DI Energi Årsmagasin 2017

MISSION INNOVATION DI ENERGI SPECIALMAGASIN — 2017

?

Sammen om fremtidens energiløsninger

E.ON Danmark A/S • CVR-nr. 25215680 • eon.dk

Den grønne omstilling kommer - enten af lyst eller nød. Det er dog sjovere at sidde i førersædet end på bagsædet, når omstillingen tager fart.

I E.ON har vi taget konsekvensen af det synspunkt og investeret massivt i udviklingen af bæredygtige og innovative energiløsninger; fra at forsyne elbiler med strøm fra egne havvindmøller til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Biogassen anvender vi på kraftvarmeværker og biogastankstationer.

Sammen med vores partnere forsøger vi at lede ved eksemplets magt.

Derfor har vi siden 2007 investeret mere end 10 milliarder euro i udviklingen af vedvarende energi.

Sammen kan vi sikre en bæredygtig fremtid.

FACILITIES FOR OFFSHOR 100+ COMPANIES

6.4 million m2 industrial park & harbour area 400,000 m2 port expansion in progress 4400 m quay with crane coverage International port with up to 11 m depth Large production halls up to 12,500 m2 Large storage areas Dry dock 90 m x 315 m Lifting capacity of up to 1000 t Internal transport of up to 1000 t Special transports of up to 2000 t Mobile harbour cranes 60 & 144 t Workforce facilities for up to 5000 people Car park for 2000 vehicles Canteen, meeting rooms & conference facilities Offices & workshops

1200 t LIFTING

E AND HEAVY INDUSTRIES CAPACITY

2000 t ROLLING CAPACITY

WWW.LPO.DK

LEDER — INDHOLD

Vi skal have flere investeringer i energiindustrien

28

FORSKNING OG UDVIKLING Bjerne Clausen, Haldor Topsøe

F

orskning og innovation er blandt hovedkilderne til vækst og velstand. Som man kan læse her i magasinet, ønsker vi i DI Energi at øge de private og offentlige investeringer i forskning og innovation. Det gør vi, fordi forskning og innovation øger produktiviteten og dermed virksomhedernes konkurrencekraft.

Samtidig kan vi konstatere, at der mangler venture- og vækstkapital i den danske energiindustri. Det undrer mig, for det globale markedspotentiale er så uhyre stort, at det burde være attraktivt set fra et investorperspektiv. Globalt set sker der et skifte mod flere investeringer i VE og energieffektiviseringer bl.a. som følge af den politiske målsætning om grøn omstilling (Klimaaftalen i Paris, red.). Samtidig driver økonomisk vækst en generel øget efterspørgsel på energi. Kombinerer vi de to faktorer med ønsket om høj forsyningssikkerhed, er der behov for energiteknologiudvikling og dermed også stigende investeringer i VE. Det sker bare ikke lige nu i Danmark. Hvis danske investorer med vækst- og venturekapital ikke har opdaget mulighederne med energi, ja, så må vi se at gøre noget ved det.

Vi vil gerne vide hvorfor, og derfor har vi iværksat en analyse af Danmark som teknologisk pionerland. I analysen bliver der bl.a. peget på, at kapitaltung energiteknologi modtager ret få ventureinvesteringer. Det finder vi bekymrende, fordi det netop er med til at skubbe den nødvendige innovation i gang, og det tager lang tid for energiteknologi-hardware at blive kommercialiseret. Vi ønsker en målsætning om, at Danmark er et energiteknologisk pionerland, og det kræver en ekstra indsats. Vi ønsker det, fordi det fremmer Danmark som en konkurrencedygtig, grøn nation.

Netop derfor glæder jeg mig også over dansk deltagelse i det internationale initiativ Mission Innovation. Danmark deltager sammen med en mindre gruppe lande, og det gør vi ikke i kraft af vores størrelse, men fordi vi har noget at tilbyde. Derfor skal vi hele tiden yde en ekstra indsats for at forbedre danske styrkepositioner. Ellers står andre klar til at tage over.

Skal vi forbedre danske styrkepositioner, kræver det flere midler til forskning og innovation. Derfor har vi sat fokus på området her i magasinet. Vi bruger for få penge på teknisk forskning og uddannelse. Lad os nu være mere ambitiøse.

20

44

FORSKNING OG UDVIKLING Thea Larsen, EUDP

ENERGILAGRING Lars Barkler, Lithium Balance

UDGIVER

REDAKTØR

DI Energi

Jesper With

KOMMERCIEL ANSVARLIG

GRAFISK DESIGN

Kristian Lee Dahm Dickow

KONTAKT DI ENERGI

SALG TEKST

Julie Søgaard Regnar Hansen Jesper With

PRODUKTION

First Purple Publishing

Daniel Christensen Jan Skov TRYK

Mark Production FOTO

PROJEKTLEDELSE

Troels Ranis Branchedirektør i DI Energi

100.000 (90.000 dansk, 10.000 engelsk)

First Purple

Sune Thorvildsen sunt@di.dk

Kasper ThejllKarstensen

OPLAG

Lars Just Tine Sletting Jeppe Bøje Nielsen

KONTAKT FIRST PURPLE PUBLISHING

Kasper ThejllKarstensen First Purple Publishing A/S +45 3119 4000 kk@firstpurple.com

GRØN MAGASINPRODUKTION Papiret i dette magasin er Svanemærket. Til omslaget er anvendt en miljøvenlig mat vandlak. Plastfolien, som benyttes ved direkte postforsendelser, er 100% nedbrydelig.

NORDISK MILJØMÆRKNING 341904 TRYKSAG

6

INTERVIEW

Vi har brug for en Mission Innovationplan for Danmark

Det er godt for Danmark og dansk energiteknologi at være en del af Mission Innovation. Endnu har vi dog ingen dansk plan for Mission Innovation, og derfor bør vi formulere den aktivt. Deltagelsen i Mission Innovation betyder, at vi skal investere væsentligt mere, end vi gør nu. Sådan lyder det fra branchedirektør i DI Energi, Troels Ranis TEKST Jesper With — FOTO Lars Just

7

INTERVIEW

E

n dansk Mission Innovation-plan skal være ambitiøs og strække sig over et længere perspektiv end til den næste finanslov, mener Troels Ranis og opfordrer til, at der investeres væsentligt flere offentlige midler i energi, end de 580 millioner kr. som regeringen har forpligtet sig til over for Mission Innovation i forbindelse med indgåelse af klimaaftalen i Paris.

- Vi bør investere mindst 1 mia. kr., altså det dobbelte af, hvad regeringen har lovet.

Vi har store ambitioner på vegne af vores medlemmer i DI Energi, for der er masser af spændende projekter derude, både fra store og små virksomheder. De har brug for kapital for at blive succesrige. Den danske forpligtelse over for Mission Innovation ligger i at prioritere EUDP, der i dag langtfra kan servicere de mange ansøgninger, der kommer ind. Vi skal huske, at for hver offentlig milliard, der investeres i energiteknologi, investeres der to milliarder yderligere fra private investorer. En offentlig milliard er givet rigtig godt ud, for det medfører masser af innovation, eksport og indtægter til Danmark, siger Troels Ranis.

Han peger på, at de nationale handlingsplaner op til klimatopmødet i Paris (COP 21) viser, at verden vil investere massivt i den grønne omstilling, men 80 pct. af den globale energi kommer fra fossile brændsler, og der er brug for mere innovation i den grønne energi. Her skal Danmark være fremme i skoene og levere til fremtidens teknologier.

- Vi kender naturligvis ikke alle svarene for fremtiden, så vi bør satse strategisk med en ambitiøs Mission Innovation-plan, der klargør vores prioriteringer som et lille land med et stort energiteknologisk potentiale, siger Troels Ranis.

Han glæder sig over, at regeringen og energi-, klima- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt med lanceringen af en ny eksportstrategi for energibranchen har sat sig i spidsen for at fremme eksporten af energiteknologiske løsninger og serviceydelser målrettet de kommende år. En aktiv tilgang til at øge eksporten af energiteknologi giver gevinst for Danmark. Derfor skal det initiativ også følges op af en plan for at styrke forskningsog innovationsindsatsen på energiområdet.

Megatrend at investere i rene energiformer I forlængelse af Mission Innovation har en gruppe milliardærer med Microsoftchef Bill Gates i spidsen etableret fonden Breakthrough Energy Ventures (BEV), der støtter investeringer i ren energi. Det inde-

bærer kriterier, der fokuserer på innovative klimavenlige projekter, da grundlæggerne tror på megatrenden, at verden er i gang med en nødvendig energiomstilling.

- Den megatrend vil sætte dagsordenen for den globale økonomi i fremtiden. Det er ikke filantropi – det er big business – på trods af Donald Trumps mulige kursskifte, der højst kan betyde nogle bump på vejen.

Udviklingen kan ikke bremses, når priserne er så lave. Der er så meget dynamik i udviklingen af nye grønne teknologier til konkurrencedygtige priser. Derfor skal vi også gøre os selv klart: Hvordan er det, vi som land satser fremover? siger Troels Ranis.

Spydspidsteknologierne solceller og vind-

der ser potentialet. Derfor skal vi satse mere og langt klogere på at investere i nye teknologier.

- Vi skal udvikle et endnu stærkere innovationsmiljø i Danmark og blive meget bedre til at skalere de gode ideer i danske virksomheder til eksportmarkederne, hvor der er brug for dansk knowhow om nye energiteknologier. Med BEV-fonden er der nogle store spillere, der vælger at gå ind i markedet for nye energiløsninger. Det eksempel bør danske investorer efterfølge, fordi der er penge at tjene, og samtidig understøtter de danske styrkepositioner, siger Troels Ranis.

Der er flere internationale eksempler på dette. Således har Deutsche Bank meddelt,

“Vi skal huske, at for hver offentlig milliard, der investeres i energiteknologi, investeres der to milliarder yderligere fra private investorer”

kraft er faldet drastisk i pris, og det gør, at næsten alle lande kan være med – ikke kun de rigeste. Det er en enestående forandring, der er løbet endnu hurtigere, end Ranis troede muligt.

- Priserne på Kriegers Flak og de kystnære møller har overrasket mig. De er løbet foran verdens forventninger. De regionale solcelleudbud er også imponerende konkurrencedygtige i forhold til konventionel energi, siger han.

Flere private investorer Ingen danske investorer er at finde i Breakthrough Energy Ventures, der primært har deltagelse af amerikanske multimilliardærer. Men måske kan danske investorer lade sig inspirere af dem, funderer Troels Ranis. Han vil gerne have flere danske aktører til at prioritere investeringer i energiteknologi.

Troels Ranis ønsker at blive klogere på, hvad der driver investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet, og hvordan vi bedst muligt kan slå mønt på vores viden og erfaringer om energi. Konkurrencen om at udvikle fremtidens energiteknologier vokser, i takt med at andre lande og virksomhe-

9

at den ikke vil investere i nye kulprojekter som følge af sine forpligtelser over for klimaaftalen i Paris. Ved at underskrive Paris Pledge for Action sammen med 400 private og offentlige virksomheder og organisationer har banken budt klimaaftalen fra klimatopmødet i Paris i 2015 velkommen, lyder det i en udtalelse fra Deutsche Bank.

Troels Ranis ønsker, at Danmark forfølger den dagsorden, at der skal tiltrækkes langt flere private investormidler. Det mener han kan understøttes via øget offentlig-privat samarbejde, og her er EUDPprogrammet afgørende. Helt centralt står også Innovationsfondens muligheder for at prioritere nye projekter inden for energi.

- Masser af virksomheder vil innovere, men de mødes ikke tilstrækkeligt af bevillinger og investeringer. Vi går glip af en masse muligheder, fordi vi kun satser middelmådigt. Vi skal foretage et gearskifte, og det tror jeg på, at vi kan. Hvis vi får lavet en Mission Innovation-plan, bliver det nemmere at tale den private sektor mere målrettet med. Den kan investere mere, og det vil den gøre, hvis den ser, at der foretages offentlige investeringer i innovative projekter. Så se nu at få lavet den plan, opfordrer Troels Ranis. •

INTERVIEW

LARS CHR. LILLEHOLT

Med Mission Innovation styrker vi forskning og udvikling TEKST Jesper With — FOTO Jeppe Bøje Nielsen

Hvordan bliver vi endnu bedre til at implementere de produkter og løsninger, der kommer ud af innovation og udvikling?

Hvordan kan danske energivirksomheder få endnu bedre rammer – set i lyset af, at EUDP er beskåret, men at forskEL-midlerne kommer ind under EUDP fra 2018.

Danmark har en velfungerende værdikæde for forskning og udvikling af energiteknolo-

gi. For eksempel har vi gode data, som viser at Danmark ligger best-in-class på en række vigtige benchmarks hen over værdikæden.

Det gælder high impact-publikationer på forskning, antallet og typen af demonstrationsprojekter inden for f.eks. vindteknologi og smart grid, antallet af patentansøgninger på energiteknologi og så vores eksport, hvor Danmark er europamester.

Vi har derfor et godt udgangspunkt, som

10

bygger på en række styrkepositioner opbygget over de seneste 30-40 år. Vi skal holde fast i vores førerposition, og det gør vi bedst ved at bruge en række værktøjer og analyser, som skal se fremad og identificere de største og mest lovende potentialer. Det gør vi lige nu i f.eks. Energikommissionen, som har energiforskning og teknologiudvikling som et af sine temaer, og det gør vi også i Mission Innovation.

Dansk energiforskning skal boostes

Den globale klimaaftale er trådt i kraft. ”Mission Innovation” er lanceret og EU har vedtaget sit store energiudspil. Der er grø­ de i grøn energi, og DTU hilser denne udvikling velkommen.

DTU brænder nemlig for at levere endnu mere af den forskning, der bidrager til grønne løsninger. Sol og vind kan sagtens dække Danmarks energibehov. Problemet er, at elproduktionen varierer i takt med blæst og solskin. Hvordan sikrer man sig så, at der også er strøm, når det er vindstille og overskyet?

Det problem arbejder ca. 1.000 medarbejdere på DTU med at løse. De driver forskning i bæredygtige energikilder, energi­ systemer samt i konvertering og lagring af energi. De har eksper­ tise i analyser og rådgivning. De uddanner fremtidens ingeniø­ rer, der kan gøre verden endnu grønnere. I Danmark beskæftiger energisektoren allerede 57.000, og i 2015 eksporterede Danmark energiteknologi for 71 milliarder. De tal kan vokse betragteligt med en øget forskningsindsats på energiområdet.

www.dtu.dk

INTERVIEW

Med det seneste regeringsgrundlag har ­regeringen lovet at styrke energiforskningen.

Det skal dels ske gennem Mission Innovation, hvor de offentlige investeringer i energirelateret forskning og udvikling skal fordobles i 2020. ­Og så skal det ske ved at styrke energiforskningen på andre måder i en ny energiaftale til efteråret, som ser på perioden efter 2020. Her vil vi have stærkt fokus på rammevilkårene for virksomhederne, universiteterne og de øvrige aktører, som står i spidsen for teknologiudviklingen

Med det seneste regeringsgrundlag har regeringen lovet at styrke energiforskningen.

Det skal dels netop ske gennem Mission Innovation, hvor de offentlige investeringer i energirelateret forskning og udvikling skal fordobles i 2020 i forhold til en baseline for EUDP’s bevilling for 2015/16. Derudover skal det ske ved at styrke energiforskningen på andre måder i en ny energiaftale til efteråret, som ser på perioden efter 2020. Her vil vi have stærkt fokus på rammevilkårene for virksomhederne, universiteterne og de øvrige aktører, som står i spidsen for teknologiudviklingen.

Hvordan kan Danmark gøres mere attraktiv, så flere udenlandske virksomheder og investorer vil lægge forskning- og udviklingsaktiviteter i Danmark?

Danmark er allerede meget attraktiv, når det gælder tiltrækning af udenlandske virksomheder og investorer til forsknings- og udviklingsaktiviteter. På f.eks. vindområdet har en række udenlandske virksomheder etableret sig i Danmark, fordi vi har de rigtige demonstrations- og testmiljøer, vi har folk med de rigtige kompetencer, og så har vi generelt nogle gode rammevilkår for F&U.

Danmark er desuden en åben og eksportorienteret økonomi med et stort internationalt engagement. Vi er i færd med øge vores internationale engagement, eksempelvis gennem Mission Innovation, hvor vi har mulighed for at eksponere os i internationale konsortier.

I forhold til kompetencer er det vigtigt, at vi kan blive ved med at levere dygtige ingeniører og teknikere inden for energiområdet. Danmark har en række førende virksomheder, rådgivningsfirmaer og tekniske universiteter, som danner rammerne for udviklingen af kompetente medarbejdere.

Derudover er vi utroligt gode til at samarbejde i Danmark, f.eks. mellem virksomheder og universiteter, og det er en styrke, vi skal pleje og udbygge, for vi ved, at det skaber gode resultater.

Hvad er ministerens forventninger til Mission Innovation, og hvordan kan deltagelsen i Mission Innovation gavne danske virksomheder ?

For Danmarks vedkommende betyder Mission Innovation-initiativet, at regeringen vil styrke energiforskningen ved at afsætte i alt 580 mio. kr. frem mod 2020 til hovedsa-

12

geligt EUDP. Den danske deltagelse er som nævnt baseret på en model, hvor midlerne til EUDP fordobles i forhold til gennemsnittet for 2015/16.

Mission Innovation består derudover af midler fra den private sektor til forskning i rene energiteknologier gennem Breakthrough Energy Coalition, som har lanceret en teknologifond på én milliard dollar. Fonden Breakthrough Energy Ventures blev lanceret i december 2016 og ventes at åbne op for finansiering af projekter i løbet af 2017. Det er kun de lande, der deltager i Mission Innovation, som kan søge pengene, og vi forventer, at danske aktører vil have gode muligheder for at modtage midler fra fonden.

En anden del af Mission Innovation handler om syv såkaldte ”challenges”, som er særligt udpegede samfundsrelevante udfordringer inden for energiområdet, hvor de deltagende lande går sammen om at forske og dermed kan geare deres indsats omkring de sværeste problemstillinger. Ideen er, at arbejdet på sigt kan munde ud i nye projekter med dansk deltagelse.

Sidst men ikke mindst arbejder vi i Mission Innovation på at åbne op for finansiering af projekter på tværs af de nationale ordninger. For eksempel kan udenlandske aktører modtage projektmidler under EUDP, så længe projekterne er forankrede i Danmark med en dansk hovedansøger som meddeltager. Denne model ønsker vi at udbrede til de andre lande, således at danske aktører kan opnå samme fordele i andre lande.

Mangler der generelt venturekapital, for at danske virksomheder kan tage næste skridt fra innovation til at være markedsmodne? Ser ministeren Breakthrough Energy Venture (BEV) som en mulig løsning her?

Der har været en række analyser og konferencer i 2016, som har adresseret denne problematik. Og der er noget, der kunne tyde på, at Danmark har mindre venturekapital, end de lande, som vi normalt sammenligner os med. Jeg synes dog ikke, at analyserne har forklaret præcist, hvorfor det forholder sig sådan. Der er tale om et generelt rammevilkår, som ikke kun vedrører energisektoren.

Jeg tror og håber på, at danske aktører vil være godt positionerede til at hjemtage finansiering fra BEV-fonden, der indeholder såkaldt ”tålmodig” venturekapital, der er særligt målrettet energiområdet. •

—

In case you missed the news…

Energy storage below a playground We have just delivered Denmark’s first urban battery storage solution in Nordhavn to support integration of renewables. Connected to the main grid it is capable of supplying electricity to 60 households for 24 hours. The battery storage solution, delivered to Radius Elnet, is part of the EnergyLab Nordhavn project, which is demonstrating how electricity and heating, energyefficient buildings and electric transport can be integrated into an intelligent, flexible and optimized energy system. www.abb.dk

Tell the world you are excellent!

No company survives without quality in its products and services Bureau Veritas Certification is a world-leading certification body offering a wide range of certification services in fields such as Quality, Health & Safety and Environmental management systems, to enable you to reinforce and document your efforts – and gain global recognition.

Bureau Veritas Denmark · www.bureauveritas.dk · Tlf. 7731 1000 Vesterbrogade 149 Willemoesgade 2, 3. sal Oldenborggade 25-31 DK-1620 København V DK-6700 Esbjerg DK-7000 Fredericia

WE DELIVER INNOVATIVE ENERGY SOLUTIONS FOR A CLEANER FUTURE

BWSC is a global contractor and operator of turnkey power plants based on a wide variety of advanced technologies. For more than three decades, we have delivered highly efficient energy solutions to countries all over the world, minimising emissions and optimising fuel efficiency. Visit us at bwsc.com

BOOTH W1-FO2 IN HALL W1 W1号大厅，W1-FO2展位

Owned by Danish Export Association and Danish Wind Industry Association

DWEA annonce sept 2016 W185xH120 v3 outline.indd 1

23-09-2016 13:54:25

ENERGI INVESTERING

Investeringer i ny, dansk energiteknologi falder markant De offentlige og private, risikovillige investeringer i energiteknologi er for nedadgående på trods af stigende investeringsvillighed generelt i Danmark og resten af Europa. Det viser ny rapport udarbejdet af Deloitte for DI Energi, Dansk Energi og IDA TEKST Julie Søgaard

D

en danske førerposition inden for eksport af energiteknologi kan være truet, hvis ikke der investeres mere i forskning og udvikling. Investeringerne i ny, dansk energiteknologi er nu så lav, at det risikerer at få en negativ indflydelse på væksten i sektoren. Det vurderer partner i Deloitte Consulting Mikkel Boe, som har været med til at udarbejde rapporten, der tegner et dystert billede af investeringerne i ny, dansk energiteknologi.

- Investeringer i nye energiteknologier er faldet markant i Danmark – herunder den risikovillige kapital i form af venturekapital. Faldet sker, på trods af at investeringer i VE og energiteknologier stiger generelt i Europa. Det ser derfor ud til, at der er tale om et specifikt dansk problem, siger Mikkel Boe.

Privat venture- og vækst kapital stiger i Danmark, men det gælder ikke for energi.

Venture- og vækstkapital til energi og miljø, DK Øvrig venture og vækst, DK Mio. DKK 2.000

1.500

1.000

-98% 0 2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

16

KIlde: Invest Europe, 2016

500

2007

Tre mulige årsager til underinvesteringer Rapporten kommer med tre bud på årsager til underinvesteringer i ny energiteknologi. Det drejer sig om politisk usikkerhed, manglende kommerciel transparens samt manglende forretnings- og finansieringsmodeller.

- Den politiske usikkerhed drives af ændringer i politiske rammevilkår og udskydelse af politiske beslutninger. Det er den slags usikkerhed, der kan skræmme investorer væk, siger Mikkel Boe.

En manglende kommerciel transparens kan også gøre det svært for potentielle investorer at få et overblik over, hvad de investerer i: - De, som arbejder med ny energiteknologi, kan have svært ved at tiltrække kapital, da de mangler en standardiseret udviklingsmodel og ikke viser klart, hvem der arbejder med hvad, og hvor langt de er nået. Desuden er der ofte heller ikke foretaget tidlige tryktest af den kommercielle holdbarhed. Det er jo noget, som sektoren selv kan arbejde på at gøre noget ved, siger Mikkel Boe. Endelig kan underinvesteringerne skyldes manglende forretnings- og investeringsmodeller.

- Venturekapitalmodellen passer dårligt til vedvarende energiteknologi, da der her ofte er brug for investeringer i hardware – det vil sige anlæg og lignende, som kræver store og mere langsigtede investeringer og ikke giver et hurtigt afkast.

Desuden mangler der forretningsmodeller, der er orienterede mod fremtidige kunder og service. I dag er er de ofte mere bagudskuende og har fokus på selve produktet, siger Mikkel Boe. Brug for flere industrielle investorer I rapporten har Deloitte også set på, hvorfra ny kapital kan komme. Her vurderer man, at det næppe er realistisk at få et venturemarked med fokus på hardware-investeringer, selv om man i andre lande ser en kombination af privat kapital og kapital fra den Europæiske Investeringsbank gå sammen i venturefonde, blandt andet i Tyskland.

- Derudover skal industrien – det vil sige industrielle investorer – spille en stor rolle for kommercialisering og skalering af investeringer. Med en mere og mere teknologineutral politik vil man næppe se, at bestemte teknologier vil blive støttet, som vind historisk er blevet det. Endvidere er det kun industrielle investorer, der har produktionsapparatet til at integrere nye selskaber, som har teknologier eller komponenter, siger Mikkel Boe. En af rapportens anbefalinger er derfor, at det er vigtigt at arbejde for en tæt kobling mellem industrien og resten af økosystemet – herunder investorer og innovations- og udviklingsmiljøer - for at sikre flere investeringer.

En af rapportens anbefalinger er derfor, at det er vigtigt at arbejde for en tæt kobling mellem industrien og resten af økosystemet for at sikre flere investeringer. •

DI ENERGIS FORMAND:

Energiindustrien må øge sine investeringer og samarbejde med universiteter Det drastiske fald i offentlige og private ventureinvesteringer i forskning og udvikling inden for energiteknologi betyder, at energiindustrien i højere grad selv må komme på banen. Det mener formand for DI Energi og adm. direktør i ABB, Claus Madsen TEKST Julie Søgaard

K

onsulenthuset Deloitte fremhæver i sin nye rapport problemer med at tiltrække investeringer i energiteknologisk hardware – herunder i demonstrationsanlæg. Netop demonstrationsanlæg er den del af forskning og udvikling, som har stor betydning i energiindustrien. Sådan lyder det fra formand for DI Energi og adm. direktør i ABB, Claus Madsen.

- Når man kan fremvise en ny, teknologisk løsning i et demonstrationsanlæg, så bliver det langt mere håndgribeligt. Kunden kan tale med både brugere og ejere af anlægget, som har gjort sig en masse erfaringer. Vi har mange eksempler på, at når vi har kunnet vise teknologien frem i Danmark, er det nemmere at eksportere den. Hvis man derudover samler fokus på nogle udvalgte, store markeder, kan man med fordel også lave demonstrationsanlæg i de lande, siger Claus Madsen.

Med de faldende eksterne investeringer i form af offentlige midler og venturekapital må energiindustrien derfor selv investere mere i forskning og udvikling – eventuelt i samarbejde med andre virksomheder. Samtidig bør man også øge samarbejdet med universiteterne om testning af teknologier, mener Claus Madsen. Han tilføjer, at selv om virksomhederne nu selv skal til lommerne, er det fortsat et ønske fra energiindustrien, at de offentlige investeringer på sigt vil blive øget på området.

- I ABB tester vi sammen med andre virksomheder en række nye energiteknologier i Nordhavn. Desuden sætter vi stor pris på forskning og udviklingssamarbejdet mellem erhverv og universiteter i andre projekter som eksempelvis i PowerLabDK, siger Claus Madsen. •

17

MISSION INNOVATION

Danmark deltager sammen med 20 lande og EU-Kommissionen i USA’s ­tidligere ­præsident Barack Obamas initiativ Mission Innovation, som blev ­lanceret den ­­30. november 2015 på klimatopmødet (COP21) i Paris. Initiativet skal styrke ­forskningen i rene energiteknologier med henblik på at fremskynde en grøn ­omstilling så omkostningseffektivt som muligt

MISSION INNOVATION K

redsen af deltagere i Mission Innovation står tilsammen for 75 pct. af de globale CO2-udledninger fra el-produktion og 80 pct. af investeringerne i forskning og udvikling af rene energiteknologier. De nationale handlingsplaner, der blev præsenteret op til klimatopmødet, viser, at store dele af verden og i særdeleshed Mission Innovation-deltagerne er klar til at investere massivt i den grønne omstilling.

Deltagerne er en række af verdens folkerigeste lande samt lande som Danmark, der har noget ekstra at byde på inden for energiteknologi. Alle har forpligtet sig til at øge deres investeringer væsentligt i første omgang frem mod 2020. Danmark har forpligtet sig til at investere 580 mio. kr. i grønne projekter frem mod 2020.

sammen med et dusin af verdens største velhavere har etableret Breakthrough Energy Coalition, der indebærer investeringsfonden Breakthrough Energy Ventures (BEV).

Den rummer mere end 1 mia. dollar i kapital, der skal investeres i forskning og udvikling inden for grøn energi. Venturefonden ses som en konkret udmøntning af gruppens målsætning.

BEV støttes af teknologiske frontløbere og globale sværvægtere inden for energiindustrien. Målet er at pumpe risikovillig kapital i langsigtet energiteknologi, der kan bidrage til et drastisk fald i udledning af drivhusgasser. Investeringerne forventes at gå til områder som el-produktion, energilagring, landbrug og transport.

Blandt deltagerne er:

Breakthrough Energy Coalition I forlængelse af etableringen af Mission Innovation søsatte en gruppe globale virksomhedsledere og multimilliardærer et initiativ, der forpligter sig til at bidrage til at udvikle den næste generation af energiteknologi. Initiativet er startet af Bill Gates, som

-- Bill Gates, Microsoft -- Richard Branson, grundlægger af Virgin Group Ltd. -- Jeff Bezos, CEO hos Amazon.com -- Jack Ma, formand for Alibaba Group Holding Ltd.

18

-- John Arnold, millionær inden for handel med naturgas -- Alwaleed Bin Talal, grundlægger af Kingdom Holding.

Ovenstående og en række andre velhavende investorer har meddelt, at de vil bruge en pæn del af deres formuer på investering i energiteknologi.

- Som investorledet fond er BEV designet til at levere kapital til fremme af innovation, som svar på den voksende efterspørgsel på billige, grønne energiløsninger, udtalte rigmanden John Arnold ved et BEVarrangement for nylig.

Initiativtagerne ser BEV som en konkretisering af Mission Innovation, hvor virksomheder med lovende teknologier på vej kan søge om penge i BEV til at udvikle sig og blive markedsmodne.

- Vores mål er at hjælpe med at levere den næste generation af troværdig, billig, emissionsfri energi til verden, sagde BEV formand Bill Gates i december 2016. •

RED certified biomethane clears the road for sustainable transportation Biomethane from Nature Energy’s facilities is certified under EU RED standards, and RED certified biogas and biomethane are advanced 2nd generation biofuels for transportation.

Nature Energy offers solutions for both CBG and LBG.

Nature Energy has clear goals in the development and operation of many new and similar, large scale biogas facilities.

Nature Energy is a key player in developing the Danish biogas sector with comprehensive knowhow in biogas project development, operation of biogas plants, sourcing of sustainable biomass and trading with both gas and certificates.

natureenergy.dk

MISSION INNOVATION

EUDP fokuserer i ny strategi skarpere på danske styrkepositioner og satser på global efterspørgsel og målbare resultater

EUDP BLIVER KONKRET OG MÅLBAR TEKST Jesper With — FOTO Lars Just

D

er er blevet færre penge at dele ud af hos EUDP. Men det har ikke gjort EUDP mindre relevant, mener EUDP’s formand Thea Larsen. Til gengæld har det medført, at den offentlige tilskudsordning for energiteknologi har udviklet en ny strategi, der er mere konkret og fokuseret end tidligere. Det sker bl.a. ved at se på efterspørgsel efter energiteknologi i et globalt perspektiv og udpege danske styrkepositioner. Ideen er at satse på de områder, hvor der er et særligt godt match mellem global efterspørgsel og danske styrker. Samtidig har man i forhold til EUDP-loven opstillet, hvilken effekt programmet stræber efter, sådan at det bliver lettere at vurdere EUDP’s succesgrad hvert fjerde år.

- Vi vil være skarpere. Vi stiller derfor mere konkrete spørgsmål til ansøgerne om forventninger til vækst i omsætningen som følge af støtten og om, hvor meget ekstra beskæftigelse, de vurderer, at deres projekt vil generere. At programmet skal evalueres hvert fjerde år, er ikke nyt, men det er en væsentlig tilføjelse til strategien, at vi opstiller målbare kriterier. Vi viser, hvad vi vil opnå,

og vi bliver målt på det, siger formand for EUDP, Thea Larsen.

De udpegede styrkepositioner, hvor EUDP vurderer, at Danmark står stærkt og har førende virksomheder med globalt perspektiv, er: -------

Vind Fjernvarme Bioenergi Effektiv energianvendelse Smart energi og systemintegration Olie og gas

- Vi vil fremme vores styrkepositioner. Og vi skal udnytte, at vi i Danmark er gode til at arbejde på tværs. Her har vi en særlig fordel, hvor vi måske kan blive endnu bedre. Den globale konkurrence er hård, så vi skal bruge vores styrker fuldt ud og give virksomhederne de bedste rammer, siger Thea Larsen.

Breakthrough Energy er en fin overbygning til EUDP EUDP støtter først og fremmest udvikling og demonstration af teknologi, der fremmer den grønne omstilling både i Danmark og

20

internationalt. Ikke overraskende ser Thea Larsen fortsat et behov for den støtte, som EUDP tildeler.

- I EUDP er vi faktisk kommet mere i fokus af, at der globalt investeres mere og mere i grøn energiteknologi. Udviklingen i Europa med lanceringen af EU-Kommissionens nye vinterpakke og globalt med implementeringen af klimaaftalen er et godt afsæt for yderlige udvikling. Danske virksomheder er generelt gode til at have det globale fokus, men de har brug for støtte i udviklingsfasen, hvis vækstpotentialet skal realiseres og Danmark

Hvor EUDP i 2015 havde 400 mio. kr. til uddeling, faldt beløbet drastisk til 180 mio. kr. i 2016. I 2017 er beløbet 190 mio. kr. Dertil overføres fra 2018 130 mio. kr. fra programmet forskEL, der hidtil har hørt under Energinet.dk. Så forventningen er, at der igen fra 2018 er flere midler til udvikling og demonstration af energiteknologi.

MISSION INNOVATION

forblive i front. Når de skal gå fra udvikling og demonstration til kommercialisering, kan det være svært at skaffe kapital, og her er venturekapital meget velkommen, for der kan vi ikke bidrage, da vi ikke må gå ind i markedsmodning. Særligt SMV’er har svært ved at låne de nødvendige beløb i banken, så her kan BEV spille en vigtig rolle, siger hun.

Derfor glæder hun sig over initiativet Breakthrough Energy Ventures (BEV). Hun har studeret BEV’s retningslinjer for at søge

FAKTA OM EUDP EUDP er en offentlig tilskudsordning, der på energiområdet støtter udvikling og demonstration af ny teknologi.

Ordningen kan bidrage til at opnå Danmarks målsætninger inden for energi og klima og fremme udvikling af de danske erhvervspotentialer på området.

Siden programmets oprettelse er mere end 600 projekter blevet støttet med bevillinger på i alt 3 mia. kr. Deltagerne i projekterne har selv bidraget med et tilsvarende beløb.

“Vi er nødt til at investere i forskning og ­innovation, hvis vi fortsat skal være førende eksempelvis på vind, og hvis vi skal udvikle nye kommercielt bæredygtige løsninger og stærke virksomheder inden for eksempelvis systemintegration og bioenergi”

støtte og vurderer, at venturefonden går fint i spænd med EUDP-støtteordningen. Selv om ansøgningsproceduren ikke er kendt endnu, synes hun, at kriterierne matcher hinanden rigtig godt.

- Jeg ser BEV som en fin overbygning til det arbejde, vi laver. Der mangler venturemidler oven på de offentlige støtteordninger og de private midler, der investeres af danske virksomheder. Det her kan bliver den venturekapital til energi, som vi har manglet, så det er en rigtig glædelig nyhed, siger Thea Larsen.

Fonden vil investere massivt i grøn energi (mere end 1 mia. dollar), så der er store penge at søge for innovative virksomheder.

Dertil kan BEV give mulighed for at skabe

22

partnerskaber med virksomheder, der rummer viden, som danske virksomheder ikke selv rummer.

- Vi er nødt til at investere i forskning og innovation, hvis vi fortsat skal være førende eksempelvis på vind, og hvis vi skal udvikle nye kommercielt bæredygtige løsninger og stærke virksomheder inden for eksempelvis systemintegration og bioenergi. Vi er gode til offentlig-privat samarbejde, har gode vidensmiljøer og innovative virksomheder. Men vi har brug for viden udefra også, for vi kan ikke det hele selv. Vi skal kæmpe for at holde førerpositionen. Her er der behov både for EUDP, Innovationsfonden og for venturekapital som BEV, siger Thea Larsen.•

VI PLANLÆGGER OG DESIGNER FREMTIDENS ENERGILØSNINGER

Sweco er med 14.500 konsulenter i Europa på forkant med viden og teknologi. Vi hjælper bl.a. vores kunder med lavtemperaturfjernvarme, der fremover kan udnytte spildvarme fra industri. Biogasanlæg der kan omsætte organisk materiale til el, varme og transport. Kraftværker der omstilles fra fossil- til biobrændsler. Og forsyningsbranchen, som forberedes på fremtiden med digitale løsninger og prioritering efter veldefinerede servicemål.

sweco.dk

MISSION INNOVATION

Digital innovation skal

anspores af iværksættere Danfoss går nye veje, når industrikoncernen indleder udvikling og afprøvning af nye digitale produkter og forretningsmodeller i et åbent iværksættermiljø i Berlin. Det giver mere kreativitet og højere hastighed, siger CEO i Danfoss, Kim Fausing TEKST Regner Hansen — FOTO Danfoss

D

anfoss står på tærsklen til en ny æra.

Kerneforretningen af produkter og løsninger inden for infrastruktur, fødevarer, energi og klima vil fortsætte, men udfordringen består i at flytte dem ind i den digitale verden. For at sætte skub i denne proces har Danfoss oprettet et digitalt kompetencecenter i Berlin.

- Med digitalisering kan vi modernisere vores tilbud og udvikle nye funktionaliteter.

De fysiske produkter vil være forbundne, og de vil være omgivet af meget mere software, som giver øget værdi for kunderne, siger Kim Fausing.

Danfoss har allerede udviklet de første, unikke, digitale produkter og ydelser. Et eksempel er smart styring af køleanlæg i supermarkeder, hvor temperaturen automatisk overvåges og styres, og der kan samles og analyseres data. Et andet eksempel er elektroniske termostater, der styres med en app fra mobilen. Begge løsninger fører til store energibesparelser.

Det bedste miljø i Europa Berlin blev valgt som lokalitet for det digitale kompetencecenter, fordi Danfoss ser stedet som det bedste miljø i Europa for åben innovation med deltagelse af eksperter med de rette kompetencer.

Centret er lagt i et iværksættermiljø, Rainmaking Loft Berlin, og Danfoss får hjælp af virksomheden Deutsche Ventures, som sørger for coaches, processer og netværk med hensyn til det digitale univers og industrien.

Teams sammensat til opgaven Fire Danfoss-teams på hver fire-fem medarbejdere deltager i et inkubationsforløb i

Livlig aktivitet på Danfoss nye kompetencecenter i Berlin

Berlin. De er sammensat til den specifikke forretningshypotese fra hovedkvarteret eller afdelinger ude i verden og udfører arbejdet med udvikling og afprøvning i tre-fire måneder, hvorefter de bliver afløst af nye teams.

- Vi bruger kompetencecentret til at lære, hvordan vi bedst muligt bliver en del af den digitale fremtid og får sat mere fart på udviklingen af nye digitale produkter og forretningsmodeller. Vi lærer andre måder at arbejde på – med flere kreative input udefra og dyb kundeinvolvering fra en tidlig fase.

Vi får hurtig respons og øger hastigheden i afprøvningen af ideen, siger Kim Fausing.

Metoden er meget forskelligt fra, hvordan man traditionelt har tænkt om udvik-

24

ling i kerneforretningen, lyder det fra Kim Fausing. Han tilføjer, at initiativet er blevet modtaget som et positivt signal af medarbejderne.

Man vinder ved at samarbejde I ledelsen i Danfoss er der ingen frygt for, at andre snupper de gode ideer i et åbent innovationsmiljø.

- Man vinder ved at åbne op, gå ind i netværk og eventuelt lave løsninger sammen med andre. Hvis der er tale om teknologi, der skal beskyttes af patenter, så er vi gode til at håndtere det. Jeg ville være mere bange for en situation, hvor vi ikke fik sat fart i den digitale innovation, siger Kim Fausing. •

VINGE

Ny levende by. Nærværende natur.

Kun 40 minutter fra København udvikler Frederikssund Kommune byen Vinge. Det er et af Danmarks største byudviklingsprojekter med et samlet areal på 370 hektar eller næsten 20% større end Ørestaden i København.

Når Vinge er fuldt udbygget vil der være ca. 20.000 indbyggere og omkring 4000 arbejdspladser i byen.

Vinge bliver langt fra en traditionel forstad. Vinge bliver en by, hvor du har landskabet tæt på og naturen i baghaven.

Vinge vil blive tæt forbundet med København, Frederikssund og resten af Sjælland, når den kommende S-togsstation og den nye bro over Roskilde fjord står færdige i 2019.

INTET BYGGESAGSGEBYR

NY IDRÆTSBY

NY BRO MERE VÆKST

I Frederikssund Byråd har vi en ambition om, at det skal være godt at drive virksomhed her hos os. Derfor har vi blandt andet afskaffet byggesagsgebyret, afskaffet dækningsafgiften og prioriteret behandlingen af erhvervsbyggesager. Og det er ikke kun i Byrådet, vi har travlt. Der er nemlig god gang i væksten i vores erhvervsliv. Antallet af byggesager er fordoblet og mange iværksættere starter op.

Samtidig glæder vi os over, at Frederikssund ifølge nye tal topper listen over Nordsjællandske kommuner, hvor flest unge vælger en erhvervsuddannelse. Det betyder, at de mange nye uddannelsestilbud på Campus Frederikssund

samt vores kampagne for at få flere unge til at vælge dem har båret frugt.

Endelig bygger vi en ny by – Vinge – til 20.000 indbyggere og med plads til mange nye virksomheder. Vinge får egen S-togsstation og dermed gode forbindelser til København. En ny idrætsby i Frederikssund og en ny højbro over Roskilde Fjord er også nogle af de ting, der er med til dels at skabe bedre sammenhæng i vores kommune og dels en masse ny beskæftigelse. Hvis din virksomhed vil være en del af travlheden og succesen, så skal I være velkomne i Frederikssund Kommune!

Borgmester John Schmidt Andersen (V) Frederiksund Kommune

NY UDDANNELSE 0% DÆKNINGS AFGIFT Torvet 2 3600 Frederikssund Tlf. 47 35 1000 epost@frederikssund.dk

www.frederikssund.dk

MISSION INNOVATION

Bjerne Clausen, CEO hos Haldor Topsøe, peger på to afgørende forhold, der skal være til stede, for at specialister og forsknings- og udviklingsbaserede virksomheder vælger Danmark til: de rigtige mennesker og et internationalt eliteforskningsmiljø

Forskning på dansk grund styrker produktion og job TEKST Jesper With — FOTO Lars Just

D

et er afgørende, at de rigtige mennesker med de rigtige uddannelser er til stede. Ellers kan vi ikke tiltrække de nødvendige specialister og innovative virksomheder udefra. Dertil skal vi have stærk, internationalt orienteret forskning, så vi sikrer, at de færdiguddannede kandidater har beskæftiget sig med det, der foregår i frontlinjen, siger Bjerne Clausen.

De danske universiteter har et enormt netværk, som Haldor Topsøe er dybt afhængig af. Derfor prioriterer virksomheden et tæt samarbejde med universiteterne højt. Det samme gælder for andre forskningstunge virksomheder, påpeger han.

- Vi har stor glæde af at have ph.d.- og post.doc-studerende tilknyttet virksomheden, for det medfører stor og vigtig overførsel af viden. Faktisk foregår den mest effektive overførsel af viden ad den vej, vurderer Bjerne Clausen.

Finansieringen af kandidaterne sker som såkaldt samfinansiering, og til det formål kunne Bjerne Clausen godt ønske sig flere offentlige midler. I det hele taget bør man styrke offentlig-privat samarbejde, da han ser det som en af Danmarks store styrker.

- Vi søger samtidig at få forhøjet skattefradraget for den forskning, der foregår på vores virksomheder, så vi får vilkår på linje med andre europæiske lande. Konkurrencen er hård, og rammevilkårene er afgørende for at kunne tiltrække de rigtige folk, udvikle nye forskningsbaserede virksomheder og sikre, at forskningen bevares i Danmark. Og forskning på dansk grund styrker produktion og skaber mange job, siger Bjerne Clausen.

Også set med overordnede danske briller vil det være en fordel at se på skattereglerne for udenlandske forskere og specialister, der overvejer at vælge Danmark til.

- Mennesker er det vigtigste. Det er ikke så nemt at rekruttere dygtige udenlandske forskere. Godt nok har vi forskeraftalen, men rigtig mange forsvinder ud af landet igen, når de fem år med nedsat skattebetaling er gået, og det er jo netop, når vi har allermest glæde af dem. Det vil vi gerne have ændret på, så udenlandske forskere motiveres til at blive længere i Danmark, siger han.

29

MISSION INNOVATION

CEO Bjerne Clausen er uddannet maskiningeniør og har været ansat i Haldor Topsøe i snart 40 år – de seneste seks år som CEO.

- Vi bør som samfund blive bedre til at integrere ægtefæller til forskere, så de også får job og kan føle sig tilpasse her. Det går for tit galt, fordi forskerens familieliv ikke fungerer godt nok, vurderer Bjerne Clausen. Øg forskningsmidlerne Og ja, så kunne han godt tænke sig, at forskningsmidlerne blev prioriteret, så der kom flere midler til teknisk og naturvidenskabelig forskning og fri forskning inden for det tekniske område. Han advarer politikerne mod at målrette bevillinger for snævert, da der kommer meget vigtig forskning og innovative ideer netop fra den frie forskning.

- Det er rigtig fint, at vi eksempelvis satser meget på vindenergi, hvor vi er rigtig gode, men i stedet for at støtte specifikke områder som vind, hvor vi er førende, bør vi også prioritere midler til andre områder. Jeg synes, det ville give mening at støtte solceller, hvor vi ingen indsats har af betydning, og bioenergi er et andet oplagt satsningsområde, siger Bjerne Clausen.

Succes skyldes sats på forskning Han ser netop satsning på F&U som en afgørende grund til Haldor Topsøes succes.

Det intensive samarbejde med universiteter både nationalt og internationalt ligger til grund for mange af firmaets produkter og patenter. Det kræver en langsigtet strategi og tålmodige ejere. Netop det har Haldor Topsøe, der er en familieejet virksomhed.

- Derfor opfordrer jeg også til, at vi i Danmark sørger for, at der er penge nok til F&U i vores styrkepositioner som lægemiddelforskning, materialeforskning og energiteknologi. Det er nyttigt for samfundsøkonomien, siger Bjerne Clausen.

Han beklager derfor beskæringen af EUDP og opfordrer i stedet til en væsentlig opgradering. Haldor Topsøe har selv haft stor glæde af støtte fra EUDP – eksempelvis til et demonstrationsanlæg på forsøgscenteret i Foulum og til et projekt med højtemperatur-elektrolyse.

- Vi er enormt stærke inden for energiteknologisk F&U, så det skal vi fortsætte med, alt hvad vi kan. Det passer glimrende ind i vores virkelighed hos Haldor Topsøe.

“Vi er enormt stærke inden for energiteknologisk F&U i Danmark, så det skal vi fortsætte med. Hos Haldor Topsøe er vores produkter primært baserede på fossile energiressourcer, men vi tænker grøn omstilling og reduktion af energiforbrug og CO2-udledning i alt, hvad vi laver”

Vores produkter er primært baserede på fossile energiressourcer, men vi tænker grøn omstilling og reduktion af energiforbrug og CO2-udledning i alt, hvad vi laver, siger Bjerne Clausen.

Virksomheden har fokus på nye produkter, der er baserede på vedvarende energi, og derfor har man etableret en Sustainables-

30

afdeling, der vokser hvert år og nu har over 200 mennesker tilknyttet.

- I Danmark er vi gode til samarbejde, vi er fleksible og tænker selvstændigt. Den slags værdier skal vi udnytte, da det er et af vores stærkeste våben. Det gælder også, når vi arbejder rundt om i verden. De værdier bliver værdsat, slutter Bjerne Clausen. •

WHAT DO 15,272 LED BULBS HAVE IN COMMON WITH CARBON-FREE LAST MILE DELIVERY IN LONDON?

The short answer is innovation, but there is much more to it than that. For street lighting is not just street lighting when we solve the task.

We have replaced 15,272 light fittings in Kolding, Denmark improving visibility, reducing pollution and realising energy savings of 70%.

And we have done so while designing and developing TRIPL, our electric vehicle for lownoise, eco-friendly last mile delivery in large cities.

Our point is to always be driven by innovation.

Regardless of which areas within energy, fibre broadband, infrastructure, facilities, welfare technological and eco-friendly solutions we cover.

And we can thus span many different areas, both now and in the future.

Want to be innovative together?

Be inspired at EWII.com

At EWII, we have worked with innovation for 150 years, and bright ideas and innovation still top our agenda. In all parts of EWII we work to develop, innovate and ensure a sustainable future so we can always offer eco-friendly solutions with potential far into the future.

Vi udvikler fremtidens systemløsninger til vindindustrien Med mere end 35 års erfaring er KK Wind Solutions en stærk partner inden for elektriske systemer til vindindustrien.

Vores offshore og onshore-løsninger spænder fra udvikling af state-of-the-art systemer, LEAN produktion, distribution, installation samt vedligehold af elektriske systemer til vindmøller.

Vores løsninger forbedrer vores kunders forretning og bidrager til at gøre vindenergi stadig mere konkurrencedygtig.

Læs mere på kkwindsolutions.com

Maskinmestr enes Erhvervskon ference

Odense

Congress Cen

ter

23.-24.

november

Mærk energien på Ajour 2017 Energiproduktion og energiforsyning står centralt på Ajour 2017 – Maskinmestrenes Forenings årlige erhvervskonference.

På Ajour 2017 mødes op mod 2.000 deltagere og 200 virksomhedsudstillere til topmøde for tekniske ledere og beslutningstagere fra alle grene af dansk erhvervsliv – heriblandt mange energivirksomheder.

På Ajour 2017 møder du ledere fra alle grene af energibranchen – produktion, distribution, forsyning, rådgivning, planlægning, projektering og meget mere.

Derfor er det som leverandør til energibranchen helt oplagt at deltage i Ajour 2017 med en stand for at præsentere jeres løsninger til branchen.

Her kommer både nye og nuværende kunder lige forbi …

Deltagerne på Ajour 2017 har ansvar for drift, økonomi, energibesparelser, optimering og innovation.

Fokus på teknologi og ledelse Ved siden af udstillingen består programmet for Ajour 2017 af flere end 30 faglige oplæg med fokus på Management and Technology – herunder udvikling af nye teknologier inden for energiproduktion og forsyning, maritim drift, På Ajo miljø, sundhed og velfærd ur e n ergien 2017 er samt industri – foruden komm ikke til at øget automatisering og e uden om! robotteknologi.

Book din stand nu på www.ajour2017.dk – på mail ajour@mmf.dk – eller ring til Maskinmestrenes Forening på tlf. 33 36 49 20 for at høre nærmere.

MISSION INNOVATION

Udenlandske energivirksomheder lægger gerne deres F&U-aktiviteter i Danmark.

Men hvis Danmark fortsat skal klare sig i konkurrence med andre lande, skal vi fastholde et højt uddannelsesniveau og gode ramme­betingelser. Sådan lyder det fra CEO i Schneider Electric Danmark, Helene Egebøl

FASTHOLD FOKUS PÅ STÆRK UDDANNELSE TEKST Julie Søgaard — FOTO Tine Sletting

S

chneider Electric er en af de internationale energivirksomheder, der over en årrække har valgt at lægge aktiviteter inden for forskning og udvikling i Danmark.

Vi har spurgt virksomhedens nye, danske CEO, Helene Egebøl, hvorfor: - På globalt plan har vi længe haft en fokuseret opkøbsstrategi. Vi ønsker at være en førende energipartner på markedet inden for alt, der har med intelligent styring af lavstrøm og mellemspænding at gøre.

Derfor er Schneider Electric hele tiden på jagt efter interessante virksomheder.

Eksempelvis har vi i Danmark købt Lauritz Knudsen. Det, vi køber, er viden, kompetencer og produkter, som allerede har et lokalt marked, for på den måde at komme ind på et marked, hvor vi ønsker at være en stærk spiller.

Hos Schneider Electric ser man hele tiden på sine centre globalt og vurderer, hvilke placeringer der egner sig bedst.

Shanghai og Kolding - Vi er for eksempel meget stolte af vores udviklingscenter i Kolding. Her udvikler vi vores software til datacentre og UPS-anlæg (intelligente back-up-batterier, red.), og det

gør vi faktisk kun ét andet sted i verden – i Shanghai. Så Shanghai og Kolding er centrene for vores arbejde med udviklingen af UPS-anlæg, siger Helene Egebøl.

Den globale konkurrence om at tiltrække centre for forskning og udvikling er hård – også internt i Schneider: - I vores udviklingscenter i Kolding arbejder vi meget med vidensdeling og med at samarbejde på tværs. I den danske kultur er vi åbne og løsningsorienterede, samtidig med at vi har en høj faglighed. Den kombination gør, at vi er både effektive, innovative og dygtige, og det har stor betydning med henblik på at understøtte de globale udviklingsaktiviteter, som Schneider Electric har valgt at lægge i Danmark, siger Helene Egebøl.

Hun vurderer, at det er vigtigt med stærke evner inden for samarbejde og innovation i Danmark, men det er samtidig vigtigt, at vi som samfund sørger for en højtuddannet arbejdsstyrke.

- Det er afgørende, at Danmark fastholder et højt uddannelsesniveau og er opdateret på den nyeste viden, så vi fortsat differentierer os markant fra andre ofte billigere lande, siger Helene Egebøl.

35

Danmark har nemlig nogle ulemper, når det kommer til at tiltrække udenlandske investeringer og højt specialiseret arbejdskraft, Hun peger på, at skatteniveau og bureaukrati gør det mindre attraktivt at ligge i Danmark. Begge dele er barrierer, man skal ud over. Hun understreger, at det virkelig gør en forskel, når politikerne satser og prioriterer de områder, virksomhederne arbejder med.

- Det aktuelle politiske fokus på datacentre kan være med til at styrke vores forskning og udvikling inden for området, da der kan opstå nogle synergier med de meget store datacentre, der er på vej i Danmark, siger Helene Egebøl. •

Helene Egebøl er CEO i Schneider Electric Danmark siden 1. januar 2017.

Energispecialisten Schneider Electric har hovedkontor i Paris og aktiviteter i mere end 100 lande.

ENERGILAGRING

Vedvarende energi skal lagres i varme sten Hvor lagrer man strøm fra vedvarende energi billigst og mest effektivt? Svaret er måske: i sten. Det skal et nyt projekt med støtte fra EUDP til at undersøge TEKST Julie Søgaard

100% EL SOM VARM LUFT

1% VARMETAB

40% EL TILBAGE

EL-NET

59% VARME TILBAGE EL-PRODUKTION

V

i har brug for et kæmpe energilager – måske på størrelse med et IKEAvarehus – hvis vi skal kunne gemme strøm til flere dage, hvor det er vindstille.

Sådan lyder det fra udviklingschef i SEAS-NVE, Ole Alm, der i samarbejde DTU Energi, Aarhus Universitet, Geoscience, Dansk Energi, Energinet.dk og Rockwool og med 6 mio. kr. i støtte fra EUDP vil udvikle et termisk højtemperatur-energilager, der er billigt.

Projektet går ud på at varme sten op til 600 grader celsius ved hjælp af en elektrisk varmeblæser. Udfordringen er ikke at varme stenene op, men at holde temperaturen konstant.

- Det gælder derfor om at bygge stenlageret op og isolere det på en måde, så man konstant kan trække 600 grader varm luft ud af det. Det, der adskiller projektet fra andre lignende projekter, er måden, vi konstruerer lageret på, siger Ole Alm. Han vurderer, at ved at bruge et lagringsmateriale som sten, vil energilageret kræve et minimalt vedligehold, da det hverken

FJERNVARME

STENLAGER

indeholder kemiske eller mekaniske komponenter modsat batterier, der forringes hver gang, de bliver brugt. Så i princippet vil stenlageret kunne holde flere hundrede år.

Måske vil energilageret ikke være så billigt at bygge, men til gengæld bliver det billigt per kilowatttime energi, det kan levere efterfølgende.

- Først del af projektet handler om at finde den rigtige type sten. Det forventer vi at få afklaret i løbet af foråret. Vi har fået penge fra EUDP til et pilotprojekt, hvor vi bygger et lille stenlager på 10 til 15 kubikmeter op på DTU Risø, som vi så laver test på de næste to år, siger Ole Alm. Efter de to år forventer man at bygge et større anlæg ved Sorø Kraftvarmeværk, og går det godt der, vil projektet gå op i fuldskala i nærheden af et større kraftvarmeværk.

Spiller sammen med fjernvarme - I Danmark vil stenlageret kunne spille sammen med vores fjernvarmesystem. Der er en del varmetab i processen, som måske vil kunne udnyttes i fjernvarmenettet. Men

36

Sådan skal det termiske højtemperaturenergilager på Sjælland opbygges, hvor energien lagres i sten

da stenlageret jo ikke vil være en konstant varmekilde, skal vi også regne på, hvem og hvor mange der ønsker at benytte sig af denne kilde, siger Ole Alm. Projektpartnerne Dansk Energi og Energinet.dk skal blandt andet også se på, om det kan betale sig at lagre strømmen i stenlagret, når den er billig, og så sælge den dyrere senere.

- Man skal nok kunne sælge strømmen til mindst det dobbelte, hvis der skal være en privat business case i projektet. Den samfundsøkonomiske business case kunne være, at for eksempel Energinet.dk eller staten vurderer, at det er nødvendigt at have denne type lager til de dage, hvor det ikke blæser, så de er sikre på, at der altid er strøm til forbrugerne, siger Ole Alm. •

Future solutions, today

Cleaner fuel. Cleaner air To compete in regulated markets, refineries need to produce cleaner fuels while power plants need to generate affordable electricity while producing fewer emissions. At the same time, the entire industry is on a quest to continuously optimize performance.

Topsoe can help. We offer end-to-end integrated solutions— from catalysts and proprietary equipment to process design, engineering and services to help you create a more profitable, cleaner future for your business.

topsoe.com

Beslutningen er taget.

Vi bliver 100 % kulfri om få år Og vi er allerede godt i gang. Vi har stået for over halvdelen af Danmarks samlede CO2-reduktion de seneste 10 år. Nu går vi resten af vejen og bliver helt kulfri i 2023.

Søren Brunsgaard Poulsen Vedligeholdelsesmester, DONG Energy

Søren Brunsgaard Poulsen Vedligeholdelsesmester, DONG Energy

dongenergy.com

Danbors digitale kvantespring revolutionerer branchen Store besparelser, bedre service til kunderne, mindre Co2 udledning og højere sikkerhed. Det er de største fordele ved den digitalisering, som Danbor nu implementerer.

Danbor satte for år tilbage et mål om at være first movers inden for supply chain services til offshoreindustrien. Målet blev fulgt op af intenst arbejde med at indføre LEAN i organisationen samt store investeringer i digitalisering for at optimere logistik, basedrift, offshore services, stålproduktion/vedligehold samt property services. ”Vi vil være de bedste til at levere alle former for logistikløsninger og base services til offshoreindustrien i Nordsøen. Lige fra opstilling af platforme eller offshore møller til drift og vedligehold og efterfølgende dekommissionering. Derfor er vi hoppet ind i den fjerde industrielle revolution, som man kalder industrialiseringen 4.0.,” fortæller Jesper Høj-Hansen, vicedirektør i Danbor.

Den fjerde industrielle revolution går i korte træk ud på at integrere den digitale verden med de fysiske ydelser for dermed at optimere drift og service over for kunderne. ”Det betyder konkret for Danbor, at vi i løbet af juni måned går i luften med et digitalt operations kontrolcenter, hvorfra vi digitalt kan koordinere alle vores services og ydelser samt løbende optimere driften på baggrund af big data. Herfra vil vores medarbejdere kunne træffe beslutninger i realtid, mens en række overleveringer, beslutningsgange og kommunikation kommer til at foregå helt automatisk,” forklarer Jesper Høj-Hansen.

30 procents besparelse i kroner og Co2 Han kommer med en række eksempler på digitaliseringens store effekt, som kunderne vil mærke direkte i en bedre og mere proaktiv måde at servicere dem på – lokalt og globalt. ”I kontrolcenteret indsamler, track’er og udveksler vi informationer med kunden og øvrige leverandører af services og produkter.

Dermed opbygges den viden og statistik, som betyder, at vi proaktivt kan tilbyde endnu bedre løsninger og produkter. Vi vil være på forkant og optimere kundens operationer, før de selv er klar over, at det er muligt,” siger vicedirektøren.

Et andet eksempel er, at digitaliseringen vil kunne forbedre sporing af enheder – det kan blandt andet være containere eller tanke fra offshoreindustrien. At være i stand til at overvåge logistikken omkring enhederne vil optimere Danbors planlægning af f.eks. transport og reparationer og dermed give hurtigere, bedre og billigere service til kunden.

Samtidig vil informationerne om brugsmønstre, historik og statistik danne grundlag for at øge præcisionen og optimere logstikken fremadrettet. Systemet fjerner yderligere store dele manuelt arbejde og papirforbrug i operationen.

Digitaliseringen kommer også til at gøre en stor forskel, hvis et skib er forsinket. Her vil alle parter, der er involveret i at servicere det ved ankomst, automatisk få besked fra kontrolcenteret via tablets og andet elektronisk udstyr. På den måde undgås unødig venten og kørsel - og dermed udgifter for kunden. Resultatet vil samtidig være en besparelse i Co2. ”Vi har testet de første to prototyper, som er udviklet i samarbejde med koncernen, norske NorSea Group, som ejer Danbor samt gruppens ejer, rederiet Wilh. Wilhelmsen. Rederiet er til stede på 2.200 lokationer verden over og arbejder også intenst på den digitale udvikling af havneområder,” siger Jesper Høj-Hansen.

Han er meget tilfreds med analyse resultaterne, der bekræfter en besparelse på hele 30 procent på tværs af værdikæden. Både i kroner og ører og i Co2-udledning. Samtidig vil den intelligente måde at koordinere virksomhedens aktiviteter på også være medvirkende til, at Danbor fortsætter sin flotte statistik, der viser nul ulykker de sidste fem år.

DANBOR A/S - KANALEN 1 - DK-6700 ESBJERG - PHONE +45 7911 1900 - WWW.DANBOR.COM

“AN INVESTMENT IN KNOWLEDGE PAYS THE BEST INTEREST” - Benjamin Franklin

RENEWABLE

Specialists Market ENGINEERS TECHNOLOGY

wind farm

Quantification

Foto: Energinet.dk

WORLD CLASS POST-GRADUATE COURSES Energy and Climate Executive Program The Integrated Energy System in Denmark District Heating Non-Revenue Water Management Wind Energy

Foto: BIG

PROJECT DEVELOPMENT

Experienced lecturers from leading organisations, companies and universities e.g.: MIT Sloan, DBDH, DANVA, DTU

Wind energy basic

Open courses in Denmark, Norway and Poland In-house courses where and when you want it “During the course we gained an understanding of the wind market, how the turbines work, technical data and also experiences from the industry so far. Experienced and skilled teachers gave us a useful insight into the wind industry and the systems related to it. We are pleased with the choice of Energy & Climate Academy to hold an in-house course for us.”

Kristin Monsen Lystad, Vice President HR & Administration, OLYMPIC SHIPPING

www.energyandclimateacademy.com I Green Tech Center - Vejle - Denmark I +45 3023 7636

Final Artwork: ENERGY AND CLIMATE ACADEMY - LOGO Font Type: Trajan Bolg

ENERGILAGRING

Mercedes satser stort på produktion af højeffektive batterier

Via datterselskabet Deutsche ACCUmotive GmbH sætter Daimler/­Mercedes-Benzkoncernen i år gang i produktionen af en ny generation af højeffektive ­bilbatterier.

Det sker på koncernens batterifabrik i Kamenz i delstaten ­Sachsen og medfører en firedobling af produktion og logistik, da koncernen ­forventer, at op mod 25 pct. af bilproduktionen vil være eldrevet i 2025. Vi har talt med ­Andreas Docter, der er direktør for e-drive components i ­­­­Daimler/­Mercedes-Benz koncernen TEKST Jesper With

40

AMBITIØSE BYER HAR STORE IDEER (OG ENERGIEN TIL AT REALISERE DEM) Se hvordan Høje Taastrup etablerer fjernkøling: www.ramboll.dk/htf

MED MERE END 1500 EKSPERTER I ENERGI HAR RAMBØLL BIDRAGET TIL OVER 200 FJERNVARME- OG FJERNKØLINGSSYSTEMER PÅ VERDENSPLAN, FRA SMÅ LOKALE NET TIL TRANSMISSIONSNET, DER FORSYNER HELE BYER.

Do you feel the energy?

We do!

In fact we assist more than 20 energy companies every year, in setting up a new branch or factory in Esbjerg.

Get energized – get in touch.

We take your business seriously. Contact our Business Manager Karsten Rieder on mobile +45 9395 0075 or kar@eeu.dk to receive competent counselling.

Facts 75% of Danish wind turbine export pass through the port of Esbjerg 62% of Danish offshore jobs are in Esbjerg Esbjerg is the only Danish member of WECP (World Energy Cities Partnership)

INVEST IN ESBJERG Invest in the future

ENERGILAGRING

U

nder 1 million af ca. 50 millioner årligt producerede biler i Daimler/ Mercedes-Benz-koncernen har i dag en elmotor, men i 2025 vil en ud af fire være eldrevne. Det kræver enorme investeringer i forskning og udvikling, i selve produktionen af batterier og i udvikling og produktion af en række nye bilmodeller.

Investeringen i batterifabrikken i Sachsen og i global batteriproduktion er samlet på over 1 mia. euro. Det er koncernens mål at være nummer et i verden inden for førsteklasses elbiler.

- I 2025 vil vi alene inden for personbiler have flere end ti rene elbiltyper. Samtidig er vi i gang med en plug-in-hybrid-offensiv og med indføringen af 48-volt-systemer. Det kræver store investeringer i og hastig udvikling af højeffektive batterier i forskellige størrelser, siger Andreas Docter.

Han peger på, at de komplekse batterisystemer udgør en meget stor del af en elbil.

Det kræver store kompetencer og også stor erfaring at udvikle og producere. Begge dele har Daimler / Mercedes -Benz - koncernen, der har den længste erfaring af alle blandt førsteklasses bilproducenter. Således har

Accumotive allerede én stor bilbatterifabrik i Kamenz.

- Vi gør Kamenz til vores nye kompetencecentrum for produktion af batterier.

Koncernen har hovedkvarter i Stuttgart, og det er her, forskningen og udviklingen fortsat vil foregå. Men det er vigtigt for os, at der også foregår produktion herhjemme i Tyskland. I hvert fald skal hovedfabrikken for batteriproduktion ligge her, da vi har et nært samarbejde mellem udvikling og innovation og selve produktionen af batterier, siger Andreas Docter.

Daimler/Mercedes-Benz satser på litium-ion-batterier, da man vurderer, at det er her, potentialet ligger de kommende år. Men Andreas Docter ser en post-litium-tidsalder ude i fremtiden.

- Vi satser både på elbiler og biler med forbrændingsmotorer de kommende ti år. Vi tror på at efterspørgslen på elbiler fortsætter med at stige internationalt og læner os op ad vores klassiske kendetegn – produktion af biler i høj kvalitet, super design og høj sikkerhed. De dyder skal også hjælpe os på det grønne område, siger Andreas Docter med overbevisning i stemmen.

42

Den nye batterifabrik i Kamenz bliver CO2-neutral, baseret på et mini-kraftvarmeværk og solcelleanlæg, der er forbundet til stationær batterilagring, som så forsyner produktionsanlægget med energi.

- På den måde sørger fabrikken for, at vores biler får et meget lavt carbon footprint.

Batterierne sørger for nul udledning af udstødningsgasser, og samtidig foregår selve produktionen af bilerne, herunder batterierne, på en bæredygtig måde. Vi ønsker at være konsistente, siger Andreas Docter. •

Dr. ANDREAS DOCTER — Direktør for E-drive components i Daimler AG

ZerAx®

ZERAX FANS GREEN INNOVATION ®

Energy saving is the focus in our design of the ZerAx® axial flow fans. Every detail in the design, in the choice of materials and in the many hours of testing reflect the considerations and efforts we put in.

The ZerAx® is an energy-saver of the future that redefines and heralds a new generation of axial flow fans with extreme efficiencies and low noise levels.

It builds on our 70 years of experience with development and operation of fans.

Novenco Building & Industry A/S

• FAN EFFICIENCY UP TO 92% • ENERGY SAVING UP TO 50% • SOUND REDUCTION UP TO 20 dB • EXPECTED PRODUCT LIFETIME UP TO 20 YEARS

www.novenco-building.com

ENERGILAGRING

DANSKE BATTERIER ER MED I FRONT Vedholdende innovation har forvandlet Lithium Balance til en førende specialist på optimering af det revolutionerende litium-ion-batteri. ­ Det næste for virksomheden bliver styring af batterier til solenergianlæg til boliger, forklarer direktør og medejer Lars Barkler TEKST Regner Hansen — FOTO Lars Just

ENERGILAGRING

Lithium Balance koncentrerer for tiden sin indsats på store batterienheder til boligforeninger

“Solcelleanlæg er inde i en hastig, teknologisk udvikling.

Tesla hjælper os alle med sin satsning, og klimahensynet er også en drivkraft”

V

edvarende energikilder, herunder solcelleanlæg, vil komme op på en andel på næsten 60 pct. af alle nye kilder til strøm i verden inden for de næste små 25 år. Det fremgår af en ny vurdering fra Det Internationale Energiagentur.

Med i front i denne udvikling er virksomheden Lithium Balance, som har til huse i en lav, hvidgrå bygning i et industrikvarter i Smørum nordvest for København. Siden etableringen i 2006 har Lithium Balance gennem vedholdende innovation placeret sig som en betydelig international aktør inden for sit speciale, som er systemer til overvågning og styring af litium-ion-batterier i elbiler plus i køretøjer og maskiner til industrien.

Seneste nyt fra Lithium Balance er systemer til stationære batterier til solcelleanlæg til boliger. Lars Barkler, direktør og medejer, fremviser produktionshal og laboratorium med ledninger, måleapparater og advarselsskilte og fører så an hen til en demonstrationsmodel – et rack, hvori grå batterier kan stables som klodser. På siden er der anbragt en avanceret printplade, som er styringsenheden fra Lithium Balance. Potentialet i netop husstandsbatterier bliver antydet af Tesla med hjemmebatteriet Powerwall.

- Vi laver et måle- og kontrolsystem, der overvåger battericellerne og sikrer, at de er i

den nødvendige balance. En pakke fungerer ikke bedre end det svageste led, siger Lars Barkler.

Litium-ion-batterier blev introduceret for få år siden og har revolutioneret teknologien, fordi de kan lagre en enorm energimængde i forhold til størrelse og vægt. Men de er grundlæggende ustabile.

- Batterierne har en fantastisk effekt, men ordentlig styring er afgørende for sikkerheden og for en optimal ydeevne. Op mod to tredjedele af vores arbejde består i at sørge for den funktionelle sikkerhed: at eliminere risiko for overladning, stød, brand og signalstøj, siger Lars Barkler.

Batterier til boligorganisationer Lithium Balance koncentrerer nu en betydelig del af indsatsen på store batterienheder til boligorganisationer. Det er pakkeløsninger, hvor hensigten er at hive det maksimale ud af solcelleanlæg og oplagre strømmen mest effektivt. Kapaciteten er på mellem 100 og 1.000 kWh. En prototype på en stor batterienhed med tilhørende styringskomponent ventes klar i løbet af foråret. Målet er produktion og levering inden årets udgang.

Udviklingsarbejdet foregår i flere projekter i samarbejde med boligorganisationer i Danmark og andre EU-lande.

46

Lithium Balance fortsætter sideløbende hermed afprøvningen af et husstandsbatteri på 6-8 kWh i et testhus. Virksomheden eksperimenterer desuden sammen med et elselskab om fjernstyring af husstands-solcelleanlæg, som forbedrer udnyttelsen.

Inverteren – den enhed, der forvandler jævnstrøm fra solcellerne til vekselstrøm til elnettet – har hidtil været et svagt led i solcelleanlæg.

- Mange invertere på markedet er typisk fra producenter af solcelleanlæg, men når de også skal styre et batteri, er de ofte ineffektive, har en kort levetid og er i visse tilfælde farlige, siger Lars Barkler. Lithium Balance forsøger at udvikle bedre invertere sammen med den svensk-schweiziske teknologigigant ABB. Det danske elnet giver muligheder Det Internationale Energiagentur forudser, at solcelleanlæg bliver 40-70 pct. billigere frem mod 2040.

- Solcelleanlæg er inde i en hastig, teknologisk udvikling. Tesla hjælper os alle med sin satsning, og klimahensynet er også en drivkraft. I Lithium Balance kan vi bringe omkostningerne ned – og ydelsen og sikkerheden op. Vi ligger i øjeblikket på halvdelen af markedsprisen, siger Lars Barkler og tilføjer, at virksomhedens løsning tilmed udmærker sig ved at være integrerbar med elnettet.

Mange producenter af anlæg fremstiller også batterier, og konkurrencen er skærpet, men Lithium Balance holder sig i førerfeltet.

Alligevel har Barkler et hjertesuk til beslutningstagerne. Specifikt efterlyser han regler for solcelleanlægs sikkerhed, så udviklere har noget at forholde sig til. Generelt mener han, at det bør udnyttes, at Danmark har ”verdens vel nok bedste elnet”, hvilket giver unikke muligheder for udvikling og afprøvning i forhold til en bred vifte af vedvarende energikilder. Der ligger et potentiale til eksport gemt i det, vurderer han. Lithium Balance er med til at vise vejen.

Lars Barkler beklager også beskæringen af midler til energiforskning.

- For vores vedkommende har vi mere end betalt tildelte forskningsmidler tilbage ved at skabe nye arbejdspladser, siger Barkler om Lithium Balance, som i løbet af årene er vokset fra to til 25 medarbejdere. •

DE MEST SUCCESFULDE VIRKSOMHEDER HAR EN EKSPORTSCORE PÅ OVER 70.

TAG TESTEN OG FIND DIN SCORE

DANMARKS EKSPORTKREDIT

I samarbejde med Tuborg Research Centre, Aarhus Universitet har vi udviklet EKF EksportScore, der måler din virksomheds eksport-

styrke.. EksportScoren giver dig en indikation af, hvor økonomisk parat din virksomhed er til at få succes på eksportmarkedet. Desuden får

FREM I VERDEN

du konkrete anbefalinger til, hvordan du kan styrke jeres eksport. Nysgerrig? Så gå ind på eksportscore.dk og find din score.

ENERGILAGRING

Ønsker forskningscenter for energilagring Danmark har brug for at samle kræfterne inden for energilagring i et nationalt F&U-center, hvis vi skal nå vores grønne energimål og samtidig skabe mulighed for vækst og eksport af disse teknologier.

Det mener professor og institutdirektør ved DTU Energi, Søren Linderoth TEKST Julie Søgaard

E

n af de store udfordringer frem mod målet om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler er lagring af den vedvarende energi. Globalt arbejder man derfor intenst på at udvikle billige og effektive lagringsteknologier.

- Selvom vi er langt fremme i Danmark inden for energilagring og –konvertering, er de andre lande jo i samme situation. Så hvis vi skal have en styrke i Danmark i forhold til de andre, skal vi ikke kun sidde og arbejde med det i hver vores lille lejr – vi er også nødt til at arbejde sammen på tværs af landet, siger professor og institutdirektør ved DTU Energi, Søren Linderoth og fortsætter: - Det er meget vigtigt, at vi har nogle stærke miljøer, hvor vi kan nå op på allerhøjeste niveau og samtidig kommunikere og udvikle

teknologierne hurtigere og mere effektivt – men faktisk også for at skaffe flere midler til at løfte os på området, da midlerne inden for energiforskning jo desværre er halveret de senere år. Skal vi have omstillingen til at ske, er vi nødt til at fokusere mere på energilagring – for Danmarks skyld, og fordi det også vil kunne skabe eksport og arbejdspladser og være med til at sikre den fremtidige energiforsyning.

Søren Linderoth foreslår, at Danmark de næste ti år satser en halv til en hel milliard kroner på et national center for energilagring og -konvertering. Centeret kan fysisk ligge på DTU, der allerede har flere aktiviteter inden for energilagring, og så samle forskere fra andre universiteter – herunder AAU og SDU - samt en række virksomhe-

Kæmpe batteri er koblet på elnettet i Nordhavn

der det fra Radius Elnet. Det er første gang, at et kæmpe batteri bliver en integreret del af elsystemet i Danmark.

- I Nordhavn bruger man strøm overalt.

Hidtil har vi kunnet regne nøjagtigt ud, hvor meget strøm der skal ud i kontakterne, men det ændrer sig i takt med, at vi får stadig mere fluktuerende energi fra vind og sol.

Når strømmen fremover skal bruges i alle grene af systemet, og andre end vi selv byder ind på elnettet med batterier, kommer der

De syner ikke af meget, de nye batteri-racks, som Radius Elnet – med ABB som leverandør - har opstillet i et teknikrum i et parkeringshus i Københavns nyeste bydel Nordhavn. Men de foreløbig 5 racks kan lagre energi nok til at forsyne 60 husstande med strøm – og det er kun begyndelsen, ly-

48

der, der også arbejder med dette område.

- Projekterne på centeret vil sikkert også skabe helt nye virksomheder, siger han.

Flere steder i landet arbejder man lige nu på projekter inden for energilagring. Det gælder bl.a. Haldor Topsøes projekt med højtemperatur-elektrolyse, hvor man omdanner strøm og CO2 fra biogas til metan – syntetisk naturgas – som kan sendes ud i naturgasnettet.

- Det er en måde at lagre vindmøllestrøm i naturgas på. Lignende teknologi arbejder man med i virksomheden GreenHydrogen i Kolding. Hos virksomheden EWII Fuel Cells på Fyn laver man lavtemperatur-elektrolyse, som kan anvendes til at lave brint til brug i brintbiler, fordi de med deres teknologi ret nemt kan lave det tryk, der skal til for at lagre det som højtryksbrint, siger Søren Linderoth.

Disse og lignende projekter vil kunne foregå i regi af det nye center, hvor man kan dele viden om eksempelvis materialer, varmevekslere og styring af systemerne – og på den måde accelerere udviklingen af teknologierne, vurderer Søren Linderoth. •

SØREN LINDEROTH — Institutdirektør, DTU Energi

træk i vores system, som vi ikke har kontrol over. Det kræver godt samspil med andre aktører. Vi glæder os over nye teknologier - som de her kæmpe batterier – der kan bidrage til den grønne omstilling, siger Knud Pedersen, formand for bestyrelsen i Radius Elnet.

Nordhavn er forsøgscenter for ny energiteknologi. Batteriet installeres som en del af udviklings- og demonstrationsprojektet EnergyLab Nordhavn. •

GALAXY

SMART OG MODERNE - VELEGNET TIL INDUSTRIEN

þ Perfekt pasform þ Skjulte knapper og lynlås þ Høj slidstyrke þ Reflekser for øget synlighed SE NÆRMESTE FORHANDLER PÅ WWW.FE.DK F. Engel K/S · Norgesvej 12 · DK-6100 Haderslev · Tlf.: 7422 3510 · Fax: 7422 3519

Steamdryer size J at Nakskov Denmark 71 t/h water evaporation

Reducing 600 ton/day of CO2 by drying in Steam Steam Drying – the future drying technic

EnerDry A/S

Kongevejen 157 DK- 2830 Virum, Denmark Phone: +45 4526 0440

EnerDry.com

Drying fibrous material requires a vast amount

of energy. By drying e.g. wood chips or sugar beet pulp in the EnerDry steam dryer, this energy will be recovered.

40% Buildings account for 40% of the energy used globally.

Learn more about our solutions at rockwool.com

*This offer is on a first come, first served basis and limited to 200 new subscribers

On climate change great minds think alike With foresight they think even better. Improve a great mind with the gift of FORESIGHT. Take advantage of a 25% discount on a new subscription to FORESIGHT Climate & Energy Business Denmark, including delivery worldwide.

Visit us at foresightdk.com/membership / Coupon code: greatmind P.S. Pass it on and create another great mind

FORESIGHT / CLIMATE & ENERGY BUSINESS DENMARK

Better knowledge for better decisions

Lowering the cost of clean energy transforms wind into an asset for generations to come.

Our fundamental imperative is to make clean energy even more affordable.

We are lowering the cost of energy by constantly improving efficiency and increasing profitability. With more than 25 years of experience and solutions along the value chain, we have the expertise to turn these goals into reality.

Now all of us can look forward to a future with clean, affordable energy.

siemens.com/transform-offshore-wind