DI Energi - Årsmagasin 2015

NEW REALITY

NEW ENERGY April 2015 – Annoncefinansieret

Troels Ranis - DI Energi

Vigtigt at være foran med grøn teknologi > side 3-5

Rasmus Helveg Petersen

Vi skal sætte ambitiøse mål > side 8-10 Vismand

Politikere skal ikke blande sig for meget > side 34-37

100 mia. kr.

2020

74 mia. kr.

2014

Rekord i eksport af energiteknologi 26 mia. kr.

2000

> side 14-15

Eksportfokus på tre lande

> side 18-21

74 mia. kr.

2014

> Side 14-15

New Reality – New Energy Oliepriserne er faldet til det laveste niveau i seks år, men de globale investeringer i den grønne omstilling fortsætter ufortrødent, som den rekordhøje eksport fra den danske energiindustri vidner om. Både i Danmark og på eksportmarkederne stræber politikere, virksomheder og forbrugere efter miljøvenlig og billig energi. En målsætning der hjælpes på vej af den teknologiske udvikling, som betyder at prisen på 1 kWh el fra f.eks. sol eller vind rykker tættere og tættere på prisen fra konventionel energi.

Dansk energi - fortid og fremtid

> Side 24-26

DI Energi fejrer i år 10 års jubilæum, og vi ønsker med temaet ”New Reality - New Energy” at sætte fokus på, at den nye virkelighed også er energiindustriens hverdag. Vi vil også gerne debattere, hvordan vi bevarer en effektiv og konkurrencedygtig energibranche. Konkurrencen fra omverden er voksende og den ”nye virkelighed” betyder også, at vi skal være bedre til at få mere ud af hver eneste krone, vi investerer i energi.

Bioenergi vigtig for grøn omstilling

Energiområdet har historisk været en vækstmotor drevet af en aktiv energipolitik, og energi har fået en voksende betydning for Danmarks konkurrenceevne og velstand. Det skyldes ikke mindst en energipolitisk aftale, der rækker frem til 2020, men vi går nu en tid i møde, hvor vi skal til at drøfte politiske realiteter efter 2020.

I 2014 stod energiindustrien for hver femte krone af den danske vareeksport og denne eksport går primært til andre EU-lande.

For ti år siden, da branchefællesskabet DI Energi blev stiftet, var eksporten 42,7 mia. kr. Eksporten har siden været stigende, og 2014 var året, hvor vi kunne sætte rekord for den danske eksport af energiteknologi med 74,4 mia.kr. Det er et imponerende tal, og eksporten af dansk energiteknologi har de seneste ti år haft en vækstrate på 7,6 pct. Vækstraten i den danske vareeksport var til sammenligning 3,0 pct. I 2020 forventer vi derfor, at den samlede eksport af energiteknologi runder 100 mia. kr.

DI Energi ønsker, at traditionen for både ambitiøse og brede politiske energiforlig fastholdes, men vi ser et behov for, at det internationale udsyn skal styrkes. Vi kan ikke fastholde vores momentum i eksporten af energiteknologi og services, hvis vi ikke tager bestik af de politiske realiteter i EU og resten af verden .

Det er en hårfin balance mellem klima, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne.

Eksportsucces for dansk energi

> Side 30-32

Brat prisfald på solenergi

> Side 38-40

Udgiver DI Energi

Design/layout Casper Heiberg

Kontakt DI Energi Sune Thorvildsen sunt@di.dk

Forsidefoto Lars Just

Produceret af First Purple Publishing Redaktør Bent Sørensen Projektledelse Kasper Karstensen

Kommerciel ansv.

Peter Karstensen Salg Troels Thomsen Mads Laursen Mark Roger Frandsen Niddal El-Jabri

Troels Ranis Branchedirektør i DI Energi

2

NORDISK MILJØMÆRKNING 5041-0520 TRYKSAG

Oplag 110.000 (95.000 dansk, 15.000 engelsk) Tryk Stibo Graphic Kontakt First Purple Publishing Kasper Karstensen First Purple Publishing A/S +45 3119 4000 kk@firstpurple.com

TEMA: Meget mere end mad

Der skal satses for at vinde Vi er på det rette energipolitiske spor, men der skal ændres på måden, vi finansierer den grønne omstilling på, siger branchedirektør i DI Energi Troels Ranis » Tekst: Jesper With, journalist Foto: Lars Just

Det varer ikke længe, før Danmark runder 100 mia. kr. for eksport af dansk energiteknologi, hvis ellers udviklingen i energibranchen fortsætter som nu. I 2014 blev der eksporteret for 74,4 mia. kr. energiteknologi og energirelaterede serviceydelser.

56.000 mennesker får i dag deres indtægt fra energibranchen. ”Det er en eklatant succes, og den vej skal vi selvfølgelig fortsætte ad. Samtidig ligger der meget store kapitalværdier i energibranchen. På 40 år er vi gået fra at være totalt fossilafhængige til at være et energieffektivt samfund med en meget stor vedvarende energiproduktion. Det er skabt af konsensussøgende politikere og af en dygtig energibranche, der har haft stabile rammer for at udvikle sig herhjemme,” siger Troels Ranis.

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

”Danmark er kraftigt på vej væk fra et fossilt domineret samfund. Men selvfølgelig må vi ikke glemme kompetencerne og de store indtægter fra olie- og gasindustrien,” understreger han. ”De hører med i de kompetencer, Danmark har, lige fra indvinding over produktion til distribution, transmission og energiteknologiske produkter og ydelser. Alt det er den nye energi”, siger han.

New Reality – New Energy Den danske energiforsyning har flyttet sig fundamentalt på ret kort tid. Den historie vil Troels Ranis gerne opnå en bred forståelse for blandt danskerne – og internationalt. ”Energibranchen er blandt de fremmeste i verden. Den står for mere end 10 pct. af vareeksporten og har stor betydning for det

danske samfund. Energieksportens vækstrate ligger på knap 11 pct. Det er rigtig meget i en tid, hvor stigningen i BNP er på under 1 pct.,” siger han. ”Det passer perfekt sammen med det generelle politiske ønske om stadig mere vedvarende energi for at være helt uafhængig af de fossile brændsler i 2050. Resultaterne fra energibranchen er signifikante og afgørende for den grønne omstilling.

Der er en masse plusser i energibranchen, der gavner dansk erhvervsliv og dansk velstand,” siger Troels Ranis.

Han sender dog en lille advarsel. For at væksten kan fortsætte de kommende 1015 år er danske politikere nødt til at forstå de udfordringer, der ligger på området: Der skal skabes fornuftige investeringsrammer for private aktører i branchen. Samtidig

>

3

”Vi har en unik kompetenceplatform. Det gælder fortsat for den fossile olie- og gassektor, og det gælder for vindenergi, fjernvarme, bioenergi, sol og det gælder energioptimeringsområdet, hvor vi er fantastisk stærke.

Troels Ranis, Branchedirektør i DI Energi

skal man sørge for at sikre en omkostningsudvikling, der gør danske virksomheder attraktive på det internationale marked. ”Vi har en unik kompetenceplatform.

Det gælder fortsat for den fossile olie- og gassektor, og det gælder for vindenergi, fjernvarme, bioenergi, sol og det gælder energioptimeringsområdet, hvor vi er fantastisk stærke,” siger han.

Troels Ranis mener desuden, at omkostningen til PSO’en (en afgift der dækker det pristillæg, som udbetales som støtte til produktion af vedvarende energi, støtte til drift af decentrale værker og forskning i miljøvenlig energiproduktion) bør lægges om, da den belaster virksomhedernes konkurrenceevne over for udlandet. Faktisk kan den stille sig direkte i vejen for den grønne omstilling eksempelvis i forhold til brug af store elvarmepumper til udvikling af et mere intelligent energisystem. Samtidig har EU sat modellen under pres.

Dansk Industri ønsker sig brede energipolitiske aftaler, der gælder i lang tid. Energiaftalen fra 2012 skal der derfor ikke pilles grundlæggende ved, for man skal huske, at der ligger firmaer med salg, eksport og ansatte bag, der er afhængige af, at de kan stole på rammebetingelserne. ”De langsigtede aftaler vedtaget i bred enighed har været med til at lægge Danmark i front på mange områder inden for energieffektivitet og grøn omstilling,” siger Troels Ranis.

Invester hjemme for at tjene penge ude Danmark må ikke slække på de energipolitiske ambitioner, for ifølge Ranis er landet på rette spor. Spørgsmålet er alene, om tempoet og måden, vi vælger at omstille på, er korrekt. Eksempelvis bør man nok ikke udfase gassen for hurtigt, da den er rigtig god til at skabe balance i et energisystem med svingende mængder af vindstrøm ind i nettet. Samtidig har Danmark selv gasforekomster, og der er brugt milliarder på at skabe et veludbygget naturgasnet, ligesom mange virksomheder er glade for gassen.

Endelig taler det til gassens fordel, at den udleder langt mindre CO2 end olie og kul.

4

”Vi skal fortsat være foran på de grønne teknologier, så vi er nødt til at investere.

Energibranchen er jo et laboratorium for virksomhederne. Sådan har det været længe med fjernvarme, vind og biomasse, og det har bragt os langt,” siger Troels Ranis.

Store perspektiver Her peger han på Kina, Storbritannien og Tyskland, hvor der blandt andet er store perspektiver for den danske fjernvarmebranche. Den har udviklet sig hjemme og er nu i front på verdensplan. Undersøgelser viser, at Storbritannien har potentiale til ca. 40 pct. forsyning med fjernvarme, men man har foreløbig bare 3-4 pct. Der skal danske virksomheder selvfølgelig være til stede. ”Der skal investeres hjemme for at tjene penge ude. De teknologier, der ikke er flyvefærdige til markedet, skal støttes, for ellers mister vi det, vi har opbygget, og får ikke alle de fordele, der må og skal være ved at være gået foran,” siger Troels Ranis.

Eksempelvis er offshore-vindsektoren nødt til at støttes også i en periode fremover, men det går hånd i hånd med at indfri den ambitiøse målsætning om at reducere udgifterne til etablering af offshore-vindmøller med 40 pct. i 2020. ”Hvis ikke, får vi ikke realiseret potentialet på havet. Vi er pisket til at komme ned i pris, så branchen på sigt kan klare sig i fri konkurrence. Det kræver hjælp lidt endnu, men på sigt vil det føre til en stadig større eksport af dansk energiteknologi,” siger Troels Ranis.

Han glæder sig over EU’s vedtagne klima- og energimål for 2030 (de såkaldt 40-27-27-mål, der dækker CO2-reduktioner, mængden af vedvarende energi samt energieffektiviseringer), da de ligger helt i forlængelse af den danske energibranches ønsker. Der ligger meget store eksportmuligheder for energisektoren i EU som følge af vedtagelsen af de mål og en lang række landes ambitiøse arbejde med at skabe en grøn omstilling. <

DI Energi er et branchefællesskab for energibranchen i Danmark og tæller 371 virksomheder. Medlemmerne repræsenterer tre hovedgrupper af virksomheder: > Industrivirksomheder, som udvikler og fremstiller energiteknologi > Rådgivere, som designer enkeltstående og integrerede energiløsninger > Forsyningsselskaber inden for el, varme, gas og vand Som eksempler på DI Energis medlemmer, som omfatter størstedelen af den danske energibranche, kan nævnes Danfoss, Kamstrup, ABB, Rockwool, Velux, Vestas, Grundfos, Haldor Topsøe, Semco Maritime, SIEMENS, Clever, Rambøll, COWI, Grontmij, SEAS-NVE, DONG Energy og TRE-FOR. DI Energis medlemskreds beskæftiger sig med alle typer af energi – fra udvinding af olie og gas, over energiforsyning til fremstilling af vedvarende energiteknologi og udstyr til energieffektivitet i industrien, byggeriet og husholdningerne.

På 40 år er vi gået fra at være totalt fossilafhængige til at være et energieffektivt samfund med en meget stor vedvarende energiproduktion. Det er skabt af konsensus­ søgende politikere og af en dygtig energibranche, der har haft stabile rammer for at udvikle sig herhjemme,” siger branchedirektør i DI Energi, Troels Ranis.

«

5

Til lands, Til vands med fornufTen

siden 1906 har maskinmesterskolen København uddannet maskinmestre. vores fokus er, at eleverne får den helt rigtige ballast til at skabe markante resultater til lands, til vands og alle andre steder, hvor der er behov for dygtige folk til drift og ledelse af tekniske anlæg. vores uddannelser garanterer høj faglighed i tråd med den teknologiske udvikling, og de tilpasses løbende, så de matcher erhvervslivets behov optimalt. maskinmesterskolen København bygger på en stærk maritim tradition, og vi indgår i partnerskaber med førende virksomheder i det maritime miljø. skolen har derudover et stort internationalt netværk, og vi samarbejder med udvalgte udenlandske universiteter, fx shanghai maritime university. læs mere på msk.dk

msK.dK

Danfoss district energy solutions can help Anshan cut CO2 emissions by up to

2,000,000 tons

lets Bao-Yu play in fresh, clean air With millions moving to cities, Danfoss is engineering solutions to meet new demands without increasing energy production. Like in Anshan, China, where a groundbreaking district heating system redirects heat from a nearby steel works, cutting CO2 emissions and improving air quality for Bao-Yu and 3.7 million others.

See how weâ&#x20AC;&#x2122;re engineering tomorrowâ&#x20AC;&#x2122;s cities to achieve more from less at danfoss.com

”Det er især den grønne energiteknologi, der driver væksten i den samlede energiteknologieksport. I 2014 steg eksporten af grøn energiteknologi således med 15,4 pct. og blev dermed den højeste nogensinde,” siger klima-, energi- og ­bygnings­minister Rasmus Helveg Petersen.

Foto: Scanpix

Høje miljømål styrker eksporten ”Danmark er kun interessant, så længe vi er med til at sætte overliggeren for fremtidens energisystemer højt – og så længe vi kan demonstrere gode resultater. Så det er afgørende, at vi fortsætter den ambitiøse linje,” siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen

andet via ”Eksport af dansk energimodel-initiativet” samt vores bilaterale samarbejder i lande som Kina, Vietnam, Sydafrika og Mexico.

Hvorfor er det vigtigt for Danmark at være i front med den grønne omstilling? Gavner det danske virksomheders eksport?

Danmarks omstilling til grøn energi er kendt i det meste af verden. Hver eneste uge besøger udenlandske politikere eller virksomheder Danmark for at lære af Danmarks grønne tiltag. Alene i 2014 håndterede det grønne, danske markedsføringskonsortium State of Green besøg fra mere end hundrede udenlandske delegationer.

Og fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriets side gør vi også, hvad vi kan, for at fremhæve danske styrkepositioner – blandt

8

12 pct. af dansk vareeksport er energiteknologi. Det er især den grønne energiteknologi, der driver væksten i den samlede energiteknologieksport. I 2014 steg eksporten af grøn energiteknologi således med 15,4 pct. og blev dermed den højeste nogensinde. Til sammenligning var væksten i den samlede vareeksport på 0,6 pct. I takt med specielt de europæiske landes fokus på energieffektivitet og introduktion af vedvarende energiløsninger forventes eksporten af grøn energiteknologi at stige yderligere.

Men Danmark er kun interessant, så længe vi er med til at sætte overliggeren for fremtidens energisystemer højt – og så længe vi kan demonstrere gode resultater. Så det er afgørende, at vi fortsætter den ambitiøse linje. > NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

SLUT MED AT ACCEPTERE ENERGISPILD! Moderne bygninger har brug for pumpesystemer, der kan tilpasse sig forholdene. Løsningen er Grundfos iSOLUTIONS. Vi bruger vores omfattende applikationsviden til at kigge på hele pumpesystemet - og kombinerer pumper og komponenter i et intelligent system, der sikrer optimal ydelse og det lavest mulige energiforbrug. Og vi leverer pumpeløsninger til brug i både bygninger, industrielle applikationer og vandforsyningsanlæg. www.grundfos.dk/isolutions

KRÆV BEDRE YDELSE KRÆV GRUNDFOS iSOLUTIONS

”Danmark har så at sige vinden i ryggen. Vi er velsignede med fantastisk gode vindressourcer, og ved at skabe stabile rammer i form af langsigtede energipolitiske aftaler kan vi fortsætte udbygningen med vindkraft.” et stærkt CO2-reduktionsmål, som giver EU et godt udgangspunkt i de internationale klimaforhandlinger.

Hvad betyder det for danske virksomheders konkurrenceevne, når de udsættes for strammere krav end vores direkte konkurrenter i udlandet? Hvad kan afhjælpe skævheden, så konkurrencen bliver mere lige?

De samlede elpriser for virksomheder i Danmark (elpris inklusive PSO og afgifter) ligger i dag under EU-gennemsnittet. Det er ikke mindst en konsekvens af afgiftslempelserne i Vækstpakken fra 2013, så vi har faktisk gjort en hel del allerede. Ud fra den betragtning er danske virksomheder ikke mere udfordrede på konkurrenceevnen af elpriserne sammenlignet med virksomheder i udlandet.

Regeringen er meget optaget af erhvervslivets konkurrenceevne. Derfor har vi også med Vækstpakke 2014 sænket virksomhedernes PSO-betaling betragteligt.

Danske virksomheder har historisk set været meget energieffektive, og Danmark har fortsat en af de laveste energiintensiteter inden for industrien i EU, hvilket isoleret set giver danske virksomheder en konkurrencefordel. Også derfor er øget energieffektivitet fortsat et vigtigt element i energipolitikken.

Ser du EU’s klimamål i 2030-planen som tilfredsstillende? Hvor kunne man sætte overliggeren højere?

Jeg er tilfreds med, at det lykkedes at sikre enstemmig opbakning blandt medlemslandene til et mål om at reducere EU’s drivhusgasudledning med mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. Vi har nu fået

10

nien og Frankrig for at gøre Kommissionens forslag mere ambitiøst.

Men der er ingen tvivl om, at jeg gerne havde set et højere ambitionsniveau for vedvarende energi og energieffektivitet. Der har dog været tale om svære forhandlinger, og en række lande ønskede slet ikke, at der blev vedtaget mål.

Under de givne omstændigheder mener jeg, vi kan være tilfredse. Målene udstikker en klar retning for EU og giver klarhed om rammerne for investorer og virksomheder langt frem i tiden. Det er i sig selv af stor værdi.

39 pct. vindstrøm i det danske el-net i 2014 vækker genklang i andre lande. Hvordan kan vi fortsætte elektrificeringen af det danske samfund? Og skal vi fortsætte i samme tempo herfra?

Udbygningen med vindkraft betyder både omkostningseffektiv omstilling af energisystemet og arbejdspladser i Danmark. Derfor går vi foran ved at demonstrere, at det kan lade sig gøre at implementere store mængder vedvarende energi i elforsyningen.

Skal man fortsat arbejde på at få EU’s kvotesystem for CO2-udledninger til at fungere bedre?

Ja, det mener jeg bestemt. Kvotehandelssystemets hovedformål er billigt og ensartet at sænke udledningen af CO2.

Systemet giver mulighed for, at virksomheder selv udpeger de mest omkostningseffektive måder at reducere deres udledninger på kort, mellemlangt og langt sigt til gavn for den grønne omstilling i EU. I dag fungerer systemet ikke optimalt, da kvoteprisen er alt for lav til at drive den grønne omstilling. Derfor arbejder Danmark for en strukturel reform af EU’s kvotehandelssystem ved permanent annullering af et stort antal kvoter inden 2020. Men her kniber det med opbakningen blandt medlemslandene.

Til gengæld foreslår Kommissionen, at man fjerner store dele af kvoteoverskuddet ved at putte kvoter over i en reserve med mulighed for tilbageførsel, hvis der opstår voldsom knaphed på markedet.

Danmark har så at sige vinden i ryggen. Vi er velsignede med fantastisk gode vindressourcer, og ved at skabe stabile rammer i form af langsigtede energipolitiske aftaler kan vi fortsætte udbygningen med vindkraft.

For at sikre en god indpasning og udnyttelse af vindkraften er en øget elektrificering af samfundet nødvendigt. Finansloven for 2015 er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Vi øger udbygningen med varmepumper i fjernvarmesystemet, og der er afsat midler til etablering af rejsehold samt pulje til demonstrationsprojekter af storskala-varmepumper.

Derudover skal der på sigt flere elbiler på vejene, og elforbruget i andre sektorer skal generelt øges til fordel for udfasning af brændsler, hvor det giver mening (for eksempel varmepumper i husholdninger og industri som erstatning for olie- og gaskedler).

Der er ingen grund til at nøle med omstillingen, men omvendt skal vi naturligvis heller ikke forhaste os. Justeringen af virkemidler skal baseres på grundige overvejelser, da det kræver, at mange sektorer tænkes sammen. <

Danmark støtter forslaget, men arbejder ligesom blandt andre Tyskland, StorbritanNEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

KIRK & HOLM

ALSIDIG SPILLER PÅ ENERGIMARKEDET Mere end 40 års erfaring med opgaver til offshorebranchen globalt har bibragt os betydelig erfaring, expertise og know-how.

Som en proaktiv multi-service virksomhed tilbyder Danbor skræddersyede løsninger til kunderne på energimarkedet målrettet den enkelte kundes unikke krav og behov.

•

Olie-, gas- og vindlogistik

•

Uovertruffen HSEQ

•

Offshore vedligehold og service

DANBOR A/S · KANALEN 1 · DK-6700 ESBJERG · PHONE +45 7911 1900 · WWW.DANBOR.COM Part of NorSea Group

CLEAR INSIGHT Applus RTD Denmark is the local branch of a leading global energy service provider, delivering technical assurance through non-destructive testing, inspection and certification to the energy, utility and infrastructure industries.

We provide local access to global knowledge.

WE OFFER: • Examination and classification of pressure equipment • Periodic inspection of lifting equipment • Periodic inspection of pressure equipment offshore • Inspection of offshore tank containers • Preparation of specifications for welding procedures • X-ray and digitalized X-ray • Ultrasonic/TOFD/phased array • Automated ultrasonic • Level III services and procedure development • Welding procedure qualification & Welding performance qualification • Welding inspector/coordinator services

BE RESPONSIBLE

BE THE BEST

BE INTERESTED

B E VA L U A B L E

BE OPEN

Applus RTD Denmark • Skippergade 1 • 6700 Esbjerg • tlf.: 7513 0050 • info.dk@applusrtd.com • www.applusrtd.com NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

11

n Grø logi o n Tek

DESMI er en førende, international producent af pumper og pumpeløsninger. Vores speciale er levering af energieffektive pumpeløsninger med et minimum af vedligeholdelse og lang levetid. Vi leverer pumpeløsninger til bl.a.: Fjernvarme og –køling incl. HVAC Kraftværker Maskinrum på skibe, incl. energibesparende OptiSaveTM systemer Scrubbersystemer til aggressive væsker ombord på skibe Systemer til ballastvandshåndtering

EFFEKTIVE PUMPER OG PUMPELØSNINGER Se flere oplysninger om vores energieffektive pumper og pumpeløsninger på vores hjemmeside.

PROVEN TECHNOLOGY www.desmi.com MARINE & OFFSHORE

INDUSTRY

OIL SPILL RESPONSE

DEFENCE & FUEL

UTILITY

AVK INDUSTRIAL VALVES

VI HJÆLPER ENERGIEN PÅ VEJ...

AVK INDUSTRIAL VALVES består af en gruppe virksomheder med en unik viden, erfaring og ekspertise indenfor ventilløsninger til kraftværker.

Vi står klar med den rette løsning til opgaven, og et salgsnetværk, som er på stedet, når du har brug for det.

www.avkvalves.com Tel.: 87 54 21 00

12

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

Byer der bruger 30 % mindre energi?

Selvfølgelig.

www.abb.com

Rekord i eksport af dansk energiteknologi

» Tekst: Bent Sørensen

2014 blev endnu et godt år for eksportører af energiteknologi. Beregninger fra DI Energi viser, at det samlede salg til udlandet sidste år nåede op på næsten 75 mia. kr. efter en stigning på over 10 pct. siden 2013.

Trækhesten i eksporten skal findes i grøn eksportteknologi (se faktaboks), som steg med hele 15,4 pct., og den grønne eksport udgør nu 43,6 mia. kr. eller hele 58,5 pct. af det samlede salg af energiteknologi til udlandet.

Den øvrige energiteknologi steg med flotte, men mere adstadige 4,8 pct. i 2014.

Uanset om man ser på den grønne eller den traditionelle energiteknologi, er der tale om en eksportsucces, da Danmarks totale vareeksport sidste år kun steg med kun 0,6 pct.

Eksportvæksten betyder, at energiteknologi nu udgør 12 pct. af hele Danmarks vareeksport. Det er ikke bare flot målt på rene danske tal, men også flot målt i europæisk sammenhæng, hvor vi har cementeret vores førsteplads i denne eksportdisciplin. Italien og Finland ligger på en delt andenplads, og deres eksport af energiteknologi ligger på 9,1 pct. af deres samlede vareeksport. Gennemsnittet for eksporten af energiteknologi fra de gamle EU-lande – såkaldte EU15 – ligger på lige over 10 pct.

Som det ses af grafen over dansk eksport af energiteknologi, fik også denne branche en ordentlig mavepuster i 2009 og 2010 efter finanskrisen, men som det også fremgår, er krisen lagt bag os.

Hos DI Energi venter man, at eksporten af både den grønne og den øvrige energiteknologi vil fortsætte med at stige de kommende år, og branchedirektør Troels Ranis anslår, at eksporten kan runde 100 mia. kr. i 2020. Det betyder en stigning på ca. 33 pct. i løbet af de næste seks år. Til sammenligning er eksporten af energiteknologi steget med 36 pct. de seneste fem år.

Grøn vækst i EU Graver man dybere i eksporttallene for grøn og øvrig energiteknologi, viser der sig nogle både interessante og markante forskelle.

Den grønne energiteknologi vinder kun frem inden for EU, mens den de seneste år er direkte faldet uden for EU. Den øvrige energiteknologi har øget salg til både EU og lande uden for EU, men væksten er dog størst uden for EU. Der er god grund til at repetere de tyske gloser hos de danske virksomheder inden for energiteknologi. De seneste to år er salget til Tyskland rykket helt frem i feltet, og

vores sydlige nabo aftog i 2014 over 22 pct. af vores samlede eksport af energiteknologi.

Det er ca. tre gange så meget som blot to år før, hvor landet aftog knap 8 pct. af eksporten inden for energiteknologi. Tyskerne er specielt glade for vores grønne løsninger, og de aftager lige over 30 pct. af vores samlede eksport af grøn energiteknologi. Storbritannien var frem til 2012 vores største aftager af energiteknologi, men ligger nu på en andenplads, idet briterne aftager 8 pct. af vores energiteknologi og knap 11 pct. af vores grønne teknologier. (Se artikler om ny eksportordning side 18 og 20-21).

Det er i det hele taget det europæiske marked, der trækker eksporten af energiteknologi i vejret, og næsten 70 pct. af eksporten går nu til disse nærmarkeder. Både de såkaldte BRIKS-lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) og de øvrige lande har aftaget mindre energiteknologi i 2014 end året før. USA og Kina er dog to undtagelser uden for EU. Eksporten til USA steg markante 43 pct. fra 2013 til 2014, og landet, der aftager 3,3 pct. af eksporten, ligger dermed på en fjerdeplads blandt aftagerlandene. Salget til Kina stiger også, og riget i midten ligger på en sjetteplads blandt aftagerlandene. <

Grøn og ikke-grøn energiteknologi Grøn energiteknologi består ifølge Eurostat af to områder: 1) Udnyttelse af vedvarende energi. Det er varer og teknologier forbundet med vindkraft på land og på havet, omdannelse af biomasse til bioenergi, jordvarme, bølgekraft og solenergi.

2) Bedre udnyttelse af energi. Udgøres af varer, teknologier forbundet med elbesparende teknologier, energistyring og -lagring, grønne transportløsninger, kraftvarmeteknologi, varmepumper osv. Øvrig energiteknologi er primært energiteknologi knyttet til fossile brændsler, herunder offshore-teknologi og produktionsteknologi til el. Desuden indgår teknologi knyttet til distribution og transmission af el, idet el overvejende produceres med fossile brændsler (70 pct.). Produktionsteknologi knyttet til vedvarende energi indgår i grøn energiteknologi.

26 mia. kr.

2000 14

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

Eksporttal glæder Jørgen Mads Clausen » Tekst: Bent Sørensen

”Rekorden i eksport af energiteknologi er flot, og udsigterne burde være meget lyse, når vi tager tysk ”Energiewende” og EU’s pres for CO2-reduktioner i betragtning. Det bør kunne mærkes i løbet af i år.”

Det siger erhvervsmanden og formand for DI Energi, Jørgen Mads Clausen, i en kommentar til de nye eksporttal.

Han tilføjer, at den lavere oliepris kan lægge en dæmper på det hele, men han venter ikke, at det får den store betydning i Europa, fordi man har lovgivningen omkring den grønne udvikling på plads. ”Det er det helt rigtige, at vi har sat fokus på eksporten til Tyskland, England og Kina – specielt England, som jeg lige har besøgt.

Deres opvarmning er så ringe, at det skriger til himlen,” siger Jørgen Mads Clausen og giver eksemplet, at når man åbner for den varme hane går der let ti minutter, før det varme vand kommer, og at der derfor spildes en masse.

Jørgen Mads Clausen siger, at man som kuriosum på eksportmarkederne kan fremhæve Tyrkiet, som faktisk er et interessant vækstmarked for energiteknologi, fordi almindelige hjem stadigvæk fyrer med kul, og at tyrkerne er i stigende grad er blevet energibevidste.

Ser man på eksporten af energiteknologi, mener Jørgen Mads Clausen, at der er tre vigtige faktorer, som påvirker vores salg til udlandet, og som både svækker og gavner eksporten. Havde det ikke været for de negative faktorer, kunne eksporten have ligget endnu højere.

Noget, der påvirker eksporten positivt, er stigningen i dollaren, som har givet den rent grønne teknologi medvind i USA. Jørgen Mads Clausen påpeger, at der ikke er nogen snuptagsløsninger for industrien, når den skal reagere på de store udsving på eksportmarkederne. ”Industrien kan ikke gøre andet end at forsøge at sælge i de lande, hvor det går bedre, men det er altså ikke bare noget, man lige gør,” siger han og påpeger, at der typisk er en lang ordrehorisont for energiteknologi. Som eksempel nævner han vindmøller, hvor der går mange måneder, fra de bliver bestilt, til kunden rent faktisk køber og stiller dem op. <

Tre faktorer På negativsiden er der Rusland, hvor eksporten helt klart kunne ligge højere, hvis der ikke var problemer. Rusland har traditionelt været storaftager af ting som isolering, termostater og pumper, og dette salg er blevet ramt. Hertil kommer, at virksomhederne sælger mindre målt i euro på grund af den svage rubel. Tallene fra første kvartal 2015 viser ifølge Jørgen Mads Clausen, at denne tendens er fortsat.

Tyskland har også været dårligere, end det kunne forventes. ”Det er, som om den tyske såkaldte ”Energiewende” ikke rigtigt har taget fart endnu.

Det ville klart batte mere, hvis vi kunne få tyskerne til at få pengene op af lommen, men jeg ved ikke, hvordan man gør det,” siger Jørgen Mads Clausen, der gerne så en endnu større eksport til vores sydlige naboer.

100 mia. kr.

Pejlemærke 2020

74 mia. kr.

2014

... og eksporten har kurs mod 100 mia. kr. i 2020 Kilde: Eurostat og beregninger foretaget af DI Energi

Mia kr.

Eksport af grøn energiteknologi stiger mest...

Mia kr.

Kilde: Eurostat og beregninger foretaget af DI Energi

120 110

100 mia. kr.

100

50

90

45

80

40

70

35

60

30

50

25

40

20

30

15

20

10

10

74,4 mia. kr.

61 mia. kr.

55 mia. kr.

0

5 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Grøn energiteknologi NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

Øvrig energiteknologi

2010

2011

2012

2013

Grøn energiteknologi

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Øvrig energiteknologi

15

Energi til alle Den danske energisektor sørger ikke bare for, at der er strøm i kontakterne og varme i vores boliger. Sektoren er også en stor bidragsyder til samfundsøkonomien, og det gælder lige fra de 56.000 ansatte til sektorens store bidrag til statskassen i form af skatter og afgifter » Tekst: Bent Sørensen

anlægsaktiver

regning til udlandet og hver tysker 9300 kr.

I det olierige Norge havde hver nordmand imidlertid et handelsoverskud på energi på 108.600 kr. i 2013. < Kilde: ”Energiindustriens historiske betydning omstilling og betydning for Danmark”, udarbejdet af Quartz+Co, januar 2015

Strøm i 99,9963 pct. af tiden Tid uden elforsyning i minutter, 2012

ni e n t an

106

75

29

k mar

32

Dan

la nd

Efter de første boringer efter olie og gas i Nordsøen i 1970’erne kommer der fart på produktion i 1980’erne, og i 1993 blev Danmark selvforsynende med olie og blev seks år senere nettoeksportør af olie. Selvforsy-

la nd

St o

r br i

107

Det sorte guld

179

16

r ige

Groft taget kan man opdele energisektorens udvikling i de seneste årtier i tre faser.

Først var der en vækstfase op til årtusindskiftet, hvor man så en stigende olie- og gasindvinding fra Nordsøen.

Så kom en stabil fase i 00’erne, hvor olieog gasproduktionen var på sit højeste.

I den sidste fase fra slut-00’erne faldt produktionen fra Nordsøen, men her har der til gengæld være en kraftig vækst i energiteknologi- og energiservicevirksomhederne. Fra 2009 til 2013 har disse virksomheder øget deres eksport med 39 pct. til 68 mia. kr.

Samlet var eksporten fra energisektoren og energiteknologivirksomheder på 125 mia. kr. i 2013 og stod for en femtedel af den samlede vareeksport.

Med anlægsaktiver på 274 mia. kr. i 2012 er energisektoren en af de mest kapitaltunge i Danmark, og i de seneste 20 år er der årligt brugt i snit 15 mia. kr. til at forny sektorens kapitalapparat.

Tys k

Set i antal beskæftigede er energisektoren med 15.400 umiddelbart ikke så stor. Men

Tre faser

274 mia. kr.

H ol

Jobeffekten

samlede energiindustri 56.000 ansatte. Arbejdspladser er fordelt rundt om i landet og bidrager dermed til beskæftigelsen i hele Danmark.

Sve

Sektorens samlede bidrag til statskassen i form af skatter og afgifter lå i 2012 på 22,7 mia. kr., hvoraf de 95 pct. kommer fra olie- og gasindvindingen i Nordsøen. De ti ud af de 22,7 mia. kr. er selskabsskatter og udgør 21 pct. af statens samlede provenu i selskabsskatter. Det er mere end selskabsskatterne fra medicinalindustrien, informations- og kommunikationsvirksomhederne og transportsektoren tilsammen.

Sektoren bidrog desuden med en samlet værditilvækst på 73 mia. kr. i 2013. Til sammenligning var værditilvæksten i byggeriet på 74 mia. kr. i samme år.

ansatte

ge

skatter og afgifter

56.000

ningsgraden er siden faldet men ser man tilbage over Nordsøens betydning for handelsbalancen opnåede Danmark fra 1996 til 2012 et samlet handelsoverskud med energiråvarer på 200 mia. kr.

Opgjort på hele befolkningen svarer overskuddet i 2013 til, at hver dansker havde et handelsoverskud på 57 kr. Det lyder ikke af meget, men skal sættes i forhold til, at hver svensker i 2013 betalte 5800 kr. i energi-

N or

22,7 mia. kr.

når man medregner de 40.600 ansatte i energiteknologi og energiservice, tæller den

EU 28

Energisektorens betydning for Danmark er en lang perlerække af positive effekter, som rækker langt ud over de mange forskelligartede virksomheder, som er beskæftigede med energi.

Tidligere levede energisektoren en lidt skjult tilværelse, men i de seneste år har debatten om CO2-udledninger, nye energiløsninger og klimaet rykket energi højt op på den politiske dagsorden. Danske virksomheder inden for energiteknologi og -service har været dygtige til at udnytte den øgede fokus på vedvarende energi og energibesparelser. Energiindustrien er dermed rustet til en fremtid med færre fossile brændstoffer og stigende efterspørgsel på alternative energiformer samt energibesparelser.

Det viser en gennemgang af energisektoren, som analysefirmaet Quartz & Co har foretaget for DI Energi.

20

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

VISIONÆRE BYER KRÆVER ENERGIEFFEKTIVITET (OG SMARTE ENERGISYSTEMER) Fjernkøling kan bidrage til en levende by på www.ramboll.dk/dc

MED MERE END 1500 EKSPERTER I ENERGI HAR RAMBØLL BIDRAGET TIL OVER 200 FJERNVARMESYSTEMER PÅ VERDENSPLAN, FRA SMÅ LOKALE NET TIL TRANSMISSIONSNET, DER FORSYNER HELE BYER.

Styrk din forretning med energi- og miljøledelse Vil du have indblik i, hvordan energi- og miljøledelse kan gøre en forskel for jeres forretning?

Få rådgivning af vores eksperter, der deltager i udviklingen af standarder. Ring til vores chefkonsulent Peter Engel på telefon 41 73 68 33.

Du kan også deltage i kurserne om ISO 50001 for energiledelse og ISO 14001 for miljøledelse.

Tilmeld dig på www.ds.dk/kurser

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

17

Ny eksportordning sætter fokus på Tyskland, Storbritannien og Kina Grønne danske energiløsninger skal fremmes internationalt. Derfor er et nyt program kaldet ”Eksportordningen” sat i værk af Energistyrelsen og Eksportrådet sammen med DI Energi og andre brancheorganisationer. Tre lande – Storbritannien, Tyskland og Kina – er udvalgt som fokuslande. Det er lande, som Danmark i forvejen har energisamarbejde med, men her ser man særligt store muligheder for danske energiteknologiske virksomheder. Tyskland og Storbritannien er i gang med omstilling til en grønnere økonomi, mens Kina også har sat skub i omstillingen til grønne teknologier. ”I samarbejdet får vi energimyndigheder i Danmark og de tre lande til at styrke dialogen og indgå i egentligt samarbejde. Det

er positivt, når myndigheder mødes oftere.

Når det gælder Tyskland og Storbritannien, har vi som nabolande en stærk fælles interesse i yderligere at integrere samarbejdet på energiområdet,” siger chefkonsulent Hans Peter Slente fra DI Energi, der repræsenterer DI Energis medlemmer i arbejdet med eksportordningen.

Han oplever, at begge lande glæder sig over et tættere samarbejde med et energiavanceret land som Danmark – eksempelvis inden for affald til energi og kraftvarme i kombination med fjernvarme. For nylig indgik klimaminister Rasmus Helveg Petersen en konkret aftale om energisamarbejde mellem Danmark og den tyske delstat Baden-Württemberg, der har stor fokus

på VE, energieffektivitet og fjernvarme. En tilsvarende aftale er kommet på plads med Skotland med fokus på fjernvarme, og flere aftaler er på vej. ”Vi skal jo ikke sparke døre ind hverken i Berlin eller London, for vi kender hinanden, og døren er allerede åben. Vi skal bare gå ind ad den. Her kan vi styrke landenes energimæssige omstilling og samtidig lette vejen for danske energiteknologiske virksomheder. Myndighederne samarbejder om regulering. Virksomhederne skal så stå klar til at følge det politiske arbejde op med en teknisk og kommerciel indsats omkring konkrete løsninger og projekter,” siger Hans Peter Slente.

Briter tørster efter grønne løsninger Der skal mere fart på den grønne omstilling i Storbritannien. Derfor har David Camerons regering etableret Green Investment Bank, der på to år har investeret 2 mia. pund (20 mia. kr.) i grønne projekter. Vi har mødt direktør Edward Northam i bankens hovedsæde i London » Tekst: Jesper With, journalist Foto: Leda Festini

Storbritannien har travlt, hvis landet skal opfylde EU's 2020-mål og ti år senere 2030-målene. Hidtil er det ikke gået stærkt nok med omstillingen, og det er forventeligt, at kun nogle af målene bliver nået i 2020.

Danske virksomheder har allerede bidraget med en lang række løsninger inden for vind, fjernvarme og bioenergi, men der er potentiale til meget mere.

Det fortæller Edward Northam på sit kontor i Millbank Tower i det centrale London.

Han er direktør for Investment Banking i

18

”Vi støtter projekter, der demonstrerer, at man Green Investment Bank, der har fået tildelt kan bruge de grønne teknologier på en økonomisk den store udfordring at få langt mere vedprofitabel måde. Det grønne er ledetråden for alt, vi varende energi ind i energiproduktionen, investerer i. Der skal mere vedvarende energi ind i at reducere landets CO2-udledninger og at vores energimiks, og det skal ske væsentligt hurtigere skabe væsentlige energieffektiviseringer. end hidtil,” siger direktør i Green Investment Bank, Edward Northam. ”Vi støtter projekter, der demonstrerer, at man kan bruge de grønne teknologier på en økonomisk profitabel måde. Det grønne er ledetråden for alt, vi investerer i. Der skal mere vedvarende energi ind i vores energimiks, og det skal ske væsentligt hurtigere end hidtil,” siger Edward Northam. > NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

Call +45 9626 8200 to boost your business ep tools offers a free no-obligation meeting, after which we provide proposals for how we can work together to optimise your business. ep tools sells more than just products. We take responsibility for the solution we tailor to meet your specific requirements and create better business. And we will not rest until you are completely satisfied. ep tools has outstanding competences, supplying custom-designed generators, lifting equipment and torque tools to the most demanding industries.

Call us and let us show you how our solutions can boost your business.

“We spare no effort to secure our clients a solid business” – Ernst Poulsen, founder Torque tools

Development

Generator sets

Sale of used products

Light towers

Product rental

Lifting equipment

Service

Custom design

Training courses

eptools - Industrivej Nord 9 B, Birk - 7400 Herning - Tel.: +45 9626 8200 - e-mail: info@eptools.dk - www.eptools.dk

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

19

Den britiske regering har sat sig som mål at komme så tæt på 2020-målene som muligt og at opfylde 2030-målene. Inden for vindenergi er der sket en hastig udvikling, hvor en lang række meget store offshore-vindmølleparker er etableret. Det er blandt andet sket med hjælp fra Green Investment Bank, der har investeret 240 mio. pund alene i projektet Westernmost Rough havvindmøllepark med foreløbig 35 af Siemens’ 6 MW vindmøller. ”DONG Energy har udviklet projektet og er i det hele taget en vigtig aktør på vindmarkedet i Storbritannien,” siger Edward Northam.

Banken har også foretaget en række investeringer i ”waste to energy”-projekter, da alt for meget organisk affald ender på lossepladser uden at blive udnyttet energimæssigt. En ny EU-afgift for deponering af affald betyder, at de britiske kommuner skal betale penge for at sende skrald på lossepladsen. Det kan blive en guldrandet forretning for danske virksomheder. Green Investment Bank støtter bl.a. projekter baseret på gasificerings-teknologier. ”Vi har for eksempel investeret i kalkunproducenten Bernhard Matthews Group, der har etableret biogasanlæg ved siden af en af sine fødevareforarbejdningsfabrikker. De omdanner kalkunaffald til biogas, der via en gasturbine producerer el og varme til fabrikken.

Det er en fin grøn sløjfe, som demonstrerer, at det kan gøres grønt og omkostningseffektivt”, siger Edward Northam.

Virksomheden sparer penge, forbedrer CO2-fodaftrykket og får et grønnere brand. Danske Xergi A/S har produceret biogasanlægget.

Skal opfylde grønne målsætninger For at støtte et projekt skal det opfylde en række grønne målsætninger og samtidig være økonomisk perspektivrigt. Reduktion af CO2-udledninger, vedvarende energiproduktion, energi fra affald og energieffektivitet skal være indbygget i projektet – dog ikke alle elementer på én gang. ”Det positive er, at der er masser af gode projekter. Hver dag banker virksomheder og udviklere på vores dør med nye projektforslag.

Vi støtter oftest projekter, der mangler de sidste 20 pct. af finansieringen, for at de kan få projektet op at køre. Målet er at få teknologierne hurtigere ned i pris, så de kan komme ud at konkurrere på det frie marked,” siger Edward Northam.

Han fortæller, at der sker store investeringer nu og pengene bevæger sig hurtigere rundt på VE-området. Green Investment Bank har også udvikling af fjernvarme på programmet, men her har man foreløbig ikke været så succesrig som med vind og affald. ”Vi har ikke helt knækket koden endnu i forhold til, hvordan vi gør det kommercielt. Men vi har nogle projekter i mindre skala omkring hospitaler og universiteter i kombination med mindre kraftvarmeanlæg. Her håber vi, man kan udvide gradvist ved knopskydning, for vi vil meget gerne have mere fjernvarme,” siger han. <

Green Investment Bank har udpeget fire hovedområder, som den primært vil investere i: > offshore-vindkraft > infrastruktur for affaldsbehandling, genanvendelse > energieffektivitet, herunder isolering, biomassekedler, fjernvarme > (lokal)samfundsbaserede aktiviteter inden for VE

20

Banken har investeret 2 mia. pund, mens den private sektor har investeret 4 mia. pund, så investeringerne alt i alt løber op i 6 mia. pund på to år.

Det næsten nybyggede The Shard, Londons og EU´s højeste bygning, der skyder til himmels i skyerne ved London Bridge Station og det gamle Borough Market skal bruge fjernvarme.

Foto: Scanpix

«

Fjernvarme på vej i Storbritannien Blot 3-4 pct. af varmeforsyningen i Storbritannien er fjernvarme men ifølge den britiske energistyrelse DECC (Department of Energy and Climate Change) er potentialet 40 pct. frem mod 2050. Den britiske regering har meldt ud, at man ønsker fjernvarme, men der ligger et stykke arbejde foran med at lære det og udvikle det. England, Skotland og London – som en stat i staten – har etableret støtteordninger til fremme af fjernvarmen. Foreløbig driller det en del at få større projekter gennemført, fordi det kræver meget planlægning, og det er svært at gøre dem kommercielle på kort sigt, men der er projekter i byer som Leeds, Manchester, Glasgow og London. ”Problemet er, at der ikke findes planlægningsmagt i Storbritannien, og der er heller ikke tilslutningspligt, for det tør kommunerne ikke trumfe igennem. Kun i London, hvor Greater London Authorities har indført the London Plan, er der krav om installering af fjernvarmeforsyning ved store nybyggerier/

Dantax_Anzeige_185x132mm.indd 1

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

højhuse,” siger Morten Jordt Duedahl, der er business development manager i DBDH (Danish Board of District Heating) og har arbejdet med fjernvarmeudvikling i Storbritannien.

Det gælder f.eks. det næsten nybyggede The Shard, Londons og EU´s højeste bygning, der skyder til himmels i skyerne ved London Bridge Station og det gamle Borough Market.

I Glasgow i Skotland er man også nået et godt stykke. Her begyndte det med mindre projekter hos boligselskaber og Glasgow Universitet. Nu er man i gang med udbud for en plan, der binder det hele sammen i et stort fjernvarmenet. ”Det indebærer en forretningsmodel, der gør fjernvarmesystemet levedygtigt i 50 år frem. Den slags projekter viser vejen for andre byer, og her kan dansk viden inden for kraftvarme i kombination med fjernvarme virkelig gøre gavn. En række danske virksomheder er allerede aktive,” siger Morten Jordt Duedahl. <

Top 10 modtagerlande af total energiteknologi Mia. kr.

TYSKLAND 22,65 8,08 STORBRITANNIEN 5,56 SVERIGE 3,32 USA 2,89 NORGE 2,65 KINA 2,60 FRANKRIG 1,89 BELGIEN 1,55 POLEN 1,40 FINLAND

Kilde: Eurostat og beregninger foretaget af DI

17.04.15 18:20

21

When safety When safety really matters really matters

From multifunctional wedge-locking technology to Superbolt tensioners, our bolting solutions are From multifunctional wedge-locking technology manufactured according to the highest standards. to Superbolt tensioners, our bolting solutions are Not only are they quick and easy to install, they are manufactured according to the highest standards. also corrosion resistant, which is essential considering Not only are they quick and easy to install, they are the exposure to seawater inherent offshore. also corrosion resistant, which is essential considering the exposure to seawater inherent offshore.

FE Engel Workwear – et sikkert valg

KONTAKT: Norgesvej 12 · DK-6100 Haderslev Tel: +45 7422 3610 · Fax: +45 7422 3519 fe@f-engel.com · fe.dk

www.nord-lock.com | info@nord-lock.dk www.nord-lock.com | info@nord-lock.dk

22

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

EKSPERTER INDENFOR BIOMASSE

FÅ BEDRE

BUNDLINJE

MED GRØN

ENERGI RÅDGIVNING

BIOFYR

BRÆNDSEL

Hvordan fyrer du op under din virksomhed? I hvor høj grad udnytter du den energi, du putter i dine anstrengelser? Og hvad får du ud af din indsats?

Uanset om du tænker på energi til net eller proces, handler det om at få mest mulig effekt ud af dine ressourcer.

Hos Verdo er vi selv en del af branchen. Vi har stor erfaring inden for bæredygtig energiproduktion på store og små anlæg, ligesom vi er en betydelig aktør inden for handel med brændsler.

WWW.VERDO.DK/BIO

Verdo

|

Tel.: + 45 8911 4811

|

info@verdo.dk

|

www.verdo.dk

Energisektor med grøn vækst » Tekst: Jesper With, journalist Foto: Lars Just

Den danske energisektor har ændret sig grundlæggende de seneste 40 år. Ambitiøse politiske mål for en grøn omstilling i kombination med en stærk og voksende energiindustri gør, at forandringen fortsætter de kommende årtier I 2014 blev 39,1 pct. af det danske elforbrug dækket af el fra vindmøller. Det er verdensrekord. Den stadig stigende mængde vindstrøm gør, at der jævnligt bliver udtrykt bekymringer over, om vi har et energisystem, der kan håndtere de svingende mængder el i nettet. Men faktum er, at elnettet foreløbig leverer varen uden blackout, og at det i perioder kan håndtere 50-60 pct. vindstrøm i nettet.

Energisystemet bliver bl.a. balanceret af naturgas og af energieffektive kraftvarmeværker, der afsætter overskudsvarmen i et veludbygget fjernvarmenet. 60 pct. af borgerne modtager fjernvarme. Værkerne er

traditionelt primært blevet fyret med kul, men de senere år er stadig flere værker blevet eller er i gang med at blive omstillet til fast biomasse. Kulanvendelsen er kraftigt på vej ned. Den grønne omstilling har krævet svære beslutninger og hårdt og målrettet arbejde – hjulpet på vej af, at Danmark har været næsten selvforsynende med olie og gas fra Nordsøen. ”Det er et 40 år langt træk, der minut for minut viser et glimrende samspil mellem aktører og teknologier,” siger Torkil Bentzen , der er formand for EUDP (Energiteknologisk Udvikling, og Demonstrationsprogram) – et energiforskningsprogram under Energistyrelsen.

En lang række danske virksomheder har specialiseret sig inden for de forskellige områder af energisektoren og bidrager med eksportindtægter og arbejdspladser.

Udfordringer Om stillingen medfører også udfordringer, og ifølge Torkil Bentzen kan de opdeles i tre kategorier: • Fortsat effektivisering af energianvendelsen.

• Omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi.

• Smarte og intelligente måder at anvende og producere energi på.

1978

1973

Oliekrisen indtræffer og rammer Danmark hårdt.

Overvejelser om ændret dansk energipolitik påbegynder

Vedtagelse af Danmarks første samlede fjernvarmeplan, hvor overskudsvarme fra kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg bruges til opvarmning.

Målet var min. 60% fjernvarmedækning på landsplan i år 2000.

Målet blev nået.

1985

Folketinget indgår aftale med energiselskaber om, at større mængder vindenergi skal ind i elnettet. Atomkraft bliver afvist som mulighed.

1984 1972

Danmark begynder den første olieproduktion på Danfeltet i Nordsøen.

24

Den første danskproducerede naturgas pumpes ind i det nyetablerede gasnet.

1990

Energi 2000 – handlingsplan for vedvarende energi offentliggøres. Det er verdens første energiplan med CO2-mål.

Beslutningen lyder at reducere CO2-udledningerne med 20 pct. for perioden 1988-2005.

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

>

2005

Dansk produktiproduktion af olie olie og og gas gas topper.

1993

Politisk beslutning om, at kraftvarmeværker skal anvende stigende mængder biomasse (halm og træ) for at nå op på minimum 1,4 mio. ton årligt i 2000.

1999

Politisk aftale om liberalisering af det danske elmarked, hvor forbrugerne får frit leverandørvalg ved udløbet af 2002.

Distribution og transmission bliver adskilt fra produktionsog forsyningsaktiviteter.

1991

Verdens første offshore-vindmøllepark indvies med en kapacitet på 5 MW. I 2014 er den totale offshore-vindturbinekapacitet vokset til 1.200 MW

2007

Klimakommission oprettes. Den skal analysere, hvordan Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler i 2050.

2007

Politisk beslutning om energieffektiviseringer, der vil medføre reduktion i energiforbruget på 1,7 pct. årligt.

2008

Eksport af energiteknologi og udstyr når op på 65,8 mia. kr.

»

1997

Danmark bliver selvforsynende med energi. Den danske olie- og gasproduktion overstiger det samlede danske energiforbrug, og Danmark bliver nettoeksportør.

25

Eksempelvis er det en udfordring at fortsætte den vellykkede udbygning af vindkraft.

Energistyrelsen har offentliggjort scenarierapporter, der indikerer, at det er muligt at øge vindkraften betydeligt. Det kræver fortsat udbygning af eltransmissions-forbindelser til udlandet og en øget elektrificering af energisektoren. ”Og så er varmepumper, elpatroner og en større udbredelse af elbiler oplagte muligheder til forbedringer. Det sidste forudsætter en billiggørelse af batteriteknologien,” siger Torkil Bentzen.

Alt i alt må historien om den danske energisektor de seneste 40 år betegnes som en succes. Siden 1990 er det lykkedes Danmark at sænke energiforbruget med 1 pct., samtidig med at BNP er vokset med 38 pct.

Udledningen af drivhusgasser er faldet med 25 pct., og der er kommet store mængder vedvarende energi ind i energiforsyningen. ”Det er noget, udlandet har øje for, og som mange gerne vil lære af,” siger Torkil Bentzen, der også er formand for State of Green, som har til formål at sælge den gode danske energifortælling i udlandet.

Vi har knækket kurven Bag den danske succes står ikke bare vind, men en hel energimodel, hvor også biomasse, solceller og andre former for VE dækker en stigende andel af den danske produktion af el og varme. Dertil er affaldsforbrænding en energieffektiv og delvis fossilfri brændselstype, der leverer sin overskudsvarme til opvarmning af boliger. Tilsammen leverede VE i 2013 ca. 205 petajoule (PJ) ud af Danmarks samlede energiforbrug på 767 PJ.

Kul og naturgas dækkede hhv. 143 og 139 PJ. Set med grønne briller er transportsektoren mest negativ, da den er næsten 100 pct. dækket af olie (281 PJ).

EU har sat som mål, at VE skal stå for 27 pct. i 2030. Det tal har Danmark allerede nået. En lang række lande har taget udfordringen op, og de fleste større økonomier har en eller anden form for lovgivning, der skal mindske udledningen af drivhusgasser og fremme den grønne omstilling, selv om det i høj grad kan diskuteres, om det rækker. Samtidig kommer der verden over en lang række ”bottom-up”-initiativer, der fokuserer på energieffektivitet og grøn omstilling og inspirerer lande til at følge trop på regeringsniveau.

Landstrøm billigere end kul Danmarks tidlige start på omstilling til en grønnere energiforsyning og på energieffektiviseringer har gennem 40 år givet danske virksomheder gode muligheder for at afprøve og afsætte produkter, der bidrager til den grønne omstilling. Det har skabt grundlag for eksport. Danmark eksporterede energiteknologi for 74,4 mia. kr. i 2014, og eksporten er steget de seneste år. ”Energisektoren har leveret løsninger til mere effektiv anvendelse af energien i kraftværkerne, industrien og i boligerne. Sammen med vindmøller, fjernvarme og biomasseanvendelse har det givet Danmark en styrkeposition som det land i EU med den største andel af energiteknologi i sin vareeksport (12 pct.),” siger Torkil Bentzen.

Den konstant stigende grønne energi­ eksport viser, at det er en god forretning for Danmark at gå foran og det er en af grunde-

ne til, at regeringen har opstillet ambitiøse klima- og energimål. Mange andre lande har også opstillet ambitiøse mål, og det skaber større markeder for dansk teknologi og knowhow.

Derfor skal der forskes i nye teknologier.

En væsentlig forudsætning for succesen er de danske energiforskningsprogrammer, der hvert år investerer omkring 1 mia. kr. i forskning og innovation. Samtidig er det mindst lige så vigtigt at effektivisere og billiggøre de teknologier, som vi kender i dag. ”For eksempel har vi set en løbende billiggørelse af landbaserede vindmøller, som er blevet langt større, mere effektive og billigere end for blot få år siden. Det er jo fantastisk, at landbaseret vindstrøm nu er billigere end el fra et kulfyret kraftværk,” siger Torkil Bentzen. <

De mål, som Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014 for EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030, er ikke udmøntet i nationale mål for Danmark. Målet om 40 pct. reduktion i CO2-udledninger skal nås dels gennem reduktioner inden for EU’s kvotesystem, hvor der vil være et fælles EU-mål, og dels gennem reduktioner uden for kvotesystemet, hvor der på et senere tidspunkt fastsættes nationale mål for medlemslandene. Målet om 27 pct. VE i 2030 er et fælles mål for hele EU, som ikke kan omsættes til nationale mål for de enkelte medlemslande.

2030

EU’s målsætning om 40 pct. mindre CO2-udledning end i 1990 skal nås.

Det gælder også klimamålet om 27 pct. vedvarende energi i 2030. Aftalt i 2014.

2014

39,1 pct. af elforbruget dækkes af strøm fra vindmøller. Danmark er fortsat selvforsynende med olie og gas.

2020

Fremtiden >

26

Politisk aftale fra 2012 om 35 pct. vedvarende energi og 50 pct. vindenergi i den danske elforsyning i 2020. Det indebærer to nye store havvindmølleparker med en kapacitet på 1000 MW, 500 MW vindturbiner på kysten samt 500 MW landbaserede turbiner.

2040

Et politisk flertal har besluttet, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler.

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

LAV KULDE MED VARME

VARM FUGTIG UDELUFT 25°C 75% RH

EXPERTS IN HUMIDITY MANAGEMENT

SPILDVARME /FJERNVARME 65˚C

KLARE FORDELE • Spildvarme/fjernvarme som drivmiddel • Mest energieffektive løsning • Lav luftfugtighed på køleluften • Ingen bakterierisiko

INDEKLIMA KØLIGT 19°C TØRT 65% RH BAKTERIEFRI

COTES.COM / COOLING

Det første skridt er fra tanke til handling Skab din succes med vores 360° løsninger I mere end 80 år har COWI skabt ikoniske projekter over hele verden. Vores mange erfaringer inden for bl.a. infrastruktur, energi, byggeri, industri samt vand og miljø kan hjælpe dig til din næste succes.

WISH DO.

Læs mere på www.cowi.com POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

27

i FRONT

MED FREMTIDENS ENERGiFORSYNING vinge@frederikssund.dk

VINGE

Danmarks største byprojekt

GRØN OG FLEKSIBEL

20.000 indbyggere 4.000 Arbejdspladser 370 Hektar Grøn by

fra traditionelT gadelys til nyeste LED-teknologi

SMArT GRID READY

på vej mod internet i verdensklasse

platform for innovative energiløsninger

>45%

Af Frederikssunds fjernvarme leveres af cleantech industrien

44.412

indbyggere i Frederikssund

50 km

til Københavns Lufthavn og resten af verden

SMART ENERGY LIVING LAB

vi bygger nyt energihus

www.frederikssund.dk

Your Global Energy Partner

THE WORLD NEEDS SMART ENERGY BWSC DEVELOPS SMART SOLUTIONS

Delimara, Malta

Western Wood, UK

www.bwsc.com BWSC annonce_halvside_marts2015_.indd 1

01-04-2015 12:55:49

Fremsyn leverer bæredygtige resultater i dag Det hele begynder med effektiv og præcis måling af energi

Vi leverer løsninger til måling og styring af energi- og vandforbrug til forsyningsselskaber verden over.

Vi tilbyder hele værdikæden med en komplet portefølje af intelligente målere og systemer der leverer dokumenteret og sikker ydelse - i dag og i fremtiden.

Ved at forudse vores kunders udfordringer giver vi dem mulighed for at drive en bedre forretning og inspirere til mere intelligente og ansvarlige løsninger. Sammen sikrer vi en bæredygtig fremtid baseret på intelligent måling af energi og afbalancering af udbud og efterspørgsel.

Lær mere om vores løsninger på:

kamstrup.com

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

29

Bioenergi afgørende for grøn omstilling

« 30

Bioenergien bidrager i dag med over dobbelt så meget ­vedvarende energi som vindmøllerne i Danmark, men det er lidt overset blandt danskerne, fortæller Michael Persson, der er ny sekretariatsleder for DI Bioenergi » Tekst: Jesper With, journalist Foto: Lars Just

Energi- og fjernvarmeselskaber omstiller i stor stil centrale kraftværker fra kul til biomasse og bygger nye biomassebaserede fjernvarmeværker. Biomassen er typisk træpiller og flis, men Danmark er blandt de få lande i verden, der også benytter halm på store kraftværker. Denne afgørende ændring i den danske energiforsyning er foregået på relativt få år og er sket uden den helt store mediebevågenhed. Vindenergien, den anden tunge faktor inden for dansk vedvarende energi, har en langt mere fremtrædende plads i medierne og i danskernes bevidsthed. ”Jeg er rigtig glad for den store mængde vindenergi i det danske energisystem, men man skal huske, at bioenergien i de næste mange år trækker et langt større læs i den samlede energiforsyning. Uden bioenergien vil den grønne omstilling blive både sværere og langt dyrere,” siger Michael Persson, sekretariatsleder for DI Bioenergi.

Mange værker er allerede omstillet til biomasse og andre af de tunge drenge er på vej.

Eksempelvis er DONG Energy i gang med at omstille det store kraft-varme-værk Studstrup ved Aarhus til biomasse. Uden den omstilling vil Danmarks næststørste by ikke have en chance for at nå sine ambitiøse energi- og klimamål, der lyder på CO2-neutralitet

i 2030. Et andet eksempel er Skærbækværket i det energiintensive Trekantsområde, der forbliver naturgasfyret, men får selskab af et flisfyret biomassekraftværk. En væsentlig motivationsfaktor for energiselskaberne er, at biomassen ikke er afgiftsbelagt som olie, kul og naturgas, og det gør det økonomisk attraktivt, samtidig med at selskaberne bidrager til den grønne omstilling.

At bioenergiens betydning for den grønne omstilling er lidt overset, skyldes flere ting, vurderer Michael Persson. Dels er udviklingen gået stærkt. For ganske få år siden var kul den dominerende brændselstype på kraftværker og kraftvarmeværker. Samtidig har der været mange diskussioner om bioenergiens bæredygtighed, som gør den mere kompliceret at have med at gøre end vind, bl.a. fordi der anvendes mange forskellige råvarer til bioenergi. ”Nogle typer af biobrændstoffer kan siges at konkurrere med fødevareproduktionen, selv om de typisk også producerer en stor mængde foder. Men det har alligevel givet delte meninger om, hvad der er bæredygtigt, og det har skabt en meget følelsesladet debat” siger Michael Persson.

Eksempelvis har mediebilledet været domineret af rydning af regnskove for at gøre

Produktion af bioenergi i Danmark

DI Bioenergi

fordelt på energikilder for 2013 (målt i Petajoule, PJ):

Biobrændsler 4,2 PJ

Importeret bioenergi, netto 46,9 PJ

Total 91,6 PJ Biogas 4,6 PJ

DI Bioenergi er en sektion i DI Energi som samler bioenergibranchen i Danmark . Medlemmerne repræsenterer tre hovedgrupper af virksomheder:

Halm 20,6 PJ

Affald, bionedbrydeligt 20,7 PJ

plads til dyrkning af afgrøder, der kan blive til biobrændstoffer. At de samme afgrøder anvendes til at lave kokosolie til kosmetikprodukter og sæber, fokuseres der ikke så meget på. Rydning af regnskov er ikke godt for klimaet. Det uheldige for biobrændstofferne er, at de har fået skyld for det meste.

Det har plettet bioenergi-industriens image. ”Vi skal bestemt diskutere, hvornår noget er bæredygtigt. Det gælder også de biobrændsler, der bruges på værkerne. Derfor er jeg glad for, at Dansk Energi og Dansk Fjernvarme har indgået en frivillig rammeaftale om, at den biomasse, der benyttes på danske el- og varmeproducerende værker, skal være dokumenteret bæredygtig,” siger Michael Persson.

Det sker gradvist fra august 2016 med fuld indfasning i 2019. Her skal man dokumentere, at de benyttede træpiller og flis kommer fra bæredygtigt dyrkede skove. ”DI Bioenergi ønsker fælles EU-regler, og det arbejder vi for, men vi er rigtigt glade for at industrien i Danmark er gået foran med en frivillig aftale, indtil der kommer fælles EU-regler. Det sikrer troværdigheden for biomassen og dermed for den grønne omstilling, ” siger han. <

Øvrige, f.eks. sol, geotermi, varmepumper 8,1 PJ

> Virksomheder, som udvikler og fremstiller bioenergiteknologi og -anlæg > Rådgivere, som designer enkeltstående og integrerede energiløsninger > Energiselskaber, der benytter bioenergi som brændsel

Vindkraft 40 PJ

Træ (piller og flis) 41,5 PJ

» Kilde Energistyrelsen, Energistatistik 2013

31

Kraftvarmeværker:

Biomasse og affald i kraftig vækst Hos B&W Vølund glæder man sig over stigende international efterspørgsel på kerneområdet: kraftvarmeværker baseret på biomasse og affaldsforbrændingsanlæg. 85 pct. af de anlæg, virksomheden udvikler og producerer bliver eksporteret. Eksempelvis er efterspørgslen efter energieffektive affaldsforbrændingsanlæg stor i Storbritannien. Der er der også fokus på fjernvarme, og det forventer teknologidirektør Ole Hedegaard Madsen vil føre til salg af flere kraftvarmeværker. Samtidig bygger B&W Vølund værker i bl.a. USA, Singapore og i Skandinavien. ”Den internationale trend er, at kunderne ønsker turnkey-anlæg, hvor vi udvikler, bygger og derefter servicerer værkerne. Udfordringen er bl.a., at der ikke er fælles regler inden for biomassefyrede kraftvarmeanlæg i EU, og der gives offentlige tilskud efter

forskellige kriterier”, siger Ole Hedegaard Madsen.

Han ønsker sig fælles EU-regler, men har efter eget udsagn ingen grund til klage, da der er godt gang i butikken. B&W Vølund har lige skrevet kontrakt på byggeriet af et affaldsforbrændingsanlæg i Skotland til 1,4 mia. kr. Tilsvarende er der skrevet kontrakt på byggeriet af et anlæg i Swansea i Wales, der inkluderer en 15-årig driftsaftale.

Amager Bakke er god reklame internationalt For tiden har firmaet tre projekter i gang i Danmark: et værk i Hørsholm, to store kedler på DONG Energys kraftvarmeværk i Skærbæk samt det meget omtalte affaldsforbrændingsanlæg Amager Bakke. ”Bioenergien er ufortjent lidt overset i forhold til dens afgørende rolle i den grønne

omstilling,” siger Ole Hedegaard Madsen.

Han peger på, at der har været flere historier fremme i medierne omkring affaldsforbrænding, der næsten har fremstillet det, som om man slet ikke affaldssorterer i Danmark. ”Der er brug for energieffektiv affaldsforbrænding i den grønne omstilling, og eksportmæssigt er vi da også hjulpet godt på vej af, at en verdensberømt arkitekt som Bjarke Ingels har tegnet Amager Bakke. Det har virkeligt øget interessen for os,” siger Ole Hedegaard Madsen.

Han ser store eksportmuligheder både inden for biomasse og affald, da Danmark har masser af kompetencer på området såsom teknologiske løsninger, systemeksport og rådgivning. Han forventer at ansætte 25-30 mand alene i Danmark i 2015, så man nærmer sig 450 ansatte. <

Making optimal performance possible

Efficient industries for a better world Efficiency is the greatest success factor in almost any industry that relies on catalysis.

At Haldor Topsoe, we make performanceoptimizing efficiency our No. 1 goal. By enabling our customers to get more out of their processes and products, using less energy and fewer resources, we create value for their business – and for the world.

topsoe.com

32

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

GreenLab Skive Mål •

Europas ledende erhvervspark indenfor gas, biogas, brint, varme, solenergi og vind.

•

Etablering af power2gas anlæg

•

Balance i fremtidens energiforsyning

•

Erhvervsudvikling og vækst.

Planer •

Systemintegration af miljøvenlige energiformer i stor skala

•

Test og udvikling af fremtidens teknologier i nye symbioser

•

Samle en række virksomheder med hver deres egen forretning

•

Tilknytte uddannelse og forskning.

Kontakt: Projektleder Steen Hintze shhi@skivekommune.dk / 21 79 07 99. www.energbyenskive.dk

Energibyen Skive.dk

Fjern forhindringer for et frit energimarked Det er vigtigt med gode rammebetingelser, men politikere skal ikke blande sig for meget, siger miljø-økonomisk vismand Eirik S. Amundsen » Tekst: Jesper With, journalist Foto: Scanpix

Danmark har været tidligt ude med en betydelig udbygning af bl.a. vindkraftproduktion og kraft-varme-sektor, og det har givet grundlag for stor eksport af energiprodukter. Der er opbygget meget store kompetencer på energiområdet, og det kan Danmark være glad for. ”Men som samfundsøkonom er jeg nødt til at spørge, hvad satsningen har kostet samfundsøkonomisk set. For man har givet betydelige subsidier fra fællesskabet. Det betyder, at der er trukket produktionsressourcer væk fra andre mulige anvendelser, som måske kunne have givet et højere samfundsøkonomisk afkast. At man er ”first mover” og samtidigt har høje udviklingsom-

kostninger er ikke nødvendigvis en fordel.

Det kan være bedre at komme senere ind og nyde godt af resultater af andres udviklingsomkostninger,” siger Eirik S. Amundsen.

Subsidier ikke altid et gode Som eksempel nævner han støtten til udviklingen af havvindmølleparker, der har stimuleret udbygningen, men man har til gengæld oplevet negative priser på tidspunkter, når vinden blæser så meget, at man ikke kan afsætte hele den producerede strøm. Her taber elselskaberne penge, som læsses over på forbrugerne. Den kraftige udvikling af vindenergien er ikke fulgt tilstrækkeligt op med etablering af udlandskabler, flere elbi-

ler og store varmepumper på kraftvarmeværkerne, som kunne løse problemet. ”Skismaet er her, at man vil opnå et bestemt energimål, og her statsstøtter man så for at nå frem til dem. Er det godt for erhvervslivet og samfundsøkonomisk set?” spørger Eirik S. Amundsen.

Han anerkender at 56.000 ansatte i energisektoren er et højt tal, og det er en vigtig sektor for Danmark også eksportmæssigt.

Men politikerne skal spørge sig selv, om der er balance i subsidierne.

Amundsen og hans økonomiske vismandskolleger er interesserede i, at der ikke sløses med midlerne. Der skal være god grund til at give subsidier, fordi de trækker

”Der er en tendens til, at danske politikere forsøger at styre markedet. Det bedste er at fjerne hindringerne for det frie marked. Vi vismænd er jo ikke modstandere af, at danske virksomheder skal gøre det godt. Det handler alene om forvaltningen af de danske ressourcer,” siger miljøøkonomisk vismand Eirik S. Amundsen.

34

>

INNOVATIONSPROJEKTER SKAL ÅBNE OP FOR VEDVARENDE ENERGIKILDER TIL FJERNVARMEN Fjernvarmen er en central brik i Aarhus Kommunes plan om at blive CO2-neutral i 2030. Allerede nu er omlægning fra kul til træpiller i fuld gang på Studstrupværket. Men der skal mere til. Når kalenderen viser 2030, skal en stor andel af fjernvarmen laves af vedvarende energikilder.

Nord for Aarhus ligger Studstrupværket. Det er et af de værker, der sikrer varme i radiatorerne hos den aarhusianske befolkning. Hidtil har den primære kilde til varmen været fossil. Men fremtiden er ved at flytte ind. Fjernvarmen skal stadig være billig, men CO2-neutral. Første skridt er at skifte kullene ud med biomasse. ’AffaldVarme Aarhus’ klimavarmeplan skal sikre en grøn fjernvarme til vores kunder. I øjeblikket kan vi med biomasse – eksempelvis træpiller - sikre CO2-neutral fjernvarme. Men det klare mål er, at vedvarende energikilder - eksempelvis sol og vind – sammen med biomasse, skal være de primære kilder til fjernvarmen,” siger Bjarne Munk Jensen, der er chef for AffaldVarme Aarhus.

Allerede nu har AffaldVarme Aarhus gang i en række demonstrationsprojekter lige fra varmepumper, der bruger havvand som varmekilde, til energirenoveringsprojektet READY. ”Vi vil gerne have fat i de gode og relevante demonstrationsprojekter.

Det får vi ved at være nysgerrige og bruge de styrkepositioner, vi har, men også ved at arbejde sammen med partnere, der kan være med til at udvikle fjernvarmeforsyningen,” siger Bjarne Munk Jensen.

Nye teknologier baner vejen For at nå målet om en bæredygtig fjernvarme arbejder AffaldVarme Aarhus med at udvikle nye teknologier. ”Der er brug for, at vi udvikler nye løsninger. Og her vil vi, som forsyning, gerne være laboratorium for afprøvning af nye teknologier i samarbejde med andre partnere. Det kan være både virksomheder og uddannelsesmiljøer,” siger Bjarne Munk Jensen.

Fjernvarmen i dag: Størsteparten af varmeproduktionen i Aarhus Kommune er i dag baseret på kul

Varmeområdet CO2-neutralt i 2017: I 2017 vil sammensætningen af fjernvarmen se således ud.

2015 Varmeområdet i 2030: Illustrationen viser, hvordan varmeproduktionens sammensætning ventes at se ud omkring 2030.

2017 Fossil

Biomasse

Ikke Brændselsbaseret

BÆREDYGTIG VARMEPRODUKTION Som CO2-neutral kan varmeområdet frem mod 2030 arbejde imod en stadig mere bæredygtig varmeproduktion. Den skal forsyne en stadig mere bæredygtig kommune i fortsat vækst med fjernvarme.

2030

Gradvist kan varmeområdet introducere mere vedvarende energi i en stadig mere flerstrenget forsyning. Billedet tegnes af, at anlæg til biomasse ikke længere skal bære så store dele af produktionen. Det vil være kendetegnende, at hele varmesystemet indrettes til at modtage varme fra vedvarende energi. I horisonten kan der være nye former for energisamarbejder på tværs af kommunegrænser, som kan åbne for mere brændselsfri varmeproduktion.

Danmarks største styrker: + Betydelig humankapital i form af ingeniørkundskab og organiseringsviden inden for energiområdet (blandt andet bygget op ved betydelige statslige subsidier). Det drejer sig om vindkraftssektoren, men også fjernvarme, affald (waste to energy) og energieffektivisering. + God mulighed for øget eksport og udveksling af el, hvis flere udenlandskabler etableres. (Danmark kan producere billig vindstrøm på grund af topografien. Der er planlagt elkabel til Storbritannien og udvidelser på vej mod Norge. Større kabler kan give fornuftigt samspil mellem norsk vandkraft og dansk vindkraft.) + Øget produktion og eksport, hvis der dannes effektive markeder for VE-kvoter under EU’s 2030-mål.

Det er dog usikkert, hvornår de kommer, men formentlig først efter 2020.

ressourcer fra andre områder af samfundet. Det er grundlæggende for al økonomisk politik, vismændene engagerer sig i.

Eksempelvis peger de i deres forrige rapport (”Økonomi og miljø” fra 2014) på, at vindmølleparkerne Horns Rev 3 og Kriegers Flak er overambitiøse. De spurgte her, om det var fornuftigt at gå i gang så tidligt og anbefalede lavere subsidier. ”Markedsmodning af havvindmølleteknologi er ikke kun et dansk anliggende, og teknologiudvikling foregår ikke kun i Danmark. DONG Energys vindprojekter i Storbritannien vil også kunne give teknologiske forbedringer og omkostningsreduktioner ved ”learning by doing” til nytte i Danmark og andre steder. Generel konkurrence sel-

+

skaberne imellem vil drive omkostningerne nedad, og havvindmølleprojekter kan også sættes for tidlig i gang,” siger Eirik S. Amundsen.

Hvorfor hastværket?

Principielt er han og medvismændene modstandere af subsidiering, medmindre der kan påvises ”markedsfejl”, hvor markedet ikke er effektivt og medfører en samfundsøkonomisk forvridning. Når det gælder energiforskning, ser Amundsen grundlag for offentlig subsidiering, fordi forskning vil ske på et for lavt niveau, hvis den alene overlades til privat finansiering. Alle nyder godt af et forskningsmæssigt gennembrud – ikke kun de private aktører, der står for forskningen.

Eirik S. Amundsen ønsker ikke at stoppe lovede investeringer og støtte til projekter, der er i gang, men fremadrettet bør man bygge på analyser, der viser, hvad man får igen.

ENERGI OG MATERIALER I DIT AFFALD Moderne forbrændingsteknologi omsætter affaldet til energi og materialeressourcer

VARME

Så effektiv er teknologien på ARC, Amager Bakke anlægget.

400.000 tons affald om året giver: 99 % energieffektivitet:

EL

Fjernvarme til 160.000 husstande.

El til 62.500 husstande.

VAND AFFALD AFFALDSFYRET KRAFTVARMEVÆRK

METALLER

80 millioner liter ekstra vand udvundet gennem røggaskondensering.

90 % genanvendelse af metaller fra affaldet bliver til 10.000 tons metal om året.

100.000 tons slagge bliver genanvendt til vejmateriale. Derved sparer man grus.

VEJMATERIALE

Læs mere på www.volund.dk

36

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

”Hvorfor har man sådan et hastværk? Der mangler bl.a. effektive balanceringsmekanismer med al den vind i nettet,” siger han.

Han noterer sig, at hverken energibranche eller politikere frygter for forsyningssikkerheden og sender gerne et par roser af sted. ”Det er dygtige folk, der styrer elforsyningen, og samtidig fungerer det nordiske elmarked jo rigtig godt, så der er gode rammebetingelser. Fjernvarmen ses i dag som en stor fordel for Danmark som billig og nem varmeforsyning, hvor der bør være gode eksportmuligheder. Danmark har udviklet en teknologi, der er verdensførende – baseret på subsider,” siger Eirik S. Amundsen.

til, hvad det har kostet at opnå den status, og hvad det vil koste fremadrettet for at føre den ambitiøse politik. Han understreger, at det er vigtigt med gode rammebetingelser, men politikere skal ikke blande sig for meget. ”Der er en tendens til, at danske politikere forsøger at styre markedet. Det bedste er at fjerne hindringerne for det frie marked. Vi vismænd er jo ikke modstandere af, at danske virksomheder skal gøre det godt. Det handler alene om forvaltningen af de danske ressourcer,” siger Eirik S. Amundsen. <

Danmarks største svagheder: - PSO-afgiften hæver elprisen for private forbrugere og hindrer overgang til mere brug af el.

- Opretholdelse af den høje forsyningssikkerhed i elforsyningen er en udfordring set i lys af mere og mere volatil vindkraft og nedlukning af kraftværker.

- Høje udbygningsomkostninger for infrastruktur ved indfasning af vindkraft.

- Etablering af reservekapacitetsmarkeder og samspil med balance-kraftmarkeder.

Fjern hindringer for det frie marked Internationalt bliver der lagt mærke til Danmarks høje andel af vindkraft i energiforsyningen. Samtidig bliver der nok også skelet

3120c

Slap af og spar energi Elektronisk regulering • • • • •

Regulering med fjernbetjening Signal ved nyt brænde Sikrer bedst mulig forbrænding Endnu længere brændetid Data om forbrændingen

(følg med i forbrændingen på din egen PC)

Bestem selv rumtemperaturniveauet og spar op til 50% i brændeforbrug med HWAMs Autopilot IHS TM

DI-Energi_HWAM_185x132_5mm.indd 1 2015 NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL

14/04/15 13.33

37

Pris på solcellestrøm Priser på sol og vind når snart derned, hvor det bliver svært at holde fast i det fossile. Sådan lyder det fra Seattleteknologen Ramez Naam, der forsker i nye teknologier.

Han følger udviklingen inden for vedvarende energi tæt » Tekst: Jesper With, journalist

Prisen på solcelleteknologi er faldet dramatisk i USA, og solceller ser ud til på sigt at lande på fænomenalt lave priser sammenlignet med traditionelle fossile brændsler. ”Denne skelsættende nyhed kommer fra finansielle analytikere, der rådgiver investorer om trends inden for energiteknologi. Det gør det bemærkelsesværdigt, for det betyder, at investeringerne vil flytte sig mod solceller og væk fra de fossile brændsler. Det er allerede begyndt,” siger Ramez Naam.

Han er så begejstret over nyheden, at han placerede den på sin Twitter-opgørelse ved udgangen af 2014 over de absolut største fremskridt, der er sket i USA i løbet af året.

På den baggrund konkluderer Ramez Naam to ting: 1) Solceller bliver særligt meget billigere end alt andet og er måske på vej til at blive den billigste energiform i en stor del af verden.

Det er afgørende for udviklingen, at sol, vind og batterier er teknologier og ikke almindelige handelsvarer som kul, olie og naturgas.

Handelsvarer bevæger sig op og ned i pris.

Teknologier falder næsten altid i pris.

2) Erhvervslivet og de finansielle markeder er vågnet op. Mere og mere kapital flytter sig over på sol, vind og batterier, mens flere investorer tilsvarende flytter væk fra kul, olie og naturgas.

”Jeg talte med en højstående officer, der er ansvarlig for energiforsyningen på amerikanske militærbaser. Han fortalte mig, at han har budgetoverskud på grund af den lave oliepris, som han nu bruger på at investere i mere vedvarende energi på baserne.

I det hele taget er det amerikanske forsvar en af de største støtter af en grøn omstilling,” siger Ramez Naam.

Det nyder danske teknologiudviklere godt af. For eksempel har det østjyske solcellefirma SolarDrive Container Power (SDCP) fået foden indenfor hos det amerikanske forsvar. Virksomhedens patenterede solcelleløsning, der monteres på en standard ISO-container, giver adgang til billig strøm i udsatte områder.

Selvfølgelig er der risici og udfordringer ved solcellerne. Det er usikkert, hvad prisen ender på, fordi eksempelvis arbejdskraft og arealer til solcelleanlæggene koster forskelligt, men samlet set er priserne for slutbrugerne faldet drastisk de senere år. ”Man har også brug for energi, når der hverken er sol eller vindaktivitet, så man skal finde ud af et samspil mellem de forskellige energiformer. Men vind og solceller komplementerer faktisk hinanden rigtig godt, ” siger Ramez Naam.

Der er samtidig brug for god og effektiv energilagring. Det er på vej nu. ”I 2015 og 2016 vil vi se udrulning af flowbatterier, der er tunge, men kan lagre energi

Tæt på cross-over Ramez Naam forventer et fortsat fald i priser på energi fra sol og vind. ”Det ligner et cross-over for sol i forhold til fossile brændsler i USA i 2016. Vi ser for tiden ikke-subsidieret solcellestrøm med en lavere kWh-pris end prisen for naturgasbaseret strøm. Så det er meget interessant, det der sker nu. Selv om Nordeuropa ikke er så solrig som Californien, vil udviklingen også gælde for Europa,” siger han.

Kulaktier falder ”Se bare, hvordan kulaktierne er blevet frontalangrebet på børserne de seneste tre år i USA. Efterspørgslen er ikke vokset som forventet. Billig energi fra sol og vind er godt for samfundet. Det er ren energi, det findes ubegrænset, og der er stort set ingen sideeffekter. Det er jo nærmest et drømmescenarie,” siger en glad Ramez Naam.

Olie bruges til transport og konkurrerer ikke direkte med sol og vind, men ikke desto mindre hjælper de faldende oliepriser udviklingen af VE.

38

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

i hastigt fald fra sol og vind og er glimrende til backup i bygninger og i elnet, da de er billige. Der er investeret flere hundrede millioner dollar risikovillig kapital i dem,” siger han.

El fra sol og vind er uregelmæssige ressourcer, og i store mængder handler det om at styre big data på en smart og intelligent måde. Men Ramez Naam understre-

>

Seattle-teknologen Ramez Naam forudser, at strøm fra solceller og vind vil blive billigere end strøm fra fossile energikilder.

VISIT OUR STAND AT

WGC PARIS 2015 02.-05.06.2015

HALL 01 / STAND R18

ECP-Anz_PYD-CAR-DI ENERGI-15.indd 1

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

W W W. E C P O W E R . E U

31.03.15 10:45

39

ger, at geografisk store vindmølleparker og solcelleanlæg er mindre variable i deres strømoutput end mindre enheder. Forbedrede sensordata, bedre beregningsmodeller for vind og vejr og bedre algoritmer medfører imponerende fremskridt i styringen af store mængder VE og dermed de mængder, der kan tilføres nettet. ”Danmark er jo et godt eksempel her. I Colorado, hvor de har masser af vindstrøm, har sensordataopsamling fra vindturbinerne gjort styringen langt smartere. Det har tredoblet produktionen fra turbinerne. Den slags spreder sig hurtigt til andre producenter. Den teknologiske udvikling går hurtigt,” siger Ramez Naam.

Han henviser til, at prisforskellen på fossile brændsler og solceller er endnu større, når de socioøkonomiske effekter er regnet med. Han peger på, at mindst 200.000 mennesker hvert år dør af sygdomme relateret til kulforurening. Langt flere bliver syge. Afbrændingen af kul er alene i USA skyld i omkring 554.000 astmaanfald og 16.200 tilfælde af kronisk bronkitis årligt. ”Udgifterne til sundhedsvæsenet bør regnes ind. Samtidig er de miljømæssige om-

kostninger i forbindelse med udgravning af kul meget store,” siger Ramez Naam.

Han forstår bekymringerne hos de mange mennesker, der arbejder inden for kul-, olieog gasindustrierne. Men det bliver en gradvis overgang til større brug af ikke-fossile brændsler. Stadig flere job ligger inden for det vedvarende. I USA har antallet af ansatte i solcelleindustrien netop passeret antal ansatte i kulindustrien, så på den måde falder presset fra argumentet om arbejdspladser, påpeger teknologen.

Største udfordringer

forurening. Det er også et stort fremskridt, at USA og Kina har sagt, at de nu vil arbejde sammen og forpligte sig til at reducere CO2-udledningerne. Det er første gang, vi har set det,” siger han.

I USA vil det bevæge sig ujævnt fremad, bl.a. fordi der er modstandere af udviklingen. Men i takt med at priserne på løsninger falder, er der mindre grund til at gå imod udviklingen. Modstanderne bliver stadig færre. Selv George Bush Senior har sagt, at vi skal satse på det vedvarende,” siger Ramez Naam og ler. <

Ramez Naam ønsker sig et fossilfrit USA – og en fossilfri verden så vidt muligt. Han ser de to største udfordringer for at nå derhen i: 1) landenes klimapolitik 2) forbedret energilagring.

“Kina bevæger sig i den rigtige retning – tvunget af omstændigheder som ekstrem

• GOD KVALITET • BREDT PRODUKTSORTIMENT • PROFESSIONEL RÅDGIVNING

VI HAR STYR PÅ ENERGIEN

– Alt i energi til dine behov Vi har bl.a. gode tilbud på • Diesel- og fyringsolie • Smøreolie • Brændstofkort • Træpiller og træbriketter • El Læs mere om produkterne og find din lokale DLG-Forretning på www.dlg.dk/energi

40

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

Do you feel the energy?

We do!

In fact we assist more than 30 energy companies every year, in setting up a new branch or factory in Esbjerg.

Get energized – get in touch.

We take your business seriously. Call +45 7512 3744 or send an email to info@eeu.dk to receive competent counselling.

Facts 75% of Danish wind turbine export pass through the port of Esbjerg 62% of Danish offshore jobs are in Esbjerg Esbjerg is the only Danish member of WECP (World Energy Cities Partnership)

INVEST IN ESBJERG Invest in the future

Vi udvikler

fremtidens løsninger sammen Randers Kommune har fokus på at udvikle fremtidens energirigtige løsninger.

Det gør vi bedst i et tæt samarbejde mellem kommune og virksomhed – til fælles fordel for miljøet og for virksomheden.

Sammen med Bolther-Stensgaard A/S fandt vi frem til den helt rigtige løsning på et nyt solcellebeslag. Derfor er vi også klar til at gå i dialog om den næste energirigtige løsning i samarbejde med virksomheder, der bor i Randers Kommune.

Velkommen til - Se mere om Randers Kommune på www.erhverv.randers.dk og har du spørgsmål, så kontakt Erhvervsservice på tlf: 8915 1600 eller mail: erhvervsservice@randers.dk

Beslagene tilhører Bolther-Stensgaard A/S og er i produktion.

Kommunens input bestod i bidrag til ideudvikling baseret på viden og erfaring på miljø- og energiområdet.

NEW REALITY – NEW ENERGY | APRIL 2015

41

7KH QHZ 6LHPHQV 6:7

Think inside the box 2Q WKH RXWVLGH WKH ' ZLQG WXUELQH ORRNV IDPLOLDU %XW LQVLGH LW GHOLYHUV PRUH HQHUJ\ %DVHG RQ FHUWLILHG WHFKQRORJ\

&DQ D QHZ WXUELQH GHOLYHU D VLJQLILFDQWO\ JUHDWHU EXVLQHVV EHQHILW DQG DW WKH VDPH WLPH SHDFH RI PLQG IRU LQYHVWRUV" $V LW WXUQV RXW \HV LW FDQ 7KH QHZ 6:7 GHOLYHUV PRUH HQHUJ\ WKDQ LWV SUHGHFHVVRU EXLOGLQJ RQ FHUWLILHG SURYHQ DQG UHOLDEOH WHFKQRORJ\ ,Q RWKHU ZRUGV 7KHUH LV QR QHHG IRU ORQJHU EODGHV WDOOHU WRZHUV RU VWXUGLHU IRXQGDWLRQV DOO RI ZKLFK

ZRXOG KDYH WR EH UHGHVLJQHG :LWK RQO\ PLQLPXP XSJUDGHV LQVLGH WKH QDFHOOH WKH QHZ 0: WXUELQH EHQHILWV IURP XVLQJ WKH FRPSRQHQWV DQG H[LVWLQJ VXSSO\ FKDLQ RI WKH 6:7 WKXV ORZHULQJ WKH FRPPHUFLDO ULVN 7KLV DOO JRHV WR SURYH WKDW ´WKLQNLQJ RXWVLGH WKH ER[µ VRPHWLPHV DFWXDOO\ PHDQV ORRNLQJ LQVLGH WKH ER[

VLHPHQV FRP ZLQG

NGF Nature Energy omdanner affald til miljøvenlig energi

Organisk affald

Husdyrgødning

Biogasanlæg

Grøn gas til proces

Grøn gas til varme

CO2 neutral transport NGF Nature Energy vil gerne gå foran i den grønne omstilling.

Derfor opfører vi lige nu biogasanlæg i hele landet, og allerede i år sender vi den første grønne gas ud i rørene.

På den måde fremtidssikrer vi også den investering, som samfundet allerede har gjort i udbygningen af naturgasnettet - og bringer vores kunder smidigt ind i en grøn fremtid.

Se mere på www.natureenergy.dk

Aalborg Energie Technik a/s

AET er en førende uafhængig ingeniør- og entreprenørvirksomhed, som designer, leverer, servicerer, driver og ombygger biomassefyrede kedelanlæg, kraftværker og kraftvarmeværker i størrelsen 25 - 170 MWt. Vores anlæg er kendetegnet ved en exceptionel høj kedelvirkningsgrad og effektivitet, meget høj rådighed, høj brændselsfleksibilitet og lave emissioner.

Biomassefyrede kedelanlæg

Biomassefyrede kraftvarmeværker

Cofely Services GDF SUEZ har siden bestilt yderligere 3 tilsvarende anlæg hos AET.

gør det muligt at forbrænde affaldsprodukter fra whiskydestillerier.

Biomassefyrede kraftværker

Anlægsforbedring, ombygning, opgradering...

Cofely Services BCN anlægget på 55 MWt i Frankrig, har en im­ ponerende kedeleffektivitet på 93% og samtidig lave emissioner.

Western Wood Energy Plant anlægget på 48 MWt var i perioden 2008­2012 det biomassefyrede anlæg i Storbritannien, der havde den højeste rådighed, takket være AET Forbrændingssystemet og AET Biomassekedel.

Helius CoRDe anlægget er et 34 MWt kraftvarmeværk i Skotland, som er leveret turnkey af AET. Den brændselsfleksible løsning fra AET

Verdo kraftvarmeværket i Randers blev ombygget til et biomasse­ fyret anlæg af AET. Anlægget kan fyres med 100% biomasse eller 100% kul, eller enhver kombination derimellem via AET Combi Spreaders.

Aalborg Energie Technik a/s, Alfred Nobels Vej 21F, 9220 Aalborg E. Tel. +45 96328600, www.aet-biomass.com