Dansk Erhverv Årsdag 2013

2013 Udgivet af Dansk Erhverv i forbindelse med årsdagen | Maj 2013 | Annoncefinancieret Jens Klarskov: Glem krisen og tag ja-hatten på

Danmark kan rykke trods trusler og svagheder

Grænsehandlen boomer på internettet

Iværksættere skal være modige og stå fast

> 03

> 12-14

> 26

> 36-37

Vi har lyttet til erhvervslivet Regeringen har medtaget mange af erhvervslivets ønsker i Vækstplan DK, og erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) forventer nu, at virksomhederne kvitterer for de erhvervspolitiske tiltag med flere arbejdspladser. > 04-05

Indhold >

Leder >

36

Krisen er forbi JIMMY MAYMANN, CEO, HUFFINGTON POST

De seneste fem år har ordet krise været af de mest brugte i den danske samfundsdebat. Vi bliver dagligt bombarderet med ordet fra politikerne, på vores arbejdsplads og i helt almindelige samtaler med familie og venner.

Tiden er imidlertid inde til at konkludere, at krisen er forbi. Ikke fordi vi er tilbage til 00’ernes højkonjunktur, men fordi vi må acceptere, at lavvækst er en tilstand og ikke længere et udtryk vi kan bruge om en midlertidig periode, som vi hurtigt kommer over.

Det handler om at turde og om at holde fast Entreprenørånden i Danmark har det bedre, end den har haft længe

Annette Vilhelmsen

Regeringen vil skabe vækst i samspil med erhvervslivet

Udsigten til mange år med lavvækst stiller nogle helt andre krav til alle niveauer i samfundet, end da vi kunne ride med på den internationale højkonjunktur. Det stiller krav til vores politikere om at reformere samfundet, så pengene bruges fornuftigere. Det stiller krav til virksomhederne om at øge produktiviteten, udvikle nye ydelser og eksportere til både nære og fjernere egne. Og det stiller krav om, at vi som samfundsborgere opgiver nogle af vores goder og bidrager lidt mere, end vi er vant til.

4

Det er med udgangspunkt i det private erhvervsliv, at vi skal finde løsningerne og vejen ud af lavvæksten. Derfor handler både dette magasin og Dansk Erhvervs årsdag d. 14. maj om, hvordan vi kan sikre, at både danske og udenlandske virksomheder placerer deres aktiviteter i Danmark. I stedet for det snævre fokus på Made in Denmark skal vi have et bredere perspektiv på, hvad der sikrer, at vi kan stemple Created in Denmark i virksomhedernes tjenesteydelser og produkter.

Erhvervs- og vækstministeren ser gerne, at virksomhederne investerer mere for at få hjulene i gang

SWOT på Danmark

Hvad er Danmarks styrker og svagheder?

12

Det væsentlige spørgsmål er ikke, hvad vi skal leve af i fremtiden, men hvordan vi sikrer rammer for erhvervslivet, så de skaber noget vi kan leve af.

OECD og Dansk Erhverv analyserer dansk økonomi

Globalt samarbejde

Jeg håber, at du finder inspiration til nogle af svarene i magasinet eller ved at deltage på vores årsdag i Bella Center d. 14 maj.

Animationsvirksomhed trækker på udenlandsk ekspertise

God læselyst!

22

Jens Klarskov adm. dir. i Dansk Erhverv

For fire år siden var Wil Film en ènmandsvirksomhed, nu er den en af de førende danske animationsvirksomheder

VÆKST

Erhver vslivet

Videnpiloter skaber vækst Højtuddannede gør virksomhederne mere konkurencedygtige

Videnpilot er:

"En win-win-o rdning"

28

B or g e r n

e

Samfundet

2

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

Fotograf: Kim Wendt

Udgiver Dansk Erhverv – erhvervsorganisation for 17.000 virksomheder og 100 brancheforeninger Kontakt Dansk Erhverv: Kommunikationsdirektør John Veje, jve@danskerhverv.dk Produceret af: First Purple Publishing.

Redaktør: Bent Sørensen | Projektledelse: Michael Jørgensen Design/layout: Tine Larsen, Casper Heiberg | Tryk: Stibo Graphic | Forsidefoto: Jeanne Kornum Salg: Peter Karstensen, Neetin Sawroop | Oplag: 125.000 eksemplarer Kontakt First Purple Publishing: Kasper Karstensen, tlf. 31 91 40 00, kk@firstpurple.com

”Vi skal alle tage ansvar”

Lad os holde op med at snakke om den økonomiske krise, og alt det, vi mangler. Lad os i stedet fokusere på de muligheder, vi har, så hver enkelt tager ansvar for skabe noget af værdi, vi kan leve af i fremtiden. Sådan lyder opfordringen fra Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov Tekst Louise Wendt Jensen | Foto Thomas Nielsen

A

at agere ud fra den virkelighed, vi står i t Danmark som så mange her og nu,” siger Jens Klarskov. andre er hårdt ramt af den For selvfølgelig har Dansk Erhverv økonomiske krise, er ingen en masse ønsker på virksomhedernes af os i tvivl om. Siden 2008 vegne. Organisationen har et helt kataer cirka 180.000 arbejdspladser forsvunlog med tanker og holdninger og gode det i den private sektor. Det gør ondt. ideer til erhvervspolitiske tiltag, som Og med en moderat økonomisk vækst i skal gøre den offentlige verden og dermed hersektor mindre og endnu hjemme er der ikke "Vi er nødt til at tage mere effektiv, sænke umiddelbart udsigt til at ja-hatten på og skatterne og fjerne en genvinde de tabte job. masse byrder og irritaDerfor er det fristenså dele verden op i to: tionsmomenter for virkde at kræve handling en del der handler om somhederne. fra politikerne i form at få forbedret vores ”Det arbejder vi hele af bedre vilkår for ertiden for. Men vi kan hvervslivet. Og det gør rammevilkår og en del, Dansk Erhverv også. der handler om at agere ikke bare sidde og vente på Christiansborg. Det Men vi må samtidig leve ud fra den virkelighed, er lidt for bekvemt. Vi med, at vi har de vilkår, bliver også nødt til at vi har. At vi står i den sivi står i her og nu” tuation, vi gør, og så få Jens Klarskov sige: Hvad kan vi så selv det bedste ud af det. adm. dir. i Dansk Erhverv gøre for at komme videre? I stedet for kun at Sådan lyder det fra snakke om, hvad vi vil Danske Erhvervs adm. have af forbedringer, så lad os snakke direktør, Jens Klarskov, op til Dansk om, hvad vi kan med de rammebetingelErhvervs årsdag den 14. maj, hvor 1000 ser, vi har i dag”. ledere og beslutningstagere fra virksomhederne, det politiske liv, og organi”Created in Denmark” sationer samles i Bella Center for at disDet kan vi for eksempel gøre ved at kutere, hvad vi skal leve af i fremtiden i kigge på de virksomheder, der forstår Danmark. at udvikle sig og tjene penge på trods af krise og rammevilkår. Og så mener Hvad kan vi selv gøre?

Jens Klarskov, at vi skal passe på med at ”Vi hænger lidt for ofte fast i krisen fokusere for ensidigt på Danmark som anno 2008. Og ja, vi tabte 5 procent af produktionsland. En ny opgørelse fra vores BNP i 2009 på grund af krisen. Og Dansk Erhverv baseret på tal fra Dandet er noget møg. Men vi kan altså ikke marks Statistik viser, at servicesektoren vente med at drive virksomhed, indtil er steget fra at udgøre 58,6 pct. af alle det bliver bedre tider, eller vi igen har privatansatte i 1995 til at udgøre 68,9 hentet det tabte. Vi er nødt til at tage japct. i 2011. hatten på og så dele verden op i to: en ”Vi skal ændre vores opfattelse af, del, der handler om at få forbedret vores hvad en produktiv virksomhed er. Det rammevilkår, og en del, der handler om

Jens Klarskov, adm. dir. Dansk Erhverv

afgørende er, at vi får skabt noget af værdi i Danmark. Om det så er noget vi støber i metal og fragter til Tyskland på store paller, eller det er idéer, der udvikles og forskes frem i Danmark og derefter omsættes til et serviceprodukt eller produceres i udlandet, det er ikke så afgørende – bare vi kan leve af det.”

Derfor er temaet for Dansk Erhvervs årsdag også ”Created in Denmark” og ikke det mere snævre fokus på ”Made in Denmark”.

Ansvar skaber mere værdi I en rapport fra konsulentfirmaet Mc­ Kinsey fra november sidste år fastslås det da også, at avancerede lande som Danmark og USA i 2010 havde et samlet handelsunderskud på 1950 mia. kr. i handlen med arbejdskraftintensive produkter. Omvendt havde vi et handelsoverskud i samhandlen med ”innovative

produkter” på 4140 mia.kr. Konklusionen er altså, at vi i de mest avancerede økonomier skal koncentrere os om det, vi er bedst til, nemlig at fremstille produkter og tjenesteydelser, der har et højt videnindhold.

Og der har vi alle et stort personligt ansvar, mener Jens Klarskov. ”Hvis vi alle sammen tager et ansvar for udviklingen af samfundet og ikke bare sidder og venter på, at andre skal gøre noget, så vil vi rykke os. Det er alt andet lige sjovere at være med til at tage ansvar. Og når det er sjovt, bliver vi mere kreative og skaber mere værdi.

Hvis Danmark igen skal bevæge sig op som et af de rigeste lande i verden, så skal vi alle bidrage, og al forandring starter som bekendt med os selv,” lyder opfordringen fra Jens Klarskov – både som optakt til årsdagen og helt generelt.

Dansk erhvervs specialmagasin • Maj 2013

3

Interview ›

Regeringen vil skabe vækst i samspil med erhvervslivet Det er gennem samarbejde, vi skal øge vores vækst, mener erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen. Hun er villig til at lytte endnu mere til virksomhedernes behov, men ser til gengæld gerne, at de så også viser regeringens initiativer tillid og investerer mere for at få hjulene i gang

Tekst Louise Wendt Jensen | Fotograf Jeanne Kornum

D

et handler meget om samarbejde.”

Sådan lyder det fra erhvervsog vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), når hun skal give sit bud på, hvordan Danmark igen skal få fyret op under vækst, konkurrenceevne og produktivitet.

Og her mener hun både samarbejde på tværs af det offentlige og det private, de private virksomheder imellem og ikke mindst mellem virksomhederne og regeringen. ”Jeg er meget villig til at blive ved med at høre på, hvad erhvervslivet gerne vil have. Det er måden at gøre det på i forhold til de udfordringer, vi står over for, med hensyn til vækst, flere arbejdspladser og den grønne dagsorden,” siger ­A nnette Vilhelmsen.

Der skal gang i de private investeringer Hun mener, at regeringen allerede har medtaget mange af virksomhedernes ønsker i forbindelse med udformningen af Vækstplan DK og føler til gengæld også, at erhvervslivet har modtaget planen positivt. ”Vi har kunnet fremlægge et ganske ambitiøst udspil, fordi vi blandt andet har lyttet til erhvervslivet, og fordi vi ud over en økonomisk vækst gerne vil have en vækst i flere arbejdspladser, bedre miljø- og klimaløsninger og i mere kvalificeret arbejdskraft, end vi har i dag.

Og jeg synes også, erhvervslivet virker

4

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

glad for vores initiativer,” siger Annette Vilhelmsen.

Nu forventer erhvervs- og vækst­ ministeren så også, at virksomhederne kvitterer for de erhvervspolitiske tiltag med flere arbejdspladser. For genopretningen af den danske økonomi er blandt andet udfordret af, at virksomheder og husholdninger holder igen med investeringer og forbrug på grund af usikkerheden for fremtiden. Mange virksomheder er i færd med at reducere deres gæld eller opbygge likvide reserver efter finanskrisens tab i stedet for at investere proaktivt. ”Jeg ser gerne, at virksomhederne i stedet har tillid til de initiativer, vi laver, og begynder at investere, for det er ­måden at få skabt arbejdspladser. Hvis virksomhederne for eksempel investerer mere i digitalisering og automatisering, er der basis for en modernisering, der giver en bedre konkurrenceevne.

Jeg ved godt, at de mindre virksomheder og iværksættere er pressede i deres hverdag, men hvis man vil vokse sig større, så er digitalisering blandt andet en af vejene frem,” påpeger Annette Vilhelmsen.

Nye initiativer gennem vækstteams Ministeren mener også, at det er gennem yderligere samarbejde mellem virksomhederne og regeringen, at regeringens næste indsatser for erhvervslivet skal udspringe. ”Jeg har store forventninger til, at vi kommer videre med vores vækstplaner

gennem de otte vækstteam, regeringen har nedsat – blandt andet fordi de er blevet til i samarbejde med erhvervslivet. Det er en stærk måde at arbejde med nye initiativer på, fordi flest mulige får ejerskab til det, man kommer frem til.”

Regeringen har nedsat vækstteam inden for otte udvalgte områder, som i tæt dialog med erhvervslivet skal foretage et eftersyn af vækstvilkårene på større internationalt orienterede erhvervsområder, hvor danske virksomheder har konkurrencekraft. Formålet er at pege på konkrete tiltag, som kan forbedre virksomhedernes produktivitet og udviklingsmuligheder og derigennem bidrage til at fastholde arbejdspladser i Danmark. Regeringens indsats på de enkelte erhvervsområder vil derefter tage udgangspunkt i anbefalingerne fra de forskellige vækstteam.

Derfor er det også de otte udvalgte områder, Annette Vilhelmsen forventer, er bedst rustede til at stå i front for væksten. ”På de her erhvervsområder har vi international konkurrencekraft, og ­ brancherne har særligt gode muligheder for både at udvikle sig i et hjemmemarked og internationalt. Derfor kan de være spydspidser i forhold til både at øge vores vækst og vores produktivitet.

Samarbejde på tværs Ud over det samarbejde mellem regering og virksomhederne, der ligger i konstruktionen omkring vækstteamene, kan de også være med til at styrke

samarbejdet virksomhederne imellem og mellem den private og offentlige sektor. ”Vækstteamene vil også se på muligheden for, hvordan brancher kan inspirere hinanden gennem best practice og ved at dele gode idéer. Jeg er for eksempel stor tilhænger af klyngetanken, hvor flere virksomheder går sammen i samarbejder og også fokuserer på, hvordan uddannelsesniveauet inden for ­branchen kan højnes. En opkvalificering af medarbejderne gør jo, at man kan tage flere opgaver hjem.”

Og det samme gælder for et styrket og mere hensigtsmæssigt samarbejde mellem det offentlige og private. ”Jeg er overbevist om, at der også her ligger et stort potentiale i forhold til at udvikle nye markeder – for eksempel inden for plejesektoren, hvor det offentlige og private med fordel kan arbejde sammen om teknologiske hjælpemidler, hvor der er store eksportmuligheder.”

Muligheder er for ukendte Annette Vilhelmsen mener, at det danske erhvervsliv har mange styrker i forhold til at fremme væksten og den økonomiske udvikling. ”Vi har et rigtigt godt samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere her i Danmark. Man er gode til at lytte til hinanden, og virksomheder, der inddrager medarbejderne, er også meget hurtigere til at udvikle nye idéer og arbejde innovativt. Og så er vores virksomheder stærke på det grønne område.

”Jeg er meget villig til at blive ved med at høre på, hvad erhvervslivet gerne vil have.

Det er måden at gøre det på, i forhold til de udfordringer vi står overfor med hensyn til vækst, flere arbejdspladser og den grønne dagsorden” Annette Vilhelmsen erhvervs- og vækstminister (SF)

Den grønne tankegang er en naturlig del af virksomhederne, og det er en international konkurrenceparameter.”

Til gengæld er erhvervslivet for dårligt til at investere i ny teknologi og til at søge hjælp, når det gælder om at sikre beskæftigelse og vækst. ”Vi kan se i vores væksthuse, at de virksomheder, der tager imod tilbuddet om rådgivning, står stærkere i forhold til at vokse,” påpeger Annette Vilhelmsen.

I det hele taget mener hun, at mange af de tilbud, virksomhederne har mulighed for at gøre brug af, ikke er kendte nok i erhvervslivet – for eksempel når det gælder kapital, som mange mener, det er for svært at få adgang til. ”Vi har jo tiltag som for eksempel Vækstfonden, der ligner en offentligprivat investeringsfond. Og vi har helt konkrete aftaler i form af Udviklingspakken og Kreditpakken og er også ved at se på at få lovgrundlaget på plads i forhold til udstedelse af erhvervsobligationer. Vi skal selvfølgelig lytte alvorligt, når virksomhederne siger, det er svært at få finansiering. Men når jeg samtidig møder virksomheder, der siger, at de aldrig er blevet introduceret for den portefølje af muligheder, vi har at byde på, så er jeg nødt til at spørge, hvorfor mulighederne ikke er kendte, og hvorfor de ikke bliver brugt. Det må vi finde ud af både fra ministeriets, bankernes og erhvervsorganisationernes side.”

De otte områder i Regeringens vækstteam Regeringen arbejder med otte større erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft. Med de rigtige vilkår vil virksomhederne kunne skabe flere arbejdspladser her i landet.

For at styrke disse vilkår har regeringen nedsat vækstteams, som skal komme med anbefalinger til, hvordan regeringen på hvert område kan styrke vækstpotentialet og jobskabelsen. Vækstteamsene består af repræsentanter fra globale virksomheder, SMV´er, myndigheder og eksperter.

8.

Informationsog kommunikations teknologi og digital vækst .

1. ’Det Blå Danmark’ rederier, offshoreindustri og leverandører af maritimt udstyr.

leverandører af it-løsninger og udstyr til kommunikation.

7.

Turisme og oplevelsesøkonomi

2.

Kreative erhverv/ design virksomheder inden for design, mode, arkitektur og film.

hoteller, forlystelsesparker, sommerhusudlejere og andre i turisterhvervet.

6.

Fødevarer

3.

Vand-, bio- og miljøløsninger virksomheder inden for blandt andet

virksomheder inden

rensning af spildevand og

for fødevareproduktion

rådgivning på området.

og handel.

5.

Energi og klima virksomheder inden

4. Sundheds- og velfærdsløsninger

for effektiviseret

virksomheder inden for

energiforbrug og

blandt andet medicinal,

vedvarende energi.

hjælpemidler og ældrepleje.

Dansk erhvervs specialmagasin • Maj 2013

5

danmarks erhvervsfibernet.

Vælg et fiberselskab, der er specialiseret i datakommunikationsløsninger til erhvervslivet Hos Nianet leverer vi fibernet udelukkende til erhvervslivet og det offentlige. Og vi har været “Strictly Business”, siden vi var med til at grave de første kabler ned i den danske muld for et årti siden.

I dag er vi blandt landets største udbydere med 3.500 km backbone og adgang til yderligere 100.000 km landsdækkende fibernet gennem vores ejerkreds af energiselskaber. Og vi mener, det giver bedst mening, når jeres viden og data er i hænderne på nogen, der ikke laver andet.

Læs mere om værdien af erhvervsfibernet på nianet.dk/strictlybusiness

Ny erhvervspolitik skal skabe vækst og arbejdspladser Ballerup er blandt landets absolut førende erhvervskommuner, og ambitionen med kommunens kommende erhvervspolitik er at fastholde og udbygge positionen. ”Det er vores vision, at Ballerup Kommune skal være en strategisk samarbejdspartner og skabe de bedst mulige rammer for et attraktivt, innovativt og bæredygtigt erhvervsliv til gavn for borgere og samfund,” lyder det fra borgmester Jesper Würtzen (S).

Med 4.500 virksomheder i kommunen er hele spektret af virksomheder repræsenteret – fra den spæde iværksætter over håndværks- og servicevirksomheder til klynger af videnbaserede koncerner inden for it, pharma/medico, forsikring m.v. Ni af kommunens virksomheder er blandt Danmarks største, og 75 internationale virksomheder driver virksomhed i Ballerup, der ofte betegnes som Øresundsregionens "Silicon Valley". Fundamentet er rigtig godt, men kommunen er ikke upåvirket af den lave vækst, som præger Danmark, så der er plads til forbedringer.

Private job skaber velstand "Det er stærkt motiverende at skulle gøre det endnu bedre på erhvervsområdet, når overliggeren i forvejen ligger højt,” siger Jesper Würtzen. "Ballerups stærke erhvervsmiljø og andel af private job er jo resultat af mange års dialog med erhvervslivet om deres ønsker og behov. Fortsat dialog, åbenhed og samarbejde i særdeleshed med erhvervsliv og

uddannelsesmiljø har en væsentlig plads i erhvervspolitikken og skal bidrage til vækst i erhvervslivet.

Det er samtidig med til at sikre, at Ballerups borgere også fremover kan leve det "gode liv" med gode institutioner, kultur- og uddannelsestilbud og en fast tilknytning til arbejdsmarkedet".

Det sidste kræver ifølge Jesper Würtzen, at endnu flere unge får en ungdomsuddannelse. "Målet er, at 95 pct. af alle unge i Ballerup skal have en ungdomsuddannelse. I dag udgør denne andel 89 pct. – en stigning på 7 pct. over de sidste fem år.” Procentregning gør det ikke alene: "Der skal målrettet satses på en sammenhængende ungeindsats, der kan omsætte uddannelse og kompetencer til varige job.”

Vi skal ruste eleverne bedre til arbejdsmarkedet Borgmesteren vedkender sig et stort kommunalt ansvar for at gøre det lettere for den unge at få en varig

Siemens adopterer en skoleklasse Teknologikoncernen Siemens viser vej og adopterer 7.z fra Grantofteskolen i Ballerup.

De sidste 15 år har Siemens gennemført i alt fem treårige forløb for folkeskoleklasser i Ballerup og som sådan påtaget sig et socialt ansvar, før CSR for alvor blev moderne.

Hver måned har eleverne Siemens på skemaet i 1-3 timer med temaundervisning, virksomhedsbesøg og socialt samvær med medarbejdere fra Siemens. "Vi er meget glade for at kunne bidrage til at give eleverne et indblik i vores hverdag og måske også inspirere nogle af eleverne til at gå den tekniske vej," siger kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen, Siemens. Arbejdernes Landsbank har nu på linje med Siemens taget initiativ til at adoptere en folkeskoleklasse. På billedet får eleverne fra 7.z en grundig introduktion om forløbet hos Siemens til og med 9. klasse i 2015. Forældrene var naturligvis inviteret med.

Foto: Mogens Elgaard

annonce ›

Ballerups borgmester, Jesper Würtzen (S): "95 pct. af vores unge i kommunen skal have en ungdomsuddannelse, så de er bedre rustede til arbejdsmarkedet. Det skylder vi alle parter.”

tilknytning til arbejdsmarkedet. Den proces skal starte langt tidligere end i dag, hvor der fortsat mangler en fællesnævner for projektet. "Vi vil med planen "0-25 år" skabe større sammenhæng mellem institution, folkeskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og erhvervsliv og i højere grad forpligte hinanden og afstemme forventninger – trin for trin. Folkeskolen skal f.eks. kende ungdomsuddannelsernes behov og omvendt. Desuden vil vi gerne i langt større omfang give mulighed for, at private virksomheder involverer sig i folkeskolens opgaver. Det kan gøre det nemmere for den enkelte at træffe valg af uddannelse og erhverv på et mere velfunderet grundlag og med større chance for at få sig et job – uanset niveau eller branche.”

Samarbejde er vejen frem Ifølge borgmesteren skal kompetencerne generelt øges, så de i endnu højere grad matcher virksomhedernes behov. ”Vi skal både uddanne Ballerups unge til at arbejde i højteknologiske virksomheder og til at arbejde i service-, produktions- og håndværksvirksomheder. Alle er typer af virksomheder, vi sammen med andre vil arbejde på at udvikle og tiltrække med henblik på at skabe beskæftigelse – ikke blot i Ballerup, men i regionen som helhed.

Vi har et udtalt ønske om at samarbejde med bl.a. nabokommunerne i hovedstadsregionen for i fællesskab at skabe vækst og de arbejdspladser, der er så vigtige for os alle,” siger Jesper Würtzen.

Dansk og europæisk timeproduktivitet sakker agterud...

...og produktiviteten i Danmark er vokset langsomt

Timeproduktivitet relativt til USA

Gennemsnitlig årlig Vækst i timeproduktiviteten 1996-2011 (%)

1,20

2,5

1,00

2,0

0,80

1,5

0,60

1,0 Danmark Vesteuropa USA

0,40

1956

1966

1976

1986

1996

2006

Foto: Scanpix

Interview ›

0,5 0,8

1,5

1,8

2,0

Danmark

Nordeuropa

USA

Sverige

Produktiviteten skal op i servicesektoren Pilen peger på den private servicesektor, når det gælder vores lave produktivitet. Men formanden for Produktivitetskommissionen er optimistisk i forhold til at vende den negative udvikling

Tekst Louise Wendt Jensen

D

et er et generelt vesteuropæisk­ ter, fordi dansk industri er specialiseret ­inden for brancher som for eksempel problem, at vi siden midten af ­fødevarer, hvor der ikke har været så høj 1990’erne er sakket agterud i produktivitetsvækst globalt set,” siger for­hold til USA, når det gælder vores professor i økonomi ved Københavns produktion pr. arbejdstime.

Universitet og formand for ProduktiviMen knækket synes at være særligt tetskommissionen Peter Birch Sørensen. udtalt i Danmark, især i forhold til de lande, vi helst vil sammenligne os med: Bredt funderet problem Tyskland, Holland og Sverige.

Det hører med til billedet, at Danmark Derfor nedsatte regeringen sidste år rent faktisk var på niveau med amerikaProduktivitetskommissionen, der skal nerne i midten af 1990´erne med hensyn undersøge problemet. Kommissionen til produktionsniveauafslutter først sit aret i den private serbejde med udgangen vicesektor, som blandt af året, men offentlig"Vi når nok ikke helt andet omfatter detailgør løbende delrapop på amerikansk handel, forretningsporter, og visse ting produktivitetsniveau og erhvervsservice, står allerede klart. hoteller, restauranter, ”Problemet er tilinden for ti år, men vi kan transport og den fisyneladende særligt gøre en mærkbar forskel" nansielle sektor. udtalt i den private Peter Birch Sørensen ”Men så knækkede servicesektor. Induprofessor i økonomi kurven og trak genstrien har også haft en Københavns Universitet nemsnitstallet for hele relativt dårlig produkden danske økonomi tivitetsvækst, men det ned. Og problemet er opvejes af, at vores bredt funderet i næsten hele sektoren,” eksportvirksomheder har kunnet tage siger Peter Birch Sørensen. relativt høje priser for deres produk-

8

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

Hvorfor det er sådan, er mere uklart.

Derfor er kommissionen blandt andet ved at undersøge, hvad de forskellige former for reguleringer, som erhvervslivet og særligt servicesektoren er underlagt, betyder for produktiviteten og konkurrenceevnen.

Forskningen peger desuden på, at amerikanerne tilsyneladende har været bedre end vesteuropæerne til at omsætte IT-teknologien til produktivitetsgevinster. Hvilket til dels hænger sammen med de amerikanske ledelsesmetoder. ”De er tilsyneladende bedre egnede til at gennemtvinge de organisationsændringer, der skal til for at få det fulde udbytte af IT-investeringerne,” forklarer Peter Birch Sørensen.

Udviklingen kan vendes Den tidligere overvismand er dog ­optimistisk, når det gælder om at komme de danske produktivitetsvanskeligheder til livs. ”Der er en diskussion i internationale økonommiljøer, om vi allerede har høstet de lavt hængende frugter, når det handler om at skabe produkti-

vitetsvækst. Det er et trosspørgsmål. ­Ingen af os kan forudsige den teknologiske udvikling. Men jeg tror, det er mangel på fantasi, når man har svært ved at forestille sig, at vi kan frembringe nye teknologier, der giver samme produktivitetsvækst, som andet vi tidligere har opfundet,” siger Peter Birch Sørensen, der mener, at det handler om at skabe de rette rammebetingelser. ”Hvis der er gode incitamenter til stede og et konkurrencepræget erhvervsliv, kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke kan være lige så kreative fremover, som vi har været historisk. Men der sker det, når man er i en lavvækstperiode, at de pessimistiske røster ofte får overtaget.”

Peter Birch Sørensen forestiller sig en tidshorisont på fem til ti år for at løfte produktiviteten igen. ”Vi når nok ikke helt op på amerikansk produktivitetsniveau inden for ti år, men vi kan gøre en mærkbar forskel.

Hvis vi får forskellige tiltag til at spille sammen i forskellige sektorer, så vil summen af det gradvist løfte os,” skønner professoren.

Vi optimerer din bundlinie, og du hjælper miljøet.

TREFOR er blandt landets største energiselskaber. Vi har kernekompetence indenfor energirådgivning, energioptimering og energistyring.

Vi hjælper private og offentlige virksomheder med klima- og energioptimering og med at overgå til mere miljørigtige energiteknologier. Vores energiløsninger skaber synlige besparelser på bundlinien, og styrker samtidig den grønne profil.

Forsvaret

Coop

3-årig national aftale om energibesparelser.

Lagerhal i Odense Erhvervspark: Energibesparende elinstallationer.

Årlig besparelse på

Årlig besparelse på

19.000.000 kWh.

> 50.000 kWh.

Ring og hør, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed på 79 33 70 07 eller se mere på trefor.dk/erhverv

Annonce ›

Kanonen hjælper de unge på kant med livet Der skal tænkes utraditionelt og arbejdes benhårdt, hvis bandelederen på 12 år eller den 16-årige med en volds- eller drabsdom og misbrugsproblemer skal motiveres til at fravælge den kriminelle levevej eller sige nej tak til en tilskuerplads i samfundet.

Leder af Kanonen Trine Hounsgaard Pfeiffer, Maja Jennifer Jørgensen og skoleleder på Kanonen Jeppe Juul ses her i en af Kanonens afdelinger, der er indrettet som private hjem. Foto: Mogens Elgaard.

D

Eleven

Den opgave sætter mange kommuner skakmat, og derfor er der også rift om de 33 pladser på opholdstedet kanonen i Hadsten nord for Århus.

Her får de ellers "uanbringelige unge" en chance for at starte på ny og indhente alt det, de gik glip af som børn. Ikke alle er kriminelle. Nogle kæmper med psykiske problemer, og andre kommer fra dysfunktionelle hjem. En ting har de dog til fælles: "De vil formentlig alle gå ned med flaget, hvis ikke der systematisk tages hånd om problemet," siger Kanonens leder, Trine Hounsgaard Pfeiffer.

"Min mor stod alene med tre stride teenagepiger – den ene værre end den anden. Jeg forsømte min skolegang, og i dag kan jeg tydeligt se, at jeg manglede professionelle voksne til at lære mig at tage ansvar for mit eget liv. I dag er jeg færdig med en social- og sundhedsuddannelse og klar til at læse videre som sygeplejerske her i år. I dag lever jeg et normalt liv sammen med min kæreste.

er skal tænkes utraditionelt og arbejdes benhårdt, hvis bandelederen på 12 år eller den 16-årige med en volds- eller drabsdom og misbrugsproblemer skal motiveres til at fravælge den kriminelle levevej eller sige nej tak til en tilskuerplads i samfundet.

Socialrådgiveren Jacob H . Christensen, socialrådgiver i Køge Kommune: "Vi har et godt samarbejde med Kanonen.

I øjeblikket har vi fire-fem unge i alderen 15-18 år på Kanonen og vælger i højere grad at involvere stedet langt før i forløbet. Vi sætter pris på deres pædagogiske tilgang, grænsedragning og kontraktmodel, hvor selv meget belastede unge lærer at navigere bedre i deres eget liv. Vi bliver løbende holdt orienteret om hver enkelt unge, ligesom vi lægger vægt på, at forældre så vidt muligt inddrages i forløbet. Vi har gennem en årrække opbygget et godt og gensidigt tillidsforhold".

Maja Jennifer Jørgensen fra Aalborg boede på Kanonen i 2009-2012 fra hun var fjorten. Her gennemførte hun 9. klasses afgangseksamen.

"En stor del af vores succes ligger i det daglige arbejde med at skabe sociale relationer, der betyder noget for den enkelte. Vi indgår kontrakter og sætter grænser, og det skaber en tryghed og en tillid, som de ofte aldrig har oplevet før," siger Trine Hounsgaard Pfeiffer, der ud over at være socialrådgiver også er cand.scient.soc. og HD i organisation.

Det organisatoriske talent er der god brug for på Kanonen, der blev etableret som nonprofit-fond i 2002. Det kræver således 110 fuldtidsansatte at løfte opgaven og et professionelt overblik at skabe maksimal plads for hver enkelte barn eller unge.

Derfor har man valgt at opdele stedet i seks huse

Kanonen: Nonprofit, selvejende institution. Plads til 33 unge i alderen 12-23 år. Læs mere på www.kanonen.dk

Vi var kun fire i min klasse på Kanonen, og med hjælp fra de gode lærere fik vi indhentet alt det, vi i årenes løb havde forsømt. Vi kom tæt på hinanden, og der var altid hjælp at hente til lektier og personlige problemer. Vi snakkede om alle de ting, der bekymrede mig: Uddannelse, arbejde, venner, familie og meget mere.

Jeg blev faktisk gladere for at være på Kanonen end derhjemme. Det havde jeg aldrig forestillet mig. Det har samtidig lært mig, at alle de ting, man gør, har en konsekvens, og at du selv bestemmer din vej – i livet, og i hvad i retning du vil gå. Jeg har lært at elske mig selv, acceptere min fortid og se fremad.

med grupper på maksimalt seks personer og skoleklasser med tre-fire elever.

To skridt foran de fleste "Vi vil være to skridt foran de fleste på området.

Det gælder både videreudvikling af pædagogiske metoder, dokumentation og effektmåling.

Det skylder vi både den enkelte unge på stedet, forældrene og de mange kommuner, der vælger at betro os opgaven," betoner Trine Hounsgaard Pfeiffer. Kanonen er også samtidig laboratorium for forskning på området i samarbejde med Aalborg og Syddansk Universitet. Som noget relativt nyt har Kanonen oprettet en afdeling i Grønland, som førhen sendte problembørnene til Danmark.

DS 49001 CSR/ SAMFUNDSMæSSIgt ANSvAR

OHSAS 18001 ARBEJDSMILJØLEDELSE

DS 10001 SUNDHEDSLEDELSE

DANSK STANDARD MULIgHEDER REALISERINg FORANDRINg OPtIMERINg

ISO 50001 ENERgILEDELSE

ISO 22000 FØDEvARESIKKERHED

ISO 14001 MILJØLEDELSE

ISO 9001 KvALItEtSLEDELSE

ISO 31000 RISIKOLEDELSE

ISO 27001 INFORMAtIONSSIKKERHED

Skab vækst med handling Med et ledelsessystem optimerer I jeres forretning og blåstempler virksom­ heden. Det giver konkurrencefordele og vækst.

Dansk Standard rådgiver jer om, hvordan I skaber værdi med ledelsessystemer ud fra jeres strategi.

Kontakt vores konsulenter på 39 96 63 10 eller consulting@ds.dk.

swot på danmark ›

”Vi er blevet pakket lidt for meget ind i tryghed og rolige rammer. Det har en række fordele, men det betyder også, at når vi bliver udfordret, så er vi ikke helt klar til at give det, der kræves. Det er ulempen ved at have det for godt” Christian Ingemann direktør i Dansk Erhverv

Fotograf: Kim Wendt

ha r ”D un i arb ma ng anm gd ejd vir e ar o ke e. k De kvin r h msa de rb øj, tk eu e r a m ro en jdslø n go og u pæ n is sh dt isk am ed væ ge el e m an re n en ,a de lig umi t er dir Jø d n de ing de r e l t ik øk ktø gen b m on r f E ed art ke om or lme t ilfæ and isk afd sko re e lde po lin v lit t” ik gen , O fo EC r D

12

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

Jørgen Elmeskov direktør for afdelingen for økonomisk politik , OECD

Christian Ingemann direktør i Dansk Erhverv

Danmark kan rykke – hvis vi vil Danmarks største svagheder er vores dårlige produktivitetsudvikling, vores tendens til at blive lidt for magelige og vores skatter og afgifter. Til gengæld har vi også mange styrker og muligheder

Tekst Louise Wendt Jensen

D

en næste supermodel.

Sådan lød det på forsiden af det britiske tidsskrift ”The Economist” i februar, hvor magasinet havde fokus på de nordiske lande.

Og som altid solede vi danskere os i den internationale ros. For ifølge The Economist befinder de nordiske lande Danmark, Norge, Sverige og Finland sig helt i top – både hvad angår økonomisk konkurrenceevne, det sociale område og lykkebarometret.

Men krisen kradser som bekendt også, og ingen roser uden torne. For der er også mange områder, hvor vi i Danmark kan blive langt bedre, hvis vi skal holde os i den økonomiske top.

Så hvad er egentlig vores styrker og vores svagheder? Hvilke muligheder har vi for at styrke vores økonomi, og hvad er de største trusler for, at det ikke vil lykkes?

Høj beskæftigelse og reformvilje Spørger man cheføkonom og direktør for afdelingen for økonomisk politik i OECD Jørgen Elmeskov, der har et fast blik på udviklingen i de 30 OECD-lande, har han flere bud på vores styrker – blandt andet vores relativt høje beskæftigelse. ”Danmark har mange kvinder og unge i arbejde. Det kan godt være, at ungdomsarbejdsløsheden umiddelbart virker høj, men i sammenligning med andre europæiske lande er det ikke tilfældet,” påpeger Jørgen Elmeskov.

Han fremhæver også den danske evne til at gennemføre nødvendige reformer i tide. OECD anerkender blandt andet i sin årlige rapport ”Going for growth”, der udkom i februar, at Danmark har sænket marginalskatten på arbejde og gennemført reformer i overførsels­ indkomsterne og på arbejdsmarkedet. ”Der er en vilje i Danmark til at reformere, før man står med ryggen med muren. Der er en generel konsensus i befolkningen om, at man i en eller anden forstand er i samme båd, hvilket nok blandt andet skyldes, at der set med internationale øjne er en nogenlunde jævn indkomstfordeling i Danmark.”

God tilpasningsevne og stærkt brand Reformevnen og en generelt markedsorienteret politik giver sig udslag i, at vores økonomi er relativt fleksibel og hurtig til at tilpasse sig, når de ydre ­v ilkår ændres. ”Igennem tiden har Danmark været hurtig til at komme ud af aktiviteter, der på langt sigt var taberaktiviteter. For eksempel den gammeldags tekstilindustri og værftsindustrien. Der er en generel ”lad falde, hvad ikke kan stå”-holdning, hvilket også har præget den økonomiske politik,” siger Jørgen Elmeskov.

Dertil kommer, at Danmark også de seneste årtier har haft sunde offentlige finanser. ”I modsætning til mange andre OECD-lande lykkedes det for Danmark

at køre med meget store offentlige overskud midt i 2000-tallet, og det er en af grund­ene til, at det ikke er gået værre for de offentlige finanser her efter krisen,” siger Jørgen Elmeskov.

Hos Dansk Erhverv fremhæver man blandt andet en relativt veluddannet arbejdsstyrke, et samfund med et stabilt politisk system, velfungerende offentlige institutioner og en god fysisk og digital infrastruktur.

Og så det faktum, at Danmark har et godt varemærke, hvilket en artikel som den i The Economist i høj grad også ­bidrager til. ”Vores gode brand hænger sammen med en masse ting, vi er kendt for i udlandet: gode tv-serier, filmproduktion, design, kreativitet, en høj miljøfaktor, en grøn tilgang og det faktum, at vi ­boner ud som meget lykkelige. Når det så er sagt, skal vi huske på, at mange andre lande også har stærke brands. Derfor skal vi måske være endnu bedre, end vi er, til at få mere ud af vores brand,” siger Christian Ingemann, direktør i Dansk Erhverv.

For høje skatter og stor magelighed Christian Ingemann ser derfor gerne, at vi sætter mere handling bag brandudnyttelsen – for eksempel ved at dæmpe afgifter og give yderligere skattelettelser.

Og dermed er vi nået til de danske svagheder, som i høj grad er vores høje omkostninger på grund af skatter og

afgifter. Det gør det mindre attraktivt at investere i Danmark og driver vores dygtigste talenter og erhvervslivet til udlandet. ”Der er blevet gjort lidt ved det gennem reformer her de senere år, og jeg vil da også gerne kvittere for, at det politiske system har taget fat i nogle ting som skatten på arbejde og selskabsskatten.

Men vi kan og bør gå længere end det og tage endnu hårdere fat. Vi har stadig enorme velfærdsgoder sammenlignet med så mange andre lande med tanke på, at vi står i en global krise.”

Grunden til, at der så ikke bliver taget hårdere fat, skyldes en anden af vores svagheder, mener Christian Ingemann – nemlig vores mentalitet. ”Vi er på mange måder for konsensusog kompromissøgende. Og det hæmmer os i forhold til at træffe de virkelige hårde beslutninger, der gør ondt. Vi har simpelthen brug for større folkemod.

Politikerne er jo et produkt af den befolkning, de er valgt af, og det er altså ikke kun 179 mennesker, der skal gøre noget. Vi er 5,5 millioner danskere, som skal til at ændre opfattelse af, hvad det vil sige at være et velfærdssamfund i en global kontekst,” siger Christian Ingemann, der mener, at vi generelt er blevet en tand for magelige.

Fortsætter s. 14 » Dansk erhvervs specialmagasin • Maj 2013

13

swot på danmark ›

eksterne forhold Interne forhold

Positivt Negativt Svagheder:

Styrker: Elmeskov: Høj beskæftigelse, fleksibilitet og evne til at

reformere i tide, sunde offentlige finanser.

Ingemann: Veluddannet arbejdsstyrke, fredeligt og

velfungerende samfund, Danmark har et godt brand.

Elmeskov: Lav produktivitetsudvikling, tendens til bolig/gælds-cykler, konjunkturfølsomme offentlige finanser på grund af stor offentlig sektor.

Ingemann: Høje omkostninger (skatter/afgifter), mentalitetsudfordring, manglende tilstedeværelse på højvækst.

Fjernmarkederne.

Muligheder:

Trusler:

Elmeskov: Velvilje overfor globalisering,

Elmeskov: Udviklingen i euroområdet (både risikoen

tilpasningsdygtighed overfor teknologisk udvikling.

for fornyet krise og afhængigheden af strukturelt langsomt voksende økonomier).

Ingemann: Befolkningsaccept af reformer, flade

ledelses­hierarkier, der understøtter innovation, øget europæisk integration.

Ingemann: Afhængighed af Europa, ældrebyrde og mangelfuld

integration, udflytning af højtspecialiserede arbejdspladser.

SWOT analyse af Danmark Jørgen Elmeskov og Christian Ingemann har hver især givet deres bud på en SWOT-analyse af Danmark i forhold til vores øko­nomiske udvikling.

”Vi er blevet pakket lidt for meget ind i tryghed og rolige rammer. Det har en række fordele, men det betyder også, at når vi bliver udfordret, så er vi ikke helt klar til at give det, der kræves. Det er ulempen ved at have det for godt.”

Lav produktivitet og skævvredet skattesystem Også OECD efterlyser yderligere sænkning af de direkte personskatter i ”­Going for growth” og en fortsættelse af reformarbejdet. ”Vi er tilfredse med, at der er taget fat på en lempelse af skatten på arbejde, men ser gerne, at man går længere ad samme vej. Og så vil vi meget gerne have taget fat i boligskatterne,” siger Jørgen Elmeskov.

Det er et fast punkt på OECD’s dagsorden, at boligejerne skal betale en større del af skattebyrden. ”Boligmarkedet var så skævvredet i højkonjunkturen og havde så ødelæggende effekt for dansk økonomi, at vi mener, det er meget vigtigt at få ændret beskatningen. Historien om Danmark i efterkrigstiden er, at vi har kørt igennem en lang række bolig- og gældscykler. Boligområdet er et af de steder, hvor det er meget svært at komme igennem med reformer, men det er nødvendigt. Det er vigtigere at have lave skatter på arbejde end på boligerne, for lave boligskatter 14

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

er ikke noget, der får folk til at arbejde mere,” påpeger Jørgen Elmeskov.

Han fremhæver også den lave danske produktivitetsvækst som en af vores altoverskyggende svagheder. ”Den har igennem efterhånden mange år været en akilleshæl for dansk økonomi og er lidt af et mysterium, men den betyder, at der skal ekstra fokus på at gennemføre politikker, der kan være med til at øge produktiviteten. Det gælder om at øge konkurrencen, blandt andet ved at formindske reguleringen i den offentlige sektor og servicesektoren, og så forbedre resultaterne af de store uddannelsesinvesteringer,” siger Jørgen Elmeskov.

Flere muligheder for at gøre noget Danmark har i det hele taget flere ­muligheder at spille på i forhold til at forbedre sin økonomi.

Hos Dansk Erhverv peger Christian Ingemann på den flade danske ledelsesstruktur, som styrker vores medarbejderinvolvering og er et stærkt grundlag for innovation og udvikling, der er kernen i videns- og serviceindustrien, og som i høj grad er det, Danmark skal leve af fremover. Samtidig har vi endnu ikke til fulde høstet alle frugter af EU’s indre marked, der er med til at drive væksten i Europa. Specielt når det kommer til det indre marked for serviceydelser, er der stadig meget at hente. Og her er der et

betydeligt potentiale for Danmark, der har en stor servicesektor, for at øge serviceeksporten til resten af EU. Jørgen Elmeskov fremhæver også muligheden for at forbedre vores uddannelsessystem yderligere. ”De unge kan godt tilskyndes til at gøre deres uddannelser færdige på kortere tid. Og så kan det bekymre lidt, at der tabes en del unge i uddannelsessystemet – ikke mindst på erhvervsuddannelserne, hvor der er et relativt stort frafald. Der er der klart en mulighed for forbedring. En af årsagerne til, at det har været så nemt at introducere ny teknologi i Danmark, har været et homogent, højt uddannelsesniveau, og det skal vi sørge for at holde fast i.”

Derudover er globaliseringen en stor mulighed for dansk økonomi. ”Der er relativ lille modstand mod globalisering og international handel i Danmark. Der er ikke samme defensive holdning, som man for eksempel oplever her i Frankrig. Det taler for, at man kan få meget mere ud af at deltage i en øget international arbejdsdeling,” siger Jørgen Elmeskov.

Eurolandene kan trække os ned Men der er også trusler, som er svære at kontrollere.

Her peger Jørgen Elmeskov og Christian Ingemann begge primært på ud-

viklingen i euroområdet, som oplagt vil betyde meget for Danmark og dansk økonomi. Dels er der risikoen for, at krisen i euroområdet forværres, men der er også det element, at de europæiske økonomier strukturelt er langsomt voksende.

Men selvom der er trusler udefra, som er svære at påvirke, og der generelt er nok at tage fat på, hvis Danmark skal op i den økonomiske superliga, er optimismen – i hvert fald nogenlunde – i behold på Danmarks vegne. ”Vi undgår ikke at blive påvirket af eurokrisen, men samtidig arver vi også de lave renter fra euroområdets problemer, og det kan i et vist omfang hjælpe os til at få arbejdet os ud af det gældsoverhæng, som vi har fra festen i nullerne,” siger Jørgen Elmeskov.

Christian Ingemann tror på, at vi er i stand til den mentalitetsændring, han efterlyser, og til at gøre op med trygheden og mageligheden. ”Jeg har en høj grad af tillid til, at danskerne er fuldt ud klar over de udfordringer, vi står over for, og at vi er villige til at tage fat på de problemer, vi har. Men det er ikke noget, vi har mange år til at forholde os til, og det fordrer, at vi får taget fat i vores svagheder. Og så fordrer det også, at vi alle er med om bord og bidrager aktivt – uanset køn, alder, uddannelse og kulturel baggrund,” pointerer Christian Ingemann.

EjEnDomsADmInIsTrATIon VI hAr nøglEn TIl den rigtige Løsning optimerede driftsudgifter

højere ejendomsværdi

færre Ledige areaLer stærkere rapportering

tiLfredse Lejere

I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til ejere af alle typer investeringsejendomme samt andelsog ejerforeninger. Vi er kendt for at være professionelle, empatiske og værdiskabende, hvilket sikrer løsninger, der understøtter vores kunders forretning. Læs meget mere på datea.dk

DET ER INGEN SKAM AT HAVE FLERE PARTNERE Hos Codan tror vi på, at partnerskaber mellem virksomheder kan muliggøre en langt hurtigere produktudvikling og samtidig løse mange af de problemstillinger, vi møder i dagens marked.

For os handler det ikke om, hvem der kan udnytte den anden mest muligt, men hvordan vi forløser vores fælles potentiale. Det har høj prioritet, at vi sammen arbejder mod en fælles værdiskabelse. Det gør man kun med tillid, åbenhed og god kommunikation.

Vil du vide mere om, hvad et partnerskab kan betyde for din organisation, så ring og aftal et møde med Martin Warming Hviid på tlf. 33 55 26 77. Eller start med at downloade det seneste Affinity magasin på codan.dk/affinity.

Foto: Scanpix

Bestyrelse ›

Magtfulde bestyrelser øger innovationen og konkurrenceevnen Bestyrelserne har fået mere magt i forhold til direktionerne, og der kræves mere af bestyrelsesmedlemmerne end tidligere. Det er godt, for en aktiv professionel bestyrelse er en konkurrenceparameter, mener flere kilder. Bare der ikke går for meget kontrol i den

”Det styrker

Tekst Louise Wendt Jensen

B

estyrelsen betyder mere. Det er et af hovedresultaterne af en undersøgelse, hvor Dansk Erhverv og Board Networks har spurgt 116 bestyrelsesmedlemmer om deres rolle.

Således svarer 65 procent af bestyrelsesmedlemmerne, at de oplever, at finanskrisen har styrket bestyrelsen i relation til virksomhedens direktion, mens kun 2 procent har den modsatte opfattelse. ”Krisen har givet nogle hovedbrud internt i virksomhederne. Tingene kører ikke bare glat, så spørgsmålet: ”hvad gør vi nu?” dukker op hele tiden. Der er

innovationspotentialet behov for at komme med nye svar, og det skal bestyrelsen nu i højere grad være med til at løfte,” siger Søren Friis Larsen, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

Samtidig er der også større pres på fra eksternt hold. ”Virksomhederne får større og større politisk opmærksomhed. Erhvervspolitik er virkelig noget, der er rykket op på dagsordenen, og det stiller større krav.

Der er kommet nogle politiske holdninger til, hvordan bestyrelser skal sammensættes, og hvor transparente virksomhederne skal være. Al det eksterne pres gør, at bestyrelserne oplever, at barren er hævet for, hvad de skal kunne,

og hvad de skal forholde sig til,” siger ­Søren Friis Larsen.

Skærpede krav I undersøgelsen svarer 89 procent da også, at de oplever øgede krav til bestyrelsesarbejdet generelt, og 78 procent bruger mere tid på bestyrelsesarbejdet i dag sammenlignet med for to år siden.

Blandt de adspurgte er 78 procent desuden enige i, at de nu i højere grad holdes ansvarlige for virksomhedens drift og øvrige dispositioner end for to år siden.

Det billede genkender man hos revisions-, skatte- og rådgivningshuset PwC, som rådgiver bestyrelser og direktioner.

Fortsætter s. 18 » 16

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

hos virksomhederne, at bestyrelserne bliver mere skarpe. Det er en del af den gode professionelle bestyrelsesagenda at spørge til, hvordan der arbejdes med innovation i virksomheden og forholde sig til, hvordan den skærpes” Stine Bosse professionelt bestyrelsesmedlem

Udsigten fra Danmarks nye fødevarecentrum er guld værd

Ring til vores erhvervsagent på 79 96 61 02 eller gå ind på ErhvervsVejen.dk, hvis du er interesseret i at vide mere om, hvad vi kan gøre for din virksomhed.

Læs mere på ErhvervsVejen.dk

DANMARKS NYE FØDEVARECENTRUM ErhvervsVejen.dk

MarkedsModning Markedsmodningsfonden får virksomheders nye produkter hurtigere på markedet og gør det lettere for offentlige institutioner at efterspørge innovative løsninger

Virksomheder kan søge om tilskud til • Test og tilpasning af nye produkter eller serviceydelser • Garanti, der giver køberen tryghed Ansøgningsfrist den 29. maj kl. 12.00

offentlige institutioner kan søge om tilskud til • At efterspørge innovative løsninger Ansøgningsfrist den 26. juni kl. 12.00

Læs mere på www.MarkedsModningsfonden.dk

Magtfulde bestyrelser... ”Corporate governance-anbefalingerne er blevet væsentligt skærpet, siden de første kom i starten af nullerne. Der er skærpede krav fra myndighederne, og bestyrelserne skal i højere grad stå på mål for pressen. Samtidig forventer direktionerne i dag også, at bestyrelsesmedlemmerne har sat sig ind i forretningen og forstår virksomheden, så de kan rådgive ordentligt,” siger Kim Füchsel, partner og direktør i PwC. God udvikling Kim Füchsel mener, at der er tale om en god udvikling, når bestyrelserne bliver mere og mere professionaliserede og inddrages mere i sparring om driften af virksomhederne. ”Det er vores indtryk, at de steder, hvor man tager ledelse seriøst både i direktion og bestyrelse og går op i at få et velfungerende samarbejde, der er man også bedre rustet til at møde den konkurrence, der er i markedet, og de kundekrav, der stilles. Ja, i det hele taget de udfordringer, der er,” siger Kim Füchsel.

Stine Bosse, bestyrelsesmedlem i flere store både danske og internationale virksomheder, er enig.

at give nye idéer, at vi blander os med ”Det styrker innovationspotentialet hos hinanden,” siger Stine Bosse. virksomhederne, at bestyrelserne bliHos PwC føler man, at der er blevet en ver mere skarpe. Det er en del af den bedre kortlægning af, hvad virksomhegode professionelle bestyrelses agenda derne har brug for. at spørge til, hvordan der arbejdes med ”Hos en ren dansk virksomhed, læginnovation i virksomheden og forholde ger man ikke vægt sig til, hvordan den på ­international skærpes. På den erfaring, for der måde er en skarp "Det er en god idé er det ikke så relebestyrelse en klar at hente folk ind fra vant. Men hvis der fordel,” siger Stine er tale om en inBosse. udlandet, ligesom ternationalt opereudlandet for eksempel rende virksomhed, International så giver det rigtigt erfaring er vigtig også har hentet mig" meget mening at Stine Bosse nikker Stine Bosse få det afspejlet i de også genkendende professionelt bestyrelsesmedlem kompetencer, der til, at 57 procent af er i bestyrelsen, og de adspurgte i undet er også en del af dersøgelsen mener, professionaliseringen af bestyrelserne,” at der lægges mere vægt på internatiosiger Kim Füchsel. nal erfaring i dag end tidligere. ”Problemstillinger belyses bedre, jo Grænser for krav til bestyrelserne bredere erfaringen i bestyrelserne, så Hos Dansk Erhverv er man også glad det er vigtigt at blande kortene så mefor de mere og mere professionaliserede get som muligt i bestyrelserne. Derfor bestyrelser, men advarer samtidig om, er det en god idé at hente folk ind fra at bestyrelsernes rolle heller ikke må udlandet, ligesom udlandet for eksemkamme over. Derfor skal der også være pel også har hentet mig. Det er med til

Flere kvinder i den øverste ledelse Den 1. april i år trådte nye lovbestemmelser i kraft, som forpligter de 1100 største private virksomheder i Danmark og alle statslige virksomheder og institutioner uanset størrelse til at redegøre for deres arbejde med at få flere kvinder i ledelse og bestyrelser. Formålet med lovkravene er at få en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i virksomhedernes øverste ledelsesorganer og i ledelse generelt. Virksomhederne skal opstille måltal for, hvor mange af hvert køn der skal være i ledelsen og opstille en politik for at nå målet, og der skal redegøres for begge dele i virksomhedernes årsrapport.

Stine Bosse, bestyrelsesmedlem i flere store virksomheder, er sikker på, at den nye lovgivning vil styrke virksomhederne og bestyrelserne.

18

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

”Der er ingen tvivl om, at det her er et fremskridt. Innovation næres af en bland­ ing af både køn, erfaringer og alder. Halvdelen af vores potentiale er nu en gang af kvindekøn – også når vi taler topledelse – og vi har simpelthen ikke råd til at undvære dem,” siger Stine Bosse, der mener, at lovgivningen er helt nødvendig, hvis der skal ske noget på området. ”Der er så mange fordomme hos både mænd og kvinder, og vi har ikke råd til at vente på, at tingene sker af sig selv.

Derfor er det fint at speede processen op.

Den største værdiskabelse, der er sket i nyere tid, er da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. På samme måde tror jeg, vi vil se den næste værdiskabelse, når vi sørger for at blande topledelserne godt og grundigt. Og det indebærer altså også, at der er både mænd og kvinder.”

Dansk bestyrelsesarbejde: 116 bestyrelsesmedlemmer har deltaget i en undersøgelse, som Dansk Erhverv og Board Network har gennemført.

• 79 procent mener, at en bestyrelse bedst sammensættes med folk, der har erfaringer fra forskellige brancher • 60 procent har oplevet et større fokus på risikostyring i bestyrelsens arbejde i løbet af de seneste to år. 54 procent mener, der er mere fokus på strategi, og 41 procent, at der er mere fokus på økonomi og finans • 65 procent mener, at bestyrelserne som konsekvens af finanskrisen har fået mere magt i forhold til direktionerne

grænser for de krav, der stilles til dem. ”Bagsiden af medaljen er, at hvis de krav, der stilles til bestyrelserne, fokuseres for meget på det kontrollerende og det bagudrettede. Derfor er det også en udfordring for mange bestyrelser at frigøre sig fra de kontrolmekanismer og have tilstrækkeligt fokus på det fremad­rettede og det udviklende.

Både den danske og den internationale økonomi er presset i øjeblikket. Derfor nytter det ikke noget, at vi får os fedtet ind i en masse regulering, som tvinger os til at blive ved med at være i defensiven. Der er brug for at gå i offensiv, og der skal bestyrelserne spille en nøglerolle,” siger Søren Friis Larsen, der sammenligner den professionelle aktive ­fremadskuende bestyrelse med en chip i en computer. ”En god bestyrelse er en erfaringschip, man kan plugge ind og bruge til at køre nogle beregninger forbi og så se, hvad den spytter ud. Forudsat at alt ikke ender i regulering og bureaukrati, så er den professionelle aktive bestyrelse en konkurrenceparameter i en kompleks, global, omskiftelig økonomi,” siger Søren Friis Larsen.

• 57 procent mener, at der inden for de sidste to år er kommet mere vægt på international erfaring • 89 procent oplever øgede krav til bestyrelsesarbejdet generelt, og 78 procent bruger mere tid på arbejdet • I gennemsnit sidder bestyrelsesmedlemmerne i 4,7 bestyrelser og bruger 12,1 timer på arbejdet om ugen • 78 procent mener, at bestyrelser i højere grad holdes ansvarlige for virksomheders drift og øvrige dispositioner i dag end for to år siden • 38 procent er blevet rekrutteret til bestyrelsesarbejdet gennem privat netværk. 37 procent er blevet rekrutteret gennem fagligt netværk.

Kilde: Dansk Erhverv, Board Survey 2013

Den nye BMW 3-serie Gran Turismo

www.bmw.dk

Ren køreglæde

NY BIL I KLASSEN ELLER NY KLASSE I BILER?

Det er ikke hver dag en helt ny bilklasse ser dagens lys. Og så endda én, der byder på alt det bedste fra coupéens elegance, kombineret med formfuldendt funktionalitet og rummelighed langt udover dine vildeste forventninger.

Vi taler om BMW 3-serie Gran Turismo: En enestående baghjulstrukken køreoplevelse med præstationer helt i top, luksuriøst interiør med højere siddestilling, lounge stemning på bagsædet og usædvanlig meget bagageplads under den store bagklap. Det eneste beskedne er forbruget og så det faktum, at vi taler om verdens mest bæredygtige bilmærke – men det er en anden historie. Få en 360 graders oplevelse af den helt nye klasse på bmw.dk.

DEN NYE BMW 3-SERIE GRAN TURISMO. A C

BMW 320i Gran Turismo kontantpris fra 536.000 kr. BMW ErhvervsLeasing af BMW 318d Gran Turismo fra 6.250 kr./md. Førstegangsbetaling 0 kr. Beskatningsgrundlag 424.013 kr. Priserne er baseret på 36 mdr., 60.000 km i perioden, inkl. service og ekskl. moms, dæk, forsikring og grøn ejerafgift. Etableringsgebyr 4.750 kr. Adm. gebyr 25 kr./md. Priserne er baseret på endelig kreditgodkendelse. Bilen er vist med ekstraudstyr.

Forbrug 15,2-22,2 km/l, CO2-udledning 127-153 g/km, 143-184 hk.

annonce ›

Energi Nord sælger

verdens billigste energi

Energistyring kan sænke energispildet og dermed bidrage til at gøre miljøindsatsen rentabel for den enkelte virksomhed.

Det er bl.a. baggrunden for, at Energi Nord nu lancerer Grøn VækstPartner, hvori Energi Nords energirådgivning og ener-

gistyringsværktøj er vigtige elementer. Målet er at gøre virksomhederne til storforbrugere af verdens billigste energiform – den man sparer.

ATP ejendomme:

Ejendomsinvestor energistyrer med Energi Nord ATP Ejendomme A/S benytter energistyring fra Energi Nord i de ca. 60 ejendomme herhjemme, hvor selskabet selv har det overordnede ansvar for bygningsdriften. "Vi får dermed et samlet overblik over energiforbruget i porteføljen, ligesom den driftsansvarlige i hver ejendom på stedet kan reagere på et unormalt forbrug – time for time," siger ingeniør med ansvar for bæredygtighed i ATP Ejendomme A/S Christian Mølholm.

"Præcis monitorering af vand, varme og elforbrug er en Teknisk chef Anders Jespersgaard (t.v.), Aalborg Kongres & Kultur Center i samtale med energirådgiver Steen Lund Sømod, Energi Nord.

forudsætning for at komme i mål med bæredygtig bygningsdrift og øge komforten for bygningens brugere,"

Nyt flagskib udstikker grøn kurs

understreger Christian Mølholm.

Grøn VækstPartner er Energi Nords nye partnerkoncept til virksomheder, der både vil gavne miljøet og bundlinjen.

Aalborg Kongres & Kultur Center er en af de virksomhe-

Sømod. "Undervejs sikrer vi, at virksomhedernes klima-

der, der står på spring for at blive en del af Energi Nords

indsats bygger på en klar, troværdig og målbar indsats.

nye koncept – Grøn VækstPartner.

På den måde bidrager partnerskabet til en bæredygtig udvikling, der også kan aflæses direkte på bundlinjen".

"Vi arbejder allerede i dag med bæredygtige tiltag,

Netop bundlinjen er et afgørende parameter for Aal-

men indgår nu et mere forpligtende partnerskab som

borg Kongres & Kultur Center.

Aalborg Storcenter energistyres med værktøjet fra Energi Nord. Bortset fra Bilka er Aalborg Storcenter ejet og drevet af ATP Ejendomme.

Kort om energistyring med Energi Nord

Grøn VækstPartner for hurtigere at nå målet om at blive miljømærket inden for en kort årrække," fortæller

"Som Grøn VækstPartner ser vi en mulighed for at

Omfatter bl.a.:

teknisk chef Anders Jespersgaard, Aalborg Kongres &

hæve barren, så vores miljøindsats ikke alene har

• Energi Nord står for opsætning og uddannelse

Kultur Center.

værdi i et CSR- perspektiv, men også kan forsvares rent

• Betjeningen sker via computer med internetadgang

forretningsmæssigt", siger Anders Jespersgaard. Han

• Adgang til egne måledata i diagrammer

"Som Grøn VækstPartner arbejder virksomhederne

hæfter sig også ved, at Grøn VækstPartner giver direkte

• Mulighed for automatisk rapportering til udvalgte

målrettet med at gennemføre energieffektive løsnin-

adgang til ”Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i

ger," forklarer energirådgiver i Energi Nord, Steen Lund

Norddanmark” (NBEN).

For yderligere information om Grøn VækstPartner og mulighed for partnerskab kontakt: Key Account Manager Henrik Espensen, tlf. 9936 9954 mail hee@energinord.dk

interessenter • Automatisk alarm ved budgetoverskridelser

Flere Miles for hver forretningsrejse

Bliv medlem af Business Rewards og fĂĽ mere ud af jeres forretningsrejser.

Hver gang dine medarbejdere flyver med Emirates optjener de deres egne Miles, samtidig med, at de optjener Miles til virksomheden. Bestil rejserne online eller hos jeres sĂŚdvanlige rejsebureau. Velkommen til en verden af bonusrejser, opgraderinger og lounge-adgang.

emirates.dk

branding ›

Fra idé til tv 22 minut ters anima tion: Det tager cirka 11 måneder at producere dansk idé • Manusk ripter ne skrive s i USA ud fra en a Canad i lles • Stemmerne indspi beskr iver stemningen i serien • Designere i Tyskland laver billeder, der oard, som klippe s sammen storyb råt et laver ark • Instruk tøren i Danm er klar filmen med lydopt agelserne, så strukt uren på torer hver enkelt scene anima e dansk de er udvikl t • Ud fra storyboarde er med primit ive figurer uden særlige effekt torer, som rente gner de dansk e • I Kina sidder et hold på godt 100 anima illeder undsb scener med ”special effect s” og baggr ge film. endeli den ktør instru e dansk den • T il sidst klipper

nger designes

Koncepttegni

i Tyskland

Animationsvirksomhed trækker på udenlandsk ekspertise t storyboard

ktør laver rå

Som en edderkop midt i spindet producerer Wil Film internationalt populære animationsfilm i Danmark ved brug af kræfter fra alle verdenshjørner

Dansk instru

tekst Louise Wendt Jensen

M

anuskript og musik produceres i Hollywood. Stemmerne indspilles i Canada, designet udvikles i Tyskland, og de rå skitser forfines og færdiggøres i Kina. Men idéerne til historierne udvikles og fortælles indledningsvis i Danmark, hvor 45 mand sidder i Københavns Nordhavn i Wil Films store, lyse lokaler i en gammel lagerhal og arbejder på livet løs med at give liv til noget, der starter fra en tom skærm. ”Det er her i København, den kreative proces sker, og ved at inddrage de allermest professionelle kræfter fra hele verden er vi stand til at skabe produkter, som formår at hitte internationalt,” siger Erik Wilstrup.

Hurtigt vokseværk Erik Wilstrup er manden bag produktionsselskabet Wil Film, der for bare fire år siden var en énmandsvirksomhed, men som i dag er en af de førende animationsvirksomheder herhjemme.

Erik Wilstrup, der er autodidakt produktionsleder, begyndte i sin tid med

22

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

at producere reklamefilm og blev bidt af animationen på grund af de tekniske udfordringer og mulighederne for at lave ”special effects”. På et tidspunkt købte han animationsrettighederne til Ole Lund Kierkegaards berømte bøger: ”Orla Frøsnapper”, ”Gummi-Tarzan” og ”Otto er et næsehorn”, som alle er endt på det store lærred i løbet af de sidste to år – både i Danmark og i udlandet.

Internationalt gennembrud Det internationale gennembrud kom dog for alvor, da Wil Film af Lego fik opgaven at producere to gange 22 minutters animationsfilm ved navn ”Ninjago: Masters of Spinjitzu” om de små ninjafigurer, som Lego lancerede i 2011.

Både legetøjet og animationsfilmene blev en overvældende succes, og filmene, der hurtigt udviklede sig til to sæsoner af 13 afsnit, er blandt de mest sete på børnekanalen Cartoon Network i USA – både når de har haft premiere og de utallige gange, de er blevet genudsendt. I dag er de solgt til over 40 lande – inklusive Danmark – og sidste år var

Wil Film nomineret til en Annie Award, animationsverdenens svar på en Oscar, for bedste instruktion i en animationsfilm til tv.

Men selvom indledende idé, koordination, instruktion og opbygning af de enkelte scener sker i København, ville produktionen og dermed de danske arbejdspladser ikke kunne holdes i gang uden de udenlandske kræfter. ”Der er simpelthen ikke animationsfolk nok i Danmark. Så hvis vi ikke brugte udenlandsk arbejdskraft, ville vi slet ikke have fået så stor en opgave,” pointerer Erik Wilstrup, der kalder Wil Film edderkoppen i spindet, som samler trådene.

Og det internationale netværk er med til at trække endnu flere opgaver til Wil Film – også fra udlandet. ”Den eksponering, vi har fået gennem Ninjago-serien, betyder, at folk ude i verden får øje på os, og det giver os adgang til at byde ind på nye, internationale projekter, som vi aldrig ville være kommet i nærheden af, hvis vi ikke havde haft en så professionaliseret ­produktion,” siger Erik Wilstrup.

Rentegning

fra Kina

Stemmerne

nada

indspilles i Ca

Kreative brancher brander Danmark De senere år er de kreative brancher blevet nogle af vores bedste løftestænger i udlandet. Gennem deres eksponering øges kendskabet til Danmark og resten af erhvervslivet

tekst Louise Wendt Jensen

G

lem bacon og smør. I dag er det ting som ny nordisk mad, cykelstier, bæredygtig mode og en færøsk sweater i en populær tv-serie, der markedsfører og brander Danmark. ”Den slags ting er gode historier, der giver international opmærksomhed. Vi laver en ­løbende monitorering af omtale af Danmark i internationale medier, og der går ikke en uge, uden at der for eksempel er en eller anden historie om Noma eller andet, der har med ny nordisk mad at gøre. Det er en fantastisk platform, som giver god eksponering – ikke mindst til danske fødevarer,” siger Flemming Johannesen, der er teamleder for Public Diplomacy and Communication i Udenrigsministeriet, som har til formål løbende at styrke Danmarks internationale omdømme, fordi opfattelsen af Danmark har betydning for blandt andet eksport og turisme.

Innovative bannerførere Men det er ikke kun det, at vi har haft Noma som verdens bedste restaurant tre år i træk eller nogle af verdens bedste kokke, som guld- og sølvvindere af Bocuse d’Or, det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst, at Danmark i disse år får god positiv branding i udlandet.

De senere år har den

kreative industri og livsstilsindustrien gjort sig til bannerførere for Danmark ude i verden med innovative projekter.

Det gælder, hvad enten vi snakker mode, hvor modeugerne i København to gange om året trækker international opmærksomhed og danske designere også gør sig på den internationale catwalk. Det være sig arkitektur, hvor en arkitekt som Bjarke Ingels gør sig bemærket med sit højhus i New York og den nye Amagerforbrænding med indbygget skibakke på toppen. Det gælder byplanlægning, hvor en byplanlægger som Jan Gehl har ”Copenhagenized” Manhattan med cykelstier og lavet projekter i Melbourne og Moskva for at skabe byer, der er lidt grønnere og værd at leve i. Eller det ses i litteraturen, hvor for eksempel en forfatter som Jussi Adler-Olsen rider med på den nordic noir-bølge af skandinaviske krimier, som er blevet populære i særligt Storbritannien.

Lykkeligt folk i et grønt samfund Og så er der selvfølgelig dansk film, som de senere år jævnligt har optrådt i Oscar-sammenhæng og på Cannes filmfestivalen, og ikke mindst de danske dramaserier, som ”Broen”, ”Forbrydelsen” og ”Borgen”, der hitter i udlandet. ”De giver meget omtale og gode afledte effekter, fordi de også promoverer for eksempel dansk design og ikke mindst den danske livsstil,” siger Flemming Johannesen.

I den sammenhæng går det nemlig ikke ubemærket hen, at danskerne gang på gang boner ud som verdens lykkeligste folk i kraft af nogle af vores kerneværdier som velfærd til alle, ligestilling og ikke mindst en grøn livsstil. ”Vi står meget stærkt på det grønne brand. Det er en overordnet rammefortælling om, hvordan Danmark siden

oliekrisen 1970´erne gennem politiske initiativer, herunder skatter og afgifter, har arbejdet målrettet på at blive uafhængig af olieimport og implementere vedvarende energi som for eksempel vind i vores energiforsyning – vel at mærke samtidig med, at vi har haft en økonomisk vækst. Det er en rigtig god historie,” siger Flemming Johannesen.

Uvurderlig eksponering Den grønne fortælling understøttes af billeder af mange tusind danskere, der hver morgen tager cyklen, københavnere, der om sommeren hopper i rene havnebassiner og blæsende vindmøller. ”De her overordnede rammefortællinger om vores livsstil, som de kreative brancher er med til at eksponere, fremmer kendskabet til, at vi overhovedet eksisterer, og til det, vi kan tilbyde inden for forskellige sektorer. Og i en tid, hvor der er stærk konkurrence om opmærksomheden, er det uvurderligt – også for resten af erhvervslivet,” siger Flemming Johannesen.

Danmarks bløde magt stiger De sidste tre år har det britiske magasin ”Monocle” lavet et ”Soft Power Survey”, som beskriver et lands bløde magt – i modsætning til traditionel militær og økonomisk magt. Blød magt handler i stedet om ideologi og kultur og de normer og værdier, der ligger bag – altså det samlede aftryk, man sætter ude i verden gennem diplomati, virksomheder og kultur.

I december/januar-udgaven af Monocle, hvor ”Soft Power Survey 2012” blev offentliggjort, var Danmark ud af 30 lande hoppet fra en tolvteplads til en syvendeplads. Begrundelsen er vores tvserier, arkitektur, design, kunst, musik og madkultur.

Dansk erhvervs specialmagasin • Maj 2013

23

5106

Vej lederen.

A Daimler Brand

Ny ledelse. Nye veje. Ny Mercedes E-Klasse.

Du er på vej. Du er altid på vej. I den ny E-Klasse er det blot ikke nær så stressende.

En omhyggeligt designet kabine og en omfattende indsats fra diskrete assistentsystemer forener sikkerhed og komfort til en ny, nærmest tilbagelænet tilstand bag rattet. Vi kalder det Intelligent Drive. Teknologi, der før alene var forbeholdt sikkerheden, anvendes nu også til at sænke dit stressniveau undervejs. Som for eksempel når din E-Klasse selv sænker det lange lys for modkørende. Flere kræfter og endnu mere præcise køreegenskaber sørger for, at det stadig er lige underholdende at være på vej. www.mercedes-benz.dk

Bent Pedersen A/S: Esbjerg. www.bent-pedersen.dk • Mercedes-Benz CPH A/S: Herlev, Hørsholm, Ishøj. www.mercedesbenzcph.dk • P. Christensen A/S: Kolding, Odense. www.pchristensen.dk Ejner Hessel A/S: Herning, Næstved, Randers, Roskilde, Slagelse, Vejle, Viborg, Ålborg, Århus. www.hessel.dk E 200 CDI fra 657.400 kr. ekskl. levering 3.680 kr. Forbrug ved blandet kørsel 20,8 km/l. CO2 -emission 125 g/km. E 300 CDI BlueTEC HYBRID fra 946.400 kr. ekskl. levering 3.680 kr.

Forbrug ved blandet kørsel 24,4 km/l. CO2 -emission 107 g/km. Alle priser er vejledende. Bilen er vist med ekstraudstyr.

Foto: Baggrundsfoto Solbergfoss 1 eksteriør (Foto: E-CO)

Vores

overblik sikrer din virksomhed

I et marked med meget skiftende elpriser er det vigtigt at have overblik over de mange faktorer, som kan have indflydelse på din virksomheds elpris.

Hos Energi Danmark koncernen lægger vi vægt på professionel rådgivning til både lokale og internationale virksomheder i Norden. Vores rådgivere har mange års erfaring i energibranchen og har det fulde overblik over markedet. Vi sikrer, at din virksomhed får dækket sit energibehov bedst muligt i forhold til den valgte risikoprofil.

Danmark +45 87 42 62 62 www.energidanmark.dk

Sverige +46 (0)40 627 18 80 www.energi-sverige.se

Finland +358 20 765 99 70 www.energiasuomi.fi

Norge +47 67 20 81 90 www.energinorge.no

Læs mere om vores rådgivning i Norden her:

del af En femte r el foregå s e-hand e rn e k s n da et nser og d ndets græ la r fo n e ud mia. kr. igt til 8-9 svarer årl

E-handel forsvinder ud af landet Danskerne e-handler som aldrig før, og potentialet er stort, men det høje danske omkostningsniveau for danske netbutikker er med til at sende arbejdspladser, omsætning og indtægter til statskassen ud af landet Tekst Louise Wendt Jensen

D

anskerne er blandt de mest e-handlende forbrugere i EU, og flere og flere danske virksomheder etablerer e-handel eller fungerer som rene netbutikker.

Men nettet udvisker som bekendt de geografiske grænser, og vi danskere er ikke blege for at lægge vores e-handel uden for landets grænser, hvis prisen og varen er den rigtige.

Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv udgør e-grænsehandlen, det vil sige, når vi e-handler i udenlandske netbutikker, således 20,3 procent af den samlede danske e-handel i 2012.

Til sammenligning udgjorde den fysiske grænsehandel 4,5 procent af den samlede fysiske handel i 2011.

”E-handel er blevet en populær måde at handle på. Det er et område i vækst, og der er fortsat et stort potentiale. Men det er et problem, at så stor en andel af de beløb, danskerne bruger på nettet, bliver lagt uden for landets grænser, fordi de danske virksomheder er underlagt et højt omkostningsniveau, blandt andet i form af høje skatter, fragtomkostning­er og et højt lønniveau. Dermed går Danmark glip af både omsætning, arbejdspladser og provenuer til statskassen,” påpeger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

Udenlandsk momsunddragelse Netbutikker fra andre EU-lande, der sælger for mere end 280.000 kroner

På hvilke områder vurderer du, at Danmark er et dyrere land at drive en e-handelsvirksomhed fra, end andre lande? Angiv op til to områder Lønniveauet

55%

Skatte- moms- og afgiftsniveauet

42%

Fragtomkostninger

36%

Leje eller køb af lagerplads

10%

Administrative byrder i lovgrundlaget Pris for at leje/købe kontorbygninger

4%

Højere grad af forbrugerbeskyttelse

1%

Andre

1%

Ingen områder Ved ikke 26

7%

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

3% 12%

om året til danske forbrugere, skal betale dansk moms af hele deres omsætning i Danmark. Men mange udenlandske virksomheder undlader at afregne momsen, selvom deres omsætning når over bagatelgrænsen. Og ofte slipper de godt fra det. Nogle netbutikker er ikke engang klar over, de skal afregne dansk moms, men myndighederne i oprindelseslandet har heller ikke det store incitament til at tilskynde dem til det, fordi de i så fald bare selv mister momsprovenuet.

Stort problem Det betyder, at den danske statskasse går glip af rigtig mange penge.

Ifølge tal fra Skatteministeriet var momsudbyttet for udenlandske netbutikkers salg i Danmark på 129 mio. kr. i 2011. Det vil sige, at danskerne kun skulle have e-handlet momsbelagte varer i udlandet for cirka 650 mio. kr. i 2011. Danskernes samlede e-handel er ifølge analysen fra Dansk Erhverv fra forskellig side estimeret til at ligge mellem 39,4 og 46 mia. kr. i 2011, og hvis 20,3 pct. af den handel foregår i udland­ et, betyder det altså, at der reelt handles for mellem 8 og 9,3 mia. kr. uden for landets grænser. Det svarer til et potentielt momsprovenu på op imod 1 mia. kr., hvis varerne var blevet handlet i Danmark, da der er en række serviceydelser, der ikke skal svares moms af, for eksempel flybilletter. ”Derfor er det ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv vigtigt, at vi får styr på momsafregningen. Men det er

så sandelig også vigtigt ud fra virksomhedernes perspektiv, at konkurrencen foregår på fair og lige vilkår,” siger Henrik Hyltoft.

Det er ikke kun momsindtægterne, Danmark går glip af, når danskerne ehandler i udlandet, men også arbejdspladser. Tages der udgangspunkt i en egrænsehandel på knap 9 mia. kr., svarer det ifølge Dansk Erhvervs analyse til, at omkring 2200 arbejdspladser sammen med omsætningen har forladt landet.

Samtidig viser en medlemsundersøg­ else fra Dansk Erhverv, at hver fjerde e-handelsvirksomhed i Danmark enten overvejer at flytte eller allerede er flyttet til udlandet. ”Der er behov for, at vi får gjort noget ved det her problem, så hurtigt som muligt, hvis Danmark skal udnytte e-handlens potentiale. Vi er ganske enkelt nødt til at få forbedret de rammevilkår, de danske e-handelsvirksomheder er underlagt – blandt andet at få sat ind over for den udenlandske momsunddrag­else.

Ellers går vi også fremover glip af rigtigt mange penge og arbejdspladser, for ehandlen – og dermed den grænseoverskridende e-handel – vil fortsætte med at stige en årrække endnu. Og forbrugerne søger selvfølgelig derhen, hvor de kan få varerne billigst,” påpeger Henrik Hyltoft.

Dansk Erhverv er derfor løbende i dialog med Skat om, hvordan man kan komme problemet til livs.

Læs analysen ”Danskernes e-grænsehandel” på www.danskerhverv.dk

Fotograf: Kim Wendt

E-handel ›

annonce ›

skive sender direktøren på besøg I skive vægtes virksomhedernes ve og vel på højeste niveau Adm. direktør for Ide-Pro, Morten Nors (t.h.) i samtale med kommunaldirektør i Skive Kommune Per Mathiasen. Morten Nors viser her en særlig lyskasse støbt i genanvendelig termoplast til kostalde. Ide-Pro blev grundlagt i 1994. Foto: Mogens Elgaard.

De tre kommunale direktører besøger hver især et antal større lokale virksomheder for at sikre, at kommunen yder den optimale service og lytter til virksomhedens ønsker og behov.

via målrettede rotationsforløb, der har gjort Skive til danmarksmester i at nedbringe antallet af langtidsledige og skabt varige job – til gavn for blandt andre vækstvirksomheden Ide-Pro.

I alt 36 virksomheder har tilknyttet en direktør, og kommunen arbejder på at etablere en udvidet ordning, så flere virksomheder kan komme med i det, der kaldes "én indgang til kommunen".

Ide-Pro: PrototyPe På vækstvIrksomhed Over de seneste tre år har man således i IdePro fordoblet antallet af medarbejdere på den højteknologiske produktionsvirksomhed, der optager 12.000 kvadratmeter på Skyttevej i Skive.

Dermed viser brødrene Morten og Tommy Nors, at det godt kan lade sig gøre at starte en videnstung produktion og udnytte vækstpotentialet i lokalområdet. Man beskæftiger nu 100 medarbejdere, hvoraf produktionsholdet holder det kostbare produktionsudstyr i gang døgnet rundt.

”Vi prioriterer dialogen med vores virksomheder meget højt, og vi oplever, at virksomhederne er yderst positive over for samarbejdet med kommunen. Det har stor betydning, fordi vi arbejder aktivt på at skabe mere vækst og udvikling på Skiveegnen, og den opgave klarer vi bedst, når virksomheder og kommune står sammen,” siger Per Mathiasen, kommunaldirektør i Skive Kommune.

LokaL arbejdskraft Blandt initiativerne, der skal skabe mere vækst på Skiveegnen, er temaet ’Global strategisk underleverandør’, hvor kommunen aktivt støtter og styrker underleverandørindustrien i at realisere vækstambitionerne og -potentialet.

For at gøre det lettere for virksomhederne at få den rette lokale arbejdskraft bidrager kommunen blandt andet ved at opkvalificere arbejdsstyrken

Ide-Pro udvikler og producerer prototyper og mindre serier af færdige produkter og komponenter til bl.a. bilindustrien og tæller et stigende antal danske og internationale kunder, der efterspørger prototyper, 0-serier og færdige produkter i høj kvalitet.

"Vi fremstiller alle emner i fuld skala og i det endelige produktionsmateriale, så en afprøvning af en prototype eller 0-serie reelt afspejler, hvordan det færdige produkt opfører sig. Efterfølgende kan vi lynhurtigt levere et færdigt produkt til prø-

vesalg og løbende forsyne vore kunder med mindre serier fra dag til dag, hvis behovet opstår," siger adm. direktør Morten Nors. Som Tommy er han oprindeligt uddannet værktøjsmager fra Skive Tekniske Skole, der i øvrigt er landets eneste med denne fireårige uddannelse på skemaet. skIve som fortsat vækstcentrum Brødrenes hjemstavn vil også fremover udgøre den solide vækstplatform for Ide-Pro, hvor Morten Nors pusler med planer om udvide produktionsfaciliteterne og nedbringe den ikke ubetydelige energiudgift ved at etablere varmeindvindings- og grundvandskøleanlæg og solenergi.

Om Skive Kommune som sparringspartner siger Morten Nors: "Vi har et godt og tæt samarbejde med kommunen. Det omfatter rekruttering af lokal arbejdskraft og lynhurtig ekspedition af byggesager m.v. På 15 minutter fik vi f.eks. en konkret sag ud af verden takket være personlig og dedikeret service. Desuden har Skive et godt erhvervsnetværk, og vi ligger jo centralt placeret med B&O og Grundfos i nabolaget".

Kommunalundersøgelse ›

Nu kappes kommunerne om de private arbejdspladser Tekst Leif Beck fallesen, Erhvervspolitisk kommentator

D

anmarks største mangelvare er vækst, vel at mærke vækst i den private sektor. Sådan har det været siden midten af 00’erne. Det nye er, at det ser ud, som om et bredt politisk flertal har forstået det og vil gøre noget ved det. Regering­ ens vækstpakke skal med en forbedring af nationale rammevilkår få danske virksomheder til at skabe 150.000 nye arbejdspladser i 2020 og dermed løfte væksten med 2 pct.

Det er en meget ambitiøs målsætning.

Sidste år havde Danmark minusvækst.

Nettoindkomstkort, lønmodtagere og selvstændige privatandel af lønudbetaling i kommunerne (på arbejdssted) > 65 pct.

60 - 65 pct.

55 - 60 pct.

50 - 55 pct. < 50 pct.

Over halvdelen af de nye job i vækstpakken skal leveres af øget vækst på eksportmarkederne, en forudsætning, ingen regering har indflydelse på. Den isolerede virkning er ifølge Finansministeriet 9000 job de to første år, og der bebudes flere tiltag. Sikkert er det, at der derfor bliver brug for al den hjælp, der kan hentes der, hvor Danmark selv kan gøre en forskel.

Et overset og undervurderet bidrag er kommunernes indsats for at fastholde og skabe nye arbejdspladser. Og nu kappes kommunerne om at skabe private

det dominerende fokus i debatten. Størarbejdspladser. Det er en udbredt, men stedelen af virksomhedernes skatter og forkert, opfattelse, at kommunernes ramafgifter bestemmes landspolitisk, med mevilkår har helt marginal betydning for nedsættelsen af selskabsskatten og en virksomhederne og væksten i Danmark. række afgifter som det aktuelle eksemNu er der en enestående mulighed og et pel. Det gavner især de store virksombehov for at få forbedringer i de nationale heder, som betaler og de kommunale hovedparten af selrammevilkår til at skabsskatten. trække i samme ret"En lang række kommuner Danmark kan ning samtidig – det har i virkeligheden været ikke undvære store kan give væksten et på forkant med udviklingen virksomheder – ekstra skub. tværtimod.

Vi har På det nationale på Christiansborg med for få af dem. De niveau forhandles bl.a. reduktion af byrder og store virksomhed­ der nu om byrdedækningsafgift" er har klaret sig stop for virksomheflot gennem krisen derne frem til næLeif Beck Fallesen økonomisk og trækste folketingsvalg. I Erhvervspolitisk kommentator ker læsset i ekspormange kommuner ten. Men samlet set har der i længere har de store virksomheder reduceret tid været bred politisk enighed om at beskæftigelsen. Langt vigtigere er der forbedre rammevilkårene – med en ingen udsigt til, at de vil kunne bidrage byrdereduktion som et af redskaberne med ret mange – om netto med nogen – og flere job i den private sektor som – af de 150.000 nye arbejdspladser, der den helt klart definerede målsætning. skal skabes frem mod 2020.

En lang række kommuner har i virkeligDe store virksomheder i København, heden været på forkant med uddvs. virksomheder med mere end 250 viklingen på Christiansborg med ansatte, beskæftigede i 2010 120.000 bl.a. reduktion af byrder og dækmedarbejdere. De havde en omsætningsningsafgift. fremgang på over 36 pct. i perioden, men Der er naturligvis en forklaring på, en tilbagegang i beskæftigelsen på 6 pct. at de nationale rammevilkår har været Godt for produktiviteten, mindre godt for jobskabelsen. De mindre og mellemstore havde også tilbagegang i beskæftigelsen, men kun halvt så stor.

De nye job skal skabes af de mindre og mellemstore virksomheder, og de er afhængige af hjemmemarkedet. Mange af dem har været og er stadig hårdt ramt af krisen, og vækstpakken har ikke mange gaver til hjemmemarkedet. Antallet af

Kommuneundersøgelsen 80 pct. af lønnen til alle ansatte i Ballerup Kommune kommer fra en privat arbejdsgiver, mens kun 20 pct. kommer fra en offentlig arbejdsgiver. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv af lønudbetalingerne i landets kommuner, hvor man har set fordelingen mellem offentlig og privat løn.

Med 8 ud af hver 10 kr. i løn fra en ansættelse i det private er Ballerup

28

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

Har I brug for en økonomisk rådgiver for at udvikle jeres virksomhed?

Leif Beck Fallesen er særlig erhvervspolitisk rådgiver for overborgmester Frank Jensen, Københavns Kommune, og formand for bestyrelsen i Nordic Synergy Park.

Foto: Scanpix

de hurtigst voksende danske virksomheder, gazellerne, faldt med to tredjedele under finanskrisen og er nu tilbage på niveauet i 2000. Det er alt for få.

Det er ikke på Christiansborg, men ude i kommunerne, at arbejdspladserne skal skabes. En mere erhvervsvenlig kommunalpolitik kan ikke opveje effekten af en dårlig erhvervspolitik på Christiansborg, men den kan forstærke virkningen af en god erhvervspolitik. Der kan skabes og fastholdes flere job, hvis lokalplanerne giver plads til virksomhederne, hvis byggesagsbehandlingen sker hurtigere, og hvis afgifterne sættes ned. Det sker heldigvis mange steder. To eksempler viser spændvidden og ambitionsniveauet i den udvikling, der er i gang.

Københavns ambitioner Det ene eksempel er København. Her er ambitionen at skabe 20.000 nye job i den private sektor frem mod 2020 og at løfte væksten i hovedstadsregionen med lidt over 1 pct. i forhold til trenden før finanskrisen, således at den samlede vækst kommer på højde med de 5 pct., Stockholm har kunnet præstere. Der skal stadig kæmpes for at nå målet. Kommunen investerer 10,6 mia. kr. frem til 2016, og langt størstedelen af de vækstanbefalinger, der kom fra Copenhagen Business Task Force i 2011, er gennemført. En ekspertgruppe kommer om kort tid med anbefalinger, som især skal hjælpe de mindre og mellemstore virksomheder.

Det andet eksempel er Kolding. Her har kommunen i samarbejde med Region Syd og DTU etableret Nordic Synergy Park, som har en langsigtet målsætning

at skabe 30.000 nye arbejdspladser over en periode på 25 år. Det er det nyeste skud på stammen i en meget aktiv erhvervspolitik, der bl.a. bygger på styrkepositionerne inden for design og placeringen i trekantsområdet.

Kan kommunerne gøre mere? Det kan de helt sikkert. Der er stadig store forskelle mellem de kommunale rammevilkår i kommunerne, ikke mindst når det gælder dækningsafgiften. Der er kommuner med så god en økonomi, at de vil være i stand til at nedsætte de kommunale personskatter i de kommende år uden at kompromittere velfærden – især hvis det samtidig lykkes at øge produktiviteten, hvor der er et stort potentiale. Flere udliciteringer – også på omsorgsområdet – kan være et af midlerne.

Vækstplanen løsner tøjlerne en smule for de kommunale investeringer i erkendelse af, at det offentlige forbrug ikke er steget så meget som ventet. Det er nødvendigt at holde det offentlige forbrug i en utrolig kort snor, men det giver ikke mening at vente med nødvendige og sunde offentlige investering­ er, især ikke i infrastruktur, der støtter væksten i den private sektor.

Renten er helt i bund, og der er ledig arbejdskraft. Det er en dårlig forretning for skatteyderne at vente til renten er steget og der ikke længere er ledighed. Hvis der er politisk vilje, kan der findes løsninger, som ikke konflikt­ er med EU-kravene. Det kunne sågar tænkes, at EU synes, det er en god ide.

Europakommissionens budskab fra sidste topmøde var, at der skal gøres mere for væksten, også på kort sigt.

Ring og aftal møde på 70 33 44 44 Fortæl os om jeres planer for virksomheden, så hjælper vi jer med at virkeliggøre dem.

Book et møde på 70 33 44 44, eller læs mere på nordea.dk/erhverv

Executive

MBA i General Management

Åbent hus 23 maj kl. 18:00 på IBA

Opdater dig selv og dine kompetencer med executive MBA på IBA, internationalt og fleksibelt program - med fokus på dig.

Sammen med Coventry University udbyder vi en international Executive MBA uddannelse baseret på mange års udvikling og erfaring.

Undersøgelsen i tal Kommune klar danmarksmester i private arbejdspladser. Ballerup er dog tæt forfulgt af kommuner som Billund, Ikast-Brande og Albertslund, hvor lige under 80 pct. af lønudbetalingerne kommer fra private arbejdsgivere.

I den anden ende af spektret ses kommuner som Læsø, Sorø og Bornholm, hvor kun lige over 40 pct. af de ansatte får deres udkomme af en privat arbejdsgiver.

1 Ballerup 2 Billund 3 Ikast-Brande 4 Albertslund 95 Bornholms 96 Sorø 97 Læsø 98 Dragør

80,0% 77,9% 77,9% 76,3% 43,3% 41,9% 41,7% 39,0%

Se alle tal på danskerhverv.dk

Vi lægger vægt på, at du, i tæt samarbejde med dine medstuderende og vores undervisere, får ny, anvendelig viden, som du og din virksomhed løbende kan gøre brug af.

INTERNATIONAL BUSINESS ACADEMY ERHVERVSAKADEMI KOLDING

Næste hold starter september 2013.

Pris: 149.000 kr.

Kontakt uddannelseleder Mikael Rasmussen mir@iba.dk

IBA • Skamlingvejen 32 • 6000 Kolding • 7224 1800 • iba@iba.dk • www.iba.dk

Få en konkurrencefordel ved bedre ressourceanvendelse Bliv en del af Den grønne industrikommune – Kalundborg Kommune Kalundborg Kommune – Den grønne industrikommune

Vi udvikler kommunen som Den grønne industrikommune. Vi vil tage aktivt del i

Hvorfor have sin virksomhed i Den grønne industrikommune?

Kalundborg Kommunes store stærke

omstillingen til et klimavenligt og ener-

• Mulighed for at få testet, udviklet og

industrivirksomheder er en vækstmotor

gieffektivt samfund uafhængigt af fossile

for erhvervslivet i området. Kommunen

energikilder ved hjælp af nye, grønne

rummer dog også en bred vifte af mindre

teknologier, fokus på bæredygtig vækst

virksomheder inden for service, håndværk

og bedre ressourceudnyttelse gennem

og transport samt Kalundborg Havn, en af

symbiosetanken (Symbiosemodellen).

• 40 års erfaring med symbiosesamar-

• Vi skaber bæredygtig vækst, med fo-

• Tæt kontakt til forskningsinstitutioner

Danmarks største havne. Kalundborg er den største industrikommune på Sjælland

gør afstanden fra forretningsidé til markedet mindre. bejder (Symbiosemodellen)

kus på Kalundborgs styrkeposition in-

udenfor Hovedstadsområdet. Vi støtter

den for test- og demonstrationsanlæg

en klyngeorienteret udvikling inden for cleantech og medico, hvor

igangsat sine forretningsidéer.

• Test og demonstrationsfaciliteter der

• Vi arbejder for at virksomheder og produktionsindustri altid er velkomne i

Kalundborg står særlig

Kalundborg.

stærkt.

• Vi sætter rammerne for Offentligt-Privat samarbejde, hvor erhverv, videnSymbiose-modellen er en vækst- og erhvervs-

og stort netværk både nationalt og internationalt • Gode rammer for Offentligt-Privat Partnerskaber • Kalundborg Kommune har sin egen selvstændige repræsentation og kontor i Bruxelles

sinstitutioner og kommune skaber fælles resultater.

udviklingsmodel, der rummer

Hvis De vil vide mere kontakt:

3 dimensioner:

Erhvervsdirektør Poul Jensen

• Økonomi: Omkostningsminimering og

E-mail: pj@59550055.dk

forbedret bundlinje og konkurrenceevne • Miljø: Ressourceeffektivisering gennem øget genanvendelse og reduceret indtag af nye materialer

eller Direktør Claus Steen Madsen E-mail: claus.madsen@kalundborg.dk

• Innovation og udvikling: Forbedret introduktion og adgang til ny teknologi og F&U, jobskabelse og regional udvikling.

www.KalunDBorg.DK

Is business as usual?

Executive MBA in Change Management and Leadership Globalization of business calls for change. Manage the change and open your eyes to new global opportunities.

The program kicks off with company visits in Silicon Valley and an inspiring teaching module at Stanford University. The study trip offers unique insight into international change management and innovation.

The program is a partnership between School of Business and Social Sciences at Aarhus University and University of Southern Denmark. This is your assurance of a research-based Executive MBA program of high international standard.

Read more at www.mbachange.dk

Job ›

Videnpiloter skaber viden og vækst Akademikere, der ansættes i mindre virksomheder gennem videnpilotordningen, giver ny viden og styrker virksomhedernes konkurrenceevne

Tekst Louise Wendt Jensen

E

n ordning, der både får flere i arbejde og genererer øget omsætning hos virksomhederne.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det resultatet af videnpilotordningen, som giver mindre virksomheder tilskud på op til 12.500 kr. om måneden til at ansætte en højtuddannet i op til tolv måneders projektansættelse. ”Der er tale om en win-win-ordning, for dels skaffer det i mange tilfælde de højtuddannede job, dels repræsenterer de mennesker også en innovationskraft og kreativitet, som mange virksomheder ikke har internt. Det bidrager til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og deres evne til at tænke nyt, så de kan positionere sig bedre i markedet,” siger Laurits Rønn, direktør i Dansk Erhverv.

Tilbagemeldinger fra virksomheder om ordningen viser, at to ud af tre videnpiloter efter projektansættelsen

bliver ansat i de pågældende virksomheder. En effektmåling fra Copenhagen Business School (CBS) har sat tal på, at firmaer med en ansat videnpilot året efter projektets afslutning har haft højere stigninger i bruttofortjenesten på gennemsnitligt 1,1 mio.kr i sammenligning med lignende virksomheder.

Tiltrækker yderligere arbejdskraft Samtidig viser analyser fra fagforbund­ et Djøf, at videnpiloterne også trækker ekstra arbejdskraft til virksomheden – i gennemsnit 1,2 medarbejdere – både faglærte, ufaglærte og korttidsuddannede. ”Videnpilotordningen er simpelthen en måde at få virksomheden til at vokse på. Hos de små og mellemstore virksomheder kører man ofte med snuden i driftssporet. Måske har man idéer til at udvikle virksomheden, men sjældent tid og overskud til at gøre det. Der kan akademikeren komme ind med et overblik

er håndværkervirksomheder, som får og en metodisk kompetence til at grave hjælp til at organisere forretningsprosig ned i det, der skal få virksomheden cesser og til myndighedsgodkendelser til at udvikle sig,” siger Lars Munck, af nye projekter. arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, der ”Som vi ser det, er der ikke nogen repræsenterer jurister og erhvervsøkogrænser for typen nomiske og samaf virksomhed, der fundsvidenskabe”Videnpilotordningen bidrager kan have glæde af lige kandidater. til at styrke virksomhedernes den her ordning.

Hvilke job akaDet gælder både demikerne bliver konkurrenceevne og deres store og små branansat i gennem vievne til at tænke nyt, så cher. For alle er der denpilotordningen, de kan positionere sig bedre et potentiale i at få er meget forskelligt. en ny type viden Lars Munck fortæli markedet” ind, der er forskler for eksempel om Laurits Rønn ningsbaseret, og en vognmandsfordirektør i Dansk Erhverv som giver mulighed retning, som havde for at tænke nyt og svært ved at skaffe lave innovation – likviditet og derbåde i forretningsprocesserne, og når for ansatte en økonomiuddannet, der det gælder virksomhedernes produkter fik lavet et økonomistyringssystem til og serviceydelser,” siger Laurits Rønn. virksomheden og derigennem hurtigere Ifølge Lars Munck er det kun godt 15 pct.­ fik pengene hjem. Et andet eksempel

Bliv forsikret blandt ligesindede GF for Ledere er en forsikringsklub specielt for ledere i det private erhvervsliv.

Klubben er en del af GF Forsikring, og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikring.

I 2013 har vi betalt 14% af bilpræmien tilbage. Kik ind på gfforledere.dk GF for L edere ⋅ Gl. St at ion s vej 3, st.t v ⋅ 89 4 0 R a nders S V ⋅ T l f. 86 43 5 7 05 ⋅ g f forledere.d k

32

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

ledelse ›

Krisen har skabt nye behov

Videnpilot er:

"En win-win-o rdning" Videnpilotordningen i tal: Siden videnpilotordningens start i 2005 har Styrelsen for Forskning og Innovation godkendt 1515 videnpilotforløb. Sidste år modtog styrelsen 526 ansøgninger om videnpiloter, hvilket er det højeste antal nogensinde og cirka en seksdobling i forhold til 2009.

af de små og mellemstore virksomheder, der har højtuddannede ansatte. ”Derfor er der et kæmpe potentiale i at gøre brug af ordningen, og vores undersøgelser viser, at virksomheder, der ansætter højtuddannede for det første hurtigt tjener deres løn ind igen og for det andet innoverer de mere end tilsvarende virksomheder, der ikke har højtuddannede ansatte,” siger Lars Munck.

Derfor opfordrer Laurits Rønn også til, at endnu flere virksomheder afprøver ordningen. ”Hvis alle små og mellemstore virksomheder kører i samme spor, er der bare tale om en stor grå masse. Så er der ikke rigtigt nogen, der skummer fløden.

Her kan man få en lidt krøllet hjerne ind, der kan nogle helt andre ting, end det man selv kan. Det er en unik mulighed for at få opdyrket en fordel i forhold til sine konkurrenter,” påpeger han.

472 af ansøgningerne blev godkendt. I 2013 er der afsat 53 mio. kr. til ordningen og i 2014 45 mio. kr. Samtidig er der blevet åbnet for, at folk med mellemlange videregående uddannelser også kan anvende ordningen.

Videnpilotordningen: Ordningen er iværksat under Videnskabsministeriet med henblik på at skabe et videnløft i mindre private virksomheder ved hjælp af akademikeransættelser.

Kravene til virksomheden for at få lov til at ansætte en videnpilot er blandt andet, at den: • • •

•

I en travl hverdag hos grovvarevirksomheden Dangro Nordic i Vorgod-Barde tæt på Herning, var der ikke rigtigt overskud til at udarbejde markedsføringsstrategi og gøre opmærksom på sig selv hos kunderne. Derfor valgt ejerne at ty til viden­pilotordningen

Tekst Louise Wendt Jensen | Foto Jeanne Kornum

I

de her tider gælder det om at være på forkant med sin markedsføring. Men når man har travlt, kan det godt gå lidt i glemmebogen, og det må det absolut ikke.

Det kan man godt mærke. Det er der simpelthen ikke råd til,” siger Per Øe Nørgaard.

Han er uddannet bankmand, men valgte i 2003 at overtage den virksomhed, der i dag hedder Dangro Nordic sammen med sin kone, Susanne, som

Har 2-100 ansatte Er privatejet Maksimalt har fem andre højtuddannede ansat foruden ejeren Har eksisteret i mere end et år

er uddannet plejehjemsassistent.

Dangro Nordic er en grovvareforretning med speciale i produktion af foder til hesteejere samt gødning og kalk til haveejere. Virksomheden har desuden også detailsalg af foder til hobbydyr, og til daglig tæller den ud over ejerne tre yderligere ansatte: en lagermedarbejder, en chauffør og en sælger. ”Der er ikke nogen af os, der har de kompetencer, der skal til at for at øge vores synlighed, derfor valgte vi at prøve videnpilotordningen,” fortæller Per Øe Nørgaard.

Medejer af Danagro Nordic Per Øe Nørgaard (tv) og cand.merc. Ulrik Torp Svendsen har næsen i hestefoderet - det er den bedste måde at kvalitetsvurderer hestefoder på.

Fortsætter s. 34 »

Som erhvervskunde i Jyske Bank får du: • • • • •

Økonomisk rådgivning ud fra virksomhedens strategi En personlig rådgiver, der ikke modtager bonus eller provision Adgang til en lang række specialister En samarbejdspartner, der tænker langsigtet med virksomheden En anderledes og uhøjtidelig bank

Bestil et møde på jyskebank.dk/erhvervskunde.

Dansk erhvervs specialmagasin • Maj 2013

33

Per Øe Nørgaard (th) har ansat cand.merc. Ulrik Torp Svendsen under videnpilot­ordningen for at få hjælp til blandt andet markedsføring. Her er de til hestemesse i Messecenter Herning.

"Vi har haft en omsætningsfremgang, siden Ulrik kom. Det er svært at sige, om det kun er på grund af ham, men han er en af faktorerne.

Det er jeg slet ikke i tvivl om" Per Øe Nørgaard medejer af Danagro Nordic

Han og Susanne kom for alvor på idéen efter et brunchmøde med kommunens erhvervskonsulenter, og derefter var der ikke langt fra tanke til handling. Et jobopslag blev udfærdiget sidste sommer, og da Ulrik Torp Svendsen så det, ringede han til Per Øe Nørgaard for at få et møde.

Nyuddannet Ulrik var nyuddannet cand.merc. IMP som står for international/industrial marketing and purchasing. En uddannelse som Copenhagen Business School (CBS) udbyder i Herning, og som giver kompetencer inden for markedsføring, salg og indkøb, business- to- businessrelationer og strategi- og virksomhedsudvikling af vækstvirksomheder. ”Ud fra jobopslaget var jeg sikker på, 34

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

at jeg kunne gøre en forskel for Dangro Nordic, men jeg syntes, det var vigtigt at få en snak om, hvad det var, de ville helt præcist, og hvad jeg kunne bidrage med i den sammenhæng. Per og Susanne ville jo gerne en hel masse, men nogle ting er det måske smartere at købe sig til ude i byen, mens andre ting er vigtigere at have internt. Derfor var det vigtigt for mig at få en forventningsafstemning omkring jobbet,” fortæller Ulrik Torp Svendsen.

Efter mødet sendte han en ansøgning, og efter et par ansættelsessamtaler begyndte han så 1. september i Dangro Nordic. Og hans første dag i virksomheden er meget betegnende for hans arbejde. ”Det var: ”Her er en computer og et bord, og så går du bare i gang med det,

du kan”. I den her type virksomhed er der ikke store indkøringsprogrammer eller andre ligesindede at læne sig op ad og sparre med. Det kan da godt ind i mellem være lidt hårdt. Til gengæld er der en meget høj grad af selvstændighed, og det er en stor tilfredsstillelse, at man kan komme udefra og se med helt nye øjne på tingene og få lov at lave noget om hurtigt, hvis arbejdsgiveren synes, det er berettiget.”

Omsætningsfremgang og nye øjne Per Øe Nørgaard er også rigtig glad for ordningen. ”Vi har haft en omsætningsfremgang, siden Ulrik kom. Det er svært at sige, om det kun er på grund af ham, men han er en af faktorerne. Det er jeg slet ikke i tvivl

om. Og så er det dejligt, at der er kommet en ind, som stiller spørgsmål til de måder, vi gør tingene på. Nogle gange kan det ikke være anderledes, men andre gange er der jo tale om gamle vaner. Ulrik får os til at tænke nogle ting igennem og se med nye øjne på virksomheden. Den udvikling er jeg sikker på er sund og gør os bedre,” siger Per Øe Nørgaard, der ikke ville have ansat en mand som Ulrik, hvis ikke det havde været for videnpilotordningen. ”For en lille virksomhed som os ville det være for stort et sats at ansætte en mand som ham ud af det blå uden at vide, om han kan tjene sin indtjening hjem. Men de 12.500 kr. om måneden, som vi nu får i støtte fra den her ordning til lønomkostningerne, gjorde, at vi turde tage springet.”

Vi ved, hvad der sælger varen*

Hundehvalpe

Umotiverede bryster

Noget med kendte (minus Sidney Lee)

Gult

Mange flag

Udsalg

*Nr. 1 på forbrugerindsigter for andet år i træk blandt danske reklamebureauer (MyImage, MyResearch)

Grotesk mange flag

Indsigtsbaseret kreativ kommunikation

envision A/S Christiansgade 30 DK-8000 Aarhus C Telefon: +45 8730 2800 mail@envision.dk envision.dk

egenannonce_241x146.indd 1

21/03/13 14.09

Udviklingen af erhvervsområdet Scanport ved Københavns Lufthavn i Kastrup er startet

Henrik Zimino, Borgmester, Tårnby Kommune og Peter Nymann-Jørgensen, Adm. Direktør, Skanska

Fremtidens erhvervsbyggeri udvikles ikke med en halvhjertet indsats, men med blik for områdets helhed. Tårnby Kommune og Skanska har i samarbejde udviklet en helhedsplan for Københavns nye erhvervsområde Scanport ved

Amager Strandpark og Den Blå Planet, det nye Danmarks Akvarium. Her er kontorbyggeriet tænkt ind i omgivelserne, og omgivelserne i kontorbyggeriet, der bliver opført efter de højeste internationale miljøstandarder.

Ser du ligesom os mulighederne for dig og dine medarbejdere ved at bo grønt med Københavns Lufthavn og Øresundsbroen som naboer, så læs mere om planerne for området på nytgrøntkontor.dk/scanport.

Iværksætteri ›

Det handler om at turde og om at holde fast En af de mest succesrige danske iværksættere Jimmy Maymann, nu administrerende direktør for USA’s største internetavis Huffington Post, roser den danske entreprenørånd.

Men vi mangler den staying power, der skal til for at gå hele vejen og skabe de helt store internationale succeser, lyder det blandt andet fra Maymann

Tekst Louise Wendt Jensen | Foto Johannes Worsøe Berg

E

ntreprenørånden i Danmark har det bedre, end den har haft længe. Det mener Jimmy Maymann, der i december blev udnævnt til adm. direktør for internetavisen Huffington Post.

Og 41-årige Maymann ved, hvad han snakker om, når det gælder iværksættervirksomhed.

Allerede tilbage i 2000 tjente han som 28-årig sine første mange millioner, da han solgte sit webbureau Neo Ideo til det amerikanske reklamebureau Leo Burnett. I 2011 var det så reklamevideotjenesten Goviral, der blev solgt til den amerikanske internetudbyder og medievirksomhed Aol for 100 mio. dollar.

Maymann har altså selv været der og kender til iværksættermiljøet i både Storbritannien, USA, Israel og Danmark. ”Den danske entreprenørånd har det bedre i dag, end den har haft længe, og iværksætterscenen blomstrer mere end tidligere. Det hænger blandt andet sammen med, at der har været nogle succesrige salg af iværksættervirksomheder. Og succeser inspirerer både nogle til at prøve lykken og andre til at turde investere,” siger Jimmy Maymann og refererer for eksempel til de internetbaserede virksomheder som Podio, Zyb og hans eget Goviral, der alle er blevet solgt for trecifrede millionbeløb inden for de senere år.

Dermed dog ikke være sagt, at vi iværksættermæssigt ligger på niveau med andre steder, som Jimmy Maymann

36

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

gerne så, vi kunne sammenligne os med.

Det skyldes flere ting.

Vedholdenheden mangler Først og fremmest den danske indstilling og mentalitet. ”Vi er generelt modige nok i forhold til at kaste os ud som iværksættere. Men mange gange giver vi for hurtigt op. Jeg tror, det hænger sammen med vores velfærdsmodel, som jeg ellers er meget stor tilhænger af. Men den bliver også nemt en sovepude. For hvis tingene ikke går, så tager systemet sig jo af os,” forklarer Jimmy Maymann over telefonen fra New York.

Han sammenligner med Israel, hvor han investerer en del i nye virksomheder. ”Israel er ”the startup nation of the world”. Det er det land, der har flest børsnoterede virksomheder på Nasdaq, og det er altså ikke meget større end Danmark. Men der står du på gaden, hvis ikke det lykkes, og det giver en anden vedholdenhed eller staying power, som jeg kalder det. Det har vi ikke i samme grad i Danmark, fordi vi ikke er udfordret på samme måde i forhold til, at vi skal klare os selv.”

Jimmy Maymann understreger, at han ikke mener, ”at man nødvendigvis skal have missiler hængende over hoved­et for at blive bedre iværksættere,” men man tænker anderledes, når der ikke står et system klar til at redde en.

Det gør, at man lige går det ekstra, der skal til for at få succes.

lukkede i Danmark,” påpeger Jimmy ”Gør man ikke det, kommer man aldrig Maymann, som også gerne ser mere helt ud over rampen. I Danmark er vi lempelige skattevilkår for iværksættere. gode til at have en underskov af mindre I Storbritannien har man for eksempel virksomheder, men det er sjældent, vi laen særlig entreprenørskat. ver de helt store internationale kommer”I Danmark er der ikke så stor respekt cielle succeser. I USA kan det godt være, for det med, at man starter op i en gaat den model, man lancerer, ikke virker rage og stort set ikke får løn de første tre i første omgang, men så justerer man og år. Der er ingen hjælp. Men får man suckører videre. Og det er afgørende for, at ces, skal der betales man får større virkved kasse ét med somheder og større ”I Danmark er der ikke så stor det samme. I stedet succeser, når det respekt for det med, at man for at tage halvdelen lykkes,” siger Jimmy fra folk, kunne man Maymann, der mestarter op i en garage og stort jo lade dem beholde ner, at danskerne set ikke får løn de første tre år. nogle af pengene, ikke mangler potenDer er ingen hjælp. Men får hvis de reinvesterer tiale til at komme i andre iværksæthelt ud over ramman succes, skal der betales ter v irk somheder. pen. Hvis vi bare gik ved kasse ét med det samme” Fra USA kan man lidt længere…

Jimmy Maymann se, at den slags er ”Vi er jo meget adm. direktør, Huffington Post med til at forstærke veluddannede, og en klyngeeffekt og teknologisk er vi et økosystem, der langt fremme. Det er vigtigt for et blomstrende iværksæter en god basis for at være innovative.” termiljø. Det er noget af det, der har været med til at gøre Silicon Valley utroligt Bedre rammebetingelser succesrig.”

Til gengæld kunne rammebetingelserne Jimmy Maymann har da også selv for de danske iværksættere godt være valgt stadig at være en del af iværksætbedre. terfødekæden, selvom han nu er blevet ”I Storbritannien er det for eksemfastansat lønmodtager, ved at reinvestepel let at få et entreprenørvisum, og fri re i p.t. fem nye virksomheder. bevægelighed af talent er en vigtig fak”Jeg investerer selvfølgelig ikke nator de steder, der er mest succesrige i ivt, men jeg gør det heller ikke kun for forhold til at skabe nye virksomheder. pengenes skyld, for dem har jeg tjent Der har vi jo i en lang periode været ret

”Vi er generelt modige nok i forhold til at kaste os ud som iværksættere.

Huffington Post Blev grundlagt i 2005 af i værksætteren Arianna Huffington, som en blanding af blogs og nyheder på nettet. Blev i 2011 solgt til internetgiganten Aol for 315 mio. dollars. Sitet er et af USA’s mest succesfulde onlinemedier og har vundet Pulitzerprisen. Er nu udvidet til en online TV-kanal og lokale udgaver i Canada, Storbritannien, Frankrig, Spanien og Italien. Snart følger Tyskland, Japan og Brasilien efter.

Men mange gange giver vi for hurtigt op,” siger adm. direktør for internetavisen Huffington Post, Jimmy Maymann.

nok af. Jeg gør det også, fordi jeg synes, det er skidesjovt, og jeg håber, at jeg kan give nogle gode råd videre, der kan ­accelerere nye idéer og hjælpe til at undgå fejltagelser.”

Man skal turde Samtidig er der den sidegevinst, at Jimmy Maymann hele tiden holder sig opdateret inden for sit felt. ”Jeg er jo ikke gammel, men jeg er alligevel så gammel, at jeg ikke på samme niveau kan følge med i tingene som de yngre, der er meget mere med på beatet og nye trends og teknologier. Derfor elsker jeg at få præsenteret nye ting og få nye idéer. Det giver rigtigt meget mening for mig.”

Og det er også en af de ting, Jimmy Maymann mener, vi alle sammen kan lære af Huffington Posts succes: at have antennerne ude og være åben over for forandringer. ”Forandringsvillighed er en vigtig pointe i forhold til at få succes – både når det gælder Huffington Post og alle andre ting, jeg har lavet, og i det hele taget, uanset hvilket produkt vi taler om.

Vinderne er dem, der er i stand til at se og starte nogle ting, inden alle løber efter samme tendens. Det handler meget om at turde. Nogle gange er vi for forankrede i den måde, vi altid har gjort tingene på, og at det går meget godt.

Men det er nødvendigt at turde vende tingene på hovedet for at kunne vinde.”

ann: Jimmy Maym erc. på Odense dannet cand.m Ud .

71 19 i . dt Fø siness School fra London Bu MBA t, te si er Univ

Startede i 1995 Neo Ideo, som blev solgt til reklamebureauet Leo Burnett i 2001.

I 2011 solgte han GoViral til Aol for 100 mio. dollars og blev efterfølgende ansvarlig for Aol’s internationale forretning, herunder Huffington Post, som også blev opkøbt af Aol. I december 2012 blev han udnævnt til adm. direktør for Huffington Post.

Er gift og har tre børn.

Dansk erhvervs specialmagasin • Maj 2013

37

IT ›

IT har øget produktiviteten i 40 år – og mere er på vej IT bidrager til mere produktion og vækst, viser en analyse fra Dansk Erhverv. Chefkonsulent Christian Ohm tror også på øgede IT-investeringer, og han opfordrer små virksomheder til mere digitalisering – for de bruger halvt så meget på IT per medarbejder som de store virksomheder Tekst Keld Broksø

I

T har i 40 år været med til at øge produktivitet og effektivisere forretningsgange, viser Dansk Erhvervs analyse ”IT er hovednøgle til fremtidens produktivitet og vækst”.

Det nye er, at mere IT er på vej – og at små virksomheder skal op i gear for at følge med.

Især var IT´s vækstbidrag stort i 1980’erne og 1990’erne, mens vi op til 2000-2009 fik halveret vækstbidraget fra investeringer i IT. I denne krise er der dog stadig brug for IT-kapital, som stadig giver et positivt vækstbidrag – og i øvrigt har gjort det gennem alle årene. Noget tyder også på et nyt ITopsving.

“Jeg forventer et skift med markant øgede IT-investeringer de næste par år. Nye digitale platforme kræver, at man investerer i dem, hvis man vil have fat i nye kunder. Hvis vi ikke gør det, så får vi det svært i konkurrencen med udenlandske virksomheder,” siger chefkonsulent Christian Ohm fra Dansk Erhverv.

Små investerer for lidt i IT Store virksomheder bruger mere på IT end små, viser rapporten. I gennemsnit brugte en dansk virksomhed med under 50 ansatte 26.300 kr. på IT pr. fuldtidsmedarbejder i 2010, mens landets største virksomheder brugte over dobbelt så meget – i alt 63.400 kr.

– Det er en samfundsudfordring, når små virksomheder investerer for lidt i IT. Digitalisering effektiviserer også stand­ ardprocesser i administrationen og i masser af andre ting. Når man investerer i IT, vil man gerne se et hurtigt afkast, men det kan være svært at se bundlinjen i IT, og det er et problem. Men så er man nødt til at tro på det. Store virksomheder, som også de små leverer til, digitaliserer sig mere og mere. De små virksomheder må følge med. Vores råd til dem er, at de må skaffe sig et øget kendskab til IT. Mange står af på de forkromede løsning­ er, som sælgere præsenterer for dem.

Derfor skal der også være bedre match mellem rådgivere og IT-leverandører, så

virksomhederne får det, som de har brug for, siger Christian Ohm. Mere IT ser også ud til at gavne de større: En medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv i januar 2012 viste en sammenhæng mellem større IT-investeringer og positive forventninger til vækst: Der er en tendens til, at virksomheder, som de senere år har haft større investeringer i IT, i højere grad end andre virksomheder venter en positiv ­ udvikling i omsætningen.

– IT-investeringer har en snebold­ effekt i forhold til væksten. Man skal tro på fremtiden, da IT-investeringer og tro på fremtiden hænger sammen, fastslår chefkonsulent Christian Ohm.

Tradeshift – fra offentlig IT til global succes Christian Lanng blev yngste, statslige kontorchef – fik en ide, turde investere, og i dag har IT-firmaet Tradeshift til sted i 190 lande.

Foto: Scanpix

N

38

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

år man taler IT og produktivitet er Tradeshift og Christian Lanng ikke til at komme uden om. ”I Tradeshift er vi nu tæt på 100 ansatte og har 160.000 virksomheder på vores platform med flere hundrede tusinde yderligere i gang med at komme om bord, og millioner er på vej gennem vores strategiske partnerskab med Intuit,” fortæller adm. direktør Christian Lanng.

Partnerskabet fra januar med Intuit fra Silicon Valley er big business: Det forgyldte Tradeshift (selv om antallet af millioner er hemmeligt), og det giver Tradeshift adgang til fem millioner små og mellemstore virksomheder, mest i USA. Det hele handler om Intuits netbaserede økonomisystem, QuickBooks, som bruges i en grad, så Intuit i 2012 omsatte for 4,15 mia. dollars. De mange virksomheder kan nu også bruge Tradeshifts e-fakturering bare ved et klik, og så er forretningen i hus for det unge, danskfødte selskab.

I dag er Tradeshift ude i 190 lande og har kontorer i San Francisco, Amster-

dam, København og London. ­Kunderne tæller blandt andre Vestas, den franske regering og transportgiganten Kuehne+Nagel.

Den fremstormende IT-iværksætter har også gode råd til andre danske virksomheder og deres villighed til at investere stort i IT. I følge Dansk Erhvervs analyse gør de IT-investeringer typisk virksomheder mere optimistiske for deres omsætning og vækst, men Christian Lanng har også forbehold. ”Jeg tror altid, det har været tilfældet, at investering i den rette teknologi accelererer en virksomheds evne til at opnå vækst og opbygge en konkurrencemæssig fordel i markedet,” siger Christian Lanng. ”Men de rette beslutninger er afgørende. I 2013 er ting som åbne standarder og cloud software afgørende elementer i en løsning, som virkelig skal kunne skalere. Det er meget nemt at investere i den forkerte teknologi og ultimativt blive overhalet af andre,” fastslår ­Christian Lanng.

Avedøre Holme

- Øresundsregionens største erhvervsområde Avedøre Holme er regionens største erhvervsområde med...

•

• • •

Central beliggenhed – direkte adgang til E 20, 1 0 min til CPH lufthavn, 1 5 min til Rådhuspladsen og nabo til København Nem adgang via bus, tog, bil – og et regionalt stisystem for cykler Gode ekspansionsmuligheder og ingen beboelse Billig leje og gratis parkering

Har du en virksomhed med behov for...

•

• • •

En effektiv kommunal service med særlig ekspertise inden for komplekse virksomhedsetableringer og stor erfaring med virksomheder med særlige kvalitetskrav til miljø Høj forsyningssikkerhed og hedtvandsystem Adgang for modulvogntog Mulighed for at teste ny teknologi

Kontakt: Industri- og Grundejerforeningen, Nordholmen 1-3, på info@avedore-holme.dk eller tlf.: 3649 3890, Hvidovre Kommune på erhverv@hvidovre.dk eller på tlf: 3639 3017.

Nye tider – nye ideer på rådhuset:

Slagelse vil forkæle Ole Opfinder Den gode ide, der skaber arbejdspladser, skal frem i lyset i Slagelse Kommune. Det gælder, uanset om idéen opstår hos smeden i Korsør eller hos den studerende på Syddansk Universitet i Slagelse. Derfor har Slagelse Kommune valgt at få udviklet et særligt rådgivningsværktøj til at kvalificere den gode idé. 35 repræsentanter fra henholdsvis kommunens erhvervsservice og undervisere fra lokale uddannelsesinstitutioner er netop blevet uddannet i at anvende værktøjet . Målet er at spotte den gode idé og omsætte den kommercielt inden for en kort tidshorisont.

Dette offensive udspil sker som led i kommunens samlede erhvervsudviklingspolitik med ambition om at skabe 2000 nye job frem til 2020. Derfor skal iværksætterne klædes forsvarligt på, så de kan opbygge sunde virksomheder med lokale arbejdsplader.

"Ambitionen er, at vi vil være udfarende og løbende støtte nye forretningsidéer med god rådgivning og fremskaffelse af kapital, når prototypen skal op i skala og gøres til en sund forretning," siger konsulent Thomas Hørdam, Slagelse Kommune.

Centerchef Tine Christiansen og konsulent Thomas Hørdam i byrådssalen på Korsør Rådhus, der nu huser medarbejdere fra bl.a. planlægning og erhvervsudvikling i Slagelse Kommune. Foto: Mogens Elgaard.

Vi skal holde på de unge

”Slagelse har mange ressourcer som uddannelsesby, som vi nu for alvor sætter i spil for at skabe nye virksomheder. Derfor er uddannelse og erhvervsudvikling to sider af samme sag,” siger centerchef Tine Christiansen. Det forventes at være en god løftestang i satsningen, at SDU i Slagelse netop uddanner kandidater i virksomhedsudvikling og entreprenørskab. De mange nyuddannede kan være med til at realisere nogle af de nye forretningsidéer, som vil opstå i nye og eksisterende virksomheder. Samtidig kan Slagelse på denne måde skabe bedre grobund for at bo i Slagelse, også efter endt uddannelse.

Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Tlf. 58 57 90 92 plan@slagelse.dk www.slagelse.dk

Turisme ›

32 30

Hvis den hidtidige negative udvikling fortsætter og dermed et fald på 0,7 pct. årligt

28

Hvis udviklingen vendes til fremgang som potentiale

26 Potentiale 11,5 mio.

24 22

2030

2029

2028

2027

2026

2025

2024

2023

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

18

2014

20 2013

Dansk turisme kan hente mere end 8 mia. ekstra valutakroner hjem – bare i direkte eksportindtægter – hvis sektoren får bedre konkurrencevilkår

Potentialet for flere udenlandske besøgende er stort, men det kræver, at den negative udvikling gennem de seneste 10 år knækkes

2012

Kæmpe potentiale kan slippes fri i turismen Tekst Kurt Henriksen

E

n valutaindtægt på ca. 30 mia. kr. om året. 108.000 arbejdspladser – heraf rigtigt mange til ufaglærte i yderområderne eller "Vandkants-Danmark". Vel at mærke arbejdspladser, som ikke bare kan outsources til udenlandsk produktion.

Og potentiale til meget, meget mere. Det lyder som et drømmescenarium, men det er virkeligheden for dansk turisme.

Alligevel behandles Danmarks oversete eksportguld som noget af et stedbarn i dansk erhvervspolitik. Selvom turismen er vores femtestørste eksporterhverv, betragtes den som et hjemmemarkeds­erhverv, der ikke er påvirket af international konkurrence på f.eks. energiafgifter og satserne for momsafløftning.

"Men det er en forældet opfattelse. Turisterne har i dag mange flere muligheder at vælge mellem i den globale konkurrence. Faktorer som billige flybilletter og meget større gennemsigtighed på nettet betyder jo, at et dansk feriehus eller hotel er i konkurrence med en masse andre tilbud i hele verden," påpeger markedsdirektør Mette Feifer, Dansk Erhverv.

Siden 2000 har den danske turistbranche tabt mere end to millioner overnatninger på årsbasis, svarende til 8,4 pct. færre gæster – en langsigtet, negativ trend, som ikke er til at komme udenom.

Tallene viser tydeligt, at udlændingene svigter os, og de lidt flere danske gæster – måske som følge af finanskrisen – kan langtfra afbøde faldet.

På internationalt plan er turisme ellers udpeget til en virkelig vækstmotor.

Prognoser fra UNWTO forudser, at ­turismen i Nordeuropa vil stige med ca.

2,2 pct. om året frem til 2020 og derefter med 1,4 pct. frem til 2030.

"Her ligger et kæmpe potentiale for dansk turisme, hvis vi bare kan følge med væksten i totalmarkedet. Men det kræver, at vi griber fat i nogle af skævhederne i afgifter og moms," siger Mette Feifer.

I forhold til energiafgifter er det et paradoks, at den oplevelsesøkonomi, der skal være et af vores vigtigste erhverv i fremtiden, har dårligere vilkår end f.eks. maskinfabrikker og gartnerier.

"Der er en ekstrem skævhed her, som gør det 15-20 gange dyrere at opvarme et hotelværelse end et drivhus. Kan

det virkelig være rigtigt, at tomater er vigtig­ere end turister, når vi ser på, hvad vi danskere skal leve af i fremtiden?"

Markedsdirektøren peger på, at antallet af udenlandske overnatninger er steget med næsten 50 pct. siden 2000 hos vores naboer i Tyskland og Sverige. Kun i Norge, som har et af de højeste prisniveauer i verden, har man klaret sig dårligere i Danmark.

"Prisen betyder selvfølgelig noget for turisternes valg. Så vi kommer ikke uden om at gøre noget ved de høje omkostninger. Vi har både høje afgifter på energi og fødevarer og den højeste moms i EU. Det slår hårdt igennem på prisniveauet, og så går vi glip af vores del af fremtidens turistvækst," fastslår Mette Feifer.

En halv sejr, men en halv løsning administrative bøvl. Hotellerne og deres kunder skal stadig kæmpe med at administrere forskellige momssatser."

Analyserne fra Dansk Erhverv viser, at en fuld momsafløftning kunne skabe yderligere 900 job i hotel- og turistbranchen.

Samtidig vil der være gode afledte effekter ved en generel styrkelse af Danmarks konkurrenceevne, f.eks. i den internationale kamp for at tiltrække større konferencer og events for erhvervslivet.

Foto: Scanpix

Regeringens nye Vækstplan DK lægger op til en halv sejr for Dansk Erhvervs mangeårige kamp for fuld momsafløftning på hotelovernatninger. Fremover skal virksomheder kunne fradrage 75 pct. af momsen mod de nuværende 50 pct.

"Det er et yderst positivt skridt i den rigtige retning, men det vil naturligvis være endnu bedre at tage skridtet fuldt ud," siger markedsdirektør Mette Feifer, Dansk Erhverv.

"En halv løsning er jo sjældent det halve værd, og vi får ikke fjernet det

40

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

People & Performance A/S rekrutterer, udvikler og gennemfører banebrydende programmer for en lang række af landets største og mest succesrige virksomheder. Det får vi lov til, fordi de værktøjer og processer, vi udvikler og anvender, er i orden – og fordi vi hver gang fokuserer på, at udbyttet for virksomheden kan aflæses på bundlinjen. Kunderne gider kun det, der virker. Sådan har vi det også!

Lige nu gennemfører vi på såvel dansk som internationalt plan bl.a.: Lederudvikling for Solar, Bang & Olufsen og DSV; vi driver Corporate Academies for Arla og JYSK; Nordens bedste butikschef-uddannelse i TOP-TOY (BR og TOYS”R”US); og for Carlsberg ruller vi et train-the-trainer-setup ud i forbindelse med global Change Management. Salgstræning er på agendaen hos Fynske Medier og generelt i rejsebranchen i tæt samarbejde med Europæiske Rejseforsikring.

Fra full-service-rekrutteringspartner over et enkelt rekrutteringsforløb til finalevurderinger – vi løser opgaven! Flere danske og internationale virksomheder outsourcer samtlige rekrutteringsaktiviteter til os i et struktureret partnerskab – naturligvis støttet af klare KPI’er. Højere kvalitet går hånd i hånd med bedre økonomi – stærke processer går hånd i hånd med højere fleksibilitet.

Se mere på pphr.com

ANNONCE ›

Dansk Produktions Univers skaber jobs Hedensted Kommune træder helt nye stier for at yde sit

og arbejdspladser, og at det både nu og fremover er en

skal bane vejen mod Dansk Produktions Univers som

bidrag til at fastholde og udvikle en produktion, der står di-

central bidragsyder til vores velfærd". Det kræver i følge

et nationalt omdrejningspunkt for produktion placeret

stancen i 2025. Det sker med Dansk Produktions Univers,

borgmesteren nytænkning – især fordi Danmark de sene-

midt i Danmark – alt sammen for at fremme industriel

hvor en klassisk fabriksbygning på 16.400 kvadratmeter

ste ti år har mistet 100.000 job i fremstillingssektoren.

produktion og vækst.

rede virksomheder. Inspiration, viden og produktionsfa-

Produktion er forudsætning for vækst

Hvordan ser det ud i 2025?

ciliteter samles ét sted, hvor der kan tænkes højt og bl.a.

Borgmesteren påpeger, at 100 arbejdspladser i fremstil-

Dansk Produktions Univers er inspireret af de kon-

søsættes prototyper og 0-serier med input fra forskere,

lingssektoren skaber 35 job i andre erhverv, og at pro-

klusioner, der er resultatet af flere års forskning og

designere, ingeniører og markedsføringseksperter.

duktion i bred forstand står for 45 pct. af eksporten. "Vi

udviklingsarbejde i teknologiplatformen Manufuture.dk.

skal være fysisk rugekasse for iværksættere og etable-

må gøre noget radikalt anderledes for at vende udvik-

I 2009 tog Manufuture.dk i samarbejde med en række

Borgmester Kirsten Terkilsen:

lingen efter ti år med tab af job i fremstillingssektoren.

førende produktionsvirksomheder initiativ til projektet

"Hedensted Kommune påtager

Sammen med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner

"Produktion 2025". Formålet med dette projekt var at

sig rollen som fødselshjælper

ønsker vi med Dansk Produktions Univers at yde vores

tegne fem fremtidsbilleder og sætte fokus på de vilkår,

for Dansk Produktions Univers,

bidrag til at sparke den tredje industrielle revolution i

som produktionsvirksomheder forventes at skulle

der skal stå på egne ben og fun-

gang herhjemme. Det skal ske ved at understøtte mo-

arbejde under i 2025.

gere som et nationalt kraftcen-

derne, bæredygtig og vidensbaseret produktion,” siger

ter for innovativ produktion midt

Kirsten Terkilsen, der også er bestyrelsesmedlem i Dan-

i Danmark. Vi overser desværre

marks Vækstråd og Vækstforum, Region Midtjylland.

ofte, at produktion og fremBorgmester i Hedensted Kommune Kirsten Terkilsen

stillingsvirksomhed på dansk

Det brede samarbejde mellem erhvervsliv og videns-

grund skaber både innovation

institutioner, både lokalt, nationalt og internationalt,

www.danskproduktionsunivers.dk

Foto: Mogens Elgaard

ANNONCE ›

huber+suhner fokuserer på vækst Kompakt fiberløsning giver store besparelser på nedkøling i datacentre

it-datavirksomheder jo oplever store vækstrater og dermed efterspørger kablingsløsninger, som kan holde driftsudgifterne nede, selvom datalagring og netværk vokser”.

Samlet strømforbrug

"Vi har kunder, som har reduceret strømforbruget med op til 40 pct. blandt andet ved at udskifte deres traditionelle kabling med vores kompakte, fiberoptiske løsning. Startinvesteringen er hurtigt

LING 40%

”Vi ser et stigende marked for kompakte fiberløsninger blandt de største it-centre på skandinavisk plan," siger adm. direktør Anders Eiby, HUBER+SUHNER A/S. "Kunderne har større og større fokus på den driftsbesparelse til strømforbrugende nedkøling, der samlet opnås over hele produktets levetid, og den vejer de så op mod anskaffelsesprisen – ikke mindst fordi

NE D

KØ

Jo mindre plads kablerne optager i de store datacentre, desto mindre er behovet for nedkøling. Derfor kan der være store årlige driftsbesparelser i at vælge markedets mest kompakte fiberløsning fra HUBER+SUHNER.

Strømforbruget i et it-datacenter udgør ca.

12 pct. af de samlede driftsomkostninger.

Heraf bruges de 40 pct. til nedkøling. Dermed udgør strømforbruget til nedkøling ca.

5 pct. af de samlede driftsomkostninger.

Kilde: HUBER+SUHNER

tilbagebetalt for dem, da elforbruget til køling sagtens kan koste flere millioner kroner om året," fortæller Anders Eiby.

HUBER+SUHNER AG (Schweiz). 25 datterselskaber samt repræsentation i 60 lande. Omsætning (2011): 4,5 mia. kr. Markeder: Transport, kommunikation og industri. Teknologier: Fiberoptik, lavfrekvent og højfrekvent. Fokus i DK: Datacentre, Space, vindenergi og jernbane. www.hubersuhner.dk

13006

Med de rette råd lægger I strategien for vokseværk Der var engang for ikke særlig længe siden, hvor vækst var et spørgsmål om at hælde mere kul på fyret. Sådan bliver det nok ikke igen foreløbigt. Så hvordan vokser man i en tid, hvor forbrug forandres, og investeringer står stille? Det korte svar er, at man glemmer alt om gamle vaner og derfra genopfinder sig selv.

Læs mere om, hvordan vi arbejder med vækststrategier på kpmg.dk/advisory KPMG Advisory hjælper hver dag danske og internationale virksomheder med at udvikle og indfri deres vækstpotentiale.

Vi er 300 dedikerede rådgivere i Danmark, der arbejder tæt sammen med 34.000 ligesindede på verdensplan inden for områderne Growth, Governance og Performance.

A13006-DanskErhverv-adv_02.indd 1

3/19/13 1:51 PM

Transport ›

Antallet af beskæftigede(omregnet til årsværk) i transportbranchen 40.000 35.000 30.000

Lyspunkter i en kriseramt transportbranche

25.000 20.000 15.000 10.000 Fragtvognmænd mv.

Speditører mv.

5.000 0 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Tekst Kurt Henriksen

M

ere end 43.500 arbejdspladser er direkte knyttet til speditions- og vognmandsbranchen jf.

2011-tallene, og det er en sektor, som skaber værdier langt ind i andre dele af økonomien. Transportbranchen er meget vigtig for sammenhængskraften i erhvervslivet og for hele Danmark, for en effektiv transport og spedition øger produktiviteten i hele samfundet.

Vognmænd og speditører leverer f.eks. ydelser til industrien for 8,1 mia. kr. og

til detailhandelen for 2,8 mia. kr. årligt.

Den danske vejtransport taber dog markedsandele i den hårde, internationale konkurrence, mens speditørerne har klaret sig noget bedre.

Hos fragtvognmændene er beskæftig­ elsen faldet 23 pct. siden 2007 (se grafik), men set over de seneste ti år er der også tabt markedsandele, så det skyldes ikke bare finanskrise, men en generel, negativ trend for erhvervet. Faldet i beskæftigelsen hos speditørerne var det halve, nemlig 12 pct. siden 2007

”Ligesom resten af erhvervslivet har både transport- og logistikerhvervet været ramt af krisen. Vi ser dog tydelige tegn på, at virksomheder, der finder en niche, en stordriftsfordel eller som generelt er innovative, er i stand til at gå mod strømmen. Det kan enten være mindre virksomheder, der finder deres eget fornuftige ståsted på markedet eller store virksomheder, der både udnytter nicher og som finder synergier på tværs af organisationen. Ligesom resten af erhvervslivet har virksomhederne også

brugt krisen til at trimme forretningen og styrke effektiviseringen af arbejdsprocesser. Det er en stående dagsorden i en virksomhed, hvis den vil klare sig i markedet,” siger markedsdirektør i Dansk Erhverv Martin Aabak.

Alligevel er der mange lyspunkter med virksomheder, der bryder trenden og finder nye vækstmuligheder ved at forædle transportydelserne og bevæge sig højere op i værdikæden. Blandt andet inden for den boomende internethandel er Prime Cargo i Kolding et godt eksempel.

Fotograf: Kim Wendt

Nichespeditør breder vingerne ud på nethandel Prime Cargo vokser kraftigt med hele den praktiske palet til onlinehandel – og har bl.a. eget fotostudie og Skandinaviens største legetøjsbutik Tekst Kurt Henriksen | Foto Red star

S miske en økono d r fo r stå resten "Kunden ingen – r fø s d e k ar jem, del og m arerne h v r få i V klarer vi. r ud" og sende m e d r Nielsen forædle M or t en ek tør, adm dir

44

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

a Prime C

r go

peditører flytter traditionelt en vare fra A til B, men fremtidens vækst skal staves med en meget større del af alfabetet.

Sådan lyder strategien hos Prime Cargo A/S, der altid har forsøgt at forædle transportydelsen og få fat i flere led af værdikæden.

Prime Cargo har bredt vingerne ud til en lang række serviceydelser med naturlig tilknytning til transport, og derfor venter der et par overraskelser, når man besøger virksomheden ved Kolding.

Hvor finder man ellers en speditør med eget fotostudie? Eller en speditør, som på vegne af en kunde driver det, der i princippet er Skandinaviens største legetøjsforretning?

Svaret ligger i onlinehandel, der allerede har givet Prime Cargo nogle gode vækstspring gennem årene, fordi man tilbyder at klare alt på vejen fra producent til onlinekunde: Transport af ­varerne hjem fra Fjernøsten, udpakning og lagerføring, plukning, pakning og forsendelse samt håndtering af returvarer. Men også indpakning i gavepapir efter kundens ønsker – sågar med tilføj­ else af dufte til pakken, hvis det ønskes.

Eller fotografering af varerne, så de hurtigst muligt kan komme på hylderne i netbutikken.

Fortsætter s. 46 »

ANNONCE ›

Få nyt kontor ud til grønne bakker

Dansk Supermarked har bygget sit første lavenergi­ varehus på 3.500 kvm, i hjertet af den nye Egedal By, der i de kommende år vil vokse op som tæt by med boliger, handel, café og kulturliv.

Solcellerne på taget af den nye Føtex i den kommende Egedal By dækker et areal på 350 kvadratmeter og producerer ca. 46.000 kWh/årligt.

Vækstcenter i Egedal Virksomheder i Egedal Kommune vækster. I de sidste ti år har vi oplevet den største vækst i antallet af nye arbejdspladser i Hovedstads­ området. Hvis du vil være med, har vi nogle af de mest attraktive stationsnære erhvervsgrunde til salg blot en halv time fra Købehavns centrum.

Få kontor i det grønne I Egedal Kommune er der adgang til jomfruelig jord, hvor du kan bygge lige ud til byliv og grønne rekreative områder. Vi skaber levende byliv, hvor man kan gå direkte ud i naturen fra sit kontor.

Undgå trafikpropper Du kører altid imod trafikken i Egedal, så du blive sjældent forsinket i trafikpropperne på Frederikssundsvejen og A 6. Der er ikke mere end en halv time til hovedstaden i bil eller tog, og den kommende motorvej og S­togsnettet ligger klos op ad vores erhvervsgrunde.

Velkvalificeret lokal arbejdskraft Du kan finde engagerede og velkvalificerede medarbejdere inden for de fleste fagområder i lokalområdet, hvilket afspejler sig i kommunens lave arbejdsløshed.

Jobcenteret prioriterer den virksomhedsrettede service højt og er en aktiv medspiller i forhold til rekruttering af nye medarbejdere.

Høj service og hurtig sagsbehandling Vi er hurtige til byggesagsbehandling, og har du en hastesag eller har brug for specialisthjælp, kan vores erhvervskoordinator sætte det rigtige hold blandt kommunens medarbejdere til at løse opgaven.

Føtex er her allerede Dansk Supermarked har bygget en Føtex i hjer­ tet af den nye kommende Egedal By. – Vi har lagt os her, da vi forventer en tilstrøm­ ning af beboere og virksomheder i den nye bydel, og ville gerne være de første, siger Sten Olsen, der er varehuschef i Føtex i Egedal.

Byg energieffektivt I Egedal Kommune skal alt nyt bygges ifølge bygningsklasse 2020. Den nye Føtex er derfor landets første lavenergivarehus og er billigere i drift end andre varehuse. ­ Det kan sagtens lade sig gøre at opfylde bygningsklasse 2020, og du ender med at få et billigere og mere energieffektivt hus til gavn for miljøet, pengepungen og virksomhedens CSR, siger Jan Poulsen, der er Egedal Kommunes energikonsulent og som hjælper virksomheder, der ønsker at bygge i Egedal.

egedalkommune.dk Erhvervskoordinator

Den næste bygning, der snart skyder op, er Ege­ dal Kommunes nye rådhus og sundhedscenter, der står færdigt i efteråret 2014. Den tyske en­ treprenør Züblin, der står for byggeriet, har også fået øje på udviklingsmulighederne i kommu­ nen og overvejer at etablere deres sjællandske hovedsæde i Egedal.

Jane Mortensen: 72 59 62 59 jane.mortensen@egekom.dk

e bare som "Hvorfor er det, at man ikk netkøb om udgangspunkt distribuerer hjemme? Det aftenen, hvor vi kunder er vt at bruge virker jo ikke særligt effekti erne frem og omkostninger på at køre var tilbage flere gange"

Morten Nielsen ør, Prime Cargo ekt adm. dir

"Kunden står for den økonomiske del og markedsføringen – resten klarer vi.

Vi får varerne hjem, forædler dem og sender ud," lyder den korte version fra adm. direktør Morten Nielsen fra Prime Cargo, mens han viser rundt på de 76.000 kvadratmeter fordelt på tre store terminaler.

De mange tilknyttede funktioner har givet høj vækst gennem årene. Men de byder på endnu større muligheder i fremtiden inden for nethandel.

"Det er her, vi set det helt store vækstpotentiale i fremtiden. Mange detailhandlere er jo ikke gået fuldt ind i nethandel endnu, men vi kan mærke, at de er modne til det nu. Nu har de taget den interne kamp mellem detail- og onlinehandel og fundet ud af, at de faktisk supplerer hinanden, så det reelt bliver en multichannel-løsning, de tilbyder kund­ erne," forklarer adm. direktør Morten Nielsen fra Prime Cargo.

Privat onlinehandel Udviklingen er i fuld gang, og i Kolding er man klar. For fem år siden gik man første gang ind i at håndtere onlinehand­el med private kunder, altså business-to-consumer. Og det var mere end en bogstavleg i forhold til den eksisterende håndtering af business-tobusiness-logistik.

"Vi havde en stor BtB-kunde, som gerne ville have en løsning til privatkunder også, så de spurgte, om vi kunne udvikle konceptet," fortæller Morten Nielsen.

Aftalen blev, at Prime Cargo selv udviklede systemet for egen regning og risiko, så man efterfølgende kunne tilbyde det til andre kunder. Og selvom man havde erfaring fra BtB-delen, blev det alligevel en rejse ind i et nyt land med en ny kultur.

"Den private onlinehandel er jo meget påvirkelig af behovs- og forbrugsmønstre. Driftsmæssigt er udfordringen, at vi skal kunne skalere op meget hurtigt, og det kræver god forecasting i tæt samarbejde med kunden," siger Morten Nielsen.

"Og så gik det op for os, hvor central returdelen er – den er ekstrem vigtig i nethandel."

46

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin

Eftersom hele håndteringen er lagt i hænderne på Prime Cargo, er man også kundens forlængede arm, når et onlinekøb returneres. Så speditøren står også for kundeservice og klarer det hele selv, undtagen i særlige tilfælde, hvor manualen ikke rækker.

Og hvad så med legetøjsbutikken? En hel lagerhal er fyldt med legetøj, som står klar til at blive plukket ud enkeltvis.

Det ligner en lidt mere rå udgave af en almindelig detailforretning, men både antal kvadratmeter og varenumre gør det til Skandinaviens største legetøjsbutik. Kundens navn offentliggøres ikke, men hvad kan Prime Cargo egentlig tilbyde en detailgigant, som selv har et kæmpe lager- og logistiksystem?

"Det kan virke paradoksalt, men husk på, at detailbranchen generelt er gearet til sortimentssalg i sin logistik. Der sendes måske 20 æsker af samme slags ud til hver butik, mens vi er gearet til at håndtere enkeltvarer," påpeger Morten Nielsen.

"Det er dét, vi kan med vores systemer. Men omvendt, så er det ikke os, de skal komme til, hvis de bare skal have flyttet 500 paller fra A til B." Effektiv håndtering En af Prime Cargos terminaler er opbygget til håndtering af enkeltvarer og optimeret til det yderste. F.eks. viser de små håndskannere den korteste vej mellem hylderne, når der skal plukkes til ordrerne. Det er den slags detaljer, der tilfører værdi til kæden og gør det mere effektivt end kundens egen håndtering.

Men der kan også være fordele i at tænke onlinelogistikken sammen med det traditionelle lager.

"Vi går også i dialog med vores kund­ er og styrker deres almindelige distribution. De fleste af vores kunder bruger os både til BtB og BtC, og der kan f.eks. være en bufferfunktion i at kunne trække fra begge lagre, hvis det kniber," siger Morten Nielsen.

Satsningen på onlinehandel handler også om de klassiske dyder, der ofte har styret transportbranchen gennem svære tider: Hurtig omstilling og en evne til at gribe ud efter de muligheder, der viser sig hen ad vejen.

Administrerende direktør i Prime Cargo, Morten Nielsen.

Prime Cargo ejes stadig af de oprinde­ lige otte stiftere, hvoraf en del har en baggrund i tekstilbranchen i stedet for transport. Derfor kunne man også i sin tid lancere Steamline-konceptet, hvor man sender sammenpakket tekstil hjem fra Østen i stedet for den traditionelle ophængning på bøjler, der kræver langt mere plads i containerne. Når tøjet kommer hjem, pakker man ud og fjerner krøllerne ved hjælp af damp – deraf navnet Steamline.

"Dengang i slut-90’erne med meget konsolidering i speditionsbranchen havde en spiller af vores størrelse brug for at differentiere sig ved at forædle transportydelsen. Man så nogle muligheder og greb dem," lyder det.

"Og da forespørgslen om håndtering af nethandel kom, var der ikke de store

strategiske overvejelser. Man kiggede på de konkrete muligheder og fandt ud af, hvad der kunne lade sig gøre. Det er nok stadig det, der vægter højest i beslutningerne, selvom man skal tænke mere strategisk i dag," erkender direktøren.

Spørgsmålet er så, hvor grænsen går for at brede aktiviteterne endnu længere ud?

"Vi skal hverken drive rederi, egen onlinebutik eller f.eks. gå ind i at udvikle webløsninger. Det lader vi andre om," fastslår Morten Nielsen, men antyder også, at man har nogle tanker om det sidste led på vej ud til kunden: "Hvorfor er det, at man ikke bare som udgangspunkt distribuerer netkøb om aftenen, hvor vi kunder er hjemme? Det virker jo ikke særligt effektivt at bruge omkostninger på at køre varerne frem og tilbage flere gange."

Tilbage på vækstsporet Den kraftige vækst i onlinehandel gav nogle gode vækstspring for Prime Cargo A/S, indtil finanskrisen kom. Men i seneste regnskabsår kom man tilbage på sporet med en vækst i bruttoresultatet på 7,7 pct. til 24,2 mio. kr. og et resultat før skat på knap 5 mio. kr.

Fremover er målsætningen klar, og der rystes hverken på hånd eller stemme: "Vi skal vokse 30 pct. om året de kommende år, og det har vi systemer og kapaci­tet

til at gøre uden de store investeringer," fastslår CEO Morten Nielsen.

Der er plads i de eksisterende systemer og terminaler til væsentligt højere kapacitet, og skulle det knibe med plads, er der forberedt til at skyde et ekstra dæk, som i princippet kan fordoble pladsen.

Prime Cargo oplyser ikke sin omsætning, men havde i seneste regnskab en bogført egenkapital på 39,2 mio. kr.

ANNONCE ›

Aktuarvirksomhed:

Risikostyring skaber merværdi Den globale finansielle krise har forstærket behovet for at kunne udpege de mest kritiske og kostbare risikofaktorer, der kan påvirke virksomheden negativt.

Den store udfordring ligger i at afdække hvor ofte en bestemt risiko bliver til virkelighed, og hvor kostbar og kritisk dens følgevirkninger er? Men hvordan nedbringer vi så antallet af de mest kritiske risici og begrænser deres følgevirkninger?

"Gennem metodisk risikostyring", lyder svaret på det sidste spørgsmål fra direktør, aktuar, Klaus Krøier, Nordisk Aktuarservice. "Det kræver beregning og kvantificering af hver enkelt risiko for at kunne omsætte en risikoanalyse til en brugbar risikostyring, der vel at mærke kan betale sig og skaber merværdi for virksomheden".. Her er det, at Nordisk Aktuarservice kan bidrage med aktuarmæssig ekspertise og en række avancerede matematiske modeller.

"Vi kan bl.a. beregne med hvilken statistisk hyppighed en risiko får konsekvenser under bestemte forhold. Denne matematiske, aktuarmæssige tilgang giver os grundlag for i samarbejde med virksomheden at udvikle og implementere en effektiv risikostyring", siger Klaus Krøier.

"Målet vil typisk være at sænke hyppighed og omfang af de risici, der f.eks. udløser produktionsstop eller på anden vis belaster virksomheden finansielt. Risikostyring skaber for alvor værdi, når den indgår som en naturlig del af beslutningsprocessen på alle niveauer. Når risikokultur er blevet en del virksomhedens DNA", siger Klaus Krøier.

Nordisk Aktuarservice løser opgaver for en lang række skandinaviske forsikringsselskaber og i stigende omfang også for produktions-, servicevirksomheder samt for brancheorganisationer mv.

Direktør Klaus Krøier, Nordisk Aktuarservice.

Foto: Mogens Elgaard.

Nordisk Aktuarservice, Nørre Voldgade 9,1.th. 1358 København K. Tlf. (+45) 35 35 54 62, info@aktuarservice.dk, www.aktuarservice.com

Når vi siger havudsigt, så mener vi havudsigt

Få udsigt til himmel og hav i alle retninger Hos ATP Ejendomme er vi stolte af at stå i spidsen for nybyggeriet af Pakhuset på Langelinie. Med sin unikke beliggenhed og et hav af lyse og venlige kvadratmeter helt ud til vandkanten sætter Pakhuset scenen for et domicil i særklasse. Og med sit innovative energi- og indeklimakoncept er der udsigt til besparelser direkte på bundlinjen.

Kig indenfor på atp-ejendomme.dk eller ring på 20 19 69 07 og hør mere.

et sikkert sted

Fortrolige oplysninger?

Send dem med e-Boks.

Traditionelle e-mails er ikke 100 % sikre. Er indholdet fortroligt gør du dig og din modtager en tjeneste ved at bruge tovejskommunikation. Her kan I sende og modtage sikre svar – med 100 % leveringsgaranti. Det giver ekstra tryghed – fx i forbindelse med juridiske kontrakter, sagsbehandling, feriekort med mere. Og så kan I spare papir, porto og tid.

færre arbejdsgange og hurtigere sagsbehandling, da de elektroniske dokumenter – uden omveje – nu tager den direkte vej til modtagerens e-Boks. Samtidig kan modtageren svare direkte tilbage til den rette sagsbehandler.

Odense Kommune har fx sparet 25 kr. pr. brev efter at have taget tovejskommunikation i brug. De har fået

Hør mere om e-Boks tovejskommunikation på 70212412 eller kontakt os på salg@e-boks.dk

Samme løsning findes til dig – om du er privat eller offentlig virksomhed.

– et sikkert sted for alt som er vigtigt!