DI Fødevarer_Meget mere end mad_2013

Specialmagasin udgivet af

mad Meget mere end

Juni 2013 – Annoncefinansieret

Fødevarer til hele verden Eksport til hele verden > side 4

Vækst i globalt fødevarebrug > side 5

Fødevarer står for vækst > side 8-9

God og sikker mad

> side 18-19

LEDER

Mangfoldighed giver vækst Fødevaresektoren i Danmark er Meget mere end mad. Det er solide danske arbejdspladser, forskning i verdensklasse, nye løsninger på hverdagens behov ikke bare i Danmark men i høj grad globalt.

Den danske fødevaresektor er en unik dansk styrkeposition. Vi har en meget stærk værdikæde omkring råvareproduktion, forarbejdning, ingredienser, udstyr og logistik. Sektoren har en stærk international tilstedeværelse og leverer dagligt et mangfoldigt udbud af fødevarer til hele verden. Kød og mælk er i eksportkurven, sammen med alt muligt andet – fra sammensatte produkter som f.eks. brød, kager og marmelade til ingredienser, minkskind, fiskeprodukter, maskiner og teknologi. Faktisk er en fjerdedel af den danske vareeksport fødevarer, og alt hvad der hører til det.

Hele 70 pct. af overskuddet på handelsbalancen stammer fra fødevareerhvervet. Og vi er klar til at tage endnu et stort skridt fremad.

I kontante tal er eksporten vokset med 18 pct. fra 2004 til i dag. Og, som vi fortæller her i magasinet Meget mere end mad, så er forventningen, at vi de næste syv år kan øge eksporten med op til 30 pct. Lykkes det forventer Regeringens Vækstteam for fødevarer op imod 25.000 nye arbejdspladser.

Dansk styrke Disse tal viser sektorens styrke og rolle som et vigtigt fundament for velfærden i det danske samfund. Vi skal lykkes på denne strækning og være en hovedrollespiller i den fremtidige fødevareverden, som vi har været det hidtil.

Men jeg er også overbevist om, at vi kun bliver det, hvis vi gør mere af det, vi er gode til, og øger produktionen af fødevarer som er sikre, smager godt og er bæredygtige. Vi er klar til

at rykke. I min virksomhed Rynkeby siger vi altid: Når vi kan levere citrusbaserede fødevarer til hele Norden, så er det fordi, vi kan lave et bedre produkt til en konkurrencedygtig pris.

Mad til alle Den mangfoldighed, der skal give dansk fødevareindustri ny styrke, folder sig ud her i magasinet. På de følgende sider tegner vi det nye verdenskort over dansk eksport af Global mad, ingredienser og teknologi. Det er tydeligt, vi dækker hele verden fra Sverige til Sydafrika. Dernæst dykker vi ned i tallene og

"Hele 70 pct. af overskuddet på handelsbalancen stammer fra fødevareerhvervet. Og vi er klar til at tage endnu et stort skridt fremad."

Jørgen Dirksen

ser nærmere på "Regeringens Vækstteam for fødevarer". Her er budskabet, at de sidste års stærke vækst i eksporten vil fortsætte. For sikre og gode danske fødevarer er i høj kurs hos verdens voksende middelklasse.

Alle producenter, virksomheder og forskere bidrager til danske fødevarers succes. Faktisk er den danske fødevaresektor en af de stærkeste i verden – og en vigtig del af forklaringen er den danske indsats indenfor forskning og teknologi. Det får vi et indblik i hos Danmarks Tekniske Universitet, hvor ny viden, nye produkter og ny teknologi er udgangspunktet for at producere Mere for Mindre.

Man kan argumentere, at verdens fødevarer ville være dårligere uden danske ingredienser. Faktisk leverer danske virksomheder en sjettedel af alle ingredienser, der bruges til forædling af fødevarer verden over. Med stadig flere forædlede fødevarer vokser det marked – og de danske virksomheder formår samtidig at øge deres andel af markedet. Styrken er indlysende for en række danske ingrediensvirksomheder, der har samlet store udviklingsenheder i Danmark.

Men hvad vil forbrugerne så spise i morgen?

Det får vi et bud på fra supermarkedskæden Netto, der ligesom mange danske fødevarevirksomheder vokser i udlandet. Og fra de globale spillere, der også er på den danske bane.

Endelig hører vi historierne om danske fødevarevirksomheder, der har rejst sig fra krisen og samtidig skabt mere respekt om Gode fødevarer og hverdagsmad, udviklet sig – og fordoblet salget – ved at rykke tættere på kunderne.

Jeg håber, at du i dette magasin vil få et godt indtryk af hvordan fødevaresektoren er mangfoldig og netop Meget mere end mad.

God læselyst!

Direktør Jørgen Dirksen Formand for Dansk Industri Fødevarer

Indhold

2

Eksport kræver fokus på konkurrenterne

Kampen om vækst på hjemmebane

Side 4-5

Side 22-23

Opskriften på sund industrimad

Global produktion på lokalt niveau

Side 12-13

Side 26-28

DI FØDEVARER | Juni 2013

TEMA: Meget mere end mad

”Vi kan kun udnytte vækstmulighederne, hvis vi fornyr os teknologisk. Der skal derfor være et stærkt fokus på udvikling og anvendelse af nye teknologier på markerne, i staldene og i virksomhederne.,” siger branchedirektør i DI Fødevarer, Ole Linnet Juul.

Udsigt til bedre tider » Tekst: Christian Howard-Jessen Foto: Jeanne Kornum

Barometeret står på smukt for danske fødevarer, når vi ser og forstår at udnytte væksten på de nye markeder.

På den lange bane er branchedirektøren i DI Fødevarer Ole Linnet Juul optimistisk – især fordi den danske fødevarebranche med en årlig eksport på 148 mia. kr. er fast leverandør til den globale middelklasse. Og den ventes at vokse fra 2 til 5 mia. mennesker over de næste tyve år.

Vi ser en eksport i forandring. Nærmarkederne i Europa er fortsat afgørende, men den store vækst er i salget til forbrugere i Asien og såmænd også Afrika. Ole Linnet Juul forklarer: ”Nok vokser den købedygtige middelklasse på verdensplan, men det gør antallet af udbyderne også, og derfor skal vi være på forkant og ikke hvile på laurbærrene. Vores historiske styrkeposition skal udnyttes under nye vilkår på nye markeder. Vi skal forfine styrker som fødevaresikkerhed, ressourceeffektiv produktion og leverancesikkerhed.”

Fundamentet skal være i orden – fokuseret forskning Branchedirektør Ole Linnet Juul fortsætter: ”Vi arbejder for de bedst mulige rammer for fø-

Udgiver: DI Fødevarer

Kommerciel chef: Thomas Refdahl

Produceret af: First Purple Publishing

Design/layout: Casper Heiberg

Redaktør: Bent Sørensen

Forsidefoto: Jeanne Kornum

Projektledelse: Michael Jørgensen

Oplag: 85.000 eksemplarer

DI FØDEVARER | Juni 2013

devarevirksomhederne i Danmark. Det kræver naturligvis, at virksomhederne leverer sikre og ordentlige produkter – og at informationen om varerne er i orden hele vejen fra mark til mave.

For at sikre det bedste fundament skal vi også prioritere penge til forskning og udvikling.” ”Vi kan kun udnytte vækstmulighederne, hvis vi fornyr os teknologisk. Der skal derfor være et stærkt fokus på udvikling og anvendelse af nye teknologier på markerne, i staldene og i virksomhederne. Nye materialer skal tages i brug, og robotteknologi skal integreres i produktionen. Fødevareforskningen skal styrkes, og universiteterne skal motiveres til at udvikle samarbejdet med virksomhederne. Forskningen skal tættere på virksomhedernes behov.

Det er til gavn for os alle,” forklarer branchedirektøren. ”Samtidig har vi fokus på, hvordan regler og forvaltning i højere grad kan understøtte fødevarevirksomhedernes vækstmuligheder. Her er der gode takter i de rapporter, vi har fået fra "Vækstteam for fødevarer" og "Natur- og Landbrugskommissionen". Fokus er på muligheder og løsninger frem for problemer og begrænsninger. Vi skal nytænkte reguleringen, så den arbej-

Tryk: Stibo Graphic Salg: Peter Karstensen, Neetin Sawroop, Rikke Dyrholm Kontakt First Purple Publishing: Kasper Karstensen tlf. 31 19 40 00 kk@firstpurple.com

der sammen med og vejleder virksomhederne, og fremmer deres mulighed for vækst. Vi skal have særregler væk, så der skabes fair konkurrence for de danske fødevarevirksomheder, der agerer i et internationalt miljø. Det er vejen frem i en stadig mere konkurrencepræget fødevareverden,” siger Ole Linnet Juul.

"Vores historiske styrkeposition skal udnyttes under nye vilkår på nye markeder. Vi skal forfine styrker som fødevaresikkerhed, ressourceeffektiv produktion og leverancesikkerhed."

Ole Linnet Juul, DI Fødevarer

Ole Linnet Juul understreger, at i praksis vil optimal anvendelse af ny viden, koblet med mere smart og smidig regulering sikre et produktionsgrundlag, hvor vi kan producere mere med brug af færre energi- og vandressourcer. Og det bliver afgørende, når vi konstant bliver flere og flere på kloden om at dele de eksisterende ressourcer. «

DI Fødevarer arbejder for bedre erhvervspolitiske rammevilkår for fødevareindustrien i Danmark og EU, en vækstorienteret myndighedskultur, samt styrkede afsætningsmuligheder internationalt.

Vores medlemskreds dækker fødevareindustrien lige fra producenter af forarbejdet frugt og grønt, bagerier, chokoladeindustri og drikkevarer til mejeri-, kød- og fiskevirksomheder. Ingrediensvirksomheder, producenter af kosttilskud og internationale mærkevareproducenter hører også til medlemskredsen.

3

TEMA: Global mad

Stor mangfoldighed på produktsiden

Eksport kræver fokus på konkurrenterne

Vidste du at: • Eksporten af fisk og skaldyr med over 18 mia. kr. er den næststørste eksportkategori – kun overgået af svinekød • I 2012 blev der eksporteret for godt 9,5 mia. kr. maskiner og udstyr til fødevareindustri og landbrug • I 2012 eksporterede Danmark for over 3 mia. kr. kager og bagværk • Eksporten af marmelade og syltetøj i 2012 var på næsten 400 mio. kr.

Det stiller store krav at få succes som eksportør og at dømme efter eksporttallene for den danske fødevaresektor er vi blandt de bedste i verdensklassen. Ser man på den samlede fødevaresektor som omfatter fødevarer og drikkevarer, ingredienser, landbrugsprodukter, maskiner, udstyr, mm., stod den for en samlet eksport på 148 mia. kr. Det er næsten en fjer1,1% 5,4 dedel af den samlede danske varehandel, og Det gælder både for erhvervsimponerende 70 pct. af Danmarks overskud livet som sådan og for et ekspå handelsbalancen i 2012. porttungt erhverv som fødevareSvinekød og mejeriprodukter udgjorde sidste branchen i særdeleshed. år lige under halvdelen ”Hvad er kauaf den rene fødevaresaliteten – eksporsektor Globaliseret fødevare eksport på over 100 terer man, fordi man mia. kr., men andre er dygtigere og har foVid ste du at: og nye produkter bikus på omkostningerne. reindustriens • Beholdningen af fødeva drager mere og mere Eller lærer man som andet er på direkte investeringer i udl til eksporten. Hvad der eksportør at have fokus over 150 mia. kr. er hed om irks rev eva måske kan overraske på omkostningerne?” fød • De 100 største men for 319 am tils te sat om ark mange er eksporten af Professor Philipp nm i Da omfat ter ikke kun mia. kr. i 2011 – og det fiskeprodukter, der med Schröder skelner klart emarkedet, men ekspor t og salg på hjemm r sine over 18 mia. kr. er mellem det, der kan ete globale aktivit ogs å virk somhedernes 14 ca. r kke større end mejerieksiagttages ved et studæ tri • Dansk ingrediensindus t for ingredienser porten. die som dette – og så pct. af verdensmarkede årsagerne. Men han hælder til den teori, Effektive eksportører at virksomhederne læMan kan spørge sig selv rer af konkurrenterne i udlandet. hvorfor et lille land som ”Skal man sælge til udlandet, Danmark har været i stand til at sælge fødevaskal man gøre sig klart, hvad man rer så effektivt over hele jordkloden. Et forskFødevaresek torens be kan gøre bedre end andre. Og ningsprojekt på Aarhus Universitet under protydning for Danmark man skal være dygtig til at skaffe fessor i økonomi Philipp Schröder har set på sig bistand – særligt i opstartsdette og er kommet frem til, at virksomheder Vid ste du at: • Fødevaresektoren eks fasen og på nye markeder” forder eksporterer, er 30 pct. mere produktive por terede for 148 mia. kr. i 2012. Det sva klarer Philipp Schröder. « end dem, der holder sig til hjemmemarkedet. rer til 24 pct. af

Fra pels til flødeboller Ser man på væksttallene, slår succesen med mink hårdt ud i eksportvæksten. I løbet af de seneste 12 år er eksporten af pelsskind steget med hele 229 pct. og udgør i 2012 lige over 11 mia. kr., og meldingen fra Kopenhagen Fur efter den seneste auktion i april er udsigt til en produktionsvækst på 8 pct. i år. På seks dage solgte man for 3,6 mia. kr. skind.

To andre vækstboomere er enzymer og drikkevarer, som næsten har formået at fordoble eksporten siden årtusindeskiftet. Bag væksten i drikkevarer ligger f.eks. Royal Unibrew, der med produktet Vita Malt har udviklet en drik specielt målrettet forbrugere af afrikansk og caribisk herkomst. Vita Malt er alkoholfrit og findes i en lang række varianter.

Det familieejede Uhrenholt er endnu en af de danske eksportsucceser. Selskabet forhandler mejeriprodukter, fiskeprodukter samt kød

4

1,4% 1,4

den samlede danske var eek sport • Fødevaresektoren stå r for 70 pct. af Danmark s overskud på handelsbalancen i 2012 • Fødevaresektoren bes kæftiger flere end 140.00 0 fuldtidsper son er. Det svarer til 6 pct. af den danske beskæ ftigelse

og grøntsager til storkunder over hele jordkloden. Ud over Europa har virksomheden mange repræsentationer i Asien og er stærke i Mellemøsten og Afrika, hvor Uhrenholt i 2012 havde en vækst på 30 pct., hvor man har 80 distributører i 44 lande.

En fjerde eksporthistorie findes hos Fynbo Foods i Vendsyssel som gennem udvikling af marmelade og andre frugtbaserede fødevarer har opnået en eksportandel på 50 pct. Virksomheden har særlig succes med at lægge vægt på økologi og fairtrade samt private label.

Virksomheden Mette Munk, der blandt andet producerer wienerbrød og tærter, blev kåret til gazellevirksomhed af dagbladet Børsen i både 2011 og 2012. Virksomheden har særlig succes med frosne brødprodukter i USA og England.

Alene i USA er salget tidoblet i løbet af seks år og deres erfaring er, at man skal være meget vedholdende med sin eksportindsats, da en ordre kan være lang tid om at komme i hus.

I Skanderborg ligger Elvirasminde, som har rødder helt tilbage til 1866. Virksomheden producerer både flødeboller og tilbehør til is. De en-to millioner flødeboller, der hver dag ruller ud af maskinerne, eksporteres til store dele af verden og har sjovt nok fundet en niche i Japan, hvor de har vundet popularitet.

Den store eksport fra den danske fødevaresektor er fyldt med små og store succeshistorier, hvor virksomheder har fundet netop det marked eller den niche, som de fylder ud. « DI FØDEVARER | Juni 2013

Dansk Fødevareeksport 2012 (mia. kr. ) og årlig vækst i faste priser 2008-2012 Væksten er angivet i inflationskorrigerede 2012-priser Kilde: Vækstteam for fødevarer, rapport april 2013

100,8

10,0%

14,3%

1,0%

29,5

14,8% 5,2

Europa er e t s tort mark ed , væk s ten er i andre regio men ner Vid ste

du at : • Europa af tog 68 pct. af danske fø i 2012. devarer • De stør st e ek spor tm ar keder er: Ty med over 27 skland mia. kr., Sver ige med næ 15 mia. kr. og sten UK med 13 • Af den sa mia. kr. mlede dans ke vareek sp stod fødeva or t til Afrik a resektoren for 25 pct.

• Af den sa mlede dans ke vareek sp stod fødeva or t til A sien resektoren for næsten • For Rusla 30 pct. nd og Kina er andelen endn u større

Afrik a

1,9

Vidste du, at fødevaresektoren i 2012 stod for 25 pct. af den samlede danske vare­eksport til Afrika

4,0%

2,1

Hold øje med middelklassen Det globale snapshot af dansk fødevareeksport viser tydeligt branchens styrker og udviklingsmuligheder. Vores nabolande er klare topscorere som aftagere af vores fødevarer. Det gælder Tyskland, Sverige, Storbritannien og Norge, som tilsammen står for 60 pct. af det samlede europæiske salg. Europa er til gengæld et modent marked, der nok aftager store mængder af dansk eksport, men som kun har beskedne væksttal.

Som på mange andre områder er Asien en fortælling om høj eksport og hurtig vækst for fødevarer. Asien aftog sidste år varer for knap 30 mia. kr. fra fødevaresektoren og med en årlig vækstrate på 10 pct. fra 2008-12 er der kun udsigt til, at dette marked vil få en fortsat stigende betydning. Ikke overraskende er det Kina/Hongkong, der giver væksten fart på, mens Japan er et mere modent marked uden den store vækst.

Da middelklassen er den helt store aftager af danske fødevareprodukter, er det også vigtig at fokusere på udviklingen her. Igen er det Asien, der kipper med flaget. Hvor middelklassen i Asien i 2009 lå på ca. 500 millioner mennesker vil den om syv år udgøre 1,7 milliarder mennesker. Ser man frem til 2050, forudsiger OECD, DI FØDEVARER | Juni 2013

at der vil være mere end 3 milliarder mennesker med et forbrug på middelklasseniveau i Asien. Alene i Kina forventes 87 pct. af befolkningen at have en middelklasselevestandard i 2025, og deres forbrug på fødevarer ventes at stige med 7 pct. om året frem til 2025.

Succeshistorien Afrika Afrika er et boommarked, hvor danske eksportører er godt med på den nye vækst. Fødevareeksporten til kontinentet var på 1,9 mia. kr. i 2012 efter en årlig vækstrate på næsten 15 pct. fra 2008-12. Med vækstrater i BNP på pænt over 6 pct. er syv ud af de ti hurtigst voksende lande i øjeblikket (2011-15) afrikanske.

De stigende indtægter i de afrikanske lande bruges især på mad- og drikkevarer, og der købes flere og flere produkter af højere kvalitet – alt sammen faktorer, der gavner dansk fødevareeksport.

En stigende del af produktionen fra den danske fødevareindustri krydser dog aldrig den danske grænse og optræder derfor ikke i eksporttallene. Fødevareindustrien har siden årtusindeskiftet øget sine investeringer i udlandet markant og har nu foretaget direkte investeringer i udlandet på over 150 mia. kr.

Det er sket både via opkøb af virksomheder og etablering af ny produktion. Sælges produkterne lokalt, tæller de med i fødevareindustriens omsætning, men ikke i dansk eksport.

Et eksempel på dette er virksomheden Orana, der producerer frugtkoncentrater til producenter inden for brød, mejeri og juice. Orana eksporterer til over 40 lande og har etableret produktion i Vietnam, Malaysia, Indien og Egypten. Produktionsstederne er startet for at betjene de lokale markeder bedre og for at øge konkurrencefordelen. Hovedparten af produkterne er skræddersyede til de enkelte markeder og de respektive forbrugeres smag samt til de producenter, der skal anvende dem. En strategi som Oranas gavner den danske fødevaresektor, men kommer ikke med i tallene for dansk eksport.

Globale virksomheder De danske fødevarevirksomheder viser deres globale styrke både gennem direkte eksport men i høj grad også ved store investeringer udenfor landets grænser, som gør, at de er aktivt til stede ude hos kunderne og ude på de nye vækstmarkeder. Gennem lokal produktion kan de også hurtigt tilpasse sig nye krav i de enkelte regioner. «

5

Vi forsker i bæredygtige løsninger der sikrer forsyningen af sunde fødevarer

bayercropscience.dk

Vil du samarbejde med topforskere inden for fødevareområdet?

Så kontakt Food Science Copenhagen Internationalt førende på fødevarer

Food Science Copenhagen er en alliance mellem Københavns Universitets og DTU’s fødevare- og veterinærområder, der kan blive din indgang til viden af højeste kvalitet i krydsfeltet mellem sundhed, natur- og teknisk videnskab.

Danske fødevarer er i verdensklasse, og forskning, myndigheder og industri samarbejder tæt. Det resulterer i innovative løsninger og globale succeser.

Videnskaben er kernen i disse succeser, og i Danmark udspringer den primært fra de to internationalt anerkendte institutioner, der nu samarbejder om Food Science Copenhagen.

Værdiskabende samarbejde Ønsker din virksomhed, organisation eller myndighed at samarbejde om forskning eller uddannelse på fødevare- og veterinærområdet, så kontakt Bjarke Bak Christensen 35 33 32 12, bbc@science.ku.dk Læs mere på www.foodsciencecopenhagen.dk

Eksempler på forskning, der bidrager til udvikling af morgendagens fødevareproduktion: • Dansk eksportsucces med nye sojaproteinprodukter til foder- og fødevareindustrien • Forhindre fortsat udvikling og spredning af antibiotikaresistens samt udvikling af nye metoder til bekæmpelse af infektionssygdomme • Bekæmpelse af Salmonella og Campylobacter vil reducere sygdomsfremkaldende bakterier i fødevarer og øge fødevaresikkerheden • Optimering af fødevareproduktion via Proces Analytisk Teknologi (PAT) sparer fødevareindustrien for millioner • Innovative fermenteringsmetoder giver højkvalitetsprodukter • Optimeret husdyrproduktion via forebyggelse og kontrol af husdyrsygdomme

TEMA: Meget mere end mad

Styrket fødevaresektor giver vækst til Danmark Eksporten af danske fødevarer og teknologi, der har med fødevarer at gøre, kan øges med en tredjedel. Samtidig kan hele produktionen gøres mere bæredygtig. Det er overskrifterne i rapporten fra det vækstteam for fødevarer, som regeringen nedsatte i august 2012, og som afleverede sine anbefalinger til regeringen i april » Tekst: Christian Howard-Jessen

Rapporten beskriver et erhverv, der trods tab af arbejdspladser, er blandt de stærkeste i Danmark, og som står for næsten en fjerdedel af den danske vareeksport. Den danske fødevaresektor er også globalt set en af de største erhvervsklynger. Øget effektivisering og et fortsat fokus på høj fødevaresikkerhed er grundstenen for sektorens konkurrenceevne, og den stigende globale efterspørgsel efter mad udgør det potentiale, som er baggrunden for vækstteamets forventning om, at eksporten fra sektoren indenfor de næste syv år kan øges til knap 200 mia. kr.

Det er både vækstteamets ambition og forventning, at dette også vil føre til flere nye danske arbejdspladser. Her forventer vækstteamet op til 25.000 flere beskæftigede.

• Rammebetingelserne – herunder skatter og afgifter – skal forbedres for hele erhvervslivet og for fødevarebranchen i særdeleshed.

• Forskningen skal langt mere ud at virke i virksomhederne og skabe teknologiske fornyelser.

Universiteterne skal motiveres til at samarbejde med virksomhederne og uddannelserne skal tættere på fødevaresektorens behov • Miljø- og fødevarereguleringen skal i højere grad være løsningsorienteret og understøtte virksomhedernes vækstmuligheder • Fødevaresektoren skal kunne tiltrække talenter, og fødevareuddannelserne skal styrkes • Fokuseret og strategisk eksportindsats • Produktionen skal gøres mere bæredygtig og ressourceeffektiv. Og det skal der fortælles om ude i verdenen

Skarpere fokus

Det sidste punkt ser teamet ikke blot som en nødvendighed i forhold til forbrugerne og deres opfattelse af erhvervet. Faktisk beskrives bæredygtighed og en ressourceeffektiv produktion som en betingelse for at erhvervet kan realisere væksten.

Derudover tegner rapporten et billede af en branche, hvor den store vækst ligger på produkter,

Rapporten fra regeringens vækstteam for fødevarer, der havde Arlas koncerndirektør Peder Tuborgh som formand, slår fast at forudsætningen for en stigning i fødevareeksporten, er en stigning i den hjemlige råvareproduktion.

Men det er flere andre ting, der er afgørende for fremgang:

der ikke opleves som kerneprodukter fra fødevarebranchen. Der er solid vækst fra ingredienser, hvor danske virksomheder i forvejen står for en stor del

"Som jeg ser det, så er det ikke så meget et spørgsmål om, hvor meget der produceres – men hvordan der produceres."

Peder Tuborgh, Arla af verdensmarkedet. Kina køber minkskind i stor stil, hvilket er med til at sikre, at halvdelen af den danske eksport til dette afgørende marked kommer fra fødevarebranchen. Og endelig giver investeringen i ny teknologi pote – der eksporteres maskiner og teknologi for et tocifret milliardbeløb.

Mere for mindre Vejen til væksten har faktisk flere spor. Dels skal man fortsætte med at udnytte den produktion, der allerede findes, bedre. Forædling og udvikling skal sikre, at biprodukter, der i dag ikke kan sælges til en passende pris, bliver attraktive for forbrugerne.

Med dig - hele vejen IAT tilbyder nationale og internationale transport- og logistikløsninger i Europa. Landtransport – fra flydende produkter til tørgods i container eller på palle.

Moderne og fleksible lagerfaciliteter, der omfatter fødevaregodkendt opbevaring, gods- og lagerstyringssystem med direkte kundeadgang samt co-packing / pick & pack.

IAT, Esbjerg tlf. 7913 1000 IAT, Brøndby tlf. 3677 5577 www.iat.dk

8

DI FØDEVARER | Juni 2013

Fødevarebranchen er en af de stærkeste i Danmark og det forventes at ‹ eksporten fra sektoren indenfor de næste syv år kan øges til knap 200 mia. kr.

Der kan desuden blive skabt 25.000 nye arbejdspladser. Foto: Scanpix

Et eksempel på dette er so-yvere, som der er opstået et nyt marked for. Tidligere blev de brugt til dyrefoder som f.eks. i minkfoder-blandinger, men Danish Crowns afdeling for biprodukter har i år underskrevet en aftale med en thailandsk importør, da so-yvere kan sælges som delikatesser til de thailandske forbrugere. Yverne skal indeholde mælk, som ikke må være sur, når den skal spises. Yverne koges, skæres i skiver for til sidst at blive grillet. Ved at gå fra restprodukt til delikatesse er værdien blevet mangedoblet. ”Teknologisporet er centralt, når vi taler vækst,” siger Peder Tuborgh og forklarer om vækstteamets anbefalinger: ”Som jeg ser det, så er det ikke så meget et

spørgsmål om, hvor meget der produceres – men hvordan der produceres. Vores påstand er, at produktionen kan øges uden at belaste miljøet ved at bruge bedre teknologier,” siger han og fortsætter: ” Nøglen er at sætte virksomhederne i stand til at investere hurtigere.

Og sker det, er det en fordel for miljøet. For nye teknikker betyder mindre energispild, mindre forbrug af vand. Nye anlæg er naturligt mere miljørigtige, for det kan bedst betale sig.”

Reaktioner fra regeringen Regeringen har lovet at omsætte anbefalingerne til en egentlig vækstplan, der skal være klar til efteråret. Om rapporten fra vækstteamet

for fødevarer siger fødevareminister Mette Gjerskov: ”Vækstteamet har med sine anbefalinger givet et stort bidrag til at potentialet realiseres på et bæredygtigt og ressourceeffektivt grundlag. Jeg kan ikke mindes et så entydigt klart og ansvarligt budskab fra fødevaresektoren.”

Uddannelsesminister Morten Østergaard: ”Tak til Vækstteamet for målrettede og interessante anbefalinger til, hvordan dansk forskning og uddannelse på fødevareområdet kan udvikles yderligere og med et stærkt perspektiv.

Forskning og uddannelse i international topklasse er helt centralt for erhvervets fremtidige vækstmuligheder på det globale marked”. «

96,5x70mm DI Specialmagasin_Layout 1 15/05/13 13.27 Side 1

- -kontant kontantudbytte udbyttetiltil fødevaresektorens fødevaresektorensforsyningskæde forsyningskæde

www.procudan.dk www.procudan.dk DI FØDEVARER | Juni 2013

pro@procudan.com pro@procudan.com

Specialisten i hvide oste

NORDEX FOOD A/S · Nordre Ringgade 2 · 9330 Dronninglund Tel. 96 47 15 00 · export@nordex-food.dk · www.nordexfood.dk

9

VIDSTE DU AT DLG Food deltager i mange samarbejds- og udviklingsprojekter såsom 6omdagen og Store Smagedag

DLG FOOD ER DLG’S FØDEVAREDIVISION Vi består af 10 datterselskaber, der alle arbejder med produktion og salg af friske eller forarbejdede plantebaserede produkter.

FOR OS ER DET VIGTIGT AT: • Sætte kvaliteten i højsædet • Følge produkterne fra jord til bord • Prioritere produktudvikling sammen med vores kunder I DLG Food lægger vi vægt på at gøre de sunde produkter mere tilgængelige

FIND MERE INFORMATION om DLG Food, vores virksomheder og produkter samt opskrifter på www.dlgfood.dk

Vi har en aftale med Danskerne Selv gennem år med økonomisk stilstand, stigende råvarepriser og øgede afgifter holder danskerne fast i deres tillid til vores unikke kvalitet. Danskerne har taget vores produkter ind i deres hjerter – og de er villige til at betale for deres valg.

En sådan tillid forpligter – og den bekræfter, at vi har truffet de rigtige valg ved kompromisløst at satse på høj kvalitet, ærlige fremstillingsmetoder og fastholdelse af vores produktion i Danmark.

For at fastholde vores strategi, optimerer vi løbende driften og effektiviserer administration og salg på både Stryhns, Graasten og Langelænder. Vi gør os umage hver dag for at leve op til de løfter, vi har givet – og for at give danskerne det, de ønsker af os.

Vi overholder den aftale, vi har indgået ved aldrig at gå på kompromis. Sådan holder man et langvarigt kærlighedsforhold i live.

Stryhns AS • Vestre Kirkevej 13-19 • 4000 Roskilde

Aftale_ann_199x146_5_final.indd 1

15/05/13 10.43

STATE-OF-THE-ART DESIGN TIL FØDEVAREBRANCHEN COWI Food Plant Design er Skandinaviens førende rådgiver for fødevareindustrien og beskæftiger ca. 40 erfarne specialister, der dækker alle discipliner inden for planlægning af fødevareanlæg, herunder procesteknologi, hygiejnisk design samt design af forsyninger og styresystemer.

Dantra – tankspecialisten Dantra A/S er blandt de førende i Skandinavien inden for tanktransport af flydende produkter. Vi har bla. stor fokus på transport af levnedsmidler og foderstoffer.

Referencerne tæller blandt andre Arla Foods og Rynkeby og bygger på langvarige samarbejdsrelationer. Med base i Hjøllund og med datterselskaber i Sverige, Tyskland og Litauen, dækker Dantra A/S udover hele Skandinavien også det meste af øvrige Europa.

Dantra A/S adskiller sig i branchen ved et kvalitetssystem ud over det sædvanlige - samt ved en helt unik masterdriver-ordning, som tilsikrer fastlagt, grundig oplæring og vedligeholdende træning af samtlige chauffører. Dantra A/S har sat særlig fokus på høj kvalitet, miljø, sikkerhed, dokumentation, sporbarhed og produktviden, og er derfor naturligvis også kvalitetscertificeret på højeste niveau.

Dantra a/s

certificeret

Vejlevej 7, Hjøllund DK-7362 Hampen T (+45) 8798 3333

ISO 9001, ISO 14001 SQAS, HACCP GMP+

DI FØDEVARER | Juni 2013

Vi har indgående kendskab til produktionsprocesser inden for følgende områder: › Slagteri og pakning af fersk kød › Kødforædling › Melproduktion › Fiskeindustri › Mejerier og osteproduktion › Bryggeri og tapperi

Se mere på www.cowi.dk

11

12

DI FØDEVARER | Juni 2013

TEMA: Mere for Mindre

Opskriften på sund industrimad

Der ligger store mængder viden bag produktion og udvikling af nye fødevarer. Samtidigt skal krav fra råvareproducenter, fødevareindustrien og forbrugerne imødekommes » Tekst: Christian Howard-Jessen Foto: Jeanne Kornum

Tjeklisten over de områder fødevareproducenterne skal have styr på omfatter proteiner, enzymer, vitaminer, fedtstoffer, enzymer, generel viden om ernæring osv. Med denne viden i baggagen udvikler virksomhederne nye produkter og skaber fornyet værditilvækst i sektoren.

Parallelt med dette leder industrien efter svar på de store spørgsmål om sammenhænge mellem kost og livstilssygdomme som bl.a. fedme, diabetes og kræft – svar som kan give endnu mere værdi til fødevarerne.

Forskningen skal også komme med opskriften på nye fødevarer, som både lever op til forbrugernes ønsker, men som også udnytter råvarerne bedre. Et krav er, at der skal være et mere effektivt ressourceforbrug, så der produceres mere mad med brug af færre ressourcer.

Jagten på nye måder at producere fødevarer på sker både ude i virksomhederne f.eks. hos ingrediensvirksomheder som Chr. Hansen og DuPont, men også på universiteterne.

Et af de steder, som er langt fremme i jagten på den mad, der skal brødføde os fremover, er Danmarks Tekniske Universitet. Vi har besøgt DTU for at tale med en af landets førende forskere inden for teknik til produktion af fødevarer, professor Anne S. Meyer, der også forsøger at udstikke kursen for fremtidens fødevarer.

Skal man sætte en overskrift på hendes budskab er det sund industrimad. Det ser hun som den vigtigste udvikling efter at økologi længe har

”Vores vision er at sikre, at den mad, de fleste af os køber, er så sund som muligt. Netop fordi det er massefremstillet, skal det være så sundt som muligt” Anne S. Meyer, professor, Danmarks Tekniske Universitet, DTU

været den vigtigste trend inden for danske fødevarer. ”Rigtig mange af os herude på DTU køber økologiske grønsager derhjemme. Samtidig står vi så og arbejder med den teknologiske tilgang med komponenter og udstyr og tanke i rustfrit stål. Vi opererer midt imellem mellem det færdige måltid og det primære landbrug i vores arbejde, for vi er altså ingeniører, ikke kokke,” forklarer hun. ”For at kunne opnå fremskridt – for eksempel også for at kunne gøre økologi egnet til DI FØDEVARER | Juni 2013

masseproduktion – så har vi brug for teknologi.

Vores vision er at sikre, at den mad, de fleste af os køber, er så sund som muligt. Netop fordi det er massefremstillet, skal det være så sundt som muligt,” siger Anne S. Meyer.

Hun mener ikke, at der er noget i vejen for at industrielt fremstillet mad kan laves med egenskaber, der direkte gør dem sundhedsfremmende.

Anne S. Meyer tænker her ikke blot på funktionelle fødevarer, der er udviklet netop for at fremme en del af ens sundhed – som f.eks. margarine, der som en positiv bivirkning sænker ens kolesteroltal. Hun tænker også på fordelene ved mere komplekse fødevarer. ”Analogien er som med mel. Først brugte vi megen energi på at sortere skaller og alt det grove fra det fine hvedemel. Nu ved vi, at fuldkorn er det gode.”

Som professor på DTU understreger hun igen og igen, at det handler om viden og ikke tro: ”Vores vision er, at bruge den viden, vi og andre samler ind, til at skabe sunde fødevarer. Danmark har en tradition for højteknologi og innovation på området, og pilen peger nu mod, at udnytte dette til at producere sund mad.”

Sundhed fra spildprodukter Et eksempel på teknologi, som professor Anne S. Meyer og hendes team har arbejdet på længe, er metoder til at få mere ud af restprodukter fra produktion af kartoffelmel.

Ved hjælp af enzymer klipper de restprodukterne i stykker på jagt efter flere dele, der kan bruges. Særligt kostfibre fra cellernes vægge har vist sig at have gode egenskaber, der en dag kan udnyttes i større omfang. ”Det bygger på den danske tradition for at få mere ud af det, vi nu en gang har,” siger professor Meyer, der er særligt begejstret for en særlig egenskab ved fibrene: ”Jeg må ikke kalde det for slankefiber, for vores forsøgsrotter taber sig ikke, når de spiser det i stedet for anden mad. Men de bliver ikke nær så fede som dyrene i kontrolgruppen, så der er oplagte muligheder i disse fibre. I dag produceres der så meget kartoffelstivelse, at restprodukterne i Danmark alene løber op i 100.000 tons. Dem prøver man at få landmændene til at aftage igen for ingenting. Jeg tror, prisen ligger på omkring 130 kroner per ton. Det giver jo ingen mening.”

Hun kan dog sagtens forklare meningen med regnestykket. For kan industrien blot udnytte

få procent af restprodukterne, er der millioner at tjene, og hvis det samtidig resulterer i mere bæredygtig udnyttelse af råvarerne, og at fødevarerne bliver sundere, er der en flerdobbelt gevinst. Men selvom arbejdet i hendes afdeling sker i tæt samarbejde med industrien, og selvom afdelingen skaber en række patenter, ser Anne S. Meyer en klar skillelinje mellem DTU og industrien. ”Vores opgave er at bevise, om noget kan gøres, og at dokumentere det faglige grundlag.

Hvordan det så omsættes til noget, du og jeg kan købe i et supermarked, er industriens opgave,” forklarer hun.

Sukker er et andet interessant område, hvor hun og hendes team har forsket meget. ”Sukkerkoncernerne er tvunget til at få mere ud af deres råstoffer, fordi deres produktionsloft for sukker er nået. Derfor skal de satse på et sideprodukt, hvis de vil øge deres indtjening.”

Men de største forventninger har hun til et nyt forskningsområde: Modermælkserstatning. ”Selvfølgelig er det bedst at amme. Men for dem, hvor det ikke virker, skal der også være et godt alternativ. Det samme for dem, der stopper med at amme. Og i dag ved vi, at den ernæring, som babyer får i de første måneder, er med til at afgøre, hvor sunde, de bliver senere. Derfor skal vi bruge den viden – og vores viden om at sammensætte produkter – til at lave løsninger, der giver børnene mest mulig sundhed,” forklarer Anne S. Meyer.

Ny mad giver sundhed Anne S. Meyer og hendes team ved meget om produktionsteknik og enzymer. Men de henter deres inspiration fra andre forskeres viden om sundhed og ernæring og fra foregangsfolk i den gastronomiske verden. ”Restauranten Nomas store fortjeneste er, at den har givet os lov til at se på fødevarer på en helt ny måde. Og det øger faktisk accepten af vores måde at arbejde og forske på. Du kan sige, at vi står for den molekylære kirurgi med vores udstyr og enzymer. Så overlader vi den molekylære gastronomi til andre,” siger hun med et bredt smil – og tilføjer: ”Det er ikke så mange, der lige har lyst til at spise kartoffelmosbundfald. Men vi kan vise vejen til at få flere sunde ting ud af denne type spildprodukter.”

I hendes øjne er de to vigtigste argumenter for at overlade fødevareproduktion til større enheder dels det praktiske, dels behovet for sikkerhed. «

13

TEMA: Gode førevarer

En fortælling om gode råvarer der bliver til bedre produkter Kunden har altid ret og kunderne er i dette til­ fælde forbrugerne på indkøb ude i butikkerne.

Vælger de det danskproducerede produkt eller tager de det, der ligger ved siden af? Kampen om forbrugernes gunst er hverdag for supermarked­ skæderne og Netto har stor erfaring med, hvad der sælger ude i de mange supermarkeder, de har åbnet i vore sydlige nabolande » Tekst: Christian Howard-Jessen Foto: Jeanne Kornum

Netto har for længst gjort som fødevareindustrien og henter en god del af sin vækst i udlandet. I Tyskland er den danske kæde oppe på 345 butikker, mens antallet af polske Netto’er ligger på 278. Og netop i Polen er fremgangen mest markant. ”Det er to meget forskellige lande. Hvor væksten i Polen er god, er Tyskland et modent marked, der er lige så udviklet og konkurrencepræget som det danske. For de eksportører, der har fået fodfæste, er der uanede muligheder,” siger Nettos direktør, Claus Juel-Jensen.

”Økologi er i vækst i Tyskland, og her står de danske producenter stærkt – også i de tyske forbrugeres bevidsthed. Samtidig er der en øget fokus på det lokale og det regionale,” vurderer Claus Juel-Jensen.

Netto har i Tyskland arbejdet sammen med universitetet i Rostock i et forsøg på at kortlægge de tyske regioner og forskellene i deres forventninger til dagligvarer. ”Delstater som Slesvig-Holsten eller Mecklenburg-Vorpommern oplever sig som selvstændige lande,” siger han om undersøgelsen.

Han kan glæde sig over, at Netto i år er blevet kåret som den ledende supermarkedskæde af den polske detailhandel. Det polske marked er, som han ser det, meget prisfølsomt, men efterspørgslen stiger.

Hvad der er vigtigst er, at polakkerne synes at være villige til købe dyrere varer, hvis tilliden er der. ”Sidste år var vi de bedste i underkategorien discount. Nu har vi så en samlet førsteplads foran polske og andre udenlandske konkurrenter,” forklarer Claus Juel-Jensen. Han har netop været rundt til en række butikker i de to lande og oplevede, at især polakker så Netto som polsk og dermed som deres egen supermarkedskæde.

Fortællingen Overordnet er Claus Juel-Jensen optimist, selvom han forventer en stigende konkurrence. ”Det bliver kronede dage for danske fødevarer. For når dansk landbrug og fødevareindustri er bedst, repræsenterer de en fortælling om

den gode råvare, der bliver til et endnu bedre produkt,” lyder vurderingen fra Claus Juel-Jensen.

Han ser selv varerne i sine butikker ikke blot som indpakning og indhold, men i væsentlig grad også som en del af en fortælling. ”Kunderne skal ikke opleve, at de skal betale noget ekstra for at få en særlig kvalitet – for eksempel at det er dansk. De skal ’bare’ opleve, at de får den rigtige vare til en god pris. Det er jo elementært, men derfor er det jo ikke nemt.”

Claus Juel-Jensen ser overordnet, at den danske fødevareindustri ikke bare kan konkurrere på kvalitet, men også hurtighed. ”De dygtigste danske producenter spotter trends og behov i markedet, nærmest før kunderne selv ved det,” siger han og giver sin egen fortolkning af eksport: ”Det her handler ikke bare om at flytte varer – eller butikskoncepter – på tværs af grænser. Det handler om at tilpasse sig og sine koncepter til det lokale.” «

”Kunderne skal ikke opleve, at de skal betale noget ekstra for at få en særlig kvalitet – for eksempel at det er dansk. De skal ’bare’ opleve, at de får den rigtige vare til en god pris.”

Claus Juel-Jensen, direktør i Netto

14

DI FØDEVARER | Juni 2013

Vibeke Haislund, Nordisk kommunikationsdirektør fra Kellogg (tv.)

Kellogg sætter sult på agendaen Sult og fattigdom er globale problemer, som også rammer de nordiske lande, hvor især udsatte børnefamilier har det svært.

Netop madfattigdommen blandt børn er baggrunden for, at Kellogg gennem Kellogg’s Corporate Citizenship Fund har igangsat initiativet Breakfasts for Better Days™. Et initiativ som skal hjælpe de børn og familier, der er hårdest ramt. Det betyder, at der inden udgangen af 2016 vil blive uddelt mere end en halv milliard portioner morgenmad globalt. ”Vi mener, at alle børn fortjener en god start på dagen, og vi ved, hvilken betydning morgenmaden har for deres velbefindende resten af dagen. Vi har derfor valgt at hjælpe dem, som behøver det mest. Det betyder blandt andet, at vi i Danmark donerer produkter til fødevareBanken, og at vi i Sverige donerer penge til Ungdommens Røde Kors, så de kan drive morgenmadsklubber på fem skoler i Malmø,” fortæller Vibeke Haislund, kommunikationsdirektør i Nordisk Kellogg.

Sunde og lækre opskrifter fra Sønderjydsk Kål Sønderjydsk Kål fremstiller kogt, hakket dybfrossen hvidkål og grønkål helt uden tilsætningsstoffer. Klik ind på www.soenderjydsk-kaal.dk - her er lækre, traditionelle opskrifter og nye retter med vitaminrig, dybfrossen kål.

Bestil gratis opskriftshæfter på vores hjemmeside, www.soenderjydsk-kaal.dk Sønderjydsk Kål • 6100 Haderslev • Telefon 7452 7092

Thomas Fremming, direktør for fødevareBanken i Danmark siger: ”Nordisk Kellogg har de sidste år været foregangsmændSdj Kål annonce.indd for fødevareindustriens engagement i maddonationer i Danmark og været med til, at fødevareBanken i 2012 kunne videredistribuere 322 ton friske overskudsfødevarer til danske velgørenhedsorganisationer.

Målsætningen er, at det tal fremover bliver endnu større,” slutter Thomas Fremming.

1

n en i areBanke ttigdomm Om fødev nse madfa ræ eg reb m at fe mål ets

kens le land evareBan orgere i al Det er fød , at alle b er måltid. n o si vi re næ nde Vores sundt og et Danmark. l ti g r menneske have adgan es at ingen d gioner skal le så , m o et d sn madfattig sikkerhed nomenet at væve et l probl sætte fæ ti Vi ønsker vi i er V g . sa lt år oplever su s viden om i Danmark samfundet en og øge en rd so på dag på det. et samløsninger vision om lemet - og er vores el d udsatte er d l , ti le og støtte er med al d lp ej jæ b h ar l m ti tører gt Vi sa re både ak rig er lan at motive r der ald o å p hv , r elige d d fo n fu der der og almin e. Vi arbej somheder rk vi vs . er medborger m do , erhv madfattig ebranchen pen mod i fødevar e sig i kam er lv vo in l at borgere ti

8818_Rynkeby_FLW_Ann_DI.indd 1

15-05-2013 20:27:05

SLUK TØRSTEN MED EN NATURLIG FRUGTDRIK Den drikkeklare, naturlige frugtdrik har alt det forfriskende fra frugt og alt det tørstslukkende fra vand

ativ et altern d an til sodav

13/05/13 11.13

Perfektion ligger i detaljen… …. eller i vores tilfælde, i ælteskålen, hvor vores bagere sætter standarden for brød i alle afskygninger.

Lige fra det verdenskendte danske wienerbrød til croissanter, sprøde baguetter, klassiske burgerboller og spændende fuldkornsbrød.

Lantmännen Unibake er en førende international bagerikoncern med ekspertise inden for frosne og friske bageriprodukter til foodservice- og detailmarkede i mere end 18 lande. Læs mere på www.lantmannen-unibake.com

60169 Annonce - DI_2.indd 1

6/5/13 1:13 PM

Når viden bliver til løsninger Nordic Sugar har i mere end 140 år udviklet og fremstillet sukker til forbrugere og industri på det europæiske marked. Vi producerer lokalt og sælger globalt. Produktionen sker på fabrikker i Danmark, Sverige, Finland og Litauen, og vi er leverandører til nogle af verdens største fødevareproducenter.

Vores sortiment omfatter i dag sukkerspecialiteter i hundredevis af varianter. Det er et resultat af en mangeårig strategisk satsning på forskning og udvikling. Ud over sukker er det vores viden, kunderne efterspørger. Vi arbejder ofte tæt sammen med kunder i industrien om at specialdesigne produkter til specifikke behov.

16

Vores team af udviklere og andre eksperter leverer sparring, idéer, inspiration og teknisk rådgivning. Det giver løsninger, der sparer tid, penge og ressourcer i vores kunders produktion.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, Europas næststørste sukkerproducent. www.nordicsugar.com

DI FØDEVARER | Juni 2013

TogeTher, we can nourish The world DuPont Nutrition & Health puts science to work in a wide range of sustainable, bio-based ingredients and advanced microbial diagnostic solutions to provide safer, healthier, tastier and more nutritious food.

As part of DuPont we help tackle the food challenges facing humanity. We help the developing world grow and produce enough food to feed itself, and the Western world to eat more healthily – and safely – while improving taste and nutrition.

DuPont Nutrition & Health is a global business offering unrivalled career opportunities in both Denmark and around the world. We are building on our Danish foundations and Danisco heritage by investing in our global HQ in Copenhagen, our global centre of expertise for research and development in Brabrand and our largest manufacturing plant in Grindsted.

Welcome to The Global CollaboratoryTM. Find out more at www.food.dupont.com

Copyright © 2012 DuPont. All rights reserved. The DuPont Oval Logo and DuPont are registered trademarks or trademarks of E. I. du Pont de Nemours and Company or its affiliates.

TEMA: Mere for Mindre

Haves: God og sikker mad Ønskes: Mere af det samme Det siger næsten sig selv. Forbrugerne ønsker fødevarer, der er sunde og sikre og har den rigtige pris og holdbarhed » Tekst: Christian Howard-Jessen og Bent Sørensen Foto: Jeanne Kornum

En af nøglerne til at tilfredsstille disse krav ligger hos ingrediensindustrien.

Her har Danmark en helt unik styrkeposition med spillere, der hvert år omsætter for 32 mia. kr. og dermed står for 14 pct. af det globale marked for ingredienser.

Historien om den stærke position for ingrediensindustrien rækker mindst 100 år tilbage i tiden og er blevet til i tæt samarbejde med de danske fødevarevirksomheder.

”Vi kan godt udvikle løsninger her, men vi skal være ude tæt på brugerne. For hvordan skal jeg kunne udvikle noget, der skal bruges i provinsen Szechuan i Kina, hvis jeg ikke kender folk der."

Nicolas Cudré-Mauroux, DuPont Et illustrativt eksempel på dette parløb mellem danske fødevarer og ingredienser er Palsgaard, som i 1908 blev overtaget af Einar Viggo Schou. Han var delejer af margarinevirksomheden Otto Mønsted, og efter at have etableret en forsøgsfabrik opfandt han i 1917 den første kommercielle emulgator til smørfremstilling.

Den opfindelse fik stor betydning for margari-

nefremstilling. Siden har virksomheden udvidet sit produktområde til mange andre ingredienser til brød, kager, chokolade, mejeriprodukter osv.

Listen over ingrediensvirksomheder er lang, og det viser både bredden og styrken i branchen. Ud over Palsgaard kan man i flæng nævne: Chr. Hansen, DuPont (tidligere Danisco Ingredients), Novozymes, CP Kelco (tidligere Københavns Pektin), Lactosan, BHJ osv.

En lang tradition Knud Vindfeldt, der er koncerndirektør for kultur- og enzymdivisionen i Chr. Hansen, trækker også tråde langt tilbage i historien for at forklare den særlige danske position indenfor fødevareingredienser. ”Det er en udløber af, at vi er et landbrugsland, som altid har arbejdet med innovation og forbedring af produkter. Vi er ikke et stort land med en stor metalindustri eller andet – her var ingredienser en niche, hvor vi kunne få en ledende position og så har vi satset benhårdt på det,” siger Knud Vindfeldt.

En anden vigtig faktor er de danske uddannelsesinstitutioner, som også Chr. Hansen har et tæt samarbejde med. ”Vi rekrutterer både i og udenfor Danmark, og generelt har de unge en høj kvalitet. Det er

Stabil osteproduktion i Colombia Under varemærket Marschall sælger DuPont tabletter med osteløbe til mindre mælkebønder i Colombia. Produkterne gør det muligt for bønderne at fremstille ost, der enten kan spises af deres egen familie eller sælges på markedet. Sideløbende undervises bønderne i at bruge produktet rigtigt, så de får et mere ensartet produkt og mindsker mælkespildet.

18

et lille specialfelt og når de unge har øje for det, så er det virkelig, fordi de er interesserede i det”, siger Knud Vindfeldt.

Som underleverandør til fødevareproducenterne skal ingrediensindustrien have fingeren på forbrugernes puls. Knud Vindfeldt peger på en række aktuelle hovedtendenser indenfor fødevarer.

Ser man på yoghurt, så er halvdelen af de nye produkter drevet af et ønske om en sundere livsstil med mindre fedt og parallelt hermed ønsker kunderne også færre tilsætningstoffer. Efter en periode med udgiftsoptimering er fokus kommet tilbage mod velsmagende produkter, så varemærkerne også kan begrunde en højere pris.

Når Knud Vindfeldt skal skue lidt ind i fremtiden, så venter han en langt større forståelse for bakteriernes betydning for vores sundhed. ”Der er flere bakterier i tarmsystemet, end der er celler i kroppen og efterhånden som man bedre forstår de mekanismer, kan vi i ingrediensindustrien lave flere og nye produkter,” siger han.

Stærkt dansk miljø En anden stor spiller i den danske ingrediensindustri er DuPont, der købte Danisco for to år siden. Her ser man opkøbet som en investering i sikre og sunde fødevarer. ”Vi har her en unik tradition og en styrkeposition,” forklarer Nicolas Cudré-Mauroux, researchog udviklingsdirektør for DuPont Nutrion Biosciences, der nu har sit hovedkontor i det tidligere Danisco-hovedsæde ved Langebro i København.

DuPont har netop valgt at investere i Danisco og i Danmark for det potentiale, som fødevareindustrien udgør. I dag er det tidligere Danisco-udviklingscenter i Brabrand ved Aarhus DuPonts største globale researchcenter inden for fødevarer. ”Og her i København er så vores globale hovedkontor for fødevarer i DuPont. Det er et naturligt valg for os, fordi der her er tale om en kritisk masse inden for fødevareteknologi.

Der er en lang tradition for at investere i dette område og et sundt og stærkt videnskabeligt miljø,” fastslår Cudré-Mauroux, der tilføjer: DI FØDEVARER | Juni 2013

”København er vores globale hovedkontor for fødeva- » rer i DuPont. Det er et naturligt valg for os, fordi der her er tale om en kritisk masse inden for fødevareteknologi. Der er en lang tradition for at investere i dette område og et sundt og stærkt videnskabeligt miljø,” siger Nicolas Cudré-Mauroux, der er research- og udviklingsdirektør for DuPont Nutrion Biosciences.

”Og vi har et ret omfattende samarbejde med de ledende danske universiteter inden for teknologi og videnskab.”

I hans øjne er mad lokal, men viden om mad er global. ”Vi kan godt udvikle løsninger her, men vi skal være ude tæt på brugerne. For hvordan skal jeg kunne udvikle noget, der skal bruges i provinsen Szechuan i Kina, hvis jeg ikke kender folk der,” siger Cudré-Mauroux, der fortsætter: ”Vores teknologiteam tilbringer rigtig meget arbejdstid på at tale med vores kunder. For når vi skal beslutte, hvilken vej vi skal gå i udviklingen af nye produkter, skal det være en løsning af et problem, som kunden faktisk har.”

I dag kommer den største del af DuPonts omsætning inden for fødevarer fra skræddersyede løsninger til de enkelte kunder eller markeder. ”Vores forretning handler jo om at sælge ingredienser. Men det er mere udfordrende og dermed givende, når en kunde kommer med et problem.

Det elsker vi. For så kan vi gøre det, vi helst vil – skabe løsninger,” siger udviklingsdirektøren.

Sikker mad DuPonts fokus er at arbejde for sikre fødevarer til stadig flere mennesker. ”Vi forpligter os til at arbejde for sikker mad til ni milliarder mennesker – og altså også til dem, der er nederst og midt i rigdomspyramiden.”

Cudré-Mauroux fremhæver, at op mod en tredjedel af al mad ender med at blive fordærvet og smidt ud ”Et særlig problem er behovet for at holde fødevarer kolde. Det er måske ikke lige så nærværende her, hvor der er køleskabe overalt, og hvor man otte måneder om året egentlig bare kan sætte maden ud i kulden. Men vi arbejder i lande, hvor adgangen til køling kan være forskellen på at have noget at spise – eller ej. Og da vi stadig er langt fra, at alle har deres eget køleskab, så må vi arbejde for gode og sikre alternativer,” siger Nicolas Cudré-Mauroux. «

DI FØDEVARER | Juni 2013

19

TEMA: Meget mere end mad

En verden af krav og forventninger En stærkt stigende forbrugerbevidsthed om fødevarernes vej fra jord til bord har åbnet både muligheder og udfordringer for forbrugerne og virksomhederne » Tekst: Christian Howard-Jessen og Bent Sørensen Foto: Jeanne Kornum

På den globale markedsplads arbejder fødevarevirksomheder målrettet med de forventninger og krav de bliver mødt med fra myndigheder, forbrugere, NGO'er, leverandører og detailhandel. Det handler om alt lige fra en social ansvarlig adfærd, fødevaresikkerhed, ernæring, og om hvordan miljøpåvirkningen er for de konkrete produkter.

Vi har spurgt giganterne Unilever og Nestlé, hvordan de aktivt følger op på alle disse områder i forhold til forbrugernes interesser.

"Der er fokus på økologi, sundhed og kvalitet - især i forhold til, hvad vi putter i munden på vores børn."

Søren Rye, Nestlé Danmark

”I den ende af markedet, hvor vi ligger, henvender vi os i højere og højere grad til de bevidste forbrugere. Mange forbrugere har i forvejen en holdning til vores varemærker, og de vil fremover også i stigende grad interessere sig for koncernen bag de kendte varemærker,” lyder det fra Unilevers danske direktør, Jens Voldmester.

Unilevers svar på denne stigende forbrugeropmærksomhed er at udvikle flere bæredygtige produkter. Målet er at fordoble omsætningen i 2020 og samtidig halvere virksomhedens miljøbelastning. ”Det er nødvendigt i forhold til den klode, vores børn skal overtage. Og det er nødvendigt for os, fordi vores kunder efterspørger det,” forklarer Jens Voldmester.

Bæredygtig fødevareproduktion indebærer således et skarpt fokus på ressourceeffektivitet og brug af ny teknologi. Man skal kunne pro-

20

ducere mere med brug af færre ressourcer, herunder energi og vand.

Også hos Nestlé er man opmærksom på de bevidste forbrugere. ”Der er nok ikke nogen, der er mere opmærksomme på de fødevarer, de køber, end danskerne.

Der er fokus på økologi, sundhed og kvalitet - især i forhold til, hvad vi putter i munden på vores børn. Det kræver et svar fra fødevareproducenterne, og vores svar i Nestlé er derfor at gøre madvarerne sundere. Tager vi vores morgenmadsprodukter, så kommer vi til stadighed en øget mængde fuldkorn i produkterne, mens vi reducerer indholdet af salt, sukker og fedt. Alt dette skal ske uden at gå på kompromis med smagen,” siger country manager i Nestlé Danmark, Søren Rye. Søren Rye ser desuden to hovedtendenser hos de danske forbrugere: “Danmark er ved at komme ud af krisen, men forbrugerne er stadig ekstremt påholdende og prisbevidste. Det skal Nestlé naturligvis imødekomme ved at have et produktsortiment, der prismæssigt passer til denne tendens.

Det andet, vi ser, er, at der nu kommer en stadig større interesse for premium-produkter. Vi ser store vækstrater inden for Dolce Gustokaffe og Nespresso, som passer til dem, der vil betale for en ekstra god kop kaffe. I det hele taget er det som verdens største fødevarevirksomhed en af vores opgaver at sikre, at vi driver udviklingen i fødevarekategorierne,” siger han.

Arbejdspladser og nye produkter Unilever leverer under Frisko og andre varemærker i alt en tredjedel af alle is til danskerne og 3 pct. af

‹ ”Mange forbrugere har i forvejen en holdning til vores varemærker, og de vil fremover også i stigende grad interessere sig for koncernen bag de kendte varemærker,” siger Unilevers danske direktør, Jens Voldmester.

de varer, som forbrugerne finder på hylderne i de danske supermarkeder, men Unilever har ikke længere produktion af fødevarer i Danmark. ”Selvom vi ikke længere har produktion i Danmark, synes jeg bestemt, at vi yder vores bidrag til samfundsøkonomien. Vi står bl.a. for 350 arbejdspladser direkte og mange flere hos underleverandører. Og så bidrager vi med moms og andre afgifter,” fremhæver Jens Voldmester.

Unilever har løbende opkøbt danske virksomheder, senest de

danske dele af norske Diplom Is. Og opkøbene vil fortsætte: ”Vi leder efter noget, der passer til de strategiske hvide pletter på vores verdenskort – altså nye produkter, som vi selv kan udvikle og producere,” siger Jens Voldmester, der siger, at Unilever har to overordnede krav til nye opkøb: ”Der skal være tale om forretningsområder eller produkter, der har potentiale til også at udvikles og omsættes på andre markeder.

Og så skal de leve op til vores krav om bæredygtighed.” « DI FØDEVARER | Juni 2013

Lækker ny flaske.

Samme gode smag.

Toms Gruppen A/S „Danmarks største konfektureproducent“ Toms i tal Ansatte total: 1258 Ansatte i Danmark (646), Tyskland (469), Sverige (79), Polen (64)

Bidrag til det danske samfund Betalt selskabsskat: 13,3 mDKK (2011) A-skat afregnet for medarbejdere i 2012: 76,3 mDKK Afregnet konfektureafgift i 2012: 284 mDKK Afregnet fedtafgift i 2012: 4,3 mDKK

Til sammenligning Omsætning i Danmark: 735,9 mDKK Omsætning total: 1637,2 mDKK

DI FØDEVARER | Juni 2013

21

TEMA: Gode fødevarer

Kampen om vækst på hjemmebane Det har været et par udfordrende år for de danske fødevare­ producenter og det gælder især de virksomheder, der sælger hovedparten af deres produktion på hjemmemarkedet. Det drejer sig f.eks. om leverpostej-, pølse- og salatproducenten Stryhns og brød- og snackproducenten Easyfood, som har mødt udfordringerne på hver sin måde » Tekst: Christian Howard-Jessen og Bent Sørensen Foto: Jeanne Kornum

For adm. direktør i Stryhns, Kristian Kornerup Jensen, har svaret på den økonomiske lavkonjunktur været at udvikle nye produkter og samtidig spare på den daglige drift. Samtidig har teamet i Stryhns videreudviklet mærkernes og virksomhedens image. ”Kategorien leverpostej fungerer godt. Stryhns opfattes som troværdig leder, en helt. En helt, der redder den daglige madpakke og frokost. De samme gamle dyder, som jeg synes, vi lever efter her, er den samme følelse, vi giver videre til vores kunder,” siger Kristian Kornerup Jensen, der tilføjer, at Stryhns arbejder for at gøre ekstraordinær god ledelse og vores grundlæggende værdier ’handlekraft og passion’ til et konkurrenceparameter. ”Vi har fastholdt den samme høje kvalitet på vores leverpostej og øvrige mærker i det hele taget gennem krisen. Det betyder, at forbrugeren skal acceptere en lidt højere pris end f.eks. kædernes egne mærker. Til gengæld har vi effektiviseret alting rundt om produktet,” siger han.

Satser på eksport Hos Easyfood har man satset på øget eksport for at sikre væksten. Adm. direktør Flemming Paasch siger, at virksomheden med et salg på 90 pct. på hjemmemarkedet har været alt for sårbar overfor det danske marked, der har været ekstremt presset og udviklet sig trægt. Easyfood ønsker at sprede indtjeningen på flere lande og søger mod områder med høj vækst og stor efterspørgsel.

Virksomheden har en tostrenget strategi på eksportmarkederne. På vækstmarkeder som Rusland, Kina og Østeuropa satser man på produkter, som også har solgt godt i Danmark. I Vesteuropa kan Easyfood dog ikke konkurrere på prisen på disse basisprodukter, så her satser man på mere luksusprægede varer som f.eks. økologiske produkter til det tyske marked.

22

”Når vi tilbyder økologiske produkter er det primært for at tiltrække nye kundegrupper, men også for at tilbyde vores nuværende kundegrupper noget nyt. Vi er markedsledere inden for brødbaserede snack-produkter – og derfor forventes det af os, at vi er de første, der kommer med det økologiske snack-sortiment, som er med til at udvikle kategorien,” siger Flemming Paasch.

Mens Easyfood satser på eksport, så har Stryhns valgt en anden vej, selvom der er et mindre salg af produkterne især i Sverige og Tyskland. Adm. direktør i Stryhns Kristian Kornerup Jensen forklarer hvorfor: ”Vores mærker er meget stærke i Danmark.

Derfor er forbrugerne villige til at betale lidt mere for en høj kvalitet, som de altid kan regne med. Starter vi i et nyt land, er vi ukendte og skal primært konkurrere på pris. Så hver gang jeg har set på en forretningsplan for øget eksport, så har konklusionen været den samme: Vi kan tjene mere ved at udbygge og forstærke vores eksisterende positioner i Danmark. Der er stærk fremgangskraft i at have en virksomhed, hvor organisation og ressourcer er fokuserede på nogle få, men tydelige styrker. Det er der, en virksomhed bliver rigtig slagkraftig på markedet. Det har været fristende at søge nye eventyr, som Danmark har set ud de seneste år, men resultaterne viser, at det har været rigtigt at fokusere og prioritere udbygning af vores eksisterende forretning i Danmark.”

Pres fra udlandet Som så mange andre danske produktionsvirksomheder har Stryhns været igennem en opbremsning, der både har kostet arbejdspladser og for nogle af medarbejderne også en løntilbagegang. Stryhns omfatter i dag ud over fabrikken ved Roskilde Fjord også Graasten

salater og Langelænder pølser. Kristian Kornerup Jensen forklarer, at de to andre varemærker er mere udsatte for konkurrence – også fra udlandet, især fra Polen og Tyskland. En tysk konkurrent har købt Kolding Salater, og særligt inden for de klassiske pølser stiger presset. ”Det er ret simpelt. Jo større en lønandel, der er i varerne, jo større er den økonomiske fordel ved at flytte produktionen ud. F.eks. koster de danske rammebetingelser (skatte-/ lønniveau) min. 5 kr. pr. kg. på pølser i forhold til konkurrenternes mærker, der produceres i Tyskland og Polen. Vi har overvejet at flytte Langelænder-fabrikken ud, men valgte at gå mod strømmen og i stedet imødekomme forbrugernes ønsker om en danskproduceret pølse. Langelænder er derfor den mest foretrukne pølse på det danske marked i dag. Stor samarbejdsvilje fra medarbejderne på Langeland og en kollektiv aftale om 10 procents lønnedgang samt investering i nye og mere effektive maskiner gjorde det muligt at bevare fabrikken."

”Vi kan i dag vise et billede af en gris og sige, hvor de enkelte stykker kød til pølserne kommer fra."

Kristian Kornerup Jensen, Stryhns

"Samtidig har vi fokuseret på kun at producere vores pølser med kødudskæringer, som vi kender fra slagteren. Vi kan i dag vise et billede af en gris og sige, hvor de enkelte stykker kød til pølserne kommer fra. Den lokale produktion på Langeland i samklang med den høje kødkvalitet skal igen gøre Langelænder til Danmarks mest solgte pølse, hvilket vi opnåede i marts måned 2013," siger han.

DI FØDEVARER | Juni 2013

» For adm. direktør i Stryhns, Kristian Kornerup Jensen, har svaret på den økonomiske lavkonjunktur været at udvikle nye produkter og samtidig spare på den daglige drift. › ”Når vi tilbyder økologiske produkter er det primært for at tiltrække nye kundegrupper, men også for at tilbyde vores nuværende kundegrupper noget nyt,” siger adm. direktør i Easyfood, Flemming Paasch.

”Sidste år opnåede vi en bedre indtjening, selvom omsætningen var vigende. I 2013 skal vækst i volumen og omsætning drive fremgangen i indtjeningen” forklarer Kristian Kornerup Jensen, som har fokuseret de tre fabrikker på effektiv drift, mens administration og salg er blevet samlet og slanket.

Har taget produktion hjem Easyfood, der blev etableret i 2001, var meget tidligt ude med outsourcing af produktionen til blandt andet Polen og Bosnien, men besluttede allerede for et år siden at hente dele af produktionen hjem. Ifølge Flemming Paasch sker det for at sikre både innovationen og hurtigheden i produktudviklingen. ”Det er i stigende grad blevet et konkurrenceparameter at øge udviklingshastigheden og få nye produkter ud på hylderne – og det gør vi bedst hjemme i Kolding,” konstaterer adm. direktør Flemming Paasch. «

Vidste du at ... ... 97% af den kakao Cocio køber er UTZ-certificeret? ... UTZ-certificering sikrer kakaobønderne en landbrugsfaglig uddannelse, og giver dem en højere indtjening? ... UTZ-programmet giver bønderne mulighed for at forbedre deres arbejdsbetingelser og hjælper dem med at tage sig bedre af deres børn og miljøet? læs mere på www.cocio.dk

DI 8830_Cocio_DI_Annonce.indd FØDEVARER | Juni 2013 1

23

15/05/13 13.42

HURTIG PRÆCIS TRANSPORT Transport og Logistik H.P. Therkelsen er en af Danmarks førende leverandører af effektive logistik- og serviceløsninger med speciale i landevejstransport overalt i Danmark.

Hos H.P. Therkelsen ligger vi vægt på at være en logistikpartner som styrker vores kunders konkurrenceevne. Både store og små kunder kan drage fordel af et samarbejde med H.P. Therkelsen idet vi skaber tryghed i hele transportforløbet. Vores styrker er blandt andet:

• Høj leveringssikkerhed

• Hurtig opfølgning – 24/7

• Faste kontaktpersoner

• Fleksibilitet

• Høj materiel standard

• Ærlighed/troværdighed

Vore mere end 200 dedikerede medarbejdere er eksperter i blandt andet transport af temperaturfølsomme varer – både frosne, kølede og ferske levnedsmidler, chokolade- og medicinalvarer samt industrigods. For os er enhver opgave af interesse, og vi sætter en ære i at levere den bedste kundeservice i ethvert kundeforhold.

Kvalitet H.P. Therkelsen er som en af de få logistikoperatører i Europa certificeret i henhold til IFS-standarden. Fødevaresikkerheden optimeres herved idet vores kvalitet og processer systematisk kontrolleres i forhold til markedets mest krævende standard. Da de store handelskæder i Europa i stigende grad stiller krav om IFS - certificering af deres leverandører, kan valget af H.P. Therkelsen som logistikpartner være med til at styrke vore kunders konkurrencemæssige fordel.

international® featured standards

IFS

Logistics Ønsker De at høre mere om de services vi kan tilbyde, er De velkommen til at kontakte os!

H. P. Therkelsen A/S - Eksportvej 1 - DK-6330 Padborg - Tel. +45 74671454 - hpt@hpt.dk - www.hpt.dk

Ardo A/S er Danmarks førende producent af dybfrosne grøntsager • Egenproducerede danske ærter og danske rodfrugter, konventionelle og økologiske • Miljøbevidst og bæredygtig virksomhed • Stor fokus på økologi, har i 2012 fordoblet egenproduktionen af økologiske produkter • Bredt sortiment af dybfrosne grøntsager, frugter og bær • Leverer færdigpakkede produkter til detail-, foodservice- og eksportkunder samt større forpakninger til industrikunder • Læs mere om alt dette på www.frigodan.dk, hvor der også findes masser af lækre opskrifter baseret på frosne grøntsager, frugt og bær

Ardo A/S • Slipshavnsvej 2 • 5800 Nyborg • Tlf. 65 310 310 24

For at fremtidssikre Ardo Danmark og bibeholde arbejdspladser, blev det i 2011 vedtaget at samle virksomhedens produktion og pakning på ét sted, nemlig i Orehoved på Falster, der fra at være en fabrik, hvor der kun blev produceret ærter og løg, nu er endt op i en topmoderne fabrik, hvor der foruden ærter også er produktion af mange forskellige slags rodfrugter samt pakning af grøntsager, frugt og bær, en fabrik der bliver drevet med stor fokus på at behandle naturen med omhu.

DI FØDEVARER | Juni 2013

LØSNINGER TIL FØDEVAREKONTAKT Tætninger og pakninger i henhold til EC 1935:2004 & FDA

Fødevareegnet løsninger. For at forbedre og sikre folkesundheden stilles der i dag store krav til de materialer, der anvendes i applikationer til produktion og håndtering af fødevarer. Den europæiske lovgivning sikrer gennem rammeforordningen EC 1935:2004 en harmonisering af disse krav i EU’s respektive medlemslande.

Ved handel med tætninger og tætningsløsninger til fødevarekontakt, sikrer A/S Gunnar Haagensens at alle fødevareegnede artikler leveres med den lovpligtige dokumentation i henhold til EC 1935:2004, FDA CFR 21§177.2600 samt EC 2023:2006. Således sikrer vi, at vores kunder er i besiddelse af den nødvendige information til påvisning af høj fødevaresikkerhed.

FOR FOOD CONTACT

HAAGENSEN-AS.DK

- direkte fra isfjorden til hele verden Royal Greenland er rigsfællesskabets største eksportør af fiske- og skaldyrsprodukter til det globale seafood marked. Nærhed til fiskeriet, nærhed til markedet og en innovativ værdikæde sikrer en 100% råvareudnyttelse af vores grønlandske hellefisk:

• • • • •

Scan koden for at se film om fiskeriet i Grønland

Delikate rygstykker til gourmetrestauranter i Frankrig Papirstynde finner til kvalitetssushi i Japan Hoved, hale og skrog i kinesiske fiskesupper Filetstykker og mindre stykker til færdigretter i Europa Den fede lever og andre indvolde til de sultne slædehunde

www.royalgreenland.com

DI FØDEVARER | Juni 2013

25

TEMA: Global mad

‹ Som andre fødevarevirksomheder skal Lantmännen Unibake hele tiden være på forkant med forbrugernes ønsker.

Foto: Lantmännen Unibake

Global produktion – på lokalt niveau Fra lokal til global. Fra råvarer­ til forædlede produkter.

Opskriften på at skabe mere værdi i fødevaresektoren kan lyde let, men den kræver ofte mange års arbejde for at lykkes. Lantmännen Unibake og Cocio, der hver især har stærke danske brands, har valgt hver sin måde at ramme det globale marked på. Den første har valgt at lægge produktion i mange lande, mens den anden er solidt plantet i Esbjerg » Tekst: Christian Howard-Jessen og Bent Sørensen Foto: Jeanne Kornum

26

Smag og behag er som bekendt forskellig, så selvom hovedkvarteret og dele af produktionen ligger i Danmark kan der være god ræson for en fødevarevirksomhed i at have lokal produktion på de store markeder rundt om i verden blandt andet for at imødekomme lokale smagsløg.

Et eksempel på dette er det svenskejede Lantmännen Unibake, der sidste år havde 23 bagerier rundt om på jordkloden og årlig producerer 400.000 ton bageriprodukter.

Som andre fødevarevirksomheder skal Lantmännen Unibake hele tiden være på forkant med forbrugernes ønsker og indenfor brød og convenience handler det de kommende år om hovedtendenserne, at folk har mindre tid til at lave mad og spise regelmæssigt, samt at de også ønsker at spise sundt.

For fødevarevirksomheder, der er underleverandør til andre virksomheder, handler det således ikke bare om at kende sin kunder – man skal også kende sine kunders kunder. ”Som så mange andre brancher er vi brødproducenter udfordret på vores indtjenings-

evne. Så en af de klare tendenser, vi ser, er at de store spillere bevæger sig mod færre men større bagerier og generelt fokuserer på at øge effektivitet og konkurrenceevne. Det har højeste prioritet hos os, men samtidig vil vi holde fast i noget, som altid har været en af vores styrker, nemlig at være tæt på vores kunder.

En velafbalanceret lokal produktion vil derfor i høj grad fortsat være en del af vores set-up,” siger adm. direktør i Lantmännen Unibake, Jan Klarskov Henriksen.

Som eksporttallene for den samlede fødevareindustri viser, er Vesteuropa et modent marked og fødevareindustrierne melder om en hård konkurrencesituation. På vækstmarkederne har industrien derimod været god til at samle ny vækst op. Det gælder også hos Lantmännen Unibake. ”Vores modne markeder er præget af ekstremt hård konkurrence og et stadigt stigende fokus på pris. Kigger man derimod længere mod Østeuropa, er billedet et andet. Her er konkurrencen ligeledes hård, men vi oplever DI FØDEVARER | Juni 2013

Udvikling

- fagligt, personligt og forretningsmæssigt

På Uddannelsescenter Holstebro tilbyder vi uddannelser og kurser inden for en lang række områder.

• Brød-, kage-, dessert- og konfekturefremstilling • Detailforarbejdning og forædling af ferskvarer • Mad til grupper med varierede behov for ernæring • Madfremstilling - restaurant, kantine og catering • Ledelsesudvikling • Medarbejderudvikling • Salg / Markedsføring • Sprog / Økonomi / It • Sikkerhed • Lean, og produktionsoptimering ebro • Døesvej 76 • 7500kvalitet Holstebro • 99 122 277 • Lager og logistik UCH tilbyder også, uddannelsesplanlægning, kompetenceafklaring og medarbejderudvikling i forbindelse med omstillings- og udviklingsprocesser.

Som en del af VIFU (Videncenter for fødevarerudvikling), deltager UCH i udviklingen af faglige kompetencer indenfor fødevareområdet og landbrug.

UCH deltager endvidere i projektudvikling i samarbejde med såvel små og mellemstore virksomheder som koncerner.

I KursusCentret har vi et tæt samarbejde med en lang række af områdets virksomheder om uddannelse, kompetenceudvikling og udviklingsprocesser.

Kurser og uddannelser er ajour og tæt på praksis i virksomhedernes dagligdag.

Kontakt Uddannelsescenter Holstebro for konkrete oplysninger om, hvordan vi kan medvirke til jeres udviklingen.

Se mere på www.kursus.ucholstebro.dk Eller kontakt UCH på 99 122 277

Uddannelsescenter Holstebro • Døesvej 70-76 • 99 122 277

Den

skarpeste

kommune

I Vejen Kommune skaber vi plads til virksomheder, der vil være en del af fødevareindustriens spændende fremtid. Vi tør godt satse på at blive Danmarks nye fødevarecentrum, fordi vi kan tilbyde: - Lave skatter og priser - Suveræn logistik lige ved motorvej E20 - Kommunal ekspertise i etablering af fødevarevirksomheder - Adgang til stabil og erfaren arbejdskraft Ring til vores erhvervsagent på 79 96 61 02 eller gå ind på www.erhvervsvejen.dk, hvis du er interesseret i at vide mere om, hvad vi kan gøre for din virksomhed.

Læs mere på ErhvervsVejen.dk

DI FØDEVARER | Juni 2013

DAnmArKS nyE føDEvArEcEntrum

27

stigende vækstrater, specielt i Rusland, hvor blandt andet fast food-kategorien udvikler sig positivt,” siger Jan Klarskov Henriksen.

”Vi skal konkurrere på innovation og kvalitet, for vi er i modvind. Det danske omkostningsniveau er højt, og alle har vist forstået, at også de danske afgifter er høje.”

Jørgen Staarup Christensen, Cocio

ningsniveau er højt, og alle har vist forstået, at også de danske afgifter er høje,” siger Jørgen Staarup Christensen. Men ud over de to faktorer har virksomheden haft held med sin markedsføring. ”Det at få Eva Mendes til at være Cocios ansigt har løftet det hele. Det har ikke været billigt, men det har slået Cocio fast som et mærke, der er udtryk for premium indulgence – noget ekstra, en luksus, om du vil.” Jørgen Staarup Christensen fortæller, at den amerikanske skuespiller også i fremtiden vil reklamere for chokolademælken fra Esbjerg.

rere moderkoncernen. For godt nok er Cocio ikke meget mere end 1 pct. af Arlas omsætning på 75 mia. kr. om året. Men virksomheden er blandt de hurtigst voksende og har som mål at bidrage med 10 pct. af Arlas organiske vækst. ”Jeg håber, vi kan inspirere både i forhold til innovation og til, hvor hurtigt man faktisk kan udvikle produkter og få dem ud på markedet – og derigennem skabe vækst,” siger direktøren.

«

Lidt afsides Miljøbelastningen er ikke bare noget, der interesserer de bevidste forbrugere, men er også sund økonomisk fornuft for virksomhederne.

Lantmännen Unibake har sat sig som mål at reducere virksomhedens klimapåvirkning med en tredjedel i 2020. Forsøg med en helt ny bagemetode har vist, at man kan reducere både bagetiden og energiforbruget med 50 pct. med specielle ovne, der kombinerer varm luft med mikrobølger. Ovnene skal bruges ude i detailleddet til den sidste bagning af produkterne.

Direktøren starter sin bil tidligt hver morgen i Aarhus for at køre til Esbjerg. Han fortæller, at beliggenheden indimellem hæmmer virksomheden. ”Det kan være svært at rekruttere de rigtige folk. På det sidste har jeg fået flere gode folk, måske fordi vores vækst inspirerer. Men flere bor her ikke – de kommer også kørende,” erkender Jørgen Staarup Christensen.

Selv håber han, at arbejdet i Cocio kan inspi-

› ”Mejeribranchen har historisk set været tvunget til – relativt set – at være produktionsorienteret, da opgaven for et andelsselskab grundlæggende er at flytte landmændenes mælk ud på markedet til den højeste mulige pris,” siger direktør i Cocio, Jørgen Staarup Christensen.

Internationalisering fra Esbjerg Selvom man har et velkendt og respekteret mærke skal det holdes ved lige for ikke at gå af mode. Det kan være i form af nye emballager, lavkalorieprodukter eller nye smagsvarianter.

Danmarks bedst kendte chokolademælk har været igennem det hele og har ved hjælp af nye segmenter og internationalisering været i stand til at fordoble omsætningen i løbet af de seneste fire år. Et af de seneste skud på stammen er aftalen med den amerikanske kaffekæde om at producere iskaffe til de europæiske Starbucks-cafeer. ”Cocio er et dansk ikon. Det er arvesølv, og det forpligter. Men jeg har været bange for, at vi skulle stagnere. Cocio skal være noget, man gerne vil blive set sammen med, noget moderne,” siger adm. direktør i Cocio, Jørgen Staarup Christensen.

Han forklarer, at udfordringen var at gøre det danske ikon til et internationalt mærke, for Cocio havde nået grænsen for vækst i Danmark. ”Vi skal konkurrere på innovation og kvalitet, for vi er i modvind. Det danske omkost-

Fleksibel posepakker for ståposer alle typer af produkter

www.pack-engineering.com • Tlf.: 60 70 38 76 28

DI FØDEVARER | Juni 2013

NordjyllaNd – eN globalt føreNde fødeVareregioN Nordjylland satser massivt på at udvikle sig til en innovativ fødevareregion med driftige virksomheder og stærke klynger, som er førende på globalt plan. regionens store fiskeerhverv er blandt dem, der arbejder målrettet med at udnytte sine styrkepositioner og det store potentiale i forskning og udvikling til at skabe øget vækst og nye arbejdspladser.

Nordjylland er Danmarks største fiskeregion – og det i et land som indtager en samlet fjerdeplads over de mest fiskeeksporterende lande i verden.

Fiskeindustrien i Nordjylland står for mere end 60 pct. af omsætningen, mere end halvdelen af beskæftigelsen og knap halvdelen af industriens virksomheder på landsplan. Denne styrkeposition er langt fra en selvfølge.

Den bygger på stærke traditioner og en fokuseret indsats for udvikling gennem en lang årrække. Og fiskeerhvervet ved, at der også fremover skal arbejdes målrettet med udvikling af samarbejde og øget innovation for at fastholde det høje niveau.

Vækstforum Nordjylland har aktivt støttet initiativer til øget samarbejde om forskning, udvikling, uddannelse og markedsføring i fiskeerhvervet.

Samtidig er der iværksat initiativer til udvikling af fiskeopdræt, som kan bidrage med råvaretilførsler til erhvervet, og nordjyske udstyrsleverandører har fulgt op, og de eksporterer i dag til fiskeindustrier i hele verden.

Trash2Cash Nord

Et af de stærke nordjyske initiativer er Trash2Cash Nord, hvis mål er at skabe merværdi for fiskeerhvervet og nye arbejdspladser i regionen. Det skal ske ved at udvikle nye produkter og mere profitable afsætningskanaler for bi-

produkter samt ved at forbedre udnyttelsen af højkvalitets fisk gennem afsætning direkte til forbrugerne.

I dag udnyttes kun halvdelen af fisken til fødevareprodukter, mens resten bliver til fiskemel, fiskeolie eller minkfoder.

Trash2Cash Nord har sammen med det nordjyske erhvervsliv igangsat en udvikling, så mere af fisken i fremtiden kan udnyttes til højværdiprodukter til bl.a. fødevarer, helsekost og kosmetik.

Projektet støttes af Markedsmodningsfonden og Vækstforum Nordjylland.

www.vaekstforum.rn.dk

anual 01//Designm 332946_nf_halvside_annonce_v7_outlinet.indd 1

DI FØDEVARER | Juni 2013

29/05/13 07.37

29

Bedre fødevarer og sundhed Vi forstår vigtigheden af at dække forbrugernes efterspørgsel på lækre, sunde og sikre produkter. Vi stræber uophørligt efter at bistå vores kunder med at udvikle innovative, fleksible og effektive løsninger inden for • • • •

Kulturer Enzymer Naturlige farver Probiotika

Næsten 140 års erfaring er vægten bag vores ord.

WWW.CHR-HANSEN.COM

Billede: CHY-MAX enzym

CH yog ad 180x120.indd 1

08-05-2013 15:42:33

Emulgator og stabilisatorløsninger lavet med hjertet på rette sted

Nieuwe Dimensies in Monstervoorbereiding voor• Chokolade Food en •Feed • Bageri Is • Margarine

Palsgaards medarbejdere er eksperter i emulgatorer og stabilisatorer - og vi deler gerne vores viden med fødevarebranchen verden over.

I vores applikationslaboratorier udvikler vi sammen nye konsumentprodukter eller forbedrer eksisterende produkter på vigtige parametre som tekstur, mundfornemmelse, fedtindhold og holdbarhed.

• Mayonnaise

• Mejeri

Siden 1919 har vores værdier ”Loyalitet, Ansvarlighed og Engagement” været grundstenen i vores måde at drive forretning på. Vi tager vores ansvar seriøst og arbejder derfor også strategisk med CSR og stiller krav til vores leverandører.

Det er vores mål at opnå CO2 neutralitet i 2020.

Læs mere på www.palsgaard.com

• Plastik

NEW DIMENSIONS IN SAMPLE PREPARATION

OF FOOD AND FEED

If you are looking for a complete line of products for sample preparation, look no further than RETSCH. ■ Mills for all sample types

Knife Mill GRINDOMIX GM 300 Knife Mill GRINDOMIX GM 200 Ultra Centrifugal Mill ZM 200

■ Fast, reproducible results every time ■ Wide variety of grinding tools Cyclone Mill TWISTER Sieve Shaker AS 200 control

Kvinderupvej 30 ∙ 3550 Slangerup ∙ Tlf: 4738 1014 ∙ www.retsch.dk

30

■ German engineered for many years of reliable service ■ Easy to use, clean and maintain

WWW.RETSCH.DK

DI FØDEVARER | Juni 2013

FØDEVARER FRA PRODUCENT TIL KUNDENS KURV

Med vores speciale i dagligvarelogistik er vi særdeles stærke samarbejdspartnere, når dine fødevarer skal hurtigt og sikkert fra fabrik til kundens kurv.

FRODE LAURSEN

Mere end 60 års erfaring giver os specialkompetencer på dagligvareområdet, og med over 700 biler og 11 lagerhoteller fordelt i Danmark, Sverige, Finland og Tyskland er vi særdeles stærke i Norden.

Mere end 1700 medarbejdere og de bedste it- og lagerstyringssystemer sikrer, at dine produkter når hurtigt og sikkert frem til kundens kurv.

AGRI NORCOLD

Med snart 50 år i branchen er Agri Norcold, med en 1/3 af Danmarks samlede frostlagerkapacitet, fødevareindustriens største servicepartner indenfor indfrysning, frostvarehåndtering og lagring af fødevarer. Agri Norcold har 8 frostvare terminaler, ialt 750.000 m3 frostlager, og 260 ansatte.

Centralt placeret i Vejen, har Agri Norcold Nordeuropas største frysehus.

www.agri-norcold.dk ● www.frode-laursen.com ● www.in-store.dk

DET FÅR DU SOM KUNDE Håndtering af− og specialisering i− • Indfrysning / indlagring • Ompakning / displays • Ordreekspedition • Distribution • Sporbarhed / tracing • Butiksaktiviteter Sparring på − • Udvikling af logistik • Lagerplacering • Systemintegration Vi sikrer vores kunder den bedste kvalitet til lavest mulige totale transport - og lageromkostninger.

.

Til stede i 86 lande Opbygning

af relationer til eksport Opbygning Gratis hotline MARKEDSANALYSE CSR-rådgivning Innovation Etableringsrådgivning af relationer Eksportforberedelse Nedbrydning af handelsbarrierer

Eksportforberedelse

Enhver risiko rummer en mulighed

NY NORDISK MADleverandører?

Strategisk rådgivning

ng ationer

Investering

ale Muligheder

Konkurrentanalyse FØDEVARE- Til stede i 86 lan Eksportfremstød giver virksomhederne SIKKERHED mereksport på 1,8 mio. kr. Opbygning Markedsanalyse Etableringsrådgivning Risikostyring Konkurrentanalyse ØKOLOGI analyse EKSPORTFREMSTØD af relationer. CSR-rådgivning Vores hotline giver gratis indledende Konkurrentanalyse

tyring

Nedbrydning af handelsbarrierer Anti-korruptionsrådgivning Innovation

Sourcing

Netværk Toldregler

Sourcing Investering Toldregler Agentsøgning Partnerskaber

Gratis hotline

Strategis rådgivn

Bliv en del af de 1.000 virksomheder der årligt deltager i fælles eksportfremstød. Test om du er klar

Risikostyring

Vi åbner døren til din globale

Innovation

Vi skaber markedsmuligheder og fungerer som problemknuser.

Gratis hotline

Hver markedsplads Innovation 3 . dag hjælper vi en dansk virksomhed Netværk til innovation

Globale Muligheder

Teknologisøgning Agentsøgning Vi åbner døren til din globale markedsplads Sourcing

Test om du er klar til eksport

Anti-korruptionsrådgivning Nedbrydning af Konkurrentanalyse Innovation Tre timers gratis told- og eksportteknisk rådgivning handelsbarrierer Agentsøgning Teknologisøgning Strategisk rådgivning.

Eksportforberedelse

Eksportforberedelse.

Strategisk rådgivning.

Globale Muligheder Nedbrydning af handelsbarrierer Markedsovervågning Opbygning af relationer

Agentsøgning Partnerskaber

Sourcing

Gratis hotline

Netværk

Strategisk rådgivning.

Opbygning af relationer Til stede i 86 lande

Eksportforberedelse.

Sourcing

Til stede i 86 lande Partnerskaber

Eksport

Agentsøgning

Markedsanalyse Agentsøgning rådgivning om internationalisering.

CSR-rådgivning

Markedsovervågning

Konkurrentanalyse

Toldregler

Enhver risiko rummer en mulighed

Teknologisøgning

Innovation

Vi åbner døren til din globale markedsplads

PARTNERSØGNING Har du styr på dine leverandører? I Kina er RELATIONSOPBYGNING i 86 lande Vi åbner døren til din globale markedsplads Til stedeGratis hotline Nedbrydning af handelsbarrierer i 2020

om du er Tre timers gratis told- og Test klar til eksport eksportteknisk rådgivning Eksportforberedelse

Teknologisøgning

Vi åbner døren til din globale markedsplads.

Strategisk rådgivning Gratis hotline Netværk

Etableringsrådgivning Innovation Anti-korruptionsrådgivning Konkurrentanalyse Nedbrydning af handelsbarrierer.

Overvågning af lovgivning

MARKEDSADGANG

muligheder og fungerer som problemknuser Ambassader.

Netværk

Strategisk rådgivning.

Gratis hotline.

Markedsovervågning

Indien uddanner Eksportforberedelse. Partnerskaber 300.000 ingeniører Teknologisøgning Eksportfremstød om året Netværk Eksportforberedelse.

Strategisk rådgivning.

Opbygning af relationer.

Gratis hotline.

Sourcing Gratis hotline.

Opbygning af relationer.

Nedbrydning Opaf handels- bygning barrierer. af relationer.

Nedbrydning af handelsbarrierer.

Opbygning af relationer

Etableringsrådgivning Overvågning af lovgivning

Innovation

Gratis hotline.

Vi åbner døren til din globale markedsplads

Teknologisøgning Netværk

Har

du styr Vores hotline på dine leveGratis hotline. giver randører? gratis indledende Partnerskaber rådgivning om internationalisering Opbygning Teknologisøgning

af relati

Globale Muligheder Opbygning af relationer.

Partnerskaber

Agentsøgning

Eksportforberedelse Strategisk rådgivning.

Gratis hotline.

Risikostyring

Eksportfremstød CSR-rådgivning Nedbrydning af handelsbarrierer.

Vi åbner døren til din globale markedsplads

Teknologisøgning

Anti-korruptionsrådgivning

Overvågning af lovgivn

Opbygning af relati

Test om du er klar til ekspor Enhver risiko rummer en mulighed

Ambassader

Risikostyring CSR-rådgivning Strategisk rådgivning

HOTLINE TIL EKSPORT Ring gratis på 33 92 05 00 Verden venter...

Følg os på linkedin.com/company/the-trade-council