- Tidligere havde kommunerne et fælles depot, hvor vi sendte bleerne til. Bleerne blev

eg vil vove den påstand, at kommunerne ville kunne spare mange ” Jpenge, hvis udbudsmaterialet var mere præcist. om ugen i stedet for fem, så kan vi allerede skrue væsentligt på prisen. Fem ugentlige leveringer betyder fem fakturaer, det betyder fem gange transport, fem gange registrering, og at vi skal pakke fem gange i stedet for. På samme måde vil de også kunne spare nogle penge ude i kommunerne, hvis der er to pa-

så pakket ud, lagt på hylder og kørt ud til Fru Jensen. I dag sender vi bleerne direkte ud til Fru Jensen, hvor hjemmehjælperen skal bruge dem. Det betyder, at der er sparet en hel del procesomkostninger, og det er jeg overbevist om, at man vil kunne gøre andre steder også, siger den sønderjyske direktør.

vI HJÆlPER TIl MED DE HElT RIGTIGE DÆKlØsNINGER! RE P AR ATI A F O Kas sèr DÆK N i ! k før ke

114216 11

d it du r e p a h a r pr d æ k ø rat i on vet o s . ho s

bRE AK sER DOw 59 a vI c N la nd fdel i n E! g af s

sd æ er m k e e r v ke n d e d icev ne t og n e.

Kv AlI T Og sERv ET & de r I c t i l d ig t ige E!

et dæ vej / kom mu k va lg h av na le e a n l æ / pa r k g. www.sds.dk

15

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 15

24-01-2012 13:32:41

› Indkøbs- og udbudschef

Karsten Andrup Pedersen

› Tekst: Ane Locht

Foto: Ole Munksgaard

Øget fokus på det grønne Grønne indkøb bliver stadigt vigtigere for de danske kommuner. En af foregangskommunerne er Kolding.

Trenden er tydelig i de danske kommuner. En grøn, miljøbevidst profil bliver vigtigere og vigtigere. Og i indkøbsprocesserne er miljøspørgsmålet blevet et af de parametre, som leverandørerne vurderes på.

- I Kolding Kommune er det ren rutine at foretage grønne indkøb, for vi har haft fokus på området i over 25 år, og siden 1998 har vi suppleret alt vores udbudsmateriale med et miljøskema, siger indkøbs- og udbudschef Karsten Andrup Pedersen.

- Alle indkøb i kommunen er i dag underlagt miljøhensyn, uanset om der er tale om indkøb af printere, bleer eller ydelser. Og det har vist sig gennem årene, at varer og ydelser ikke altid bliver dyrere af den grund.

Miljøhensyn giver point Forklaringen på udviklingen i Kolding Kommune ligger dels i udarbejdelse af et miljøskema med minimumskrav og miljøkriterier, som efterfølgende integreres i udbudsmaterialet, og dels i et udviklet pointsystem, som alle tilbud bliver vurderet ud fra. Selve prisen på en vare eller en ydelse giver flest point, fordi prisen vægter 50 procent i regnestykket. Miljøhensyn udgør fra fem til 20 procent af regnestykket alt efter varetypen og er således et konkurrenceparameter ligesom kvalitet, leveringssikkerhed og service. Det tilbud, der har den højeste samlede score, vinder udbuddet. I praksis betyder det, at en leverandør kan hente for eksempel 10 ud af 100 point hjem ved at levere en meget miljørigtig vare. I nogle tilfælde kan det godt give en lidt højere pris, erkender Karsten Andrup Pedersen, men på længere sigt har det vist sig, at leverandørerne tilpasser priserne.

Miljøskema uden meromkostninger - Det er blevet helt naturligt for vores leverandører at tænke i miljøhensyn, og jeg kan se, at miljørigtige produkter, der tidligere havde en merpris, nu kan fås til en almindelig pris, der i flere tilfælde kan konkurrere med konventionelle produkter, siger Karsten Andrup Pedersen. Han understreger, at indførelsen af miljøkriterier er sket, uden at der er tilført flere penge til indkøb. De eneste produkter, der er dyrere, er økologiske fødevarer.

Og ekstraudgiften henter chefindkøberen ind ved en billigere administration.

- Miljøskemaet er et godt værktøj, og vi har brugt det til at omlægge arbejdsgangene i forbindelse med udbudsrunder. De eventuelle merudgifter, der måtte være i starten, finansierer vi ved en bedre og mere effektiv administration.

Der er muligvis endnu flere penge at spare for Kolding Kommune, for den grønne ind-

16

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 16

købspolitik ser ud til at have en afsmittende effekt på den enkelte borgers miljøadfærd.

- Borgerne er blevet mere miljøbevidste. Vi kan se, at folk tænker ekstra meget over for eksempel, hvor meget energi de bruger, og det betyder, at flere går i gang med at energirenovere deres bolig, siger Christian Kloppenborg-Skrumsager (V), formand for Plan- og Miljøudvalget.

- Men vi skal nå endnu længere end det.

I Kolding vil vi være kendte for en ambitiøs og energisk klimapolitik, og kommunen skal være et forbillede på hele miljøområdet. Også selvom der måske er en lille merudgift forbundet med at være grøn kommune. Vi er en stor spiller i forhold til den enkelte borger, for vi er storforbruger af energi og storindkøber af både varer og ydelser. Det er vigtigt, at vi går forrest og viser et godt eksempel. Vi er jo ikke troværdig som kommune, hvis vi ikke selv vælger de miljørigtige løsninger.

Kolding Kommunes måde at strukturere de grønne indkøb har gennem årene inspireret andre offentlige myndigheder. Kommunens ekspertise er blevet anvendt i en række sammenhænge, såsom indlæg på konferencer og deltagelse i internationale og nationale projekter, som formand for danske og europæiske indkøbsnetværk og som cases i flere rapporter og afhandlinger. I 2009 blev Kolding Kommune officielt anerkendt for det ambitiøse arbejde omkring grønne indkøb, da Kolding Kommune af Miljøministeriet blev udpeget som én af de fem grønneste indkøbere i Danmark.

FAKTA Kolding Kommune blev i 2006 medlem af Green Cities, et forpligtende samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund. Green Cities bygger på 10 bæredygtighedsområder og 16 fælles mål. De 10 områder er jord, grundvand, luft, klima, natur, støj, kemikalier, affald, planlægning og forankring. De 16 mål omfatter alt fra reduktion af CO2-udslippet og miljøcertificering af offentlige bygninger til flere økologiske fødevarer i de kommunale institutioner. Kommunale indkøb optræder også på listen, og kommunen forpligter sig til at 'udforme og implementere en miljømæssigt progressiv indkøbspolitik, hvor den sætter konkrete miljømål.'

EFFEKTIV SAMHANDEL – BROBYGNING mellem handelserhvervet og det offentlige | Februar 2012

24-01-2012 13:32:43

Sanistål er den bredeste leverandør på SKI-aftalen 12.01 med 9 ud af 11 delaftaler. Med et bredt produktsortiment og stærke service- og leveringskoncepter er vi den stærkeste leverandør til offentlige og halvoffentlige SKI-kunder. Når du vælger Sanistål som leverandør, får du alt, hvad du skal bruge fra én og samme leverandør – mere effektivt bliver det ikke.

Rammeaftale 12.01 Bygge- og el-materialer, værktøj og beklædning

Fordelene står i kø: EU-udbudspligt og annonceringspligt er afløftet på forhånd, så I trygt kan have fokus på den daglige samhandel Kvalitetssikre produkter fra et bredt og dybt produktsortiment Mulighed for flere forskellige e-handelsløsninger, som hjælper dig til en nemmere og mere effektiv hverdag Et landsdækkende butiksnet med afhentning af varer her og nu eller levering fra dag til dag Sanistål løfter SKI-rammeaftalen via særlige forretningsgange og fokus på jeres behov Et dedikeret team af SKI-ambassadører

Kontakt Sanistål på tlf. 96 30 60 00 for yderligere information

ANNONCE

Professionel portservice af den lokale montør

Levering af hele serviceløsninger til adgangsveje for kørende trafik uanset type og fabrikat er et af kernebegreberne hos den landsdækkende servicevirksomhed.

Virksomheden Dansk Portservice A/S med Lindab Profil A/S bag sig, har lokal forankring og service i højsædet. ”Vi har 14 mestre og du har kontakt direkte til mester. Det er som at arbejde med den lille virksomhed, men med sikkerhed fra den store koncern” forklarer direktøren Kurt Iversen.

Montørledet, som udgøres af Dansk Portservice er små selv-

stændige virksomheder der er gået sammen i en franchiseaftale og varetager reparationer, forbyggende vedligehold, opgraderinger, tilpasning osv. på alle typer af porte og fabrikater.

Kort vej fra opkald til handling De strategisk placerede lagre rundt omkring i Danmark sørger for at de fleste reservedele er lige ved hånden. ”Det faktum at vi har en stor dansk produktionsvirk-

somhed i ryggen giver os mulighed for at trække på en stor ”know how” om service, konstruktion og regler for godkendelse” siger Kurt Iversen og fortsætter ” Vi kan garantere produktion og levering af eksempelvis en ny port indenfor 24 timer. Det er blot et spørgsmål om leveringsform.” Det er fordelen ved den danske produktion i forhold til udenlandske produkter hvor der er længere vej mellem produkt og service.

Dansk portservice A/S • ISO 9001 certificeret • 55 servicebiler over hele landet • 14 selvstændige franchise­ virksomheder • 2900 kvm produktion/lager faciliteter • Decentrale lagre flere steder i landet • Telefonisk døgnservice tlf. 62 62 25 79

Få mere information på www.danskportservice.dk

17

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 17

24-01-2012 13:32:47

› Tekst: Ane Locht

Frivillighed frem for tvang Den udbudspligt, som Venstre ser som det helt rigtige værktøj til både at øge antallet af udbud og styrke innovation i det offentlige, har SF været med til at afskaffe, som noget af det første regeringen kastede sig over i efteråret 2011. Udbudspligten hæmmer nemlig innovation og nytænkning, mener SF, og derfor skulle den væk. Og der er flere tiltag på vej, forsikrer Steen Gade, tidligere vækstordfører for SF, nu medlem af Folketingets Erhvervsudvalg.

vate virksomheders investeringer i forskning og udvikling, siger Steen Gade. EU’s statsstøtteregler stiller krav om en mindst tilsvarende privat medfinansiering i udviklingsprojekterne.

- Derfor ville der blive investeret mindst 800 millioner mere årligt i forskning og udvikling i virksomhederne, og det er blandt andet til gavn for innovationen i offentlige indkøb, understreger Steen Gade.

Fokus på nye og små virksomheder

Tror på samarbejde

- Det offentlige indkøb udgør samlet 270 mia. kr. eller 16 procent af BNP. Så store indkøb skal bruges til at udvikle den offentlige sektor og til at udvikle de virksomheder, der leverer til det offentlige, siger Steen Gade.

- Det er særligt de nye og de mindre virksomheder, der skal have en chance nu. Med den tidligere regerings ensidige fokus på megastore, standardiserede fællesindkøb, havde de små virksomheder ikke en kinamands chance for at blive leverandører. Det vil vi give dem nu.

SF vil fremme iværksætteres og mindre virksomheders muligheder for at spille ind med nye ideer til udvikling af de offentlige opgaver.

- En mulighed er for eksempel, at frivillige indkøbssamarbejder på tværs af offentlige myndigheder sætter to procent af kontraktsummen af til projektkonkurrencer. Det ville betyde 400 millioner kroner om året til støtte til pri-

Steen Gade går ind for en innovativ, offentlig indkøbspolitik, der medfører mere og bedre samarbejde mellem offentlige og private aktører. Men samarbejdet skal baseres på frivillighed og ikke tvang.

- Hvis der skal være et frugtbart og innovativt samspil mellem private og offentlige virksomheder, skal der være frivillighed fra begge sider. Vi har foreslået, at de offentlige institutioner udarbejder innovationsstrategier, hvor de selv peger på, hvilke områder de vil udvikle, og hvordan de vil samarbejde med private, siger Steen Gade og understreger, at SF sagtens kan blive enige med de borgerlige om en smidiggørelse af udbudsreglerne, mere fokus på dialogbaserede udbud, offentlig-privat innovation og bedre muligheder for at lave fællesselskaber mellem offentlige og private virksomheder.

Fakta

Steen Gade, SF

SF’s politik på udbudsområdet er nærmere beskrevet i Ny vækst – nye job, som blandt andet indeholder beskrivelse af 12 nye indsatsområder for en innovativ, offentlig indkøbspolitik.

ANNONCE

Simplify forenkler processerne

Mange værktøjer fra optimeringen i produktionsvirksomhederne kan snildt overføres på det offentliges arbejdsgange, siger direktør Lene Stevnsborg Kan vi ikke alle sammen gøre det lidt bedre? Jeg tror det. Ordene faldt fra en tidligere statsminister i hans nytårstale. Og spørger man Lene Stevnsborg, direktør i konsulentvirksomheden Simplify, så er hun ikke i tvivl: - Vi kan altid gøre det lidt bedre.

Når man kigger på den måde offentlige og private virksomheder arbejder på, så er det stort set altid muligt at optimere processerne, siger Lene Stevnsborg, der i 11 år har rådgivet små og store virksomheder om, hvordan tingene kan gøres bedre – og lettere

18

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 18

- Det handler om at forenkle arbejdsprocesserne og sikre, at medarbejderne har fokus på de rigtige aktiviteter, på den rigtige måde og den rigtige rækkefølge. Uanset om man producerer møtrikker eller om man driver en kommune, så kigger vi på processerne, som man gør i en produktionsvirksomhed – og bruger værktøjerne derfra, forklarer Lene Stevnsborg, der blandt andre har forsvaret, DSB og Region Hovedstaden som kunder.

Hun gør et stort nummer ud af, at optimeringen sker i samarbejde med såvel ledelse som medarbejde-

re hos de virksomheder, der hyrer hende og hendes konsulenter ind.

-Det er jo dem der kender processerne til bunds. Vi kommer så med værktøjet, motivationen og forandringskraften. Og det skaber de gode resultater. Mit motto er: Hvor svært skal det være? Det bestemmer vi selv. Så vi kan lige så godt gøre det så let og effektivt som muligt.

- Sammen med ledelsen og medarbejderne skaber vi via et målrettet mødekoncept også det innovative miljø, der skal til, for at alle fokuserer på positiv udvikling og forenkling.

Fakta om Simplify Simplify ejes og drives af Lene Stevnsborg, der har en solid økonomisk baggrund som revisor, finanschef og forretningsudvikler. Simplifys løsninger er baseret på en struktureret og resultatorienteret tankegang med fokus på at viden, vilje og lyst hos medarbejderne sikrer de langtidsholdbare løsninger.

Læs mere på www.simplify-it.dk

EFFEKTIV SAMHANDEL – BROBYGNING mellem handelserhvervet og det offentlige | Februar 2012

24-01-2012 13:32:50

› Tekst: Ane Locht

Flere udbud medfører automatisk mere innovation

Fakta

- Det er en skam, at den nuværende regering har hævet foden fra speederen og afskaffet udbudspligten, mener Jacob Jensen, kommunal- og økonomiordfører for Venstre.

- Udbudspligten er det mest effektive redskab, vi har til at øge antallet af offentlige opgaver, der sendes i udbud, og dermed også øge kreativiteten.

Han mener ikke, at innovation skal være et specielt parameter, som offentlige indkøbere vurderer indkomne tilbud på. Det er slet ikke nødvendigt. Innovationen kommer af sig selv, mener Venstre-politikeren.

Jacob Jensen, Venstre

Den tidligere regering udgav i januar 2011 Strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde, som indeholder 21 initiativer, der skulle fremme udbud af offentlige indkøb og opgaver. Et af initiativerne var udbudspligt for udvalgte opgaver indenfor hjemmehjælp, dagtilbud og ældreboliger. Den nuværende regerings afskaffelse af udbudspligten har sat en stopper for planerne.

Tag innovationsbrillen på - Lad os sige, at en kommune har en opgave for en million kroner, som den lægger ud på de forskellige portaler, der findes, så virksomhederne kan komme med tilbud. Samtidig kan kommunen jo selv byde på opgaven. Og det er lige præcis her, der er en god anledning til, at en kommune kigger sine egne procedurer igennem. Det er simpelthen en mulighed for at tage innovationsbrillen på og gennemgå etablerede arbejdsgange. Er kommunen konkurrencedygtig og i stand til at vinde opgaven, så gør den det godt. Og om det bliver en offentlig eller en privat løsning på opgaven, det betyder ikke så meget – bare det bliver den bedste

og den billigste. En udbudsrunde lægger på den måde op til, at en kommune med passende mellemrum tjekker, om den nu får sine varer og ydelser til den rigtige pris, siger Jacob Jensen.

Alt kan udbydes Så meget som muligt skal sendes i udbud, hvis det står til Jacob Jensen, og det gælder også de såkaldte bløde områder som for eksempel børnepasning, ældrepleje og etablering og drift af ældreboliger.

- Der er desværre en del ideologiske barrierer på området, hvor nogen simpelthen er imod tanken om, at private firmaer løser opgaver for det offentlige, mener Jacob Jensen.

- Det er slet ikke min holdning. Når den offentlige sektor skal have løst en opgave, er det for mig ikke afgørende, om opgaven løses af det offentlige selv eller af en privat leverandør. Det afgørende er, at opgaven løses bedst og billigst.

Og det er interessant at se, at den ideologiske diskussion slet ikke fylder så meget ude i kommunerne, som den gør i Folketinget. SF-borgmesteren i Syddjurs Kommune har for eksempel lige udliciteret hele ældreplejen.

ANNONCE

Sikkerhed på arbejds­pladsen er et must DK Brandteknik er en familieejet virksomhed med mere end 45 års erfaring i branchen. Firmaet er i dag en førende moderne brandsikringsvirksomhed, der gennem mange års arbejde har formået at opbygge en stor tilfreds kundekreds indenfor alle brancher. ”Vi er DS-certificeret og underlagt kontrol af blandt andet Force, Dantest, Cert samt DNV og vi er ligeledes autoriseret af Søfartsstyrelsen.” fortæller Jesper Mortensen, Adm. dir. Et bredt sortiment af produkter og serviceydelser ruster DK Brandteknik til effektivt at sikre arbejdspladser rundt omkring i Danmark, hvilket har været til gavn for store som små i det danske erhvervsliv. Kundelisten er lang og tæller blandt andet kommuner, hæren, søværnet, hospitaler, industrivirksomheder, produktions-

virksomheder og meget mere. ”Vi løser i dag mange specielle opgaver indenfor brandsikring og er en landsdækkende virksomhed med afdeling i Greve og Vejle.” siger Jesper Mortensen, Adm. dir.

Sikker service overholder reglerne De danske og europæiske myndigheder stiller krav til vedligehold af brandsikringsmateriel. ”Det er lovbefalet at man skal have lavet serviceeftersyn på brandslukkere én gang om året” forklarer Jesper Mortensen, Adm. dir. ”Vores servi-

ceteknikere er specielt uddannede, og med vores fuldt udstyrede servicevogne løses opgaverne ude hos vores kunder. Dette gør at vi kan yde et meget højt serviceniveau til meget konkurrencedygtige priser.”.

Som et naturligt led til brandsikring og brandmateriel fokuserer DK Brandteknik også på hjælp til Beredskabs- og flugtvejsplaner, førstehjælpsudstyr, hjertestarter, samt en omfattende kursusvirksomhed i brand og redning så kunderne føler sig rustet, skulle uheldet være ude.

Ønsker de en gennemgang af deres virksomhed kan vi kontaktes på:

DK Brandteknik Geminivej 60 2670 Greve Tlf. 7026 1166 info@DKBrandteknik www.DKBrandteknik.dk

19

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 19

24-01-2012 13:32:51

« Tom Wienke, formand for IKA og indkøbschef i Tønder Kommune.

Flere funktionsudbud fremmer innovation De offentlige indkøberes forening, IKA, opfordrer sine medlemmer til at bruge funktionsudbud i meget større stil end nu. Det vil engagere leverandørerne og give incitament til innovation. » Tekst: Ane Locht

Foto: Lene Esthave

20

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 20

Selvom funktionsudbud er en mulighed, når det offentlige udbyder indkøbsaftaler, er der ikke ret mange indkøbere, der bruger den. Det vil Foreningen af offentlige indkøbere, IKA, være med til at lave om på.

- Vi er alt for kravspecifikke i de udbud, vi bruger nu. Hvis vi i stedet for de gængse udbudsformer, vi anvender nu, begynder at anvende funktionsudbud i større stil, forsvinder den tryghed, der er i kravspecifikationerne. Til gengæld tror jeg, vi bliver positivt overraskede over alle de nye ideer, leverandørerne kommer med, siger Tom Wienke, formand for IKA og indkøbschef i Tønder Kommune.

med, skal være den mest optimale løsning inden for de givne rammer set fra leverandørens side, siger Tom Wienke.

Risikoen for klager afholder mange indkøbere fra at benytte funktionsudbud, vurderer Tom Wienke. I et offentligt eller begrænset udbud strammer indkøberne typisk op på specifikke krav for at undgå misforståelser og klagesager fra tilbudsgiverne, og det kan dræbe innovationen. Klagesager tager tid og koster mange penge. Hvis tilbudsgiver får medhold i en klage, er det udbyder, det vil sige det offentlige, der betaler. Men hvis tilbudsgiver ikke for medhold, får vedkommende ingen regning.

Indkøbere skal slippe tøjlerne

Omkostningsfrit at klage

Når en kommune for eksempel skal have anlagt en vej, vil udbuddet, som det er nu, typisk komme som et begrænset udbud til en række prækvalificerede virksomheder. Kravene til udførelsen af opgaven er meget specifikke og angår både udformningen af vejen, eventuelle broer og detaljer om fremgangsmåden. Det opfordrer IKA til, at de offentlige udbydere ændrer.

- Når vi udbyder anlæg af en vej, skal vi turde gøre det med funktionsudbud. I princippet skal vi sige: vejen skal gå her fra og der til, og I må selv finde ud af, hvornår I bygger broen, og hvordan I i øvrigt bedst løser opgaven. Vejen skal bare være færdig til et bestemt tidspunkt. Det samme gælder for eksempel for beklædning. Når personalet i hjemmeplejen skal have ny beklædning, behøver vi ikke at fortælle leverandørerne, hvor store lommerne skal være, og hvor de skal sidde. Der skal vi sige, at beklædningen skal kunne opbevare nøgler og pda’er mv. Så må de selv finde på en løsning. Og det er jeg sikker på, at de kan.

Men det kræver, at alle involverede parter tør udfordre ’plejer.’ Indkøberne skal turde stille ’løsere rammer’ op i kravspecifikationen, og tilbudsgiverne skal turde byde ind med deres bedste løsning, selvom det for eksempel ikke er oplyst, om der skal to eller tre gynger på stativet til legepladsen, eller om det skal være en fuglerede og et bildæk. Det, der bydes ind

På den måde er det næsten omkostningsfrit for en tilbudsgiver at klage, da klagegebyret er meget lavt, og det er der rigtig mange, der benytter sig af.

- Samfundet er den store taber i de her klagesager. De eneste, der vinder, er advokaterne, og nogle af dem er i øvrigt også trætte af alle klagesagerne. Jeg mener, at både udbydere og tilbudsgivere spiller på samme bane, og det handler om at skabe tillid mellem os.

Indkøberne skal turde lidt mere, og leverandørerne skal turde arbejde ud fra færre specifikationer. De skal selv afgøre, hvor lommen på beklædningsdelen skal sidde, udbyder skal tro på, at de ved, hvor lommer skal placeres,

og så skal udbyder til sidst evaluere på det, siger Tom Wienke.

Ja tak til flere konkurrenceudbud Hvis konkurrencen øges i løbet af et udbudsforløb, vil det også skabe betingelser for større innovation, mener Tom Wienke. Han ser derfor gerne, at lovgivningen ændres, så udbudsformen konkurrencepræget dialog kan omfatte et større område.

- Lige nu kan vi kun anvende konkurrencepræget dialog på meget begrænsede områder, for eksempel inden for it-systemer. Hvis en lovændring giver mulighed for at bruge konkurrencepræget dialog i større stil, vil vi undgå en række klager, og udskilningsforløbet vil stimulere tilbudsgiverne til at finde på nye, innovative idéer i løsningen af en opgave.

Et af de helt store temaer på IKA’s årskonference i februar er innovation.

- Vi har snakket om innovation i mange år nu, og derfor har vi bestemt os for at sætte fokus på det på årsmødet. Det er vores opgave i IKA at medvirke til at lirke den lidt fastlåste situation op og nedbryde barrierer mellem indkøbere og leverandører. Vi har en kæmpe mængde varer og tjenesteydelser, vi skal have udbudt, og som vi skal samarbejde om, og jeg er sikker på, at både udbydere og tilbudsgivere er interesserede i at udveksle erfaringer og høre om det sidste nye på årsmødet.

Fakta IKA’s mission er at skabe synlighed omkring vilkårene i det offentlige indkøb og danne muligheder for et tæt samarbejde mellem de offentlige indkøbere, erhvervslivet, brancheorganisationerne og øvrige relevante interessenter.

Udbudsrådet offentliggjorde i november 2010 en analyse af funktionsudbud. Den viser, at funktionsudbud kan bidrage til at fremme innovation og højne kvaliteten og fleksibiliteten i løsningen af offentlige opgaver.

Erfaringer fra Hørsholm Sygehus viser, at man opnåede en besparelse på 17,5 procent i forbindelse med det første funktionsudbud af Facilities Management-ydelser i 2002.

EFFEKTIV SAMHANDEL – BROBYGNING mellem handelserhvervet og det offentlige | Februar 2012

24-01-2012 13:32:53

Vi er ikke sikre på vi kan hjælpe dig Det kan godt være overskriften lyder kryptisk, men det er der en god grund til.

Hos Globeteam vil vi nemlig godt vide, hvad opgaven går ud på, inden vi siger ja.

Vores kompetencer dækker forretningsstrategi og procesoptimering, it-infrastruktur, udvikling, test og implementering af applikationer på en bred vifte af platforme samt projektledelse.

Vores løsninger bygger altid på en forståelse af vores kunders forretning og udfordringer.

Først derefter kan vi sætte det rette hold.

Hos Globeteam handler det om mennesker, indsigt og løsninger, og hvis det lyder godt i dine ører, så er vi ret sikre på, vi kan hjælpe dig.

Vi ser det som vores opgave at komme med nye idéer og løsninger, som på afgørende vis beriger virksomheden.

Læs meget mere på www.globeteam.com eller ring på 70 26 29 70 og aftal en præsentation.

Vi arbejder ud fra en unik forretningsmodel, som sikrer, at kunderne kommer til at arbejde sammen med de mest kompetente konsulenter, som udfører opgaven fra start til slut.

Virumgårdsvej 17A

-

DK-2830 Virum

Tilbagemeldingen fra vores kunder er, at det skaber commitment og fremdrift og dermed understøtter deres mål.

-

Tlf.: +45 70 26 29 70

-

www.globeteam.com

SKI-leverandør på rejsebureauydelser

VIA Travel A/S Tlf. 7070 8000 | www.viatravel.dk viatravel@viatravel.dk

SKI annonce januar 2012.indd

1

Optimering Kvalitetssikring Rådgivning Online booking 1/17/2012, 10:49 AM

21

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 21

24-01-2012 13:32:53

‹ Kammeradvokatens

udbudsekspert, partner Tom Holsøe.

Bedre forarbejde vil gøre udbud lettere Mange kommuner forsømmer at gøre et ordentligt forarbejde, inden de sender opgaver i udbud, siger Tom Holsøe fra Kammeradvokaten. » Tekst: Brian Ravn Galsgaard Foto: Das Büro

22

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 22

En hel del offentlige indkøbere og deres leverandører er enige om i hvert fald en ting: at de regler, som udbudsrunder er underlagt, er noget Fanden har skabt en dag, hvor han var rigtig ond i sulet. Men reglerne er ikke udelukkende af det onde, fastslår partner hos Kammeradvokaten, Tom Holsøe, der er ekspert i udbud.

- Udbudsreglerne har som udgangspunkt en stor fordel. At udbuddene skal annonceres tvinger de offentlige indkøbere ind i planlægning og overvejede indkøb i stedet for, at der handles i spontanitet. Dermed undgår man uovervejede indkøb, der oftest kan vise sig at være forkerte eller blot alt for dyre. Samtidig sikrer man også, at der er en løbende konkurrence. Hvis man er tilfreds med sine leverandører, så kan der godt være en tendens til, at man fortsætter derudaf, fordi det hele fungerer. Men fordi vi har udbudsreglerne, så er vi sikret, at de offentlige virksomheder løbende får tjekket markedet, og dermed sikrer vi som samfund, at de skatteyderfinansierede virksomheder hele tiden får den skarpeste pris, siger Tom Holsøe,

der dog medgiver, at reglerne på området ofte kan opleves som en stor hurdle for kommunerne, når der skal sendes en opgave i offentligt udbud.

it bedste råd til kommu” Mnerne er at få lavet researchen rettidigt, så man undgår at der bliver spurgt ud i blinde.

- Der ligger da helt sikkert nogle udfordringer i reglerne, der kan opleves meget kringlede.

Og juraen kan derfor få et for stort fokus og tage uhensigtsmæssigt meget af tiden, når den enkelte kommune skal lave udbudsmateriale, siger Tom Holsøe, der mener, at kunsten er at få juraen til at gå hånd i hånd med det gode købmandskab.

Manglende forarbejde afsporer - Det kan være rigtig svært i forhold til uerfarne

indkøbere eller i små kommuner, hvor administrationen har en størrelse, så der kun sidder en person, der skal gabe over alle de kompetencer, der skal til for at lave et gennemarbejdet udbudsmateriale. I de situationer kan sådan en opgave virke næsten uoverskuelig, siger Tom Holsøe, der løbende rådgiver kommuner og offentlige institutioner i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale.

Han mener dog også, at kommunerne i en del tilfælde gør opgaven sværere for sig selv, end det er nødvendigt.

- Det er rigtigt, som mange gør opmærksom på, at det kun i begrænset omfang og i få, særlige tilfælde er lovligt, at der er kontakt med udbyder og budgivere, når udbudsrunden først er gået i gang. Men der er ikke noget som helst i vejen for, at en kommune tager kontakt til potentielle budgivere, inden man sender noget i udbud. Det er altså helt legitimt at undersøge markedet og researche på, hvad man kan få, og hvad det helt specifikt er for nogle behov, man har i sin egen organisation. Det er min oplevel-

EFFEKTIV SAMHANDEL – BROBYGNING mellem handelserhvervet og det offentlige | Februar 2012

24-01-2012 13:32:54

se, at det er et sted, hvor en hel del forsynder sig. Man får ikke lavet sin afklarende research inden, og så opstår spørgsmålene undervejs.

Og i værste fald må udbuddet så gå om. Så mit bedste råd til kommunerne er at få lavet researchen rettidigt, så man undgår, at der bliver spurgt ud i blinde, siger Tom Holsøe.

Der er mulighed for at gå i såkaldt 'konkurrencepræget dialog' med budgiverne. Men det er ifølge Tom Holsøe en balance på en knivsæg.

- Retspraksis er uafklaret på området i Danmark pt. Vi mangler simpelthen nogle afgørelser, som fortæller, i hvor stort eller hvor begrænset omfang det er tilladt at være i dialog med budgiverne. Det betyder så, at der ikke er nogen dialog overhovedet. For de kloge og fornuftige embedsmænd afstår så fra dialogen, fordi de ikke ønsker, at der skal komme en lang og omkostningstung sag ud af det, siger Tom Holsøe.

Tag tunge udbud i fællesskab En anden del af problematikken hos kommunerne handler om størrelse.

- Hvis kompetencerne ikke er til stede i kommunen, eller hvis det er en varegruppe, hvor forbruget ikke er ret stort, så kan udbuddene blive så transaktionstunge, at de vælter business-casen, fordi udgifterne til rådgivning og udarbejdelse af udbudsmateriale overstiger besparelsen. Det er jo også derfor stadig flere kommuner og offentlige virksomheder benytter bl.a. SKI eller samles i andre indkøbsfællesskaber, for at besparelserne skal stå mål med udgifterne, siger Tom Holsøe.

- Men igen vil jeg godt pointere: Det her er ikke sort og hvidt, så man bredt kan sige, at reglerne blot er en belastning. De er der jo for at sikre, at alle opfører sig fornuftigt, når der skal handles og købes ind.

Som handelsvirksomhed har vi brug for en stærk platform der varetager vores interesser i forhold til rammerne for offentlige indkøb.

Derfor er vi med

i DI Handel.

Erik Barsøe Bohsen, Adm. Direktør, Abena A/S

om Tom Holsøe Advokat Tom Holsøe har været ansat hos Kammeradvokaten siden 1995 og været partner siden 2006. Hans primære arbejdsområde består i rådgivning af offentlige myndigheder i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud ved indkøb efter EU's udbudsdirektiver og ved salg af offentlige virksomheder. Han har i en årrække undervist inden for udbuds- og kontraktret og er ansvarlig partner for firmaets specialistgruppe for udbudsret. Han har desuden betydelig erfaring med førelse af klagesager for Klagenævnet for Udbud, ligesom han har deltaget i førelsen af en række sager for EUdomstolen.

> DI Handel repræsenterer mere end 1.300 handelsvirksomheder, og arbejder for at sikre et konkurrencedygtigt handelserhverv.

Som medlem af DI Handel får du blandt andet: – Viden der baner din vej til det offentlige marked – Adgang til netværk og seminarer om offentlige indkøb – Adgang til en stærk politisk platform

Få mere at vide om DI Handel på handel.di.dk

23

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 23

24-01-2012 13:32:57

ANNONCE

XL-BYG er den landsdækkende lokale Tømmerhandel Med 115 butikker placeret rundt om i landet er Skandinaviens største byggevarekæde tæt på alle danske kommuner Byggevarekæden XL-BYG går imod strømmen. Hvor hovedparten af konkurrenterne er ejet af store kapitalkæder, er XL-BYG forretningerne ejet af lokale tømmerhandlere, og kæden prioriterer derfor plads til lokal forskellighed.

- Den lokale forankring har den positive effekt, at den enkelte ejer er yderst engageret og kan tilpasse forretningens sortiment til de lokale forhold.

XL-BYG har et betydeligt vareudbud, siger Morten G. Sørensen, der samtidig understreger, at XL-BYG kæden udover et bredt sortiment også lægger vægt på høj produkt­ kvalitet.

Den lokale vinkel og høje produktkvalitet betyder imidlertid ikke, at kunderne skal gå på kompromis med prisen. For med i alt 288 butikker er XL-BYG den største byggevarekæde i Skandinavien. Det giver en indkøbsvolumen, der gør en forskel, når XL-BYG’s indkøbere skal købe ind til hele kæden. Men samtidig giver ejerforholdene det enkelte byggecenter en attraktiv handlefrihed.

- Vi ansætter kun faguddannet personale, så vi er sikre på, at kunderne får en god, faglig funderet rådgivning, når de har brug for hjælp, siger Morten G. Sørensen.

Selvom XL-BYG forretningerne er ejet lokalt, kan store landsdækkende eller regionale kunder handle i alle XL-BYG forretninger på faste aftalevilkår. De skal blot kontakte det lokale byggecenter og lave en XL-VIP aftale.

- Når en kunde forhandler pris med XL-BYG, så forhandler han med den person, der har kompetencen til at træffe afgørelsen. Sælgeren skal ikke først ringe til hovedkontoret og spørge om lov. Hos XL-BYG lægger man desuden stor vægt på, at det er veluddannet personale, der er ansat i butikkerne.

BLIV VIP KUNDE HOS XL-BYG

®

Med et XL-VIP kort i hånden er både rabatten og fleksibiliteten i fokus.

SAMME RABAT

g godt i gan – så er du

Større som mindre indkøb af byggevarer og materialer kan foretages i en hvilken som helst XL-BYG forretning til den rabat, der er aftalt i forbindelse med oprettelsen af VIP-kortet.

ÉN FAKTURA Når indkøbet foretages, medbringes blot VIP-kortet og faktureringen vil foregå samlet, uanset indkøbssted.

Bliv VIP-kunde og opret XL-VIP aftalen i det lokale XL-BYG PROFFCENTER.

–

dele r o f e d n e k landsdæk

www.xl-byg.dk 24

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 24

EFFEKTIV SAMHANDEL – BROBYGNING mellem handelserhvervet og det offentlige | Februar 2012

24-01-2012 13:32:57

ANNONCE

Kinnarps leverer møbler til hele den offentlige sektor Virksomheden har i mere end 25 år leveret møbler og løsninger til totalindretning af virksomheder, kontorer, skoler, gymnasier, universiteter, sygehuse og plejehjem m.fl. Produktog løsningspaletten spænder utrolig vidt.

De fleste offentlige indkøbere kender navnet uden tvivl Kinnarps A/S. Og størstedelen af dem har formentlig også placeret en ordre eller tre hos Kinnarps gennem tiden. For virksomheden, der har været på det danske marked i over 25 år, er en af de førende leverandører af møbler til både erhvervslivet og den offentlige sektor – og faktisk udgør salget til den offentlige sektor omkring halvdelen af Kinnarps omsætning.

Kinnarps A/S har netop taget hul på sit 19. år som SKI-leverandør og som leverandør til den offentlige sektor i det hele taget. Og Kinnarps er ikke ”bare” som de andre i kredsen af offentlige leverandører, for Kinnarps kan nemlig betegnes som fuldt dækkende totalleverandør uanset funktionsområde i den offentlige sektor, da Kinnarps som den eneste i Danmark kan tilbyde møbler til såvel kontorer, som til undervisnings- og pleje-/ sundhedsmiljøer m.fl.

- Det er ret unikt og selvfølgelig noget vi er stolte over. Vi kan hjælpe vores offentlige kunder med næsten alt, hvad de har brug for indenfor møbler- og indretningsløsninger.

Det gælder i øvrigt uanset, om vi taler om totale kontormiljøer eller f.eks. undervisningsmøbler til skoler eller gymnasier m.fl.. Når man samtidig kombinerer dette med vores produkt- og løsningsmuligheder til pleje- og sundhedsinstitutioner, ja så er vi nu fuldt dækkende med møbler og indretningsløsninger til alle funktionsog serviceområder i både kommunalt og regionalt regi. Som offentlig instans eller

virksomhed behøver man faktisk ikke kontakte andre leverandører end os. Det gør det unægteligt nemmere for indkøbscheferne, og sikrer både kommuner og regioner et meget bredt udvalg af muligheder i indkøbet fra én leverandør, siger viceadministrerende direktør hos Kinnarps, Søren Stryhn.

- At vi samtidigt er landsdækkende via vores egne kontorer og showrooms eller via vore nøje udvalgte og autoriserede Kinnarps forhandlere, gør, at uanset hvor i Danmark, der måtte være behov for vores løsninger eller kvalificeret rådgivning, så er Kinnarps repræsenteret indenfor kort køreafstand, hvilket vi ved er væsentligt for offentlige indkøbere, supplerer Søren Stryhn.

Et lidt grønnere valg Uanset hvilke dele af Kinnarps’ alsidige sortiment man vælger, kan man være sikker på, at de miljømæssige aspekter er i orden. Nu er reglerne i Danmark i sig selv meget skrappe, men Kinnarps

som virksomhed har altid været meget langt fremme på miljøfronten, lige fra valg af råmaterialer over produktion, levering og montering.

- Hos Kinnarps har vi fuld kontrol over vores miljømæssige belastning hele vejen, og vi har gennem årene udviklet procedurer, der værner om ressourcerne.

Kinnarps kan derfor trække på sin årelange miljøerfaring, når kunderne skal rådgives omkring skabelsen af effektive og mere bæredygtige arbejdspladser, fortæller Søren Stryhn.

Hos Kinnarps lægger man desuden vægt på, at kunderne skal have den helt rigtige rådgivning, når der skal vælges indretningsløsninger. Derfor står i alt 75 medarbejdere klar til at rådgive og vejlede i showroomene ved hovedkontoret i Brøndby samt i de tre afdelinger i Aarhus, Aalborg og Middelfart.

- At vi har så stor fokus på den offentlige sektor kommer også til udtryk, i den måde vi har sammensat vores konsulent og rådgivningsteams på. Vores konsulenter er uddannet med særskilt fokus på vores tre forretningsområder kontor, uddannelse eller pleje, så vi hele tiden sikrer, at de løsninger vi tilbyder, er så målrettede som muligt, siger Søren Stryhn.

25

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 25

24-01-2012 13:33:02

” Det offentlige bør fokusere på øget mobilitet blandt medarbejderne Carsten Ritzau der er salgsdirektør for den store skandinaviske it-infrastruktur leverandør Atea, har i mere end tyve år solgt it og it-løsninger til den offentlige sektor i Danmark og har generelt mange lovord om de medarbejdere han møder på sin vej.

Det offentliges indkøb og indkøbsprocesser er mere effektive end hvad Atea ellers møder og Atea bliver udfordret dagligt.

-Der sidder mange innovative medarbejdere rundt om i det offentlige. De er superdygtige og dedikerede og løser opgaverne professionelt og med stor kompetence. Men når det er sagt, så kan jeg godt være bekymret for dem der ikke udnytter de effektiviseringer der åbenlyst er i at gå fra stationære klienter til mobile brugere. Eksempelvis er over halvdelen af de computere vi sælger til det offentlige stationære og det kan jeg godt have lidt svært ved at forstå, siger salgsdirektøren, der opfordrer de danske kommuner og staten såvel andre offentlige institutioner til at fokusere på at skabe en it-infrastruktur der sikrer, at alle deres medarbejdere er mobile, siger Carsten Ritzau.

Det er en kendsgerning, at der er en direkte sammenhæng mellem mobilitet og produktivitet og do-

kumenterede studier viser at medarbejdere er minimum 240 timer mere effektive årligt ved at gå fra stationære arbejdspladser til mobile. Så der er også god økonomi i det.

- Vi ved, at der bliver færre til at udføre arbejdet, så effektivisering er et af nøgleordene ude hos kommunerne, regionerne og i staten.

Et andet godt eksempel kunne være indførelse af videokonference. Efter kommunalreformen er der blevet langt fra den ene ende af kommunen til den anden. Gad vide hvor meget man kunne spare i rejsetid i en gennemsnitskommune, hvis medarbejderne på alle en kommunes lokationer fik adgang til videokonferencer. Eller alle kommunalpolitikere kunne afholde videomøder og spare tid og kørsel. Min oplevelse er at investeringen er tjent hjem i løbet af det første år, siger Carsten Ritzau.

- Man skal måske overveje om ikke tiden også hos det offentlige er løbet fra ”en mand – et skrivebord”. I stedet for at købe sta-

tionære computere, så køb nogle bærbare, som er til at tage med rundt, så medarbejderne kan bruge dem hele tiden. Og tænk i løsninger, hvor medarbejderne ikke sidder på den samme stol ved det samme bord hver dag.

Men at de sidder der, hvor det er tjenligt den dag. På det punkt kunne jeg godt savne, at det offentlige adopterer nogle af de naturlige drivere, som vi ser i det private erhvervsliv når vi taler mobilitet, siger Carsten Ritzau.

så det at bruge det er en naturlig del af hverdagen, så er der en stor risiko for, at de heller ikke får brugt det derhjemme. Så bliver det pludselig svært at bruger netbank, borgerservice og så videre.

Virkeligheden er jo, at samfundet bliver mere og mere digitaliseret og alle skal med på lige vilkår, siger Carsten Ritzau.

Et andet område når vi taler mobilitet er at tænke alle ansatte ind i infrastrukturen.

Atea er Danmarks førende leverandør af it-infrastruktur til det offentlige og private marked.

Med kompetente og højest certificerede medarbejdere bistår de deres kunder med specialistkompetencer, produkter, services og løsninger. I Danmark beskæftiger Atea mere end 1.500 medarbejdere, og har en stærk lokal tilstedeværelse med 8 afdelinger fordelt over hele landet.

Atea omsætter årligt i Danmark for ca. 5 mia. kroner. Heraf cirka 40 pct. til det offentlige.

- Ellers risikerer vi at skabe et Ahold og et B-hold, hvor en stor del af de ansatte ikke er en del af infrastrukturen. Vi skal sikre at alle har mulighed for at få andel i kommunikationen fra sin arbejdsgiver uden at det er informationer påført den fysiske lønseddel der dumper ned i postkassen én gang om måneden. Er infrastrukturen ikke i orden på jobbet,

Fakta om ATEA

ANNONCE

26

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 26

EFFEKTIV SAMHANDEL – BROBYGNING mellem handelserhvervet og det offentlige | Februar 2012

24-01-2012 13:33:04

› Tekst: Brian Ravn Galsgaard Foto: Das Büro

KL ønsker enklere regler og øget privatisering

› Rikke Thorlund

Haahr, Chef for Offentlig/Privat i KL

Muligheden for dialog med leverandørerne ville sikre bedre priser for de danske kommuners indkøbere. Men det stopper en striks tolkning af reglerne. dent, at den specialviden om et enkelt område Når de danske kommuner sender en opgave i er til stede i en indkøbsafdeling. En kommune udbud, så sker det ofte, at kommunen ender har altså mange forskellige behov. Og bliver med en pris, der ligger væsentligt over, hvad man opmærksom på en fejl undervejs, så kan man kunne have fået. Det skyldes de mange resman ikke bare ændre i materialet. Så skal hele sourcer, kommunerne skal bruge på at følge ududbuddet gå om, siger hun. budsreglerne. Det faktum irriterer Rikke Thor- Kunne vi derimod gå i en lidt dybere dialog lund Haahr, der er chef for Offentlig/Privat i KL, med de virksomheder, der blandt andet er som havde tænkt sig at ansvarlig for udbud og udbuds­portalen.dk.

Der kunne godt være noget at byde ind, så kunne vi i

- Selvfølgelig er vi vinde ved at inddrage private fællesskab og med dei KL for konkurrence aktører, som dels har været res specialviden tilpasog udbudsrunder, for aktive på det marked i be- se kravspecifikationerder er ingen tvivl om, tydeligt længere tid, og som ne, så vi hver eneste at det har en positiv kan have nogle andre kompe- gang var sikre på, at indflydelse på prisen. tencer og tilgange til området det udbudsmateriale, der blev udformet, var Men det er altså ikke end kommunerne. fyldestgørende, siger uden omkostninger, Rikke Thorlund Haahr, siger hun. der desuden godt kunne ønske sig, at fritvalgslov- Når en kommune skal lave udbudsmategivningen blev blødt lidt op, så det ville blive mere riale, så kræver det mange ressourcer. Ikke attraktivt at lave udbud. bare for os, men også for leverandørerne.

Det kan være utroligt bøvlet, hvilket jeg er ret overbevist om, at DI også vil bakke mig op i, Flere områder i spil siger Rikke Thorlund Haahr.

- Vi er i en tid, hvor opgaver, som man ikke tidHun ser komplicerede regler som en stor ligere mente, at private kunne løse, pludselig hurdle for, at kommunerne ikke får det fulde er i spil. Den økonomiske situation i mange udbytte af at sætte opgaver i udbud. kommuner gør, at man er mere moden i for- Der er eksempelvis nogle meget indviklede hold til privatisering, siger hun og fremhæver klageregler på området og et klagesystem, der ældreområdet som et af de områder, hvor hun koster rigtig megen tid. Klagenævnet for udforventer at se flere private aktører. bud er temmelig firkantede i deres tolkninger - Man kunne sagtens forestille sig, at en af lovgivningen, så de kommunale indkøbere kommune med fem plejecentre udliciterede skal bruge meget tid på hele tiden at holde sig driften af det ene. Det ville helt sikkert skabe ajour med klagenævnets kendelser, siger Rikke noget innovation og måske give nogle idéer til Thorlund Haahr, der efterlyser større gennemdriften af de resterende, siger hun. sigtighed og mere fleksible regler.

Et andet område, som hun ser som en oplagt mulighed for private aktører, er den forebyggende sundhedsindsats, som kommunerne Ønsker mere dialog overtog i forbindelse med kommunalreformen.

- Fokus bør være på at få de gode aftaler og - Det er i hvert fald en opgave, som mange den gode pris. Og ikke på hvordan vi undgår, kommuner har svært ved at håndtere. Ikke at der kommer klager. Jeg kunne ønske mig, mindst fordi den er på tværs af sektorerne. at vi i langt højere grad fik mulighed for at Der kunne godt være noget at vinde ved at kunne gå i dialog med de virksomheder, som inddrage private aktører, som dels har været byder på opgaverne. Som det er nu, så skal vi aktive på det marked i betydeligt længere tid, helst sidde inden for rådhusets mure og helst og som kan have nogle andre kompetencer og ikke tale med nogen, for at vi er sikre på, at vi tilgange til området end kommunerne, siger har holdt os inden for reglerne. Men i stort set Rikke Thorlund Haahr. hvert eneste udbud, så er en eller anden form for specialviden meget gavnlig, når der skal laves udbudsmateriale. Og det er meget sjæl-

”

27

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 27

24-01-2012 13:33:06

› Tekst: Malene Louise Djurhus Laubinger Foto: Das Büro

Nye bud på udbud Københavns Kommune og Aarhus Kommune er ved at omorganisere indkøb og udbud. Nogle af ændringerne sker i samarbejde med f.eks. SKI, men der er også interne forandringer. Per Tolstrup fra Tolstrup & Hvilsted ser spændende nyt i 2012.

Kort før jul 2011 tilsluttede 63 kommuner sig de to første fælleskommunale forpligtende indkøbsaftaler, som SKI udbyder i samarbejde med Kommunernes Landsforening, KL. En af kommunerne er Københavns Kommune, hvor kontorchef og formand for Københavns Kommunes indkøbschefer, Lisbeth Kjær Thomsen, forventer sig meget af samarbejdet, selv om det lige nu kræver en del personalekræfter.

- Vi håber på en økonomisk gevinst, som vi kan bruge til mere borgernære aktiviteter, siger hun.

Men fælleskommunale forpligtende indkøbsaftaler er ikke det eneste initiativ, som kommunen har planlagt for indkøb og udbud i 2012. Den vil samarbejde mere om de mange indkøb på tværs af fagforvaltningerne. På de store indkøbsområder vil man fokusere på at drage stordriftsfordele af udbuddene, i stedet for at hver enkelt institution eller afdeling selv skal sørge for at hente udbud hjem.

- Cirka 1 mia. kr. af indkøbene foregår i fællesindkøb. De resterende ind-

Analyse af indkøb

‹ Formand for Københavns Kommunes indkøbschefer, Lisbeth Kjær Thomsen.

28

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 28

• 15 kommuner har medvirket i en sammenlignende analyse af indkøb. Analysen var iværksat af Finansministeriet og KL. • Konklusionen på analysen er, at kommunerne kan spare mellem en og to mia. kr. om året på de analyserede varekategorier, hvis kommunerne køber ind som de bedste kommuner i dag.

• I aftalen om kommunernes økonomi for 2012 er der derfor aftalt nogle konkrete målsætninger for, hvordan det kommunale indkøb effektiviseres.

KL.dk

køb, ca. 7 mia. kr., foretages af fagforvaltningerne. Vi ved meget om, hvad vi køber og hos hvem. Men der er også områder, hvor vi ikke har indkøbsaftaler og dermed ved mindre om vores indkøbsmønster. Vi ser derfor på, om vi kan samle udbud, have færre leverandører og opnå bedre priser, siger Lisbeth Kjær Thomsen, som forklarer, at man arbejder på at øge validiteten af data om kommunens indkøb ved at opbygge fælles systemer.

Hun tror på, at både SKI-samarbejdet og det interne koordineringsarbejde vil give fordele i 2012: - I denne måned (februar red.) mødes de adm. direktører fra forvaltningerne for at tale nærmere om, hvordan vi kan få flere fordele af indkøb til en så stor kommune som vores.

Ny indkøbspolitik I Aarhus Kommune er man også i gang med et større organiseringsarbejde. I 2010 vedtog kommunen en ny indkøbspolitik, som man er ved at indarbejde.

- Det skal være nemmere, bedre og billigere for de ansatte, siger Anette Juhl, chef for indkøb og udbud i Aarhus Kommune.

Konkret betyder det, at kommunen deltager i flere former for udbudssamarbejde i bl.a. SKI og 12 by gruppen, som består af kommuner fra Jylland og Fyn. Men den har også sine egne udbud.

- Vi har gang i en lang række projekter.

Alt fra udbudsplaner, kortlægning af egne udbud, 12 by gruppen og SKI-aftaler.

Gevinsten kommer Anette Juhl oplever ligesom Lisbeth Kjær Thomsen, at der er meget bureaukrati, når mange parter skal blive enige om et fælles udbud.

- Det kræver en indsats at få f.eks.

12 by gruppen og SKI til at fungere. Vi håber på, at der i fremtiden viser sig besparelser både på administration og udgifter på SKI-udbuddene. Kommunerne er jo ikke konkurrenter, så det er en god

EFFEKTIV SAMHANDEL – BROBYGNING mellem handelserhvervet og det offentlige | Februar 2012

24-01-2012 13:33:09

ANNONCE

Udbud.dk Den nye nationale udbudsplatform, www.udbud.dk, lanceres af Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen den 1. marts 2012. Det betyder, at KL lukker udbudsavisen.dk. For kommunerne vil der blive pligt til at offentliggøre udbud omfattet af tilbudslovens annonceringspligt på udbud.dk. udbudsavisen.dk

idé, at vi hjælper hinanden. På sigt betaler det sig, siger hun.

Ligesom i Københavns Kommune forventer Aarhus Kommune, at der skal prøves nye udbudskonstruktioner af i 2012.

- Jeg håber, at vi er nået et godt stykke med indkøbsprojektet. Der er sat mange ting i gang, men vi er ikke nået i mål med noget endnu. En stor del af det skulle vi gerne nå i 2012, siger Anette Juhl.

Spændende nye tiltag på udbudsområdet Tidligere indkøbschef for Viborg Kommune, Per Tolstrup, har arbejdet med offentlige indkøb i over 11 år. I oktober 2011 begyndte han som partner i Tolstrup & Hvilsted, og han bruger nu sin erfaring til at rådgive kommuner og virksomheder om udbud og samhandel. Per Tolstrup forventer sig meget af 2012 på udbudsområdet.

- Det bliver et spændende år. Europa-kommissionen er kommet med et revideret udbudsdirektiv, som angiveligt skulle medføre lempelser – både i forhold til procedurekrav og en forhøjet tærskelværdi. Desuden er det året, hvor en række offentlige indkøbsfællesska-

12 by gruppens medlemmer • 12 by gruppens Indkøbscentral er et samarbejde mellem en række jyske og fynske kommuner, hvor de enkelte kommuner foretager EU-udbud på vegne af indkøbscentralens medlemmer.

• Hver kommune er en selvstændig juridisk myndighed, hvilket medfører, at der skal indgås særskilt aftale/kontrakt med hver enkelt kommune.

• Det er indkøbskontorerne i hver af de deltagende kommuner, der har ansvaret for implementeringen af aftalen.

ber omstrukturerer, styrkes eller ophæves. Det bliver også et skæbneår for SKI, hvor organisationen skal bevise, at den kan løfte og indfri den tillid og de forventninger, politikerne har til den, siger Per Tolstrup, som mener, at forandringer er påkrævet for at ændre et tungt og bureaukratisk system.

Ifølge ham byder året også på gode muligheder for at følge udbud.

- Den 1. marts åbner www.udbud. dk, hvor kommunerne er forpligtede til at offentliggøre udbud – såvel EUudbud som annonceringer, siger han og anbefaler, at man også holder øje med EU-Tidende, hvor leverandører til det offentlige finder alle de store relevante EU-udbud.

- Endelig er det en god idé at bruge den tid og energi, det kræver at holde sig orienteret hos de offentlige kunder enten via deres hjemmeside eller direkte henvendelse.

Chef for indkøb og udbud, Anette Juhl opfordrer også leverandørerne til at følge godt med.

- Det er vigtigt, at de er opmærksomme på udbuddene, så de kan spidse blyanterne og byde ind.

Indkøbscentralens medlemmer: • Esbjerg Kommune • Fredericia Kommune • Herning Kommune • Holstebro og Lemvig Kommune • Ikast Kommune • Kolding Kommune • Middelfart Kommune • Odense Kommune • Randers Kommune • Silkeborg Kommune • Svendborg Kommune • Sønderborg Kommune • Vejle Kommune • Aarhus Kommune

Vi skaber tryghed Igennem 32 år har Petersen-Bach leveret sikkerhedsløsninger til hele Danmark.

Sikkerheden er en afgørende faktor i det moderne samfund. Derfor er Petersen-Bach en vigtig medspiller, når der skal sættes fokus på det enkelte menneskes tryghed, såvel på den enkelte arbejdsplads som i det offentlige rum. ”Vi leverer velafprøvede driftsikre sikringssystemer, der indeholder netværksvideo, adgangskontrol og indbrudsalarm – uanset om det er til en enkelt bygning, en hel kommune eller et større trafikknudepunkt. Det er samtidig løsninger, der kan integreres og betjenes fra en arbejdsstation, og sikkerheden kan skaleres op eller ned alt efter behov. Det skaber tryghed i virksomheden og hos det enkelte menneske,” forklarer Lars Vatne Nielsen, salgschef hos Petersen-Bach.

Petersen-Bach har blandt andet sikret overvågningen af Københavns Hovedbanegård, hvilket både har skabt bedre trafikafvikling og større tryghed for ansatte og passagerer. ”Det nye system fra Petersen-Bach betyder, at vi får en meget høj kvalitet og dækker et stort område, og det kan vi bruge på mange måder,” siger Søren Møller, strækningsansvarlig i DSB, og peger på, at systemet er med til at opklare mange forbrydelser og har fået antallet af lommetyverier til at falde med 80-90 procent.

Petersen-Bachs mange veluddannede medarbejdere sparrer altid intenst med den enkelte kunde for at nå frem til den optimale løsning – selvfølgelig med brug af det nyeste indenfor sikkerhedsteknologien. ”Vi har en fast stabil kundekreds, netop fordi vi er sikringsspecialister, ligesom vi med vores flade organisation skaber stabilitet og hurtig handling i forhold til den enkelte kundes ønsker og behov,” siger Lars Vatne Nielsen.

Petersen-Bach A/S har siden 1976 leveret sikkerhedssystemer til virksomheder og det offentlige. Firmaets 65 ansatte er specialister inden for værdisikring og bygningsovervågning. Petersen-Bach A/S har i dag kontorer i Allerød, Bjerringbro og Stuttgart og har opnået ISO 9001 kvalitetscertifikat inden for adgangskontrol-, videoovervågnings- og automatiske indbrudsalarmanlæg.

Læs mere på www.pb.dk

12bygruppen.dk

29

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 29

24-01-2012 13:33:11

EFG Bondo A/S – design for fremtiden

EFG Bondo A/S er den danske afdeling af European Furniture Group, som er en af Nordeuropas største direkte udbydere af kontor, skole og plejemøbler og betragtes som en af branchens mest innovative aktører.

Vores vision er, at med de mest inspirerende, funktionelle og langsigtede holdbare løsninger, skal vi være Nordeuropas førende udbyder af indretningsløsninger til kontorer og de offentlige miljøer. Vejen hedder bæredygtige ressourcer, effektive processer og ægte, dybe relationer.

EFG Bondo A/S er landsdækkende med showrooms i Rødovre, Aalborg og Vejle, hvor vores danske produktion også ligger.

Office

Education

Care

EFG Bondo A/S Islevdalvej 98 2610 Rødovre Tlf 44 500 900, Fax : 44 500 999 efgbondo@efgbondo.dk, www.efgbondo.dk

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 30

24-01-2012 13:33:11

Tager 13 kommuner fejl?

Delfin VASK er, med sine 68 ansatte, landets største specialvaskeri for privatvask og servicerer 13 af landets kommuner med tøjvask for hjemmeboende pensionister. De 13 kommuner har valgt at udskille tøjvask for hjemmeboende pensionister som et særskilt ydelsesområde. Har disse kommuner regnet forkert på lønsomheden eller er der tale om innovative og miljøbevidste kommuner med fokus på en sund og realistisk forretning? ”I mange kommuner møder vi desværre meget ofte argumentet, at ’den opgave løser vi selv meget billigere’”, udtaler Dorte Mesnickow, Økonomichef i Delfin VASK. Det viser sig imidlertid, at disse kommuner kun visiterer 20 min. til en tøjvask, altså 20 min. til at sortere, fylde og tømme vaskemaskine og tørretumbler mindst 2 gange. Transport til og fra vaskekælder eller møntvaskeri skal selvfølgelig også medregnes, og så skal tøjet jo også lægges sammen. Faktum er, at det ganske enkelt ikke lader sig gøre på 20 min. uden, at man tvinger hjemmehjælperen til at ”stjæle” tid fra andre visiterede ydelser, måske oven i købet fra en anden borger! Dorte Mesnickow tilføjer: ”En af de kommuner, vi i dag betjener, mente også, at de 20 min. de visiterede var tilstrækkeligt, lige indtil de udførte en måling på området. I stedet for de 20 min. brugte de rent faktisk 83 min.”

Bedre økonomi og flere ”varme hænder” ”Mange kommuner har i dag indført en brugerbetaling på tøjvasken. Lader man denne indgå i en lønsomhedsberegning, vil man finde, at alt hvad der i hjemmeplejen i dag anvendes ud over 28 minutter pr. vask, vil være ren fortjeneste for kommunen”, siger Dorte Mesnickow. Når kommunerne så tilmelder en borger vaskeordningen hos Delfin VASK, frigives der med det samme ”varme hænder”, der kan anvendes til mere plejekrævende opgaver.

Herudover opnår kommunerne en højere regularitet i vaskeriydelsen. Et aflyst hjemmehjælpsbesøg betyder nemlig ikke samtidig en aflyst vask. ”At regulariteten bliver bedre er ikke noget vi påstår, det er noget borgerne siger” fortæller Dorte Mesnickow. ”Vi hører ofte borgere der fortæller, at de har fået aflyst både den ene og den anden form for besøg, men vaskemanden, ham kan man regne med.

Og det er rigtigt, aflysninger forekommer ikke hos os. Vi står aldrig i en situation, hvor vi skal prioritere imellem vask eller en anden ydelse. Vores kerneydelse er at levere vasketøj til tiden”.

modtager vasketøjet retur, er al linned nemlig strøget og lagt pænt sammen, uden at dette fordyrer ydelsen med fem øre. Den generation vi her har med at gøre, har alle prøvet at sove i strøget sengetøj, derfor er denne ekstra service meget værdsat blandt borgerne.

Miljøet – en vigtig faktor Mere end 6.500 borgere fra 13 kommuner er tilmeldt en vaskeordning hos Delfin VASK. Skulle tøjet fra disse borgere vaskes på traditionel vis, skulle der rundt omkring i hjemmene, vaskekældrene eller på møntvaskerierne startes mere end 1.500 vaskemaskiner dagligt. ”Vi vasker tøjet industrielt og kontrolleret, og det kræver næppe den store fantasi at forestille sig miljøgevinsten i denne sammenhæng, en gevinst der kommer os alle til gode som samfund” siger Dorte Mesnickow, og tilføjer, at ”Delfin VASK er Svanemærket og er både ISO og OHSAS certificeret, og som en af de få virksomheder i Danmark har vi også arbejdstilsynets Krone Smiley for eksemplarisk arbejdsmiljø”.

De 13 kommuner, Delfin VASK i dag betjener, tager ikke fejl. For kommunerne er det på flere måder en rigtig god forretning med en vaskeordning hos Delfin VASK!

Udover at regulariteten bliver bedre kommer også, at kvaliteten ligger langt højere end den kan udføres i hjemmeplejen. Når borgeren ANNONCE

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 31

24-01-2012 13:33:15

Hurtigere bestilling, højere effektivitet, stærkere compliance kommunerne fra Team TrueTrade har igen lagt sig klart i spidsen. hvad er deres hemmelighed?

Hurtigere, højere og stærkere….TrueTrade!

De Olympiske Leges motto beskriver evnen hos sportsudøverne til at opnå sine mål gennem flotte præstationer.

En evne, der er vigtig for at være markedets mest seriøse og kompetente centrum for e-handel. TrueTrade er skabt til succesrig e-handel, hvor leverandører, kommunens indkøbskontor og de decentrale indkøbere alle er tilgodeset gennem optimale processer.

Vores kunder har på ægte ”olympisk manér” gennem øget fokus, dedikeret indsats og involvering af alle parter i indkøbsprocessen optimeret deres hverdag med TrueTrade og er godt på vej over målstregen.

Er du leverandør til en kommune?

Scan og hør, hvordan Freddy Christensen fra MultiLine A/S har optimeret sine katalogprocesser ift. samhandel med det offentlige.

Med TrueTrade får han den bedste understøttelse af forretningslogistikken.

Er du kommune?

Scan og hør, hvad TrueTrade har betydet for indkøbschef Pia Korning, Gladsaxe Kommune: "TrueTrade er blevet et rigtig godt værktøj for os i indkøbsafdelingen, især når vi skal godkende mange varekataloger. Før TrueTrade var det ufleksibelt for os at godkende komplekse kataloger. Jeg husker, at første gang vi godkendte et katalog, blev behandlingstiden reduceret fra flere dage i vores gamle system til under en time – vi troede dårligt vores egne øjne. I dag er e-handel så vigtig en del af kommunens indkøbsproces, at jeg tror, ikke ret mange kan huske, hvordan det var før.”

®

Kontakt Per Hedeboe Jensen på telefon 79 30 78 32 eller phj@truelink.dk og hør hvordan din kommune kan opnå markante dokumenterede besparelser med TrueTrade.

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 32

24-01-2012 13:33:17