Dansk Erhverv Offentlig Privat

2013 Udgivet af Dansk Erhverv Annoncefinansieret Randers er pioner: Otte svømmebaner på private hænder

Funktionsudbud: Giv os opgaven vi finder løsningen

Stor guide: Sådan vinder man et OPS-udbud

Sundhedsturisme: Udlændinge på danske hospitaler

> 03

> 08-10

> 12-13

> 26

Tema: Offentlig-privat

Eksperter spår stor vækst i offentlig-privat samarbejde Rikke Thorlund Haahr, chef for Udbudsportalen.dk og markedschef for Dansk Erhverv Jakob Scharff, ser i krystalkuglen, at det offentlig-private samarbejde (OPS) kun lige er begyndt > 04-05

Der er store potentialer for danske virksomheder i at se på de muligheder, som et stort offentligt marked giver. Også den offentlige sektor står med chancen for at udnytte mulighederne i samarbejdet med de private endnu mere. Det offentlige har ikke råd til at gå glip af gode ideer og mere effektive måder at gøre tingene på. Dette magasin gør opmærksom på, at et tæt samarbejde mellem offentlige og private er en vigtig vej til at få skabt de nødvendige effektiviseringer, og den innovation af offentlig service, der er hårdt brug for.

OPS er ikke nyt. Det nye er derimod, at det er inde i en spændende udvikling.

Toget kører hurtigt, for potentialet er langt større end de knap 300 mia. kr., som det offentlige køber ind for i dag. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lagde før jul en rapport frem om et yderligere potentiale på 377 mia. kr. Der er altså plads til mere end en fordobling.

Virksomhederne skal også derfor interessere sig endnu mere for at få offentlige kunder. Og af flere grunde end væksten i sig selv: Det handler ikke kun om, at det offentlige er et stabilt marked, som betaler sine regninger og ikke går konkurs. Det handler i lige så høj grad om, at salget til offentlige kunder kan give et innovativt fundament for udvidelse af markedet til andre private. Og endeligt kan et tæt samarbejde med offentlige kunder være med til at åbne markedet til udlandet. Et lille eksempel med stort potentiale: Når en kommune udbyder et plejecenter, så bliver virksomhederne i stigende grad udfordret på at udvikle innovative løsninger, som opfylder borgernes og kommunens behov. De løsninger kan eksporteres til hele verden. Det viser eksempelvis Danske Diakonhjems eksport af en plejecenterløsning til Kina, som vi beskriver i dette magasin.

Indhold >

Leder >

Spring på OPS-toget

04-05 Dobbeltinterview

Milliardpotentiale i OPS Rikke Thorlund Haahr, chef for Udbudsportalen.dk og markedschef for Dansk Erhverv, Jakob Scharff, ser i krystalkuglen Funktionsudbud

Smarte indkøb sparer penge

08

Funktionsudbud gør firmaerne mere innovative, så de finder de bedste løsninger på kundens behov

Guide til OPS

Sådan vinder du et udbud

12

Der er samtidig skred i samarbejdsformerne. Vi har eksempelvis talt i mange år om OPP, offentligt-private partnerskaber. Nu sker der faktisk noget – og et godt eksempel er Randers Svømmebad, der sætter nye standarder for, hvordan man kan tænke ny synergi mellem offentlig og privat. Der er brug for, at virksomhederne gør de mange innovative løsninger synlige, for de er hver dag med til at gøre den offentlige sektor endnu bedre. Derfor er dette magasin en opfordring til at springe på OPS-toget – for det venter ikke.

Praktiske råd til hvordan man vinder en OPS-ordre og hvilke faldgruber man skal undgå

case

Dialog bremser klager

18

Ved at se på de totale omkostninger kan det offentlige spare store beløb

Interview med SKI

Se på de totale omkostninger Christian Ingemann direktør i Dansk Erhverv

Ny begyndelse for offentligt – privat samarbejde?

SKI og Dansk Erhverv inviterer i samarbejde med IT-branchen, FSR – danske revisorer, Region Syddanmark og IKA (foreningen af offentlige indkøbere) de offentlige beslutningstagere og det private erhvervsliv til konference om offentlig-privat samarbejde.

D. 30 maj kl. 9.00 – 16.30 på Børsen, 1217 København K

Fællesindkøb Fyn har også minimeret klager over udbud med dialog

22

Udgiver: Dansk Erhverv – erhvervsorganisation for 17.000 virksomheder og 100 brancheforeninger Kontakt Dansk Erhverv: Kommunikationsdirektør John Veje, jve@danskerhverv.dk Produceret af: First Purple Publishing.

Redaktør: Bent Sørensen Projektledelse: Michael Jørgensen Design/layout: Casper Heiberg Forsidefoto: Thomas Tolstrup | Tryk: Stibo Graphic Salg: Peter Karstensen, Neetin Sawroop Oplag: 125.000 eksemplarer Kontakt First Purple Publishing: Kasper Karstensen, tlf. 31 91 40 00, kk@firstpurple.com

02

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin / Offentlig-Privat

Kommercielt svømmebad på kommunale hænder Det lyder som en modsætning, men Randers’ kommende, kommunale svømmebad bliver drevet 80 procent kommercielt i et hidtil uset, offentlig-privat partnerskab

Tekst Keld Broksø

K

an du forestille dig, at den kommunale svømmehal har 10 baner, men otte af dem er privatejede?

Umuligt?

Næh, ikke i det kommende Randers Svømmebad, som får en hidtil uset kommercialisering af et kommunalt anlæg: 80 pct. er på private hænder i et tæt offentlig-privat partnerskab. ”Randers er virkelig pioner. De vil noget nyt. De har selv bestilt forslag til, hvordan det kan skrues sammen,” fortæller Rikke Beckmann Danielsen, underdirektør hos Deloitte, som er rådgiver på projektet.

De første spadestik tages her i foråret, og det skal stå færdigt ved udgangen af 2014. Det anderledes partnerskab krævede en ret lang planlægningsproces. Intet var prøvet før. ”Et så stort kommercielt indhold betyder, at tingene skal hænge sammen i forhold til kommunale lånebekendtgørelser og realkreditmuligheder for at få finansiering. Det kræver mere end blot et par forhandlingsrunder. Og så er det nyt – også for Deloitte.

Der var intet at slå op i, men jeg er stærkt optimistisk for projektet,” siger Rikke Beckmann Danielsen.

Anderledes projekt Netop 80 pct. privat andel er den store forskel til andre offentlig-private partnerskaber, som skabes her for første gang på kultur- og fritidsområdet. Svømning, leg, spa, wellness og fitness samtænkes i et nyt koncept med andre tilbud end en traditionel svømmehal.

Projektet får også overskudsdeling med Randers Kommune, hvis driften bliver en

kommerciel succes. Både den offentlige part og private part har derfor interesse i driften.

Bundlinjen er, at Randers’ borgere får en ny svømmehal, uden at kommunen skal investere stort. Den private aktør tager risikoen ved byggeriet som forsinkelser og fordyrelser, når svømmebadet bygges.

Den private part er samlet i Gribskov Gruppen. Det er et selvstændigt selskab under koncernen bag arkitekterne 3xskak, der bl.a. er rådgivet af Deloitte. Aktørerne er derpå gået sammen i det fælles OPP-selskab Leisure Randers A/S, som er i tæt samarbejde med GMF. GMF er en tysk operatør af svømmecentre med erfaring fra over 100 af slagsen i Europa.

Forretningsmodellen er, at kommunen betaler for ydelser fra OPP-selskabet. Kommunen køber dermed en ydelse i stedet for at lave en anlægsinvestering.

Kommunalbestyrelsen mister magt Lars Keld Hansen, som er direktør for børn, skole og kultur i Randers, er ikke i tvivl om, hvad de største betænkeligheder var. ”Kommunalbestyrelsen mister indflydelse. Kommunen har ikke samme indflydelse på driften som i en rent kommunal svømmehal,” siger han.

Hertil levner modellen ikke så meget fleksibilitet, og Randers er forpligtet til at betale i 30 år.

Fordelene står dog også helt klart for Lars Keld Hansen. ”Det er, at svømmehallen blev til noget. Vi havde ikke råd selv,” siger Lars Keld Hansen Derudover kan han nævne, at den private part har ansvar for, at projektet leveres til tiden og prisen samt i en kvalitet, hvor drift og vedligehold over 30 år er med i projektet.

OPP-modellen har dermed stor budgetsikkerhed. Derfor kan Randers godt se OPPmodellen brugt andre steder. ”Vi overvejer lige nu en bro over Gudenåen. Og vi kan ikke udelukke OPP-modellen for eksempelvis skoler og ældreinstitutioner også,” siger Lars Keld Hansen.

Prisen lidt højere Men så er der prisen for en billet. Borgerne skal betale lidt mere. Billetten til Randers Svømmebad vil koste 50 kr., hvilket dog også giver mulighed for at benytte spa- og wellnessafdelingen. Det er ikke dyrt i forhold til andre tilbud, mener rådgiveren. ”Det her er markant anderledes, fordi der er adgang til andre faciliteter end i en traditionel, dansk svømmehal,” fastslår Rikke Beckmann Danielsen.

Arkitekterne 3xskak har tegnet Randers Svømmebad, der bygges nu. Koncernen bag 3xskak er også dybt involveret i OPP-selskabet. Med 80 pct. på private hænder sætter svømmebadet nye standarder for kommunalt partnerskab med private.

Offentlig-Privat / Dansk erhvervs specialmagasin • Maj 2013

03

Fremtiden tegner lyst for offentligprivat samarbejde Rikke Thorlund Haahr, chef for Udbudsportalen.dk og markedschef for Dansk Erhverv, Jakob Scharff, ser i krystalkuglen, at det offentlig-private samarbejde (OPS) kun lige er begyndt: Vi får meget mere. OPS giver også besparelser fremover, viser krystalkuglen. Men der er uenighed om, hvor meget modstand OPS vil møde især i kommunerne

Tekst Keld Broksø | Foto Thomas Tolstrup

N

krystalkuglen om, hvorvidt det offentlige får besparelser fremover via OPS. Rikke: OPS giver god mening, og man bliver bedre til det. Der er allerede meget OPS på bl.a. social- og sundhedsområdet. For at komme videre skal vi se på, om vi styrer det rigtigt – og om kontrakterne indgås godt nok. Kommunerne vil se, at de kan bruge private til mere end i dag. Vi vil også se bedre og mere professionel OPS. Det bliver en glidende mentalitetsændring.

år man sætter Udbudsportalens chef, Rikke Thorlund Haahr, i stævne med markedschef for Dansk Erhverv, Jakob Scharff, kræver det kun få sekunders kig i krystalkuglen, før en fælles forudsigelse lyder sådan: Vi får meget mere offentlig-privat samarbejde fremover!

Det er en smule overraskende, for de komLangt større potentiale mer fra hver sin side af bordet.

Jakob: Mere OPS kommer, ikke alene fordi Udbudsportalen.dk er et offentligt videns­ det kan betale sig, men også fordi det har center, som vejleder offentlige og private i gevinster for kvaliteten og innovationen i udbud af offentlige serviceopgaver. Portakommunerne, regionerne og i staten. Men len er skabt af Erhvervs- og Byggestyrelkommunerne er længst. sen og Kommunernes De eksperimenterer Landsforening (KL), mest og tester nye sammens Dansk Erhverv "OPS giver god mening, og arbejdsformer. Potenrepræsenterer 17.000 man bliver bedre til det. Der tialet er langt større, virksomheder inden for end de 290 mia. kr. som handel, rådgivning og er allerede meget OPS på bl.a. det offentlige køber ind videnservice, oplevelse, social- og sundhedsområdet" for i dag. Konkurrencevelfærd og transport.

Rikke Thorlund Haahr og Forbrugerstyrelsen Her er altså to mennechef, Udbudsportalen lagde før jul en rapport sker, som repræsenterer frem om et yderligere den offentlige og private potentiale på 377 mia. side. Men hvis man venkr. i OPS. Private virktede en verbal krig over somheder har dog kun eksistensberettigelse bordet og eventuelt flyvende porcelæn, blii OPS, hvis de tilfører merværdi – enten ved ver man skuffet. nye løsninger eller nye måder at arbejde Der lyder nemlig også et rungende ”ja” fra sammen på. Det kan ske i dialog, hvor der begge sider, når det gælder forudsigelsen fra

04

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin / Offentlig-Privat

inden et udbud er en dialog med private om, hvordan udbuddet kan se ud – eksempelvis som vi ser det i Region Syddanmark og Københavns Kommune. Dialogen vil vi også se mere af.

Mere nyt samarbejde Rikke: Når vi bygger videre på erfaringerne, får vi også flere nye samarbejder i form af OPP (offentlig-privat partnerskab, red.).

Det vil sige selskaber, som står både for anlæg, drift, vedligehold og evt. finansiering af offentlige opgaver. Men vi mangler flere erfaringer for at få værdien af OPP rigtigt demonstreret. OPP egner sig ikke til alle områder og mest til større anlægsprojekter.

Men efterhånden kan vi rulle det ud i stadig mindre projekter. Det ser vi også en tendens til.

Jakob: Vi har talt om OPP og partnerskaber i mange år. Men vi har kun 13 OPPprojekter og et tilsvarende antal spændende projekter i støbeskeen. Det samme gælder partnerskabsprojekter, som udvikler en samarbejdsmodel. Her er også en stigende interesse. OPP er interessant, fordi man kan udvikle nye forretningsmodeller, hvor offentlige og private virkelig udnytter hinandens styrker. Randers Svømmebad er et godt eksempel (se anden artikel om 80 pct. privat deltagelse, red.) Den sætter nye standarder for, hvordan vi vil tænke store offentlige faciliteter ind i et OPP, som koster færre skattepenge.

Når Udbudsportalens chef, Rikke Thorlund Haahr, og markedschef for Dansk Erhverv, Jakob Scharff, ser et stykke ind i fremtiden, venter de store potentialer for danske virksomheder i OPS.

Rikke: I et OPP udvides den private parts ansvar også i forhold til et klassisk anlægsprojekt, hvor det måske kun er håndværkerne eller entreprenøren, som er private.

Jakob: OPP udvides også til andre områder: Kolding har OPP om et plejehjem, som har synergi med eksempelvis et indkøbscenter, så der skabes liv omkring plejecentret.

Region Sjælland har tanker om et OPP, hvor privathospitaler kan spille en rolle for at tiltrække læger til yderområder. En lægepraksis kan tænkes sammen med et sundhedshus med tandlæger, fysioterapeuter m.fl., som ikke nødvendigvis hører under regionens opgave med at sikre en lægepraksis. Det kan så være, at lægen kun træffes der et par dage om ugen, og den model tror jeg også, vi vil se mere af.

Uenighed om modstand Kun på ét punkt kommer en modsætning op til overfladen mellem den offentlige og private repræsentant: Rikke tror ikke, kommunerne vil yde modstand mod mere OPS, mens Jakob forudser modstanden.

Jakob: Vi oplever en større åbenhed end tidligere, men desværre stadig også en skepsis flere steder. Vi tror, den skepsis er aftagende, primært fordi det offentlige er presset til at finde nye løsninger.

Rikke: Jeg tror ikke på, at der kommer principiel modstand fra kommunerne mod OPS. Men man vil være sikker på, at OPS

giver mening. Man skal være forsigtig med risici på borgernes vegne – især ved velfærdsopgaver.

England, hvor der er fokus på smv’erne, og hvor det offentlige slår dørene mere op og inviterer private leverandører til dialogmøder.

Smart indkøb kan styrke innovation OPS skal gennem lovjunglen Jakob: Det giver også et skub til virksomheRikke og Jakob er til gengæld enige om, at dernes udvikling fremover, hvis vi fremover OPS kommer over hele linjen fra handel, får mere fokus på totalomkostninger (den velfærd, digitalisering og til transport. Men samlede vares pris inkl. drift over en årrækfremover er det en pædagogisk opgave at få ke, red.) eller funktionsudbud (hvor resultaleverandørerne med, så de kommer helskintet efterspørges mere end processen, red.) dede gennem lovjunglen frem mod et OPS. Her kan offentlige indkøb drive en positiv Rikke: Hvis man er en lille håndværker udvikling, når virksomhederne konkurreeller vognmand, kan det blive svært. Hvis rer om produkter, der holder i lang tid og udbud pludselig gælder partnerskaber med har lavt energiforbrug. Dansk Erhverv har kørsel eller opgaver i flere forvaltninger, så derfor selv foreslået, at 40 pct. af indkøbene skal man enten være større eller samarbejde skal være smarte ved med kolleger. Det kan få at se på netop totalomnogle kommuner til at kostninger eller funktiholde sig tilbage for ikke "Mere OPS kommer, ikke onsudbud. at ødelægge det lokale alene fordi det kan betale Rikke: Vi opfordrer erhvervsliv. sig, men også fordi det har også virksomhederne Jakob: Jeg tror, det oftil at tage bolden op. fentlige langsomt er ved gevinster for kvaliteten og OPS er kommet for at at blive opmærksom på innovationen i kommunerne, blive. Virksomhederne det store ansvar, som regionerne og i staten" kan også se det som et det har med at forvalte kærligt skub hen mod indkøb på 290 mia. kr.

Jakob Scharff at klare sig globalt. Ikke Lige nu oplever mange, markedschef, Dansk Erhverv kun offentlige kunder at udbuddene bliver så sætter pris på en lestore, at de mindre virkverandør, der også er en partner. OPS kan somheder ikke kan være med. Erhvervslivet derfor bidrage til, at danske virksomheder skal følge med udviklingen, men der er i den tænker større globalt, langsigtet og mere ingrad brug for at byde alle velkommen. Dansk novativt.

Erhverv håber, at det samme sker her som i Offentlig-Privat / Dansk erhvervs specialmagasin • Maj 2013

05

www.louispoulsen.com

Headquarters

Energieffektive løsninger i et ligeværdigt samarbejde

Den nationale klyngeorganisation Lean Energy Cluster arbejder tæt sammen med en lang række offentlige parter, virksomheder og videninstitutioner om at udvikle nye energieffektive løsninger.

CASE:

LED i offentlige bygninger Lean Energy Cluster har i samarbejde med Haderslev Kommune, Sygehus Lillebælt og Servodan installeret LED belysning med trådløs lysstyring i udvalgte administrationslokaler i kommunen og i et røntgenlokale uden vinduer på sygehuset.

Sensorer regulerer både lokalets kunstige belysning og belysningsintensiteten i forhold til dagslys.

Alle parter får noget ud af samarbejdet.

• Den offentlige administration sparer store summer på energiregningen.

• Virksomheden får referencedokumentation og kan tilpasse løsningen efter brugernes behov.

• Brugerne får et langt bedre arbejdsklima.

Brugerne slipper for blinkende lysstofrør og gullig belysning. De kan følge en normal døgnrytme, selv ved længerevarende indendørs ophold.

Projektidé - kontakt vores OPI hotline Har I en konkret projektidé inden for feltet energieffektivitet?

DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Vi investerer i din fremtid

Lean Energy Cluster · Alsion 2 · 6400 Sønderborg info@leanenergy.dk · www.leanenergy.dk

Kontakt vores OPI hotline på telefon 61 71 86 63.

Vi kan finde de rette virksomheder og de økonomiske midler.

Det koster jer ikke noget, andet end jeres engagement.

er, da erf aring fik gode , idler. rd m a e a lp erg jæ ler for h K ræmm e m n a n D tu e sk Bir git te le og v a ir ek tør, å k øre s to C are s d u db u d p s n Z e aland o ti k d t fun hun v an

Funktionsudbud giver innovation og besparelser Zealand Care har det seneste år vundet tre funktionsudbud af hjælpemidler i det offentlige, hvor man konkurrerer på resultatet – ikke processen.

Det ser direktøren gerne mere af

Tekst Keld Broksø | Foto Thomas Tolstrup

D

er skal kunne spilles fodbold på banen hver dag!”

Sådan kunne den enkle opgave til en privat leverandør lyde, hvis vedligehold af en fodboldbane var i funktionsudbud – dvs. en kommune ikke stillede krav til processen for at nå målet: Kampene skal kunne spilles.

Slut!

Funktionsudbud tiltaler mange firmaer, for det gør dem mere innovative, så de finder

08

de bedste løsninger på kundens behov. Og det giver offentlige besparelser. Problemet er, at funktionsudbud slet ikke er vundet så meget frem som det kunne. ”Funktionsudbud er på nogle områder det eneste rigtige,” siger direktør for hjælpemiddelvirksomheden Zealand Care, Birgitte Dam Kræmmergaard.

Hvis vi et øjeblik holder fast i eksemplet med fodboldbanen, så vil en kommune i dag typisk stille udbudskrav om, at græsset skal slås X antal gange om ugen, skal være Y cm højt, gødes Z antal gange og slås med en

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin / Offentlig-Privat

græsslåmaskine af type A. Med funktionsudbud er det slut.

Hos Zealand Care handler nøjagtig det samme princip om funktionsudbud ikke om fodbold, men om at levere hjælpemidler.

Zealand Care har haft de tre første funktionsudbud det seneste år, og de handlede om kørestole og to vasketunneler, som vasker hjælpemidler.

Fortsætter s. 10 »

Kørestolenes funktionsudbud angav kun de funktioner, som skulle opfyldes af eksempelvis aflastning, siddepude og komfort. Så måtte Zealand Care finde en løsning af kombinationer til brugere blandt ældre mennesker, så de mål blev opfyldt. Firmaet var normalt vant til krav helt ned til for eksempel hjulstørrelse, antal stropper i ryggen, bredde på sædet samt et afkrydsningsskema for, om kravene blev efterlevet. Funktionsudbuddet gav derimod mulighed for at beskrive, hvilke funktioner og muligheder kørestolen gav brugeren.

De to andre funktionsudbud, som Zealand Care vandt, gjaldt vask af hjælpemidler som kørestole, senge og albuestokke. Funktionsudbuddet angav blot, at der skulle tages hensyn til hygiejnereglerne om adskillelse

af rene og urene hjælpemidler, hvor mange vaske der skulle klares, og så miljøhensyn.

Resten var igen op til Zealand Care. ”Vi udviklede på et tidspunkt selv et vaskesystem, som Miele overtog. Og sidste år tog vi en ny producent ind, Belimed, som vi distribuerer for i dag. I funktionsudbuddet var det så op til os at beskrive, om produktet levede op til den offentlige institutions behov,” beretter Birgitte Dam Kræmmergaard.

Kend processen Hun opfordrer andre leverandører til at sætte sig grundigt ind i processen, så man føler sig tryg ved den. Ikke alt er egnet til funktionsudbud, men hun ser et meget stort potentiale.

"Det vil helt automatisk udfordre de private aktører til at udvikle innovative og mere effektive løsninger” Jakob Scharff markedschef, Dansk Erhverv

Dansk Erhverv ønsker flere smarte indkøb 40 procent bør være politisk mål Da 50 offentlige indkøbsfolk sidste år blev samlet af Forum for Bæredygtige indkøb for at lære mere om funktionsudbud, var den gode nyhed, at stadig flere kommuner får succes med den udbudsform – og tilmed sparer en række af dem også penge på det. Også IKA – Foreningen af Offentlige Indkøbere, Kommunernes Landsforening m.fl. er i dag blandt tilhængerne af, at flere funktionsudbud er en af vejene til større besparelser, når man udbyder løsninger frem for produkter.

Men Danmark er kun ved begyndelsen. Derfor sætter Dansk Erhverv overliggeren højt: 40 pct. af de offentlige indkøb skal komme via såkaldt smarte indkøbsformer – dvs. udbud, der tager hensyn til totalomkostninger (TCO), eller funktionsudbud. ”Der mangler et klart politisk mål. Vi har end ikke i dag et overblik over, hvor langt vi er med udviklingen af smarte indkøb. Hvis 10

der for alvor skal ske noget, så kræver det, at politikerne sætter sig i førersædet for en klar retning. Vi taler om et marked på 290 mia. kr. Det har stor betydning, hvordan stat, kommuner og regioner køber ind i hverdagen. Smarte indkøb er vejen frem. Men hvis det skal blive til andet end snak, så er det på høje tid at sætte ambitiøse mål,” siger markedschef Jakob Scharff fra Dansk Erhverv.

For Dansk Erhverv gælder det om, at erhvervslivet kan skabe mest mulig innovation ved at søge nye og forskellige veje til at løse et problem. ”Det handler om et nyt tankesæt, hvor der er fokus på effekter og resultater for borgeren, frem for fokus på at beskrive detaljerede krav. Hvis en privat leverandør har ansvaret for at genoptræne en borger, så skal fokus være på, at borgeren hurtigt bliver rask og kommer tilbage i beskæftigelse. Det er et

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin / Offentlig-Privat

”Der er et stort uopdyrket marked for funktionsudbud. Et af de oplagte områder er drift af hjælpemidler. Kommuner og hospitaler udliciterer driften, vedligehold og reparationer, men tidligere har de mest beskrevet, hvordan leverandøren skulle udføre arbejdet. I stedet skulle de bede om, at opgaven blev løst. Funktionsudbud vil give økonomiske fordele og bedre service,” siger Birgitte Dam Kræmmergaard.

To eksempler på offentlige besparelser ved funktionsudbud: • Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme (det tidligere Slots- og Ejendomsstyrelsen) sænkede sine udgifter markant med funktions­ udbud. Styrelsen barberede 20 pct. af sit indkøbs- og leverandørbudget for såkaldte tekniske basisinstallationer – uden hverken at presse leverandørerne voldsomt eller gå på kompromis med sine ydelser.

• Årligt bruger kommunerne ca. 6 mia. kr. på at vedligeholde kommunale veje, så her er der penge at spare, viste en analyse af effekterne af konkurrence om drift og vedligehold af kommunale veje fra Udbudsrådet: Fem ud af ni undersøgte kommuner fik besparelser ved at sætte vejserviceopgaver i funktionsudbud. En kommune har hentet besparelser på 28 pct. ved at skabe konkurrence om opgaven.

To kommuner fik dog en fordyrelse, og to kommuner kunne ikke opgøre de økonomiske effekter af at skabe konkurrence om opgaveløsningen i funktionsudbud.

tankesæt, som kræver at den offentlige part giver slip og udfordrer den private aktør til at levere resultater,” siger han. ”Det vil helt automatisk udfordre de private aktører til at udvikle innovative og mere effektive løsninger. Den øvelse vil også betyde lidt mere risikovillighed fra det offentlige.

Det er en lille revolution, hvis vi kan flytte fokus over mod effekten af vores løsninger frem for indholdet,” siger Jakob Scharff.

Rådgivning med resultater Brugerdrevne OPI-projekter inden for velfærdsområdet viser store potentialer for forbedret borgerservice og administrative effektiviseringer.

Økonomisk bevidsthed

Ring til Jacob Gottlieb på telefon 40 56 47 01 for at høre om, hvordan Ascendi har skabt resultater som partner i kommunale OPI-projekter.

Læs mere om Ascendi’s rådgivnings- og konsulentydelser, der giver resultater på www.ascendi.dk

Effektiv styring og administration

Optimal ressourceanvendelse og kompetenceudvikling

”Forståelse for mennesker og systemer”

Rådgiver for den offentlige sektor

Ascendi A/S • Lyngbyvej 28, 2. mf. • 2100 København Ø www.ascendi.dk • info@ascendi.dk • tlf 7026 3680 • cvr 30561791

Erhvervsindretning ... med at-bo REOLEN

at-bo REFERENCER // Carlsberg Forskningscenter // Frederiksberg Kommune Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur // Zentropa Productions at-bo REOLEN er en Dansk møbelklassiker i enkelt, stilrent og tidløst design af høj håndværksmæssig kvalitet. at-bo REOLEN har tradition for at skabe individuelle løsninger til mange typer virksomheder og er produceret på eget møbelsnedkeri i Danmark.

De fingertappede massive reoler fås i 11 ædle træsor ter, og at-bo REOLEN leveres også i x-finér samt i et væld af farver.

at-bo producerer selv på eget møbelsnedkeri på Sjælland.

Alle reoler kan monteres med låger, skuffer, hylder, hjul eller ben – alt efter behov.

Kompromisløs kvalitet gennem 45 år.

Kontakt erhvervskonsulenterne hos atbo for et uforpligtende møde om ny indretning til din virksomhed.

Massive reoler, fingertappede i 11 træsorter.

Laves også i x-finér og i et væld af farver.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur

VANLØSE · Slotsherrrensvej 103 · Tlf. 3315 6601 www.at-bo.dk · HERNING · Industrivej Syd 13 B · Tlf. 9720 9040

Dansk Håndværk Siden 1967

Kom godt i mål med OPS In t

r

kt odu

ion

ud udb r fø

• At handle med det offentlige • Udbudsregler

• Målsætninger • Sådan finder du udbud • Udarbejdelse af dokumentation • Kontrol af udbudsmaterialet

Der er mindst seks forskellige OPS-udgaver, et væld af regler og direktiver, men alligevel er der generelle retningslinjer, som trin for trin viser, hvordan du kan blive del af et OPS

tekst Keld Broksø

D

et offentlige køber hvert år ind for svimlende 290 mia. kr. til alt fra IT-udstyr til ældrepleje. Det er svært, men ikke umuligt at blive privat leverandør i et offentlig-privat samarbejde (OPS). Ofte skal man ind i rutinen, så man kender sagsgang og faldgruber. Men vigtigst af alt skal man gøre sig klart, at OPS kan betale sig. De offentlige myndigheder har penge selv i sparetider, de går ikke konkurs, de betaler deres regninger. Så læs bare videre: Fælles for de godt seks forskellige udgaver af OPS er, at der ofte går et udbud af opgaven forud for samarbejdet.

Den offentlige part inviterer private virksomheder til at give tilbud, og når man giver tilbud, skal virksomhederne normalt gennem tre faser: Det gælder indledende overvejelser om at byde. Herefter afgivelse af tilbud samt overtagelse af opgaven og opfølgning.

Offentlige kunder mere besværlige Langt de fleste udbud er EU-udbud over tærskelværdierne. De forskellige tærskelværdier kan ses på www.udbudsportalen.dk eller i vejledningen ”Fakta om tærskelværdier og kontraktberegninger”.

12

Dermed er heller ikke alle offentlige opgaver i EU-udbud, og de mindre udbud er knap så restriktive.

Offentlige kunder adskiller sig fra andre kunder ved, at de er underlagt flere regler.

De er tit forpligtede til udbud og kan ikke som en privat virksomhed bare indgå en kontrakt med en anden vilkårlig virksomhed, som de bedst kan lide eller har gode erfaringer med. Det gør offentlige kunder lidt mere besværlige, men omvendt skal det offentlige modsat en privat kunde stå til regnskab for skatteydernes penge.

Kommer man først i gang, kan kendskab til det offentlige sagtens komme en privat virksomhed til gode. Det betaler sig at lære at forstå en offentlig virksomhed, og hvordan den fungerer. Hvis man én gang har haft en kommune som kunde, har man lettere ved at sætte sig ind i den næste kommunes behov og ønsker. På den måde åbner der sig et nyt marked. Det kræver en god strategi for det marked, som er forankret i direktionen, så satsningen er godkendt.

Udbudsprocessen kort fortalt Når en offentlig myndighed eller virksomhed vil købe ind, skal den offentliggøre det for at sikre gennemsigtighed: Private virk-

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin / Offentlig-Privat

somheder får at vide, at en kontrakt er under opsejling på www.udbud.dk Hertil udarbejder den offentlige myndighed et udbudsmateriale. Det informerer om opgaven, stiller krav til opgavens udførelse, kriterier for udvælgelsen og tildeling samt udkast til kontrakten. Det er en god idé at læse det grundigt igennem. Det er også ud fra udbudsmaterialet, man kan vurdere, om ens virksomhed måske er for lille til at løse opgaven.

I givet fald kan man overveje konsortier.

Det vil sige, at man slutter sig sammen med en eller flere andre virksomheder om at løse en offentlig opgave, som ellers er for stor.

Sammenslutninger kan give mulighed for at vinde udbud, som normalt kun tilfalder de helt store virksomheder.

Hvordan resten af processen er, afhænger af udbudsformen. Lidt forenklet er der to udbudsformer: - En, hvor det offentlige vælger en række virksomheder til at byde på opgaven (gennem prækvalifikation).

- En, hvor muligheden for at byde er åben for alle virksomheder.

Hvis det offentlige vælger at prækvalificere, bruges udbudsformen begrænset udbud.

Hvis det offentlige derimod vælger offentligt

Ti klassiske fejl ved tilbud i et OPS Flere private virksomheder har begået nedenstående ti fejl ved tilbud i et offentligprivat samarbejde. Det behøver du ikke. Lad derfor være med at: 1. Starte lige før deadline.

2. Sætte dig for dårligt ind i opgaven.

3. Vise dårlig koordinering og styring af tilbudsfasen.

4. Sætte uerfarne folk på tilbuds­ opgaven.

5. Tage let på formelle krav.

6. Genbruge tilbud fra sidste udbud.

7. Skrive fristil om, hvor fantastiske produkterne er.

8. Spørge til fakta uden at tjekke udbudsmaterialet først.

9. Udelade korrekturlæsning.

10. Glemme at tjekke spørgsmål/ svar-liste.

Kilde: www.udbudsportalen.dk Læs mere om, hvordan du laver tilbud på: tilbud.udbudsportalen.dk

bud d u er und

ud b d u er t f e • Planlægning • A nmodning om prækvalifikation • Tilbudsskrivning • Forbehold og alternative tilbud • Afsendelse af tilbuddet

udbud, dvs. en åben procedure, er prækvalifikationen sprunget over. Tilbudsfasen indeholder også kommunikation mellem den offentlige myndighed og de private tilbudsgivere, som kan stille spørgsmål til udbudsmaterialet. Som regel bliver spørgsmålene besvaret skriftligt og anonymiseret af hensyn til ligebehandling og gennemsigtighed.

Er man både heldig og dygtig og får ordren, er den ikke hemmelig. Valget af leverandør skal offentliggøres via en udbudsbekendtgørelse i EU’s elektroniske database TED (ted.europa.eu).

Men så er den også hjemme!

Få hjælp til bud på offentlige opgaver – læs mere her: Der er hjælp til at komme ind på OPS-markedet og byde på offentlige ophaver på bl.a. www.udbudsportalen.dk eller ens brancheorganisations hjemmeside.

For nylig kom også en ny portal til tilbudsgivere – http://tilbud.udbudsportalen.dk/ – som udbudsportalen.dk har lanceret: Gennem tre faser føres man sikkert igennem udbudsprocessen – fra de indledende overvejelser om hvorvidt, der skal bydes, fif til tilbudsskrivning og til overtagelse af opgaven og opfølgning.

• Evaluering af tilbuddet • Klageadgang • Indgåelse af kontrakt • Overtagelse af opgaven • Opfølgning

Seks forskellige samarbejdsformer En privat leverandør skal være opmærksom på, at OPS kan have mindst seks forskellige udgaver som rammebetingelser: • K lassisk udbud: Klart beskrevne ydelser til faste priser.

• Samlet udbud: Integrerer etablering og drift af byggeri i en totaløkonomi.

• Servicepartnerskab og partnering: Et samarbejde mellem en kommune og en privat driftsentreprenør. Leverandøren inddrages i et forpligtigende samarbejde om at levere, effektivisere og udvikle opgaver.

• O ffentlig-privat partnerskab (OPP): Adskiller sig fra samlet udbud ved at lade den private part stå for finansieringen af projektet og være ejer af aktivet. Der er også risikodeling mellem kommunen og OPP-selskabet.

• O ffentlig-privat aktieselskab: Kommunen går sammen med private virksomheder om et selskab, der kan sælge kommunal knowhow – og få løst kommunale serviceopgaver. Flere kommuner har prøvet samarbejdsformen på opgaver fra linnedservice over madproduktion til løn- og pensionsadministration.

• O ffentlig-privat innovation (OPI): Et samarbejde mellem offentlige og private for at udvikle offentlige løsninger. Kommunen får ny teknologi og viden, mens virksomheden får information om brugernes behov, som kan bruges i udvikling af nye ydelser.

Offentlig-Privat / Dansk erhvervs specialmagasin • Maj 2013

13

Halvdelen af Ateas IT-folk arbejder med det offentlige Atea har specialteam, som tager sig af offentlige kunder, og halvdelen af forretningen er nu placeret hos det offentlige.

Uden offentlige indkøbsaftaler får man det svært, konstaterer regionsdirektør Kenneth Svensson

tekst Keld Broksø

I

T-firmaet Atea med 1500 medarbejdere i Danmark har stor fokus på det offentlig-private samarbejde (OPS), for halvdelen af omsætningen kommer nu fra offentlige kunder. Men mange regler kan være hårde nødder at knække, og det tager specialiserede team sig af. Især de seneste 10-15 år er det offentlige blevet en større del af Ateas portefølje i Danmark, hvor firmaet er en del af en norsk koncern med samlet 6500 ansatte.

Eksemplerne er talrige på Ateas offentlige samarbejde i Danmark. Man kan nævne: - Samarbejdet med Gentofte biblioteker om storformatprintere, så borgerne kan orienteres om tilbud på bl.a. plakater og bannere.

vice A/S – er en stor spiller, som Atea har rammeaftaler med. Der er andre muligheder, men Atea tror meget på SKI fremover. ”Vi kommer til at handle mere gennem SKI, for SKI-aftalerne er blevet mere attraktive for offentlige kunder. Førhen kunne nogle ryste på hovedet af SKI. En række aftaler var så dårlige, at det bedre kunne betale sig for eksempelvis nogle kommuner at handle direkte med leverandørerne. Men det er ændret. Flere offentlige kunder er kommet med på SKI-aftalerne, så SKI kan Store forventninger lægge et større pres på producenterne og os Atea har også store forventninger til stigensom leverandører. I dag kan Atea ikke klare de forretninger med det offentlige. sig uden at være en del ”Det er bl.a. fordi, det af SKI-aftalerne. Men offentlige begynder at ”Flere offentlige kunder er vi byder også på EU-udtænke mere i service,” kommet med på SKI-aftalerne, bud via de kommunale forklarer regionsdiså SKI kan lægge et større pres indkøbsfællesskaber. rektør Kenneth SvensNogle SKI-aftaler binson, som har ansvar for på producenterne og os som der enkelte kunder lidt Ateas salg i Vestdanleverandører" for meget. Hvis det blimark.

Kenneth Svensson ver for tvangspræget, så ”Det vil sige, det ofregionsdirektør i Atea laver de enten egne udfentlige får IT-service, bud eller går via andre hvor man før tænkte kommunale indkøbsfællesskaber,” konstatraditionelt i at købe udstyr og derpå tage terer Kenneth Svensson. ansvaret for det selv. Det offentlige bevæger sig mod den erkendelse, at IT ikke er dets Gode råd kernekompetence. Jeg venter ikke, at det Ateas store satsning på det offentlige er givoffentlige Danmark nu fyrer sine IT-afdetigt. Årsregnskabet for 2012 viste, at Atea linger, men jeg tror, at de sættes til andre vokser mere end IT-markedet generelt. Særting fremover, siger han. ligt har Ateas service til mobile medarbejdeFor Atea har det store fokus på re vist sig gunstig, og Ateas omsætning for det offentlige krævet specialteam 2012 endte på 5,7 mia. kr. Med det resultat til alle de regler, som er forbundet har Atea naturligvis gode råd om OPS. med et OPS. ”Det offentlige marked er så stort, at man ”Reglerne er virkelig begyndt ikke bør tøve, hvis man har porteføljen til at betyde noget i det offentlige at handle med det offentlige. I IT-branchen marked. Førhen kunne eksemer det nu sådan, at hvis man ikke er med pelvis en accountmanager varepå offentlige indkøbsaftaler, så får man det tage både offentlige og private svært. Men det kræver specialistviden og jukunder. Det går ikke mere for ridisk bistand. Man kan ikke bare ringe ned os,” siger regionsdirektøren. til en IT-chef og så slå en handel af. Man skal sætte sig godt ind i reglerne,” fastslår KenSKI mere på banen neth Svensson.

SKI – Statens og Kommunernes Indkøbs Ser- Samarbejdet med Frederikssund Gymnasium om netværksbaseret videoovervågning efter store problemer med hærværk. Atea bidrog med en softwareplatform, så systemet kan udvides i takt med nye behov.

- Samarbejdet med Region Nordjylland om sundhedsdataløsninger – bl.a. to nye, såkaldt spejlede datacentre, så når fru Hansen har brækket armen, bliver hendes røntgenbillede automatisk gemt og håndteret via en server.

Ateas regionsdirektør, Kenneth Svensson, konstaterer, at man i dag ikke bare kan ringe til en offentlig IT-chef og så slå en handel af. Man skal sætte sig godt ind i reglerne.

14

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin / Offentlig-Privat

VIL DU MED EN TUR OP I HIERARKIET HER TIL SOMMER? CBS Sommerskole opgraderer dig, dine kompetencer og karrieremuligheder I løbet af de sidste 15 år har CBS Sommer-

kurser inden for Ledelse & Organisation,

skole opdateret flere end 3.500 danske

Strategi & Innovation, Økonomi & Finans og

erhvervsfolk til at møde fremtidens udfor-

Salg & Marketing. Se alle kurserne og giv

dringer. I år har vi 28 forskellige, intensive

dig selv et forspring på sommerskole.dk

Råvarebygningen · Porcelænshaven 22 · 2000 Frederiksberg · cbs-executive.dk

VIKARER TIL SUNDHEDSSEKTOREN OG PRIVATE BORGERE  SOS VIKAR er 1. leverandør til SKI rammeaftale 17.17

 SOS VIKAR er en professionel samarbejdspartner  SOS VIKAR har siden 1999 leveret vikarer

til Social- og Sundhedssektoren  SOS VIKAR sikrer høj kvalitet og service til lave priser

www.sosvikar.dk SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdet og er blandt de største udbydere af personale til sundhedssektoren.

Telf. 5577 8208 sos@sosvikar.dk

HOVEDKONTOR/SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND: Torvet 1, 1. sal . 6800 Varde . FYN: Dronningensgade 23 . 5000 Odense

SPA R OP T IL

50%

PÅ ENERG IFORB RUG E T M ED EN

ECOV ENCO2 LØSNING

IPHONE

A N D RO I D

BRUG QR-KODEN OG DOWNLOAD VORES ENERGIBEREGNER - SÅ SER DU FORDELENE MED DE T SA MME Ecove n co2 e r N ove n co s s y s te m fo r e n e r g io ptim e r in g af a ll e re d e ins t a ll e re d e ve ntil atio nsl ø snin ge r. L ø snin ge n p as s e r b å d e til ve ntil atio ns a g g re g ate r og k a n a lm o nte r in g. E r l et at in s t a ll e re og ve l e g n et til re n ove r in g i b å d e s to re og sm å by g nin ge r.

B e re g nin ge r b as e ret p å fl e re å r s e r f a r in g v is e r, at m a n m e d Ecove n co2 k a n sp a re o p til 50 % p å e n e r g ifo r b r u get, og at tilb a ge b et a lin g s tid e n k a n v æ re h e l t n e d til et å r.

M en reg n det sel v ud. Download vore s energibereg ner og få hur tig t overblik over, hvor hur tig t inve steringen er tjent ind.

H A R D U LYS T, K A N D U L Æ S E M E R E PÅ ECOV E N CO2 .CO M

Novenco Building & Industr y

22147-annonce til OPS 199x299.indd 1

|

TLF: 70 12 42 22

|

Info@ecovenco2.com

|

w w w.ecovenco2.com

4/23/13 2:41 PM

Skandinavisk design på SKI rammeaftale 03.13.

Hass/Berg

Hass/Berg

Tlf.

Gl. Køge Landevej 57

Søren Frichs Vej 42F

Mail info@hassberg.dk

2500 Valby

8230 Åbyhøj

Web www.hassberg.dk

+45 77 88 77 88

SKI holder øje med de totale omkostninger

"Intentionen er også at udvide TCO-betragtningen til andre end strømforbrugende varer," siger Signe Lynggaard, adm. direktør i SKI.

En vare koster mere end bare en privat leverandørs pris. Det offentlige skal også holde øje med driften i de totale omkostninger, TCO. Det gør indkøbsgiganten SKI netop i første omgang for IT. Men flere varer følger. 40 kommuner sparede eksempelvis 11 mio. kr. i el alene ved at se på TCO ved computerindkøb

tekst Keld Broksø

D

et offentlige er igennem en gevaldig økonomisk rystetur, og det mærker private leverandører, når de skal sælge de bedste løsninger.

Alene i regeringens Vækstplan DK ligger besparelser ved effektiviseringer for 12 mia. kr. Derfor ses mere og mere, at det ikke er nok, når private fortæller, hvad varen koster.

Det offentlige vil også have den samlede pris – inklusive varens drift. Det kaldes totalomkostningerne kendt som TCO – total cost of ownership.

I SKI, Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S, er administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen meget opmærksom på TCO. Det betyder, at vi får mere af det fremover, fordi SKI er en stor spiller på det offentlige indkøbsmarked. I forhold til

18

TCO får SKI heller ikke modstand fra Dansk Erhverv, som mener, at 40 pct. af offentlige udbud skal være smarte indkøbsløsninger som netop TCO eller lignede.

SKI har EU-udbud på vegne af det offentlige i rammeaftaler, der skal give mængderabatter. SKI er offentligt ejet af staten (55 pct.) og KL – Kommunernes Landsforening (45 pct.), men SKI bruger foreløbig kun TCO inden for computere, skærme, printere og multifunktionsmaskiner.

Mere TCO Vil vi se mere TCO også på andre områder, Signe Lynggaard Madsen? ”Ja, helt klart. Vi skal sikre effektiviseringer. Der er det ikke nok at se på indkøbspriser, hvis der er væsentlige udgifter ved at bruge varen. TCO giver mening, når der ud over produktets pris også er løbende ud-

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin / Offentlig-Privat

gifter ved at eje eller bruge det eller ved at skaffe sig af med det, når det er udtjent.” ”Helt aktuelt er vi i færd med at udvikle en metode til at evaluere TCO-prisen i et udbud af en aftale for AV-udstyr. Senere i år venter vi, at vi kan gøre det samme i et udbud af servere og storage. Vi er opmærksomme på, hvilke aftaler vi kan inddrage TCO. Vi forventer derfor, at andelen stiger i de kommende år. Intentionen er også at udvide TCO-betragtningen til andre end strømforbrugende varer. Hvorfor f.eks. ikke indregne logistikomkostninger, holdbarhed m.v. i vurderingen af de laveste totalomkostninger?”

11 mio. kr. sparet på el Hvad vurderer SKI, at man kan spare ved at bruge TCO? Fortsætter s. 20 »

www.exhausto.dk

Vi bygger, integrerer, moderniserer og vedligeholder dine it-løsninger

Frisk luft på arbejdspladsen Det er dokumenteret, at det rigtige indeklima medfører færre sygedage og højere effektivitet. Det bidrager dermed positivt til bundlinjen.

Personlig Ventilation giver alle de velkendte fordele ved effektiv bygningsventilation og kombinerer dem med muligheden for individuel regulering. Hver medarbejder får sin helt egen klimazone med frisk, smittefri udeluft og kan tilpasse luftstrøm og oplevet temperatur.

Fleksible som de små, professionelle som de store

Exhausto A/S er en af Danmarks førende producenter af ventilation med gennemtestede produkter af høj kvalitet.

Se mere på www.exhausto.dk

Visma Consulting er en nordisk it-konsulentvirksomhed, der leverer kundespecifikke forretningskritiske it-løsninger til offentlige og private virksomheder

visma.dk/consulting

"Vi skal sikre effektiviseringer. Der er det ikke nok at se på indkøbspriser, hvis der er væsentlige udgifter ved at bruge varen" Signe Lynggaard adm. direktør i SKI

SKI’s adm. direktør, Signe Lynggaard Madsen, forventer, at langt flere varers totalomkostninger bliver vurderet, når det offentlige køber ind.

”Det varierer fra aftale til aftale. Strømforbruget i tre år kan udgøre helt op til 20 pct. af en computers indkøbspris. Derfor er det ikke altid, at den billigste computer stadig er billigst efter tre års brug. Derfor har vi på den fælleskommunale, forpligtende aftale for computere lagt stor vægt på strømforbruget med en TCO-model i tilbudsevalueringen. Vi fik generelt tilbudt gode computere med et lavt strømforbrug. Men der var forskel. Hvis

Fakta om TCO • TCO betyder “total cost of ownership” – eller blot totalomkostninger.

Det vil sige en samlet pris for at eje et produkt – og ikke bare anskaffelsesprisen.

• Et eksempel: En TCO-pris kan bestå af: Anskaffelsespris + energiforbrug + levetid + vedligehold + øvrige driftsomkostninger, for eksempel uddannelse.

• En lav TCO-pris betyder, at man over varens/tjenesteydelsens samlede levetid slipper billigere, også selvom prisen var højere ved anskaffelsen.

• En høj TCO indikerer, at man over varens/tjenesteydelsens samlede levetid betaler dyrt for varen, også selvom anskaffelsen var billig.

• Målet med TCO-priser er at sikre fokus på kundens langsigtede omkostninger.

Kilde: Dansk Erhverv

20

vi bare sammenligner de indkomne lavenergicomputere, så betyder forskellen, at de 40 kommuner, der har forpligtet sig til at købe for 340 mio. kr. på aftalen, får en strømbesparelse på 32.000 kr., hver gang de køber for 1 million kr. Det svarer til, at de 40 tilsluttede kommuner samlet får en yderligere strømbesparelse for op mod 11 mio. kr. over de næste tre år. Vi har ikke haft mulighed for at sammenligne strømforbruget med de computere, de erstatter, men her vil besparelsen være væsentligt højere.

Hvor lang tid har SKI brugt TCO? Og hvad var årsagen til, at man gik i gang? ”Det første udbud, hvor vi brugte metoderne, var vores frivillige kopi-print-aftale i 2011. Fra flere af vores brugere var der et stort ønske om TCO. Man kan simpelthen ikke se bort fra udgifterne til el, tonerforbrug og service i kopi-print-maskiner. Vi har brugt TCO-evalueringer på alle de nye fælleskommunale, forpligtende aftaler, der vedrører strømforbrugende produkter. Her er det en overkommelig opgave for tilbudsgiverne at indtaste oplysninger om produkternes energiforbrug. Ved at inddrage elforbrug i produkternes levetid sikrer vi samlet set de laveste omkostninger. Man skal huske, at når brugerne for eksempel køber et strømbrugende produkt, så ”køber” de samtidig en elregning for de næste tre-fire år.”

Klima kædes sammen med indkøb Hvad betyder TCO-synsvinklen for miljøet/ energiforbruget? Kan I eksempelvis se, at tendensen for offentlige indkøb ændrer sig? ”Ja, der er kommet stort fokus på kommunernes indsats for klimaet. Tendensen

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin / Offentlig-Privat

går i retning af, at offentligt indkøb og klima i højere grad kædes sammen. Når leverandørerne oplever, at en indkøbsorganisation som SKI anvender TCO, sætter de større fokus på at reducere energiforbruget. Regeringen skriver også i regeringsgrundlaget, at offentlige indkøb kan bidrage til en grøn omstilling. EU har dertil sagt, at offentlige indkøb skal bidrage til at reducere klimabelastningen. Derfor står TCO centralt i det udkast til nyt udbudsdirektiv, der i øjeblikket forhandles i Bruxelles.”

TCO’s succes fordrer formentlig også et samarbejde mellem det offentlige og private leverandører. Hvordan sikrer I det, så I får det bedste resultat? ”Gennem dialog med branchen om, hvordan produktets levetidsomkostninger skal beregnes. Det gør det muligt for SKI at måle og veje leverandørernes tilbud, ligesom branchen bliver opmærksom på, hvad SKI lægger vægt på i tildelingen.”

TCO-beregnere SKI beregner nu TCO inden for de IT-områder, hvor der via den såkaldte Energy Starordning er branchestandarder for måling af energiforbrug og beregning af TCO-pris.

Der er på SKI’s hjemmeside retningslinjer til leverandører for TCO-beregning: Her kan man bl.a. indtaste produktets energiforbrug i watt for energitilstandene tændt/slukket/ standby. Den beregning skal så holdes op mod antal, elpris, levetid og anskaffelsespris. Alt tyder nu på, at TCO-beregnere bliver standard for langt flere varer i det offentligprivate samarbejde.

OPP - LAV rente tiL StOre ViSiOner

KommuneKredits aktuelle rentesats

Penge der kunne have gået til borgerne

2,55 %

3,55 %

4,55 %

5,55 %

28,4 millioner

39,5 millioner

50,6 millioner

61,7 millioner

Renteudgift ved KommuneKRedit finansieRing

Renteudgift ved anden finansieRing

nutidsværdien af renteudgifter ved lån af 100 millioner kroner over 25 år

OPP kan for nogle kommuner være vejen til at realisere store visioner - hvor ambitiøse løsninger af høj kvalitet går hånd-i-hånd med lave driftsomkostninger. KommuneKredit er kommunernes eget finansieringsinstitut. Vælger din kommune at finansiere et OPP-projekt gennem KommuneKredit, sikres den billigste finansiering. Det er årsagen til, at kommuner som Gribskov og Frederikshavn har

finansieret deres OPP projekter gennem KommuneKredit.

Optager din kommune eksempelvis et lån på 100 millioner kroner koster finansiering gennem KommuneKredit lige nu cirka 2,55 procent i rente. Anden finansiering vil normalt være betydeligt dyrere. For hvert procentpoint renten stiger bliver OPP projektet ca. 11 millioner kroner dyrere, og dermed bliver der færre penge til borgerne i din kommune.

Skriv til os på kk@kommunekredit.dk eller læs mere om OPP og finansiering på www.kommunekredit.dk

KommuneKredit • Kultorvet 16 • 1175 København V • 3311 1512 • kk@kommunekredit.dk • www.kommunekredit.dk

Udbudsmaterialet Beskriver ydelse, omfang og delelementer i evalueringen.

Foranalysen

Dialog kan bremse klager

Afklarer, hvad markedet kan tilbyde, innovation samt miljø­f orhold, via møder med leverandører.

Innovation For hvert udbud opnås ny læring, så processen kan forbedres.

Dialogbaserede udbud er på vej frem.

Region Syddanmark har endda fået en pris for dialog med leverandørerne. Også Fællesindkøb Fyn holder fast i dialogen.

Derfor har de undgået de klager, som ellers tårner sig op i Klage­nævnet for Udbud

tekst Keld Broksø

K

lagenævnet for Udbud kan levere en god lakmusprøve på, hvor tit det går galt med udbud i et offentlig-privat samarbejde, OPS. Niveauet har stabiliseret sig på 161 klager i 2012, men antallet af klager fra virksomheder til Klagenævnet for Udbud blev til gengæld femdoblet fra 2006 til 2011. Nu vil også regeringen finde svaret på, hvordan man undgår klager og får OPS-processen til at glide smidigt.

Svaret findes måske også de steder i landet, hvor klager næsten ikke eksisterer, fordi der er dialog med de private tilbudsgivere før, under og efter et udbud. Dialogen skaber desuden merværdi i form af bl.a. færre spørgsmål i tilbudsfasen, kvalitet i kontrakterne og innovative løsninger samt mere gennemsigtighed og udvikling af udbudsprocessen, mener eksempelvis Region Syddanmark.

Foreningen af offentlige indkøbere (IKA) uddelte i år for første gang Dialogprisen til netop Region Syddanmark. Deres indkøbsafdeling vandt med begrundelsen, at ”Region Syddanmark har ændret adfærd og viser vej

22

mod bedre og konstruktiv dialog ved udbud.

De har dialog med leverandørerne før udbud med henblik på at lave et så godt udbud som muligt, og man kan også få en god dialog, uafhængigt af, om man er vinder eller taber.”

Med andre ord: Et tabt udbud kan en leverandør også få en forklaring på.

Statistikken er også pæn: Der var kun én klagesag i Region Syddanmark i 2010 samt to klager i både 2011 og 2012. Men i de samlet fem klagesager gennem tre år er ingen taget til følge. En sag trak klageren endda selv tilbage, så alle klager er altså vundet af regionen.

Det er næsten sød musik for regeringen, som i december 2012 proklamerede, at den vil ændre klagereglerne, så klagesystemet bliver smidigt og effektivt. Baggrunden er, at klagesager i udbud koster penge og giver forsinkelser. Derfor skal blandt andet klagefristerne hos Klagenævnet for Udbud være kortere, og klagenævnet skal nemmere kunne afvise klager.

Det handler om tillid Region Syddanmarks indkøbschef, Annette Bjørn, mener også, at dialog virker, når man skal undgå klager.

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin / Offentlig-Privat

”Vi gør bl.a. meget ud af en tilfredshedsundersøgelse blandt dem, som har budt på kontrakterne. Var materialet i orden? Var vi professionelle nok? Er der gode ideer? Det bruger vi som input i vores udbudsprocesser bagefter,” fortæller hun.

Hun sporer også en mentalitetsændring blandt leverandørerne, når de ser, at det kører efter bogen. ”De får tiltro til det, som vi gør, og oplever os som professionelle. Alle ved, at kun én vinder en kontrakt. Men hvis samarbejdet begynder med mistillid, så bliver det svært. Dialog og åbenhed handler derfor om at opbygge tillid – også selv om man ikke vinder ordren. Tilbudsgiverne har krav på et ordentligt afslag, når de har brugt tid på et tilbud. Så kan de også afgive et bedre tilbud næste gang. Det er i begge parters interesse,” siger Annette Bjørn.

Indkøbsafdelingen har brugt dialog i udbud siden 2009 omkring alt fra skulder- og rygimplantater til sæber, pc’er og sygehusvaskeriydelser. Annette Bjørns afdeling tegner købskontrakter for ca. 3,6 mia. kr. årligt på sundheds-, social- og psykiatriområdet.'

Fællesindkøb Fyn har også minimeret klager over udbud. Der kom kun én i 2011,

Spørgsmål/svar Tilbudsgivere opfordres til spørgsmål. Hurtige besvarelser formuleres.

Høring

Informations­møde

Dele af udbudsmaterialet offentliggøres. Tilbudsgivere kommer med input skriftligt eller på dialogmøder.

Tilbudsgivere får at vide, hvordan tilbud skal afgives, og advares mod fejlmuligheder.

Tilfredsheds­undersøgelse Efter udbuddet får leverandørerne spørge­skema om, hvordan de oplevede processen. Det giver input til, hvordan processen kan forbedres.

Tildelingsbreve Brugergruppens vurdering, ord for ord, af de kvalitative kriterier.

Stabile klager over OPS De seneste år har antallet af klager over udbud og afgørelser i det offentlige stabiliseret sig hos Klagenævnet for Udbud. Derimod blev antallet af klager fra virksomheder til Klagenævnet for Udbud femdoblet fra 2006 til 2011.

2010

2011

2012

Indkomne sager

182

178

161

Afgjorte sager

81

104

75

Kilder: KL samt Klagenævnet for Udbud. (Klagenævnet tager forbehold for fejl i statistikken.)

og klagen blev afgjort i 2012, hvor Fællesindkøb Fyn tabte.

Har taget ved lære ”Det var vi ærgerlige over, men har selvfølgelig taget ved lære,” siger Fællesindkøb Fyns indkøbschef, Jeanet Vandling.

Fællesindkøb Fyn er et indkøbssamarbejde mellem Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns og Nyborg Kommuner. Her har indkøbschef Jeanet Vandling også en klar politik om dialog for de indkøb, der samlet for kommunerne er på den anden side af 1 mia. kr. ”Det er vigtig at have dialogen med markedet og tilbudsgivere, før, under og efter et udbud. Meget kan gå tabt, når vi først begynder at skrive,” mener hun.

Udbredt klagekultur Man har skabt en klagekultur i Danmark, mener Jeanet Vandling. ”Klagesager er kommet for at blive. Der er opstået en kultur omkring klager og indsigelser. Vi hører stadig om tilbudsgivere, der vil klage, hvis et udbud tabes. At man søger aktindsigt frem for at gå i dialog, er en uhel-

dig udvikling. Klagenævnet for Udbud har sin berettigelse, og laver man fejl er det o.k., at man får en sag, men det er også blevet omstændeligt,” mener Jeanet Vandling.

Den erkendelse er EU også ved at komme til: EU er undervejs med et nyt udbudsdirektiv om mere fleksible udbudsformer. Her får dialogen formentlig også en fremtrædende plads.

Klarere klageregler ønskes Rikke Thorlund Haahr, chef for Udbudsportalen.dk, genkender det omstændelige i klagesystemet og ønsker også klarere regler.

Udbudsportalen.dk er et offentligt produkt, der vejleder om udbud af offentlige serviceopgaver. ”Hvis vi skal have færre klager, kræver det mere klare regler. Der er måske også noget i den offentlige kultur, hvor man bliver så forsigtig, at udbuddene bliver for præcise, så der ikke er meget plads til at tænke anderledes. Sådan udnytter man ikke leverandørernes kompetencer,” mener Rikke Thorlund Haahr.

Hun håber på færre klager i Klagenævnet for Udbud fremover.

”Men det er ikke antallet af klager, som er det største problem. Det frustrerende er, at for mange klager ikke hjælper til at skabe klarhed. Et klagesystem skal sætte grænsen for, hvad man må og ikke må. I dag slingrer grænserne. Man skaber enorm usikkerhed, så man virkelig går med livrem og seler,” siger Rikke Thorlund Haahr.

Dialoghjulet I Region Syddanmark er dialog nu så fast en del af udbudsprocessen, at den er beskrevet via en model som kaldes et ”dialog-udbudshjul”. ”Udbudshjulet illustrerer, hvordan dialog indgår i udbudsprocessen, og hvordan læring fra et udbud viderebringes til det næste. Det er ikke kvantefysik. Men ved hele tiden at have dialog i vores tanker har vi ved mange små tiltag opnået en helt ny åbenhed,” påpegede indkøbsområdeansvarlig Ditte Nicolajsen, da regionen modtog IKA´s dialogpris. Hun oplever også, at åbenheden fremmer det gode købmandskab: ”Det giver bedre samarbejde og færre klagesager. Resultatet er bedre konkurrence, udbudsmateriale og kontrakter med kvalitet og innovative løsninger.”

Offentlig-Privat / Dansk erhvervs specialmagasin • Maj 2013

23

Falck breder danske velfærdsløsninger ud i verden … men inspirationen får vi fra samarbejder med danske regioner og kommuner.

Vi kan tilbyde din kommune at indgå i en lang række af samarbejder med Falck. Vi har de tværfaglige kompetencer og ressourcer til at gennemføre selv de mest komplekse samarbejdsprojekter.

hjælpemiddeldepotet, får I en partner, der har konstant fokus på omkostningsminimering, procesoptimering og højt serviceniveau.

Udviklingspartner Eksempler på nuværende partnerskabslignende samarbejder:

Kommuneabonnementet Falck hjælper din kommune med at komme videre – døgnet rundt. Uanset om det drejer sig om autohjælp, bygningsassistance, fjernelse af væltede træer, telefon­ pasning eller forbindsstoffer.

Vi tilbyder allerede i dag en bred pallette af service­ ydelser til offentlige kunder, men vi er åbne overfor at kombinere dem på nye måder eller at bevæge os ind på helt nyt område – i tæt samarbejde med den offentlige samarbejdspartner.

Interesseret? Send en mail til tilbud@falck.dk, så kontakter vi dig for en uforpligtende samtale

Hjælpemidler Falck hjælper din kommune med at hjælpe borgerne – også i fremtiden. Ved at lade os overtage driften af

29/04/13 09.48

Din grafiske kommunikationspartner...

• Effektive løsninger til digitale og trykte medier • Kompetent rådgivning • Komplet grafisk produktion i høj kvalitet Tryksag

Landsdækkende kæde af grafiske kommunikationsvirksomheder

• Godkendt leverandør på Statens indkøbsaftale

Kontakt: Tel. +45 70 260 160 · info@prinfo.dk · www.prinfo.dk

• Miljøbevidst grafisk produktion FSC, PEFC, Svanemærket, ISO 14001, EMAS

Creation

Online

Offline

FSC®-certifikatet (FSC: FSC-C016433 Forest Stewardship Council®)

Annonce til Kommuner_199x146,5.indd 1

Hersted Industripark

Albertslund tager et kvantespring og skaber teknologisk klynge i Hersted Industripark.

Det handler om at lægge by til udviklingen af ny grøn teknologi.

Albertslund Kommune har ambitioner om at omdanne dele af Hersted Industripark til et udendørs showroom på imponerende 160 ha.

Her kan virksomheder, der får nye lyse ideer, afprøve dem i fuld skala.

Levende laboratorium En arkitektkonkurrence har skubbet gang i industriparkens udvikling til et levende laboratorium for afprøvning af grøn teknologi.

De eksisterende virksomheder vil snart kunne se de vante omgivelser i nyt lys, når DOLL - Danish Outdoor Lighting Lab – indleder forsøg med ny energieffektiv udendørsbelysning. DOLL er et Green Lab - et resultat af et samarbejde mellem Albertslund Kommune og DTU. Forskningen inden for fotonik høster i øjeblikket international opmærksomhed med banebrydende resultater, der sender elektroner og kobberkabler på pension og

lader fotonerne overtage arbejdet med at flytte data og lys i fibernetværk. Fordelene er klare: Dramatiske strømbesparelser, miljøforbedringer og intelligent styring af byrummets funktioner, der kan gøre Albertslund til fyrtårn for morgendagens Smart City, hvor lyset automatisk tilpasser sig borgernes behov – og ikke omvendt. Det handler om at skabe det perfekte lys i byrummet, på hospitalsstuen, i skolen eller derhjemme med LED-teknologi.

Kommunal udfordring De nye muligheder påvirker den samfundsøkonomiske udvikling. Derfor skal DOLL optræde som sparringspartner for bl.a. landets kommuner og regioner. ”Kommunerne står foran en nødvendig renovering af udendørsbelysning, trafikregulering og andre elektroniske systemer, der vil kræve milli-

ardstore investeringer over de næste år. Vi kan teste konkrete løsninger i fuld skala. Det gør det nemmere at træffe de rette valg og stille de rigtige krav til leverandøren,” siger direktør Flemming Madsen, DOLL. Når DOLL åbner i Hersted Industripark er det ikke tilfældigt men led i kommunens samlede grønne erhvervsstrategi. Borgmester Steen Christiansen siger: ”Vi vil gerne være et fyrtårn for grøn erhvervsudvikling og skabe job i nærområdet. ”Green Lab” forankrer den grønne innovation i et teknologisk kvantespring, der skaber vækst og gør det nemmere at opnå vores klimamål. Vi stiller Albertslund til rådighed som et kommunalt laboratorium og inviterer iværksættere og etablerede virksomheder til at eksperimentere i Hersted Industripark – og byrummet i øvrigt”.

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk Operatør på DOLL www.gate21.dk

Sundhedsturisme kan udvides med OPS Dansk Erhverv foreslår udvidet offentlig-privat samarbejde om sundhedsturister, herunder: • Aftaler mellem Danmark og udvalgte lande, herunder Gulf Cooperation Council.

• Aftaler om screening for multi­r esistente bakterier.

• Analyser af eksportpotentialet.

• Fremme af udenlandske delega­t ioner til Danmark.

• Erhvervsdelegationer til udvalgte lande.

Milliardpotentiale i sundhedsturisme

”Vi skaber arbejdspladser og tjener valuta på sundhedsturister. Derfor skal vi åbne op for langt mere offentlig-privat samarbejde om det,” siger Nis Alstrup.

Aleris-Hamlet kan tage ti gange så mange udenlandske patienter. Men mens Tyskland, Sverige og USA får masser af udenlandske ”sundhedsturister” til privatbehandlinger, så giver den offentlige, danske indsats for den vækst på lavblus tab af valuta og arbejdspladser tekst Keld Broksø | foto thomas tolstrup

N

år et svensk par behandles for barnløshed på privathospitalet Ciconia eller en spanier opereres for skæv hofteskål på privathospitalet Aleris-Hamlet i Aarhus, er de patienter med i en ny, eksplosivt stigende tendens for såkaldte sundhedsturister. Men Danmark snyder sig selv for en milliardeksport, når samarbejdet med det offentlige er på lavblus. ”Vi har på Aleris-Hamlet omkring 1500 udenlandske patienter om året, men vi kunne tidoble til 15.000,” siger direktøren for hospitalet, Nis Alstrup. ”Vi skaber arbejdspladser og tjener valuta på sundhedsturister. Derfor skal vi åbne op for langt mere offentlig-privat samarbejde om det,” påpeger Nis Alstrup.

Han møder en berøringsangst politisk og i sundhedssystemet, hvor danske patienter naturligt nok er i fokus. Men sundhedsturister er patienter, som kan og vil betale ved kasse ét for danske behandlinger. ”Det her går ikke ud over danske patienter. Det er et forretningsområde for både det private og offentlige,” siger Nis Alstrup.

Nis Alstrup ser nemlig enkelte situationer, eksempelvis i nogle akutfunktioner, hvor der er behov for assistance fra offentlige hospitaler. ”Dækningen af det offentliges eventuelle udgifter ved for eksempel akut assistance dækkes ikke af Patientforsikringen, men af patienten eller dennes forsikringsselskab, gennem aftaler med os. Patientforsikringen

26

dækker eventuelle skader også på sundhedsturister, og dette betales af os.”

Aleris-Hamlet er størst blandt danske privathospitaler. I resten af brancheforeningen er offentlig-privat samarbejde om sundhedsturister også en mærkesag. ”Vi er ikke ude efter offentlig støtte til privathospitaler. Men vi vil have potentialet for sundhedsturisme på dagsordenen – eksempelvis når handelsministeren er på delegationsrejser, hvor det er oplagt også at promovere den form for eksport. Danmark kan tjene rigtigt mange penge på det vækstområde,” siger Naomi Pagh Abudi, sekretariatschef for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Eksplosiv eksport Det samlede, eksplosive eksportpotentiale er ikke opgjort i Danmark, men andre landes erfaringer viser, at markedet tælles i milliarder. Patienterne kommer langvejs fra. Ifølge Nis Astrup er russiske, mellemøstlige og asiatiske patienter oplagte. AlerisHamlet forbereder sig selv på sundhedsturister fra Kina. Et dansk firma har formidlet kontakter, og der har været positive delegationsbesøg. ”Vi forventer her i 2013 at modtage patienter fra Kina. Det gælder bl.a. inden for gynækologi, plastikkirurgi og ortopædi,” fortæller Nis Alstrup.

Nabolandet Tyskland er længere fremme, fremgår det af et notat fra Dansk Erhverv.

Tysklands marked for sundhedseksport er sat til 850 mio. euro . I USA er det omkring 5 mia. dollar.

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin / Offentlig-Privat

Også tænketanken Cepos har med konsulenthuset Copenhagen Economics regnet på væksten i rapporten ”Privathospitaler, sundhedsturisme og vækstpotentialer.”

Rapporten nævner Sverige og Singapore som forbilleder: I Sverige har privathospitalerne en markedsandel på ca. 12 procent. Singapore har brugt milliarder af dollar på at øge sin kapacitet koblet med marketinginitiativer.

Singapores sundhedsturisme udgør nu ca. 1 procent af BNP, svarende til 13,9 mia. kr. og 13.000 job.

Danske muligheder er der ifølge Dansk Erhverv også i Golfstaterne Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. De er samlet i GCC (Gulf Cooperation Council), som har en fælles, offentlig sundhedssektor. Hvis GCC’s sundhedssektor ikke er specialiseret nok, kan patienterne på GCC’s regning søge behandling i udlandet.

Ifølge Cepos er der ikke betydelige juridiske eller administrative barrierer, som bremser danske privathospitaler i at gribe den internationale efterspørgsel. Et nyt EU-direktiv baner også vej for, at sundhed integreres mere i det indre marked. Offentlig-privat samarbejde kan dertil for alvor få sundhedsturisterne til at komme. ”Det handler også om, at danske sundhedsuddannede får mere at lave – uden at det går ud over danske patienter. Vi har jo bl.a. mange arbejdsløse danske sygeplejersker, der søger til Norge, hvor vi i stedet kunne skabe vækst og job i Danmark,” siger Naomi Pagh Abudi.

Vi hjælper dig til at træffe de rigtige beslutninger! ” Vi leverer troværdige medieanalyser og tilhørende rådgivning. Det gør vi på baggrund af skarpe data, en gennemprøvet værktøjskasse og stærke processer, der bygger på årelang brancheerfaring og forretningsforståelse.”

Lasse Skjoldan Senior Analyst & Consultant, Infomedia A/S

www.infomedia.dk/analyse

Rengøring med en forskel Max Hansen Rengøring har gjort rent i 50 år og fejret 25 års jubilæer med mange af sine kunder.

Vil du lave OPI? OPI-Lab udvikler guidelines, der giver dig værktøjer og inspiration, så du kommer godt fra start og i mål med OPI

- Det handler om at gøre en forskel i det daglige og stå inde for kvaliteten - år efter år. Det gør, at kunderne bliver hos os. Vi har da kunder, der efter en årrække vil prøve andre muligheder. Til vores store glæde vender mange tilbage til os med ordene: ”Vi trænger til at få gjort ordentligt rent”, siger direktør Anne Marie Max Hansen.

A/S Max Hansen tæller en række kunder blandt ministerier, styrelser, kommuner og private virksomheder.

Ring på 70 22 15 12 og aftal et møde

A/S Max Hansen Rengøring Etableret i 1962 300 fastansatte medarbejdere OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder

Læs mere på OPIGUIDE.DK

Gersonsvej 22, 2900 Hellerup DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Vi investerer i din fremtid

www.maxhansen.dk

Dansk opskrift på pleje i Kina Et dansk plejehjem i Shanghai er ved at blive til virkelighed og er dermed et godt eksempel på, hvad der kan komme ud af et offentlig-privat samarbejde

tekst Keld Broksø | Foto Redstar

D

et var Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Kina, som satte et kæmpe projekt i gang ved at spørge Danske Diakonhjem: Hvorfor ikke oprette et dansk plejehjem i Kina?

Nu er det ved at blive virkelighed. Det sker som et offentlig-privat samarbejde om et projekt, der også skaber danske arbejdspladser ved at eksportere kompetencer fra den danske sundheds- og velfærdsmodel. ”Der er dansk eksport af uddannelsessystemer, tekniske løsninger og arkitektur i projektet. Det var et krav, at danske løsninger indgik, så projektet kom op på et niveau, som vi ville være bekendt,” fortæller direktør Emil Tang fra Danske Diakonhjem.

Eksempelvis indgår KPF Arkitekterne fra Danmark i projektet, og uddannelsen af de

dere i Kina, når vi skal være med. Som den kinesiske medarbejdere bliver skabt af en største private organisation i Danmark på dansk uddannelsesinstitution. plejehjemsområdet føler vi samtidig en forDanske Diakonhjem er en nonprofit virkpligtelse til at gå aktivt ind i den danske resomhed og driver i Danmark 60 institutiogerings ønske om eksport også på dette omner – herunder plejehjem, friplejehjem, boråde. Økonomisk går projektet ikke ud over fællesskaber og hospicer. Så hvorfor egentlig Danske Diakonhjems aktiviteter i Danmark. tage til Kina frem for Himmerland eller et Og bliver der overskud, andet, dansk sted? går det tilbage til vide”Det her handler om, "Det er min klare opfattelse, at reudvikling i den kinehvordan vi tænker om der i verden omkring os er et siske organisation,” fornærvær, respekt og orkæmpe potentiale ikke blot på tæller Emil Tang. dentlighed,” forklarer Danske Diakonhjem Emil Tang. ældreområdet, men også på har også fået henven”Når Kina mangler social- og handicap­området" delser fra Rusland, men 3,2 millioner plejeJon Krog lige nu giver Kina orgahjemspladser, føler vi en branchedirektør i Selveje Danmark nisationen fulde hænforpligtigelse til at medder. virke i at rulle et godt Pengene i Kina kommer i projekteringsfaprojekt ud, når vi bliver spurgt. De standarsen fra en lokal investor i Shanghai, Mr. Zhou, der og den tilgang til pleje og omsorg, som ejer af Shanghai Hong Yue Industrial Co., ltd. vi arbejder efter i Danmark, skal føres viNår byggeriet er færdigt og driften går i gang, er det den enkelte kineser, som selv må betale udgiften for opholdet på plejehjemmet.

Kanonfart Går alt som planlagt, kan første spadestik tages til sommer, og ca. 400 plejeboliger ventes færdige ultimo 2014. Den danske sundhedseksport af plejehjem i dette offentlig-private samarbejde er dermed kommet i gang med kanonfart.

Emil Tang, bestyrelsesformand Kirsten Lehmann samt flere medarbejdere i organisationen er rejst flere gange til Kina, og kinesiske delegationer har været på flere besøg i Danmark.

Danske Diakonhjem har også en medarbejder, som i en længere periode har været udstationeret i Kina. ”Projektet understøtter regeringens vækstteams fokus på eksport af velfærdsløsninger” udtaler Jon Krog, branchedirektør i Selveje Danmark og fortsætter ”Det er min klare opfattelse, at der i verden omkring os er et kæmpe potentiale. Et potentiale der omfatter ikke blot ældreområdet, men også social- og handicapområdet. Men det kræver, at regeringen politisk bakker aktivt op om de første initiativer, vi skal have en række gode eksempler – så kommer de andre”.

"De standarder og den tilgang til pleje og omsorg, som vi arbejder efter i Danmark, skal føres videre i Kina, når vi skal være med," siger direktør Emil Tang fra Danske Diakonhjem og formand for brancheforeningen Selveje Danmark.

28

Maj 2013 • Dansk erhvervs specialmagasin / Offentlig-Privat

DEN GLOBALE DEMOGRAFISKE UDVIKLING RUMMER ET STORT POTENTIALE FOR NY EKSPORT OG VÆKST INDEN FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSOMRÅDET.

Welfare Tech er en markedsdreven klynge for velfærdsteknologier i Danmark.

Vi hjælper dig med at udvikle forretning og skabe innovation gennem samarbejde mellem private virksomheder, offentlige parter og stærke uddannelsesmiljøer inden for sundheds- og velfærdsområdet.

Kontakt os og hør, hvordan du udnytter potentialet på det velfærdsteknologiske marked og hvilke fordele vi tilbyder dig som medlem.

SCAN KODEN OG SE MERE OM ...

Odense: Forskerparken 10H DK-5230 Odense M

København: Østergade 1, 2. sal DK-1100 København K

T. +45 3337 9989 info@welfaretech.dk welfaretech.dk

2013 05 30 OPS 2013 OPexpo_1_FINAL.indd 1

DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Vi investerer i din fremtid

04-04-2013 10:28:49

Hvor mange kommunale afdelinger skal du kontakte for at gennemføre et erhvervsprojekt i Randers?

1000 spørgsmål

– et sted at få svar

Randers Kommune har oprettet en erhvervsservice, der er virksomhedernes indgang til hele kommunen.

Al vejledning og hjælp vedrørende alt fra byggesager og affald til arbejdsmarkedsforhold og sagsbehandling, er samlet ét sted. Det sikrer hurtig og effektiv sagsbehandling - og du undgår oplevelsen af et kommunalt forhindringsløb.

Erhvervsservice Randers • Mød os på www.erhvervsservice.randers.dk

Danske erhvervsfolk er kenDt for at træffe moDige beslutninger

Her er en af dem Haiku, GamFratesi

showroom & butik: freDeriksborggaDe 22, 1360 københavn k, tel 3312 4644, freDericia.com nærmeste forhanDler oplyses hos freDericia furniture a/s, trelDevej 183, 7000 freDericia, tel 7592 3344

FF_Annonce_199x299mm_Final.indd 2

05/04/13 15.05

Vi hjælper dig med at digitalisere Danmark

Borger.dk er til for borgere og det offentlige, men skaber også værdi for det private

Digitalisér.dk er Digitaliseringsstyrelsens tekniske dialogplatform

Borger.dk er for borgere, det offentlige og det private. Mit Nykredit linker fx til relevant indhold og selvbetjeningsløsninger på borger.dk for at skabe merværdi for deres kunder. Myndigheder genbruger indhold og services fra borger.dk på deres egne sites og frontløbere som UdbetalingDanmark og ATP har lukket deres webkanaler og er flyttet ind på borger.dk, som har omkring 400.000 besøg om ugen.

Digitalisér.dk samler centrale ressourcer, anbefalinger og vejledninger om it, formidling og it-udvikling. Målet er, at det kan styrke samarbejdet om at digitalisere Danmark mellem offentlige og private parter.

Borger.dk gør brug af fællesoffentlige standarder og komponenter som digital post og NemID, udviklet i et offentligt-privat samarbejde. Det sikrer effektivitet og fælles brugergrænseflader for borgerne i det offentlige og i det private.

Borger.dk og Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med bl.a. virk.dk og KL udviklet 24 krav til brugervenlighed og tilgængelighed som sætter minimumsstandarden for offentlige selvbetjeningsløsninger - naturligvis med hensyn til åbne, fællesoffentlige og internationale standarder, så der er mulighed for innovation.

Digitalisér.dk indeholder debat, tekniske ressourcer og best practice-anbefalinger som hjælp til digitaliseringsprojekter, især i relation til det offentlige.

Som eksempel kan du finde og få hjælp til: • NemHandel, OIOSAML og andre tekniske komponenter på Softwarebørsen • HTML-guiden, som beskriver hvordan du laver løsninger, der visuelt og teknisk integrerer til borger.dk Skynd dig derfor ind og opret en profil i dag, hvis du er involveret i offentlige digitaliseringsprojekter, meld dig ind i relevante grupper, hent ressourcer og deltag i debatten!

Borger.dk og Digitalisér.dk er forankret i Digitaliseringsstyrelsen.

Du kan læse mere om Digitaliseringsstyrelsens andre aktiviteter på http://digst.dk

Læs mere på digitaliser.dk/ops

INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB

TILSKUD TIL LETTERE AT EFTERSPØRGE NYE INNOVATIVE LØSNINGER

Tilskud til bl.a. afklaring af behov, dialog med markedet og udformning af udbud i forbindelse med efterspørgsel af innovative løsninger Offentlige institutioner kan søge om tilskud senest den 26. juni 2013 kl. 12.00

Læs mere på WWW.MARKEDSMODNINGSFONDEN.DK