2014 UDGIVET AF DANSK ERHVERV ANNONCEFINANSIERET PROFESSOR OVE KAJ PEDERSEN: KONKURRENCESTATEN SIKRER VELFÆRD
EU-BARRIERER: TIL KAMP MOD BENSPÆND FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
KONKURRENCEKRAFT: SE HVOR DANMARK LIGGER PÅ LISTEN OVER 32 LANDE
MILLIONTAB: UDENLANDSKE NETBUTIKKER SNYDER MED DANSK MOMS
> 08
>12
> 24
> 32
TEMA: KONKURRENCESAMFUNDET
Konkurrence lig velfærd "Jeg taler ikke om en bevægelse væk fra velfærd og tryghed. Jeg taler om et nyt velfærdssamfund." - Finansminister Bjarne Corydon > 03-05
DANSK ERHVERVS ÅRSDAG ’14
Reformer, Dynamik & Velstand
Indhold >
Leder >
Konkurrencesamfundet er kommet for at blive Tekst JENS KLARSKOV, direktør i dansk erhverv
Debatten om konkurrencesamfundet har været sporadisk og til tider præget af misforståelser. Det håber jeg, at dette magasin kan være med til at råde bod på. Som både finansminister Bjarne Corydon og professor Ove Kaj Pedersen fremhæver, er konkurrencesamfundet nutidens svar på velfærdssamfundet og ikke en afvikling af det, som visse kritikere har hævdet. Debatten om overgangen fra velfærdssamfundet til konkurrencesamfundet minder på mange måder om den debat, som opstod med overgangen til velfærdssamfundet i starten af 50’erne. Her hævdede "Overgangen til kritikerne, at velfærdssamfundet var et redskab til at passivisere konkurrencesamfundet borgerne. Siden hen har velfærdskræver politisk mod samfundet været lovprist i både ind- og udland som en af de bedste og svære beslutninger." samfundsmodeller for både borJens Klarskov gere og erhvervsliv. adm. direktør Den finansielle nedsmeltning og den efterfølgende makroøkonomiske krise har imidlertid vist, at velfærdssamfundet ikke har svarene på nutidens udfordringer. Globaliseringen og den øgede konkurrence nødvendiggør nye modeller og et nyt syn på, hvordan vi indretter vores samfund. Det er her, konkurrencesamfundet leverer den mest overbevisende model for, hvordan vi kan bevare et samfund med så høj velstand, at vi har råd til at bevare den frihed, lighed og tryghed, som både er målet i velfærdssamfundet og i konkurrencesamfundet. Overgangen til konkurrencesamfundet kræver politisk mod og svære beslutninger. Både den nuværende og den tidligere regering har med reformer af eksempelvis efterløn, SU, kontanthjælp og dagpenge vist, at de er klar til at trimme den offentlige sektor. Men vi er langtfra i mål. Der er brug for flere reformer, men også for en mentalitetsændring blandt danskerne. Hvor det i velfærdssamfundet i for høj grad var muligt at nyde uden at yde, vil der i konkurrencesamfundet blive stillet større krav til den enkelte. Konkurrencesamfundet er kommet for at blive, og med det følger et fælles større ansvar for at skabe fremtidens velstand. Gevinsten er et konkurrencedygtigt Danmark med højere vækst og flere arbejdspladser. Det burde alle kunne blive enige om er den rette samfundsmodel. God læselyst!
08 INTERVIEW
Konkurrencestaten sikrer velfærd Mød professor Ove Kaj Pedersen fra CBS, der er ophavsmand til begrebet konkurrencestat. INTERVIEW
Ud over stepperne
36
Hvad sker der, når fire iværksættere og en god idé får penge af staten til at samarbejde med universiteter og kommercielle partnere? REPORTAGE
Sundhed gavner bundlinjen
38
Det ved IKEA, der samarbejder med SundhedsDoktor.
BAGGRUND
Offentlig-privat samarbejde
42
Privathospitalet Valdemar og Region Sjælland samarbejder tæt. Der er penge at hente i konkurrence.
BAGGRUND
Velfærd i god økonomisk form
Billigere at bygge højlager i Sverige ”Vi skriger sådan set bare efter, at kravene er ens. Ellers smutter virksomhederne ud af Danmark,” lyder det fra DSV.
50
Udgiver Dansk Erhverv – erhvervsorganisation for 17.000 virksomheder og 100 brancheforeninger Kontakt Dansk Erhverv: Chefkonsulent Dorthe Pihl, dpi@danskerhverv.dk Produktion: First Purple Publishing Redaktør: Signe Tonsberg Projektledelse: Kasper Karstensen Design/layout: Pia Bajlum | Forsidefoto: Ulrik Jantzen Kommerciel chef: Thomas Refdahl Salg: Mads Laursen, Peter Karstensen, Troels Thomsen Oplag: 145.000 | Tryk: Stibo Graphic Kontakt: First Purple Publishing A/S, Kasper Karstensen kk@firstpurple.com - 3119 4000
Jens Klarskov Adm. direktør i Dansk Erhverv
Dansk Erhvervs Årsmagasin distribueres via talrige kanaler til det offentlige og private erhvervsliv og politikere samt på Folkemødet og Dansk Erhvervs Årsdag 2014. Desuden i Jyllands-Posten vest og Børsen øst.
02
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Konkurrencestaten er en reformeret og effektiviseret velfærdsstat, mener finansminister Bjarne Corydon.
Arbejde og tryghed til alle – og vækst og konkurrencedygtighed på den internationale bane. Finansminister Bjarne Corydon beskriver sit projekt: Det nye, strømlinede velfærdssamfund.
Tekst Mette Bender Foto Ulrik janTzen
P
rojektet er stort og finansministeren fast i blikket. Danmarks økonomi skal i form, så vi kan blive en stærk konkurrencestat. Det vil sige et samfund i så god økonomisk stand, at vi har råd til den velfærd, der er vores kerne. - Vi er langt. Dansk økonomi er allerede i en form, som rigtigt mange lande misunder os. Danmark besidder nu og her forudsætningerne for omsider at forlade krisen og gå mod vækst og større beskæftigelse, fastslår Bjarne Corydon. Den situation er skabt gennem lovændringer på talrige områder: skat, førtidspension, kontanthjælp, efterløn og SU. Sigtet
for samtlige reformer har været bedre konkurrencekraft – og flere reformer af samme skuffe er på vej. - Jeg er en ganske stor optimist på Danmarks vegne. Vi bruger den klassiske socialdemokratiske ide om velfærd og fællesskab som vores vej frem under hård international konkurrence. Finansminister Bjarne Corydon har offentligt bekendt sig til begrebet konkurrencestat. Det vil sige en stat, der er velfungerende nok til at kunne konkurrere dygtigt på internationalt niveau. - Jeg taler ikke om en bevægelse væk fra velfærd og tryghed. Jeg taler om et nyt vel-
færdssamfund, der er bedre til at få folk i arbejde og give dem en tryg og meningsfuld tilværelse. Konkurrence plus velfærd Begrebet konkurrencestat dækker over en række vilkår, som vores samfund er underlagt. Hvis dem, der er mest udsat for konkurrence, ikke klarer sig godt, betaler de mindre skat, og vi har mindre til at finansiere velfærd med, forklarer han. - Jeg oplever en voksende bevidsthed hos danskerne om, at international konkurrence er et vilkår, vi må tilpasse os. Jeg oplever Fortsætter side 04 »
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
03
Indhold >
Leder >
Konkurrencesamfundet er kommet for at blive Tekst JENS KLARSKOV, direktør i dansk erhverv
Debatten om konkurrencesamfundet har været sporadisk og til tider præget af misforståelser. Det håber jeg, at dette magasin kan være med til at råde bod på. Som både finansminister Bjarne Corydon og professor Ove Kaj Pedersen fremhæver, er konkurrencesamfundet nutidens svar på velfærdssamfundet og ikke en afvikling af det, som visse kritikere har hævdet. Debatten om overgangen fra velfærdssamfundet til konkurrencesamfundet minder på mange måder om den debat, som opstod med overgangen til velfærdssamfundet i starten af 50’erne. Her hævdede "Overgangen til kritikerne, at velfærdssamfundet var et redskab til at passivisere konkurrencesamfundet borgerne. Siden hen har velfærdskræver politisk mod samfundet været lovprist i både ind- og udland som en af de bedste og svære beslutninger." samfundsmodeller for både borJens Klarskov gere og erhvervsliv. adm. direktør Den finansielle nedsmeltning og den efterfølgende makroøkonomiske krise har imidlertid vist, at velfærdssamfundet ikke har svarene på nutidens udfordringer. Globaliseringen og den øgede konkurrence nødvendiggør nye modeller og et nyt syn på, hvordan vi indretter vores samfund. Det er her, konkurrencesamfundet leverer den mest overbevisende model for, hvordan vi kan bevare et samfund med så høj velstand, at vi har råd til at bevare den frihed, lighed og tryghed, som både er målet i velfærdssamfundet og i konkurrencesamfundet. Overgangen til konkurrencesamfundet kræver politisk mod og svære beslutninger. Både den nuværende og den tidligere regering har med reformer af eksempelvis efterløn, SU, kontanthjælp og dagpenge vist, at de er klar til at trimme den offentlige sektor. Men vi er langtfra i mål. Der er brug for flere reformer, men også for en mentalitetsændring blandt danskerne. Hvor det i velfærdssamfundet i for høj grad var muligt at nyde uden at yde, vil der i konkurrencesamfundet blive stillet større krav til den enkelte. Konkurrencesamfundet er kommet for at blive, og med det følger et fælles større ansvar for at skabe fremtidens velstand. Gevinsten er et konkurrencedygtigt Danmark med højere vækst og flere arbejdspladser. Det burde alle kunne blive enige om er den rette samfundsmodel. God læselyst!
08 INTERVIEW
Konkurrencestaten sikrer velfærd Mød professor Ove Kaj Pedersen fra CBS, der er ophavsmand til begrebet konkurrencestat. INTERVIEW
Ud over stepperne
36
Hvad sker der, når fire iværksættere og en god idé får penge af staten til at samarbejde med universiteter og kommercielle partnere? REPORTAGE
Sundhed gavner bundlinjen
38
Det ved IKEA, der samarbejder med SundhedsDoktor.
BAGGRUND
Offentlig-privat samarbejde
42
Privathospitalet Valdemar og Region Sjælland samarbejder tæt. Der er penge at hente i konkurrence.
BAGGRUND
Velfærd i god økonomisk form
Billigere at bygge højlager i Sverige ”Vi skriger sådan set bare efter, at kravene er ens. Ellers smutter virksomhederne ud af Danmark,” lyder det fra DSV.
50
Udgiver Dansk Erhverv – erhvervsorganisation for 17.000 virksomheder og 100 brancheforeninger Kontakt Dansk Erhverv: Chefkonsulent Dorthe Pihl, dpi@danskerhverv.dk Produktion: First Purple Publishing Redaktør: Signe Tonsberg Projektledelse: Kasper Karstensen Design/layout: Pia Bajlum | Forsidefoto: Ulrik Jantzen Kommerciel chef: Thomas Refdahl Salg: Mads Laursen, Peter Karstensen, Troels Thomsen Oplag: 145.000 | Tryk: Stibo Graphic Kontakt: First Purple Publishing A/S, Kasper Karstensen kk@firstpurple.com - 3119 4000
Jens Klarskov Adm. direktør i Dansk Erhverv
Dansk Erhvervs Årsmagasin distribueres via talrige kanaler til det offentlige og private erhvervsliv og politikere samt på Folkemødet og Dansk Erhvervs Årsdag 2014. Desuden i Jyllands-Posten vest og Børsen øst.
02
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Konkurrencestaten er en reformeret og effektiviseret velfærdsstat, mener finansminister Bjarne Corydon.
Arbejde og tryghed til alle – og vækst og konkurrencedygtighed på den internationale bane. Finansminister Bjarne Corydon beskriver sit projekt: Det nye, strømlinede velfærdssamfund.
Tekst Mette Bender Foto Ulrik janTzen
P
rojektet er stort og finansministeren fast i blikket. Danmarks økonomi skal i form, så vi kan blive en stærk konkurrencestat. Det vil sige et samfund i så god økonomisk stand, at vi har råd til den velfærd, der er vores kerne. - Vi er langt. Dansk økonomi er allerede i en form, som rigtigt mange lande misunder os. Danmark besidder nu og her forudsætningerne for omsider at forlade krisen og gå mod vækst og større beskæftigelse, fastslår Bjarne Corydon. Den situation er skabt gennem lovændringer på talrige områder: skat, førtidspension, kontanthjælp, efterløn og SU. Sigtet
for samtlige reformer har været bedre konkurrencekraft – og flere reformer af samme skuffe er på vej. - Jeg er en ganske stor optimist på Danmarks vegne. Vi bruger den klassiske socialdemokratiske ide om velfærd og fællesskab som vores vej frem under hård international konkurrence. Finansminister Bjarne Corydon har offentligt bekendt sig til begrebet konkurrencestat. Det vil sige en stat, der er velfungerende nok til at kunne konkurrere dygtigt på internationalt niveau. - Jeg taler ikke om en bevægelse væk fra velfærd og tryghed. Jeg taler om et nyt vel-
færdssamfund, der er bedre til at få folk i arbejde og give dem en tryg og meningsfuld tilværelse. Konkurrence plus velfærd Begrebet konkurrencestat dækker over en række vilkår, som vores samfund er underlagt. Hvis dem, der er mest udsat for konkurrence, ikke klarer sig godt, betaler de mindre skat, og vi har mindre til at finansiere velfærd med, forklarer han. - Jeg oplever en voksende bevidsthed hos danskerne om, at international konkurrence er et vilkår, vi må tilpasse os. Jeg oplever Fortsætter side 04 »
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
03
”Det er en krævende tid, vi som samfund befinder os i, og en krævende opgave, jeg som finansminister står med.
E-
Bjarne Corydon finansminister (S)
d
også en voksende national selvsikkerhed og tro på, at vi kan klare det her. Vi klarer det på vores måde, fordi vi ser virkeligheden i øjnene og handler i tide.
uddannelsesreform, der netop er vedtaget. Vi investerer i disse år i hinanden og i ordninger, der ikke kun giver os tryghed, men også frihed til at bruge os selv bedst muligt.
Udsat position Vi forandrer Danmark Danmark satser benhårdt på at hjælpe flest Alle lande er nemlig udsat for voksende konmuligt til at skabe en meningsfuld tilværelse kurrence. Målet er meget forenklet at sælge for sig selv frem for at modtage passiv forsørmere til udlandet, end vi køber. Sådan løber gelse. Danmark som forretning nemlig bedst rundt. - Det er i stadig højere grad disse mål, vi foOg sådan bliver der råd til skoler, hospitaler, kuserer på og bruger penge på, når vi laver om social tryghed og gode muligheder for alle. på ting. Og det lykkes. Alternativet ville være - Vi er Danmark i disse år båret af ideen tab af job, velstand, velfærd og social mobilitet. om at forene de klassiske idealer om fællesOg de tab ville skab med konkurisær kunne mærkes rencedygtighed. Jeg i bunden og i midten mener, at den ide vil ”Jeg oplever en voksende af samfundet, mebære os godt og sikbevidsthed hos danskerne om, ner Bjarne Corydon. kert langt ind i det Ikke så meget i topnye århundrede. at international konkurrence pen. Andre traditioneler et vilkår. Jeg oplever også en - Derfor mener jeg le velfærdsnationer som socialdemokrat, giver i disse år åbentro på, at vi kan klare det her.” at det her er mere lyst køb på tryghed Bjarne Corydon, end almindeligt vigog fællesskab, poinfinansminister (S) tigt. Befolkningen er terer Corydon. vores væsentligste - Dér vil vi ikke ressource, og vi viser alle et stort sammenhen. Vi har som mål at sikre den velfærd, der hold gennem bl.a. den skat, vi betaler til fælkendetegner os som samfund, og samtidig lesskabet. sørge for, at vi klarer os godt. Derfor er vi i Om befolkningen så er med hele vejen, ved gang med at forandre Danmark. han ikke endnu. - Det ved vi først til næste valg. At være Velfærd er vores stolthed finansminister i en krisetid er en udsat poFor vores velfærd er det sidste, vi som dansition. Det skal man være afklaret med, hvis skere ønsker at smide væk, mener Bjarne man vil løse opgaven på en måde, der er til Corydon. gavn for andre end en selv. - På kryds og tværs af politiske skel og skænderier, oplever jeg, at vi som befolkning Bred opbakning er glade for det, der er særligt ved vores samOgså erhvervslivet skal yde. fund: Velfærden. Det er et stort projekt at - Det handler ikke kun om at lette skatter og bevare den, og det er ikke tid til at læne sig lempe byrder for virksomhederne. Alle må se tilbage. Vi må holde os på sporet. på, hvad de selv kan bidrage med, og dette er Derfor er nye økonomiske reformer på vej, et område, som også produktivitetskommismen det er ikke nok med afbalancerede og sionen kigger på. Vi er som regering jævnligt langsigtede beslutninger. uenige med erhvervslivet om konkrete krav og - Vi skal også have reformerne til at virke i anbefalinger. Sådan er rollefordelingen bare. praksis. Det gælder for eksempel den erhvervs04
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Men Corydon møder mange progressive og ansvarlige holdninger i erhvervslivet, som f.eks. offensivt støtter miljøhensyn, der kan betyde større udgifter for virksomhederne. - Vi har her i landet gennemført en grøn omstilling, som er mere vidtgående end i noget andet land på kloden. Og der er bred dansk vilje til at bakke op om politiske løsninger og sætte sig ud over det daglige, banale, politiske spil – både i erhvervslivet og i fagbevægelsen, mener Bjarne Corydon. - Vækst og konkurrence er på dagsordenen – ikke kun som et forbipasserende tema i den politiske debat, men som et politisk mål, som vi systematisk arbejder for og sigter efter. Opgaven at være finansminister i et samfund, der er hærget af krise, er udfordrende. - Det er en krævende tid, vi som samfund befinder os i, og en krævende opgave, jeg som finansminister står med. Det slider, men det opmuntrer mig at opleve generel vilje til at få skabt et stærkere og bedre samfund til gavn for alle.
-Vækst og konkurrence er på dagsordenen – ikke kun som et forbipasserende tema i den politiske debat, men som et politisk mål, som vi systematisk arbejder for og sigter efter, siger finansminister Bjarne Corydon.
HVAD ER EN KONKURRENCESTAT? Bjarne Corydon har flere gange talt varmt for begrebet konkurrencestat i den offentlige debat. Den amerikanske økonom Philip Cerny var den første til at anvende begrebet i 1990’erne. Professor i komparativ politisk økonomi Ove Kaj Pedersen har lavet en samlet teori om og beskrivelse af begrebet. Han udgav i 2011 ‘Konkurrencestaten’, som satte gang i debatten herhjemme. Konkurrencestaten ses af både Ove Kaj Pedersen og Bjarne Corydon som en reformeret og effektiviseret velfærdsstat, hvis mål er at finansiere velfærd gennem international konkurrenceevne og eksport.
POLITISKE MÅL FOR KONKURRENCESTATEN En stor og velfungerende arbejdsstyrke Høj formue- og indkomstmæssig lighed i befolkningen
DANSK ERHVERVS Færre borgere på overførselsindkomst Velfungerende uddannelsessystem, sygdomsforebyggelse og infrastruktur ÅRSDAG ’14 Godt samarbejde mellem stat og erhvervsliv
KONKURRENCESAMFUNDET
Favorable betingelser for finansiering og skat for virksomheder Forskning og innovation
Effektivisering og omlægning af den offentlige sektor
Reformer, Dynamik & Velstand KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
05
”Det er en krævende tid, vi som samfund befinder os i, og en krævende opgave, jeg som finansminister står med.
E-
Bjarne Corydon finansminister (S)
d
også en voksende national selvsikkerhed og tro på, at vi kan klare det her. Vi klarer det på vores måde, fordi vi ser virkeligheden i øjnene og handler i tide.
uddannelsesreform, der netop er vedtaget. Vi investerer i disse år i hinanden og i ordninger, der ikke kun giver os tryghed, men også frihed til at bruge os selv bedst muligt.
Udsat position Vi forandrer Danmark Danmark satser benhårdt på at hjælpe flest Alle lande er nemlig udsat for voksende konmuligt til at skabe en meningsfuld tilværelse kurrence. Målet er meget forenklet at sælge for sig selv frem for at modtage passiv forsørmere til udlandet, end vi køber. Sådan løber gelse. Danmark som forretning nemlig bedst rundt. - Det er i stadig højere grad disse mål, vi foOg sådan bliver der råd til skoler, hospitaler, kuserer på og bruger penge på, når vi laver om social tryghed og gode muligheder for alle. på ting. Og det lykkes. Alternativet ville være - Vi er Danmark i disse år båret af ideen tab af job, velstand, velfærd og social mobilitet. om at forene de klassiske idealer om fællesOg de tab ville skab med konkurisær kunne mærkes rencedygtighed. Jeg i bunden og i midten mener, at den ide vil ”Jeg oplever en voksende af samfundet, mebære os godt og sikbevidsthed hos danskerne om, ner Bjarne Corydon. kert langt ind i det Ikke så meget i topnye århundrede. at international konkurrence pen. Andre traditioneler et vilkår. Jeg oplever også en - Derfor mener jeg le velfærdsnationer som socialdemokrat, giver i disse år åbentro på, at vi kan klare det her.” at det her er mere lyst køb på tryghed Bjarne Corydon, end almindeligt vigog fællesskab, poinfinansminister (S) tigt. Befolkningen er terer Corydon. vores væsentligste - Dér vil vi ikke ressource, og vi viser alle et stort sammenhen. Vi har som mål at sikre den velfærd, der hold gennem bl.a. den skat, vi betaler til fælkendetegner os som samfund, og samtidig lesskabet. sørge for, at vi klarer os godt. Derfor er vi i Om befolkningen så er med hele vejen, ved gang med at forandre Danmark. han ikke endnu. - Det ved vi først til næste valg. At være Velfærd er vores stolthed finansminister i en krisetid er en udsat poFor vores velfærd er det sidste, vi som dansition. Det skal man være afklaret med, hvis skere ønsker at smide væk, mener Bjarne man vil løse opgaven på en måde, der er til Corydon. gavn for andre end en selv. - På kryds og tværs af politiske skel og skænderier, oplever jeg, at vi som befolkning Bred opbakning er glade for det, der er særligt ved vores samOgså erhvervslivet skal yde. fund: Velfærden. Det er et stort projekt at - Det handler ikke kun om at lette skatter og bevare den, og det er ikke tid til at læne sig lempe byrder for virksomhederne. Alle må se tilbage. Vi må holde os på sporet. på, hvad de selv kan bidrage med, og dette er Derfor er nye økonomiske reformer på vej, et område, som også produktivitetskommismen det er ikke nok med afbalancerede og sionen kigger på. Vi er som regering jævnligt langsigtede beslutninger. uenige med erhvervslivet om konkrete krav og - Vi skal også have reformerne til at virke i anbefalinger. Sådan er rollefordelingen bare. praksis. Det gælder for eksempel den erhvervs04
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Men Corydon møder mange progressive og ansvarlige holdninger i erhvervslivet, som f.eks. offensivt støtter miljøhensyn, der kan betyde større udgifter for virksomhederne. - Vi har her i landet gennemført en grøn omstilling, som er mere vidtgående end i noget andet land på kloden. Og der er bred dansk vilje til at bakke op om politiske løsninger og sætte sig ud over det daglige, banale, politiske spil – både i erhvervslivet og i fagbevægelsen, mener Bjarne Corydon. - Vækst og konkurrence er på dagsordenen – ikke kun som et forbipasserende tema i den politiske debat, men som et politisk mål, som vi systematisk arbejder for og sigter efter. Opgaven at være finansminister i et samfund, der er hærget af krise, er udfordrende. - Det er en krævende tid, vi som samfund befinder os i, og en krævende opgave, jeg som finansminister står med. Det slider, men det opmuntrer mig at opleve generel vilje til at få skabt et stærkere og bedre samfund til gavn for alle.
-Vækst og konkurrence er på dagsordenen – ikke kun som et forbipasserende tema i den politiske debat, men som et politisk mål, som vi systematisk arbejder for og sigter efter, siger finansminister Bjarne Corydon.
HVAD ER EN KONKURRENCESTAT? Bjarne Corydon har flere gange talt varmt for begrebet konkurrencestat i den offentlige debat. Den amerikanske økonom Philip Cerny var den første til at anvende begrebet i 1990’erne. Professor i komparativ politisk økonomi Ove Kaj Pedersen har lavet en samlet teori om og beskrivelse af begrebet. Han udgav i 2011 ‘Konkurrencestaten’, som satte gang i debatten herhjemme. Konkurrencestaten ses af både Ove Kaj Pedersen og Bjarne Corydon som en reformeret og effektiviseret velfærdsstat, hvis mål er at finansiere velfærd gennem international konkurrenceevne og eksport.
POLITISKE MÅL FOR KONKURRENCESTATEN En stor og velfungerende arbejdsstyrke Høj formue- og indkomstmæssig lighed i befolkningen
DANSK ERHVERVS Færre borgere på overførselsindkomst Velfungerende uddannelsessystem, sygdomsforebyggelse og infrastruktur ÅRSDAG ’14 Godt samarbejde mellem stat og erhvervsliv
KONKURRENCESAMFUNDET
Favorable betingelser for finansiering og skat for virksomheder Forskning og innovation
Effektivisering og omlægning af den offentlige sektor
Reformer, Dynamik & Velstand KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
05
Isla nd &
Bergen
Fæ r
e rn øe
BMW 3-serie Gran Turismo
Stavanger
Langesund
www.bmw.dk
Larvik
Kristiansand
Hirtshals
Hirtshals
• Godsmængde 1,5 mio. ton årligt • Danmarks 3. største passagerhavn 2,2 mio. rejsende årligt • 141.000 lastvogne/trailere årligt • 679.000 biler årligt • 4 rederier • Over 90 servicevirksomheder, der tilbyder service på alle typer af fartøjer og maritimservice samt lastbiler og trailere • Motorvej/motortrafikvej direkte til transportcenter og havn.
SKØNHED KOMMER BAGFRA. Broen til Norge starter i Hirtshals – Norges sydligste havn Porten mellem Norge og EU ligger i Hirtshals. Logistikken og transportmulighederne omkring Hirtshals er med motorvej E39 og de mange færgeforbindelser helt i top. Det gør Hirtshals til et stykke fremskudt Norge - Norges sydligste havn.
Den daglige færgetrafik mellem Hirtshals og Norge sikrer en effektiv transport af varer. Over 40 færgeanløb hver uge gør det oplagt at sende løstrailere frem og tilbage mellem Norge og EU med Hirtshals Transport Center som omlastnings- og fordelingscentral.
Læs mere om broen til Norge på www.hirtshalshavn.dk, www.htc.dk og www.htc-erhverv.dk
BMW 3-serie Gran Turismo byder på alt det bedste fra coupéens elegance, kombineret med formfuldendt funktionalitet og rummelighed langt ud over dine vildeste forventninger. En enestående baghjulstrukken køreoplevelse med præstationer helt i top, luksuriøst interiør med højere siddestilling, lounge-stemning på bagsædet og usædvanlig meget bagageplads under den store bagklap. Det eneste beskedne er det faktum, at vi kontant og kompromisløst arbejder på at få større præstationer ud af mindst muligt brændstof – men det er en anden historie. Find nærmeste forhandler på bmw.dk.
Hirtshals er et væsentligt omdrejningspunkt for den skandinaviske og nordatlantiske godstransport. Godstransporten over havnen er støt stigende – der transporteres årligt 150.000 lastbiler og trailere med færgerne til og fra Hirtshals.
DEN NYE BMW 3-SERIE GRAN TURISMO. BESKATNINGSGRUNDLAG FRA 438.411 KR.
A E
BMW 320i Gran Turismo kontantpris fra 538.600 kr. BMW ErhvervsLeasing af BMW 318d Gran Turismo fra 5.795 kr./md. Førstegangsbetaling 0 kr. Beskatningsgrundlag 438.411 kr. Priserne er baseret på 36 mdr., 60.000 km i perioden, inkl. service og leveringsomk. og ekskl. moms, dæk, metallak, forsikring og grøn ejerafgift. Etableringsgebyr 4.750 kr. Adm. gebyr 25 kr./md. Priserne er baseret på endelig kreditgodkendelse. Bilen er vist med ekstraudstyr. Forbrug 12,3-22,2 km/l, CO2-udledning 119-188 g/km, 143-313 hk.
Ren køreglæde
Isla nd &
Bergen
Fæ r
e rn øe
BMW 3-serie Gran Turismo
Stavanger
Langesund
www.bmw.dk
Larvik
Kristiansand
Hirtshals
Hirtshals
• Godsmængde 1,5 mio. ton årligt • Danmarks 3. største passagerhavn 2,2 mio. rejsende årligt • 141.000 lastvogne/trailere årligt • 679.000 biler årligt • 4 rederier • Over 90 servicevirksomheder, der tilbyder service på alle typer af fartøjer og maritimservice samt lastbiler og trailere • Motorvej/motortrafikvej direkte til transportcenter og havn.
SKØNHED KOMMER BAGFRA. Broen til Norge starter i Hirtshals – Norges sydligste havn Porten mellem Norge og EU ligger i Hirtshals. Logistikken og transportmulighederne omkring Hirtshals er med motorvej E39 og de mange færgeforbindelser helt i top. Det gør Hirtshals til et stykke fremskudt Norge - Norges sydligste havn.
Den daglige færgetrafik mellem Hirtshals og Norge sikrer en effektiv transport af varer. Over 40 færgeanløb hver uge gør det oplagt at sende løstrailere frem og tilbage mellem Norge og EU med Hirtshals Transport Center som omlastnings- og fordelingscentral.
Læs mere om broen til Norge på www.hirtshalshavn.dk, www.htc.dk og www.htc-erhverv.dk
BMW 3-serie Gran Turismo byder på alt det bedste fra coupéens elegance, kombineret med formfuldendt funktionalitet og rummelighed langt ud over dine vildeste forventninger. En enestående baghjulstrukken køreoplevelse med præstationer helt i top, luksuriøst interiør med højere siddestilling, lounge-stemning på bagsædet og usædvanlig meget bagageplads under den store bagklap. Det eneste beskedne er det faktum, at vi kontant og kompromisløst arbejder på at få større præstationer ud af mindst muligt brændstof – men det er en anden historie. Find nærmeste forhandler på bmw.dk.
Hirtshals er et væsentligt omdrejningspunkt for den skandinaviske og nordatlantiske godstransport. Godstransporten over havnen er støt stigende – der transporteres årligt 150.000 lastbiler og trailere med færgerne til og fra Hirtshals.
DEN NYE BMW 3-SERIE GRAN TURISMO. BESKATNINGSGRUNDLAG FRA 438.411 KR.
A E
BMW 320i Gran Turismo kontantpris fra 538.600 kr. BMW ErhvervsLeasing af BMW 318d Gran Turismo fra 5.795 kr./md. Førstegangsbetaling 0 kr. Beskatningsgrundlag 438.411 kr. Priserne er baseret på 36 mdr., 60.000 km i perioden, inkl. service og leveringsomk. og ekskl. moms, dæk, metallak, forsikring og grøn ejerafgift. Etableringsgebyr 4.750 kr. Adm. gebyr 25 kr./md. Priserne er baseret på endelig kreditgodkendelse. Bilen er vist med ekstraudstyr. Forbrug 12,3-22,2 km/l, CO2-udledning 119-188 g/km, 143-313 hk.
Ren køreglæde
Tak fordi I aldrig
Hvad er en konkurrencestat? En stat, der agerer i international konkurrence med andre stater med det mål at skabe økonomisk vækst.
gav op
- I den danske model af konkurrencestaten fastholder vi velfærd – om end i en mere trimmet form, siger Ove Kaj Pedersen.
Konkurrencestaten sikrer vores velfærd
Klædt på til global konkurrence. Det bliver vi med konkurrencestaten, der optimerer vores konkurrenceevne gennem velfærd og investering i innovation. Mød professor Ove Kaj Pedersen, der er ophavsmand til begrebet. Tekst Mette Bender Foto jeanne kornum
K
onkurrencestaten er en realitet. Vi lever i den. Begrebet er resultatet af min og andres forskning og beskriver de ændrede vilkår, som staten i en globaliseret verden navigerer i. Sådan siger professor i komparativ politisk økonomi ved Copenhagen Business School Ove Kaj Pedersen. Han skrev i 2011 bogen Konkurrencestaten og bragte dermed det nye begreb ind i den politiske debat. Vi har stillet ham tre centrale spørgsmål om konkurrencestat, velfærd og vækst.
1
Erstatter konkurrencestaten velfærdsstaten?
Nej. Danmark er fortsat en velfærdsstat, der løser en lang række velfærdsorienterede opgaver. Konkurrencestaten er en overbygning, der gør det muligt at fastholde velfærd i en forandret virkelighed med global konkurrence. Danmark konkurrerer ikke længere kun med lande som Sverige og Tyskland. Vi konkurrerer med lande som Kina og Brasilien, der er fundamentalt forskellige fra os. De har store befolkninger, omfattende naturressourcer, lave lønninger og begrænset velfærd. De vestlige lande har siden 1990’erne været i gang med at tilpasse sig den stærkt forandrede virkelighed. England gør det 08
ved at afvikle velfærd. Tyskland gør det ved at omlægge velfærd og er på vej til en slags todeling, hvor arbejdsstyrken modtager størstedelen af velfærdsgoderne, mens dem uden arbejde har færre goder. Danmark og Sverige tager derimod afsæt i velfærd i deres tiltag for at forbedre konkurrenceevnen.
2
Hvordan gavner velfærd konkurrenceevnen?
Fordi Danmark siden Anden Verdenskrig har prioriteret velfærd, har vi en række styrker, som gavner os i global konkurrence. Vi har sund og kompetent arbejdskraft, god adgang til relativt billig kapital og velfungerende infrastruktur. Ved som stat at skattefinansiere uddannelse, sundhed og infrastruktur skaber vi gode rammer for erhvervslivets mulighed for at konkurrere. Danske virksomheder er stærke på kompetence, teknologi og innovation. Samtidig eksporterer vi i stigende grad konkrete velfærdsydelser og viden om, hvordan man bedst organiserer velfærd. Tiltag som de nye supersygehuse er statslige investeringer, som kan føre til øget eksport af sundhedsteknologi. Ligesom velfærd er en forudsætning for vækst, er vækst en forudsætning for velfærd. Staten kan støtte forskning og udvikling og
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
dermed støtte vækst. Forbedret vækst og konkurrence fører til flere skatteindtægter til staten, og ringen er dermed sluttet.
3
Philip Damkær Mouritsen, 24 år. Blev anbragt på kostskole som 11 årig og her startede et liv på institutioner. Han udviklede et hashmisbrug og tabte greb om skolen og om sig selv. Kommunen placerede ham til sidst på Kanonen. Og som Phillip siger: ”jeg var ikke altid enig med Kanonen, men rammerne var gode for mig”. Nu er Philip far, er IT-uddannet, har startet egen virksomhed og er tæt på drømmen om en gård. Hvor han og hans gode ven, begge skal bo med deres familier.
Er der ingen modsætning mellem velfærd og vækst?
Jo. Hvis den offentlige sektor er for stor, og hvis erhvervslivets skatteforhold er for dårlige, hæmmer det konkurrenceevnen. Derfor er effektivisering af den offentlige sektor et naturligt mål for konkurrencestaten. Det sker blandt andet ved digitalisering, sammenlægning af institutioner, reorganiseringer og professionalisering af driftsledelse. Det sker desuden gennem udbud, som sikrer konkurrence på offentlige ydelser, og ved at begrænse antallet af borgere på overførselsindkomst. Omvendt sikrer staten ikke mindst i krisetider efterspørgsel og arbejdspladser ved at udbetale løn og dagpenge til borgere. Ved at bevare tilbud om pasning af børn sikrer staten, at begge voksne i en familie kan arbejde. Det stimulerer forbruget. I Danmark har vi politisk flertal over midten for den velfærdsbaserede model af konkurrencestaten. Vi har faktisk aldrig haft en egentlig politisk opposition til konkurrencestaten, som i realiteten har været under opbygning de sidste 20 år.
Anbringelse og behandling af børn og unge kan være fatalt, både menneskeligt og økonomisk, hvis behandlingen slår fejl, og den unge skal genanbringes. Hos Fonden Kanonen får Kommunen en fast pris uden efterregninger. Det kan godt være, at Kanonen virker dyrere end andre alternativer, men hos Fonden Kanonen lykkes de unge første gang
Fonden Kanonen er opholdssted for unge piger og drenge mellem 12 og 18 år (23 år), som har brug for et længerevarende ophold med massiv voksenstøtte, hjælp og struktur. Kanonens målgruppe er blandt andet unge karakteriseret ved svært omsorgssvigt, dårligt fungerende og udadreagerende. Kanonen har altid den nødvendige ekspertviden og fagspecifikke bistand tilknyttet. Kommunen tilbydes 4 forskellige satellit pladstyper og fire faste prisniveauer. Herefter får kommunen INGEN efterregninger, imens Fonden Kanonen sørger for at den unge lykkes. Find os på www.kanonen.dk
Tak fordi I aldrig
Hvad er en konkurrencestat? En stat, der agerer i international konkurrence med andre stater med det mål at skabe økonomisk vækst.
gav op
- I den danske model af konkurrencestaten fastholder vi velfærd – om end i en mere trimmet form, siger Ove Kaj Pedersen.
Konkurrencestaten sikrer vores velfærd
Klædt på til global konkurrence. Det bliver vi med konkurrencestaten, der optimerer vores konkurrenceevne gennem velfærd og investering i innovation. Mød professor Ove Kaj Pedersen, der er ophavsmand til begrebet. Tekst Mette Bender Foto jeanne kornum
K
onkurrencestaten er en realitet. Vi lever i den. Begrebet er resultatet af min og andres forskning og beskriver de ændrede vilkår, som staten i en globaliseret verden navigerer i. Sådan siger professor i komparativ politisk økonomi ved Copenhagen Business School Ove Kaj Pedersen. Han skrev i 2011 bogen Konkurrencestaten og bragte dermed det nye begreb ind i den politiske debat. Vi har stillet ham tre centrale spørgsmål om konkurrencestat, velfærd og vækst.
1
Erstatter konkurrencestaten velfærdsstaten?
Nej. Danmark er fortsat en velfærdsstat, der løser en lang række velfærdsorienterede opgaver. Konkurrencestaten er en overbygning, der gør det muligt at fastholde velfærd i en forandret virkelighed med global konkurrence. Danmark konkurrerer ikke længere kun med lande som Sverige og Tyskland. Vi konkurrerer med lande som Kina og Brasilien, der er fundamentalt forskellige fra os. De har store befolkninger, omfattende naturressourcer, lave lønninger og begrænset velfærd. De vestlige lande har siden 1990’erne været i gang med at tilpasse sig den stærkt forandrede virkelighed. England gør det 08
ved at afvikle velfærd. Tyskland gør det ved at omlægge velfærd og er på vej til en slags todeling, hvor arbejdsstyrken modtager størstedelen af velfærdsgoderne, mens dem uden arbejde har færre goder. Danmark og Sverige tager derimod afsæt i velfærd i deres tiltag for at forbedre konkurrenceevnen.
2
Hvordan gavner velfærd konkurrenceevnen?
Fordi Danmark siden Anden Verdenskrig har prioriteret velfærd, har vi en række styrker, som gavner os i global konkurrence. Vi har sund og kompetent arbejdskraft, god adgang til relativt billig kapital og velfungerende infrastruktur. Ved som stat at skattefinansiere uddannelse, sundhed og infrastruktur skaber vi gode rammer for erhvervslivets mulighed for at konkurrere. Danske virksomheder er stærke på kompetence, teknologi og innovation. Samtidig eksporterer vi i stigende grad konkrete velfærdsydelser og viden om, hvordan man bedst organiserer velfærd. Tiltag som de nye supersygehuse er statslige investeringer, som kan føre til øget eksport af sundhedsteknologi. Ligesom velfærd er en forudsætning for vækst, er vækst en forudsætning for velfærd. Staten kan støtte forskning og udvikling og
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
dermed støtte vækst. Forbedret vækst og konkurrence fører til flere skatteindtægter til staten, og ringen er dermed sluttet.
3
Philip Damkær Mouritsen, 24 år. Blev anbragt på kostskole som 11 årig og her startede et liv på institutioner. Han udviklede et hashmisbrug og tabte greb om skolen og om sig selv. Kommunen placerede ham til sidst på Kanonen. Og som Phillip siger: ”jeg var ikke altid enig med Kanonen, men rammerne var gode for mig”. Nu er Philip far, er IT-uddannet, har startet egen virksomhed og er tæt på drømmen om en gård. Hvor han og hans gode ven, begge skal bo med deres familier.
Er der ingen modsætning mellem velfærd og vækst?
Jo. Hvis den offentlige sektor er for stor, og hvis erhvervslivets skatteforhold er for dårlige, hæmmer det konkurrenceevnen. Derfor er effektivisering af den offentlige sektor et naturligt mål for konkurrencestaten. Det sker blandt andet ved digitalisering, sammenlægning af institutioner, reorganiseringer og professionalisering af driftsledelse. Det sker desuden gennem udbud, som sikrer konkurrence på offentlige ydelser, og ved at begrænse antallet af borgere på overførselsindkomst. Omvendt sikrer staten ikke mindst i krisetider efterspørgsel og arbejdspladser ved at udbetale løn og dagpenge til borgere. Ved at bevare tilbud om pasning af børn sikrer staten, at begge voksne i en familie kan arbejde. Det stimulerer forbruget. I Danmark har vi politisk flertal over midten for den velfærdsbaserede model af konkurrencestaten. Vi har faktisk aldrig haft en egentlig politisk opposition til konkurrencestaten, som i realiteten har været under opbygning de sidste 20 år.
Anbringelse og behandling af børn og unge kan være fatalt, både menneskeligt og økonomisk, hvis behandlingen slår fejl, og den unge skal genanbringes. Hos Fonden Kanonen får Kommunen en fast pris uden efterregninger. Det kan godt være, at Kanonen virker dyrere end andre alternativer, men hos Fonden Kanonen lykkes de unge første gang
Fonden Kanonen er opholdssted for unge piger og drenge mellem 12 og 18 år (23 år), som har brug for et længerevarende ophold med massiv voksenstøtte, hjælp og struktur. Kanonens målgruppe er blandt andet unge karakteriseret ved svært omsorgssvigt, dårligt fungerende og udadreagerende. Kanonen har altid den nødvendige ekspertviden og fagspecifikke bistand tilknyttet. Kommunen tilbydes 4 forskellige satellit pladstyper og fire faste prisniveauer. Herefter får kommunen INGEN efterregninger, imens Fonden Kanonen sørger for at den unge lykkes. Find os på www.kanonen.dk
KOMPETENCELØFT FOR FAGPROFESSIONELLE I AUGUST 40 sommerkurser ledet af forskere og undervisere fra Københavns Universitet eller Copenhagen Business School
MÆRKESAG
COPENHAGEN SUMMER UNIVERSITY
11.-15. august 2014 / 18.-22. august 2014 copenhagensummeruniversity.ku.dk
Copenhagen Summer University er Københavns Universitets intensive sommerprogram for erhvervsaktive. Vi udbyder 18 kurser indenfor hele universitetets faglige bredde. I en travl arbejdsdag er der ofte al for lidt tid til fornyelse, udvikling og refleksion. Sæt perspektiv på dit arbejdsliv og mød ny viden i samspil med forskerne, fx:
Tal er mere og andet end en numerisk størrelse. Tal er potentiale og muligheder. Tal er liv og død for vores kunder. Og det er dem, vi er her for. Dem, der er grunden til at rgd revision og Nielsen & Christensen nu er blevet til et under navnet Redmark. I en verden, der forandrer sig fra sekund til sekund bliver alting mere komplekst og uigennemskueligt. Mulighederne bliver mangedoblet, men det samme gør faldgruber og risici. Så derfor er der brug for både størrelse og styrke. Jo større vi er, jo lettere har vi ved at tiltrække de rigtige mennesker. Dem, der har potentialet og kompetencerne til at takle morgendagens udfordringer – dem, der kan møde kunderne på en kvalificeret og nærværende måde – og sikre dem professionel og moderne rådgivning. Vi vil gerne matche de store. Men kun på kompetencerne. Havet, vi navigerer i er det samme. Så vi foretrækker en speedbåd med kurs mod nye tider frem for en supertanker. Det er der mange, der gør, er vi overbeviste om. Takket være fusionen har vi nu hestekræfter nok – til for alvor at gøre en forskel.
redmark.dk Aalborg
Aars
Aarhus
København
Hasseris Bymidte 6
Dyrskuevej 9
Sommervej 31C
Dirch Passers Allé 76
DK-9000 Aalborg
DK-9600 Aars
DK-8210 Aarhus V
DK-2000 Frederiksberg
Tlf. +45 98 18 33 33
Tlf. +45 98 62 38 66
Tlf. +45 86 13 31 00
Tlf. +45 39 16 36 36
aalborg@redmark.dk
aars@redmark.dk
aarhus@redmark.dk
copenhagen@redmark.dk
Redmark er Danmarks nye landsdækkende revisionsvirksomhed med 200 ansatte og kontorer i Aalborg, Aars, Aarhus og København. Det er Redmarks ambition at markere sig som dem, der tilbyder den bedste rådgivning – baseret på stærke faglige og forretningsmæssige kompetencer. Vores kernekompetencer er revision, regnskab, skat og rådgivning. Blandt vores varemærker er et engagement ud over det sædvanlige. For os er du ikke blot et nummer i rækken. Som kunde hos Redmark har du krav på den bedste løsning hver gang. Redmark er medlem af Revisorgruppen Danmark, som er en videnbaseret sammenslutning af 24 uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer. I medlemsfirmaerne beskæftiges godt 1600 medarbejdere, hvoraf 260 er statsautoriserede revisorer. Redmark er medlem af MGI – et verdensomspændende samarbejde mellem uafhængige revisionsfirmaer. Dette partnerskab, kombineret med vores strategiske og geografiske placeringer, gør os i stand til at agere hurtigt og effektivt både lokalt, nationalt og internationalt.
Adfærdsøkonomi og Psykologiske Valg – konsekvenser af menneskelig irrationalitet
Kommunikation 2.0 effektiv kommunikation på tværs af medier
Decoding China! – Power, Philosophy, Government Affairs and Lobbying in China
Velfærdsstat og Kriseopfattelse – kampen om præmisser og konsekvenser
Organisationsantropologi – realitetstjek og strategiforankring
Coaching, Kierkegaard og Lederskab
CBS Executive Sommerskole klæder danske erhvervsfolk på til at møde fremtidens udfordringer, og igen i år er vi klar med 23 kompetencegivende kurser. De består af 5 dages intensiv faglig forkælelse i selskab med de bedste undervisere og videbegærlige kursusdeltagere. På Sommerskolen findes relevante kurser for ansatte i både den offentlige og private sektor, fx: Effektiv strategisk ledelse gennem positiv psykologi Fra service innovation til customer experience Økonomisk værdiskabelse – økonomistyringens værktøjer
Nye perspektiver på forandringsledelse Strategisk håndtering af kundedata Strategisk selvledelse - om at lede selvledende medarbejdere
Sommerskole.dk 11.-15. AUGUST 2014 / 18.-22. AUGUST 2014 facebook.com/cbssommerskole
KOMPETENCELØFT FOR FAGPROFESSIONELLE I AUGUST 40 sommerkurser ledet af forskere og undervisere fra Københavns Universitet eller Copenhagen Business School
MÆRKESAG
COPENHAGEN SUMMER UNIVERSITY
11.-15. august 2014 / 18.-22. august 2014 copenhagensummeruniversity.ku.dk
Copenhagen Summer University er Københavns Universitets intensive sommerprogram for erhvervsaktive. Vi udbyder 18 kurser indenfor hele universitetets faglige bredde. I en travl arbejdsdag er der ofte al for lidt tid til fornyelse, udvikling og refleksion. Sæt perspektiv på dit arbejdsliv og mød ny viden i samspil med forskerne, fx:
Tal er mere og andet end en numerisk størrelse. Tal er potentiale og muligheder. Tal er liv og død for vores kunder. Og det er dem, vi er her for. Dem, der er grunden til at rgd revision og Nielsen & Christensen nu er blevet til et under navnet Redmark. I en verden, der forandrer sig fra sekund til sekund bliver alting mere komplekst og uigennemskueligt. Mulighederne bliver mangedoblet, men det samme gør faldgruber og risici. Så derfor er der brug for både størrelse og styrke. Jo større vi er, jo lettere har vi ved at tiltrække de rigtige mennesker. Dem, der har potentialet og kompetencerne til at takle morgendagens udfordringer – dem, der kan møde kunderne på en kvalificeret og nærværende måde – og sikre dem professionel og moderne rådgivning. Vi vil gerne matche de store. Men kun på kompetencerne. Havet, vi navigerer i er det samme. Så vi foretrækker en speedbåd med kurs mod nye tider frem for en supertanker. Det er der mange, der gør, er vi overbeviste om. Takket være fusionen har vi nu hestekræfter nok – til for alvor at gøre en forskel.
redmark.dk Aalborg
Aars
Aarhus
København
Hasseris Bymidte 6
Dyrskuevej 9
Sommervej 31C
Dirch Passers Allé 76
DK-9000 Aalborg
DK-9600 Aars
DK-8210 Aarhus V
DK-2000 Frederiksberg
Tlf. +45 98 18 33 33
Tlf. +45 98 62 38 66
Tlf. +45 86 13 31 00
Tlf. +45 39 16 36 36
aalborg@redmark.dk
aars@redmark.dk
aarhus@redmark.dk
copenhagen@redmark.dk
Redmark er Danmarks nye landsdækkende revisionsvirksomhed med 200 ansatte og kontorer i Aalborg, Aars, Aarhus og København. Det er Redmarks ambition at markere sig som dem, der tilbyder den bedste rådgivning – baseret på stærke faglige og forretningsmæssige kompetencer. Vores kernekompetencer er revision, regnskab, skat og rådgivning. Blandt vores varemærker er et engagement ud over det sædvanlige. For os er du ikke blot et nummer i rækken. Som kunde hos Redmark har du krav på den bedste løsning hver gang. Redmark er medlem af Revisorgruppen Danmark, som er en videnbaseret sammenslutning af 24 uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer. I medlemsfirmaerne beskæftiges godt 1600 medarbejdere, hvoraf 260 er statsautoriserede revisorer. Redmark er medlem af MGI – et verdensomspændende samarbejde mellem uafhængige revisionsfirmaer. Dette partnerskab, kombineret med vores strategiske og geografiske placeringer, gør os i stand til at agere hurtigt og effektivt både lokalt, nationalt og internationalt.
Adfærdsøkonomi og Psykologiske Valg – konsekvenser af menneskelig irrationalitet
Kommunikation 2.0 effektiv kommunikation på tværs af medier
Decoding China! – Power, Philosophy, Government Affairs and Lobbying in China
Velfærdsstat og Kriseopfattelse – kampen om præmisser og konsekvenser
Organisationsantropologi – realitetstjek og strategiforankring
Coaching, Kierkegaard og Lederskab
CBS Executive Sommerskole klæder danske erhvervsfolk på til at møde fremtidens udfordringer, og igen i år er vi klar med 23 kompetencegivende kurser. De består af 5 dages intensiv faglig forkælelse i selskab med de bedste undervisere og videbegærlige kursusdeltagere. På Sommerskolen findes relevante kurser for ansatte i både den offentlige og private sektor, fx: Effektiv strategisk ledelse gennem positiv psykologi Fra service innovation til customer experience Økonomisk værdiskabelse – økonomistyringens værktøjer
Nye perspektiver på forandringsledelse Strategisk håndtering af kundedata Strategisk selvledelse - om at lede selvledende medarbejdere
Sommerskole.dk 11.-15. AUGUST 2014 / 18.-22. AUGUST 2014 facebook.com/cbssommerskole
Bureaukratiske benspænd på det indre marked Det indre marked er fuldt af uigennemsigtige, bureaukratiske og juridiske fælder. Følger alle lande reglerne, stiger bruttonationalproduktet i EU med 1,6 pct.
Tekst Mette Bender Foto SØREN WESSELTOFT & JEanne Kornum
Danske supermarkeder i Spanien og tyske elektrikere i Frankrig. Det skal være let for servicevirksomheder at ekspandere inden for EU. Med servicedirektivet fra 2006 forpligtede medlemslandene sig til at kvæle langtrukne procedurer og uigennemsigtige certificeringskrav. Fra 2009 skulle det indre marked have stået frit og åbent, men det er stadig ikke let at sælge service over grænserne. - Potentialet er langtfra udnyttet. EU’s samlede bruttonationalprodukt vil ifølge EU-Kommissionen vokse med 1,6 pct., hvis direktivet bliver fulgt bedre, påpeger direktør i Dansk Erhverv Christian T. Ingemann, som er medlem af den EU-højniveaugruppe for servicesektoren, som rådgiver Kommissionen. - Vores opgave går ud på at forenkle og lukke huller, forklarer han.
HVAD GØR DU HVIS DU BLIVER VALGT? Det er svært at få lov frit at sælge service inden for EU. Mange lande følger stadig ikke det direktiv, som skulle åbne for frit salg over grænserne af f.eks. rådgivning og håndværk. Dansk Erhverv har spurgt seks danske medlemmer af og spidskandidater til Europa-Parlamentet, hvad de vil gøre ved det.
12
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Kvikskranker på nettet Alle EU-lande har i dag implementeret direktivet i en grad, så de ikke kan forfølges for brud på traktaten. Et nøglepunkt har været de online-kvikskranker, som er virksomhedernes indgang til nødvendig information og til at ansøge om diverse tilladelser. - En hel del lande har haft store kvaler med at få kvikskrankerne op at
Foto: Steen Brogaard
Diskrimination af virksomheder udefra Men hvor ligger barriererne? Ofte et sted i den bureaukratiske eller juridiske jungle. Virksomhederne snubler i informationsbrister, indviklede ansøgningsprocedurer og særlige krav til skat eller forsikring. - Danske entreprenører får i Frankrig besked om at stille med et certifikat, der bekræfter deres hæderlighed. Men de får ikke at vide, hvem der er bemyndiget til at bevidne denne hæderlighed. Regler af den art gør markedet forvirrende og uigennemsigtigt, siger Christian T. Ingemann.
Nogle lande kræver en særlig uddannelse, før det er muligt at nedsætte sig som for eksempel bedemand. Andre kræver ingenting. Også denne problemstilling begrænser fri bevægelse. - Forsikringer er endnu et minefelt. Udfordringerne på dette område kan dog ikke løses gennem servicedirektivet, men skal håndteres særskilt. Vi er i gang med at kigge på det sammen med EU-Kommissionen, fortæller Christian T. Ingemann. Derudover er der problemer med etablering af varehuse og butikker i en række lande. I Spanien kræves der en høring i det lokale virksomhedsforum, før nye spillere kan få tilladelse til at åbne en butik. Den slags lokale regler tillader lokale virksomheder at spænde ben for nye konkurrenter. - Og i Tyskland har vi flere eksempler på, hvordan de enkelte delstater f.eks. holder IKEA ude af markedet. Diskrimination kan have mange former, og derfor er det vigtigt at sikre streng overholdelse af direktivet, siger Christian T. Ingemann.
Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre:
Jeppe Kofod, Socialdemokraterne:
KRÆVER SANKTIONER
KÆMPER MOD BARRIERER
VIL LÆGGE PRES PÅ MEDLEMSLANDE
EU’s servicedirektiv skaber mere konkurrence, lavere priser og flere job. Samlet set betyder direktivet 600.000 nye arbejdspladser i EU, heraf 5.500 danske. Venstre vil arbejde for, at direktivet gennemføres hurtigst muligt, bl.a. ved at kræve sanktioner over for lande, der ikke overholder reglerne. Derudover vil Venstre arbejde for at puste nyt liv i liberaliseringen ved at tage fat i forskellige serviceområder enkeltvis frem for at forsøge at liberalisere hele sektoren på én gang.
Fri bevægelighed for serviceydelser skal være et lige så rodfæstet og ukrænkeligt princip, som det er for fysiske varer i dag. Alle EU-lande skal implementere servicedirektivet fuldt og helt, startende med oprettelse af nationale online-portaler på engelsk. EU-landene skal gøre op med strukturelle og administrative barrierer uden for servicedirektivet. Og endelig skal antallet af nationale særregler og krav, der forhindrer eller besværliggør det indre marked for serviceydelser, mindskes.
Det er åbenlyst, at et fuldt implementeret servicedirektiv vil have stor positiv betydning for den europæiske økonomi. Men mens vi i Danmark effektivt har implementeret direktivet, halter andre medlemslande bagefter. Jeg vil arbejde for, at Europa-Parlamentet lægger pres på de medlemslande, som endnu har unødvendigt bureaukrati, der forhindrer en effektiv implementering. Det vil skabe mere vækst og flere arbejdspladser i både Danmark og resten af EU.
Ulla Tørnæs, Venstre:
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
13
Bureaukratiske benspænd på det indre marked Det indre marked er fuldt af uigennemsigtige, bureaukratiske og juridiske fælder. Følger alle lande reglerne, stiger bruttonationalproduktet i EU med 1,6 pct.
Tekst Mette Bender Foto SØREN WESSELTOFT & JEanne Kornum
Danske supermarkeder i Spanien og tyske elektrikere i Frankrig. Det skal være let for servicevirksomheder at ekspandere inden for EU. Med servicedirektivet fra 2006 forpligtede medlemslandene sig til at kvæle langtrukne procedurer og uigennemsigtige certificeringskrav. Fra 2009 skulle det indre marked have stået frit og åbent, men det er stadig ikke let at sælge service over grænserne. - Potentialet er langtfra udnyttet. EU’s samlede bruttonationalprodukt vil ifølge EU-Kommissionen vokse med 1,6 pct., hvis direktivet bliver fulgt bedre, påpeger direktør i Dansk Erhverv Christian T. Ingemann, som er medlem af den EU-højniveaugruppe for servicesektoren, som rådgiver Kommissionen. - Vores opgave går ud på at forenkle og lukke huller, forklarer han.
HVAD GØR DU HVIS DU BLIVER VALGT? Det er svært at få lov frit at sælge service inden for EU. Mange lande følger stadig ikke det direktiv, som skulle åbne for frit salg over grænserne af f.eks. rådgivning og håndværk. Dansk Erhverv har spurgt seks danske medlemmer af og spidskandidater til Europa-Parlamentet, hvad de vil gøre ved det.
12
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Kvikskranker på nettet Alle EU-lande har i dag implementeret direktivet i en grad, så de ikke kan forfølges for brud på traktaten. Et nøglepunkt har været de online-kvikskranker, som er virksomhedernes indgang til nødvendig information og til at ansøge om diverse tilladelser. - En hel del lande har haft store kvaler med at få kvikskrankerne op at
Foto: Steen Brogaard
Diskrimination af virksomheder udefra Men hvor ligger barriererne? Ofte et sted i den bureaukratiske eller juridiske jungle. Virksomhederne snubler i informationsbrister, indviklede ansøgningsprocedurer og særlige krav til skat eller forsikring. - Danske entreprenører får i Frankrig besked om at stille med et certifikat, der bekræfter deres hæderlighed. Men de får ikke at vide, hvem der er bemyndiget til at bevidne denne hæderlighed. Regler af den art gør markedet forvirrende og uigennemsigtigt, siger Christian T. Ingemann.
Nogle lande kræver en særlig uddannelse, før det er muligt at nedsætte sig som for eksempel bedemand. Andre kræver ingenting. Også denne problemstilling begrænser fri bevægelse. - Forsikringer er endnu et minefelt. Udfordringerne på dette område kan dog ikke løses gennem servicedirektivet, men skal håndteres særskilt. Vi er i gang med at kigge på det sammen med EU-Kommissionen, fortæller Christian T. Ingemann. Derudover er der problemer med etablering af varehuse og butikker i en række lande. I Spanien kræves der en høring i det lokale virksomhedsforum, før nye spillere kan få tilladelse til at åbne en butik. Den slags lokale regler tillader lokale virksomheder at spænde ben for nye konkurrenter. - Og i Tyskland har vi flere eksempler på, hvordan de enkelte delstater f.eks. holder IKEA ude af markedet. Diskrimination kan have mange former, og derfor er det vigtigt at sikre streng overholdelse af direktivet, siger Christian T. Ingemann.
Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre:
Jeppe Kofod, Socialdemokraterne:
KRÆVER SANKTIONER
KÆMPER MOD BARRIERER
VIL LÆGGE PRES PÅ MEDLEMSLANDE
EU’s servicedirektiv skaber mere konkurrence, lavere priser og flere job. Samlet set betyder direktivet 600.000 nye arbejdspladser i EU, heraf 5.500 danske. Venstre vil arbejde for, at direktivet gennemføres hurtigst muligt, bl.a. ved at kræve sanktioner over for lande, der ikke overholder reglerne. Derudover vil Venstre arbejde for at puste nyt liv i liberaliseringen ved at tage fat i forskellige serviceområder enkeltvis frem for at forsøge at liberalisere hele sektoren på én gang.
Fri bevægelighed for serviceydelser skal være et lige så rodfæstet og ukrænkeligt princip, som det er for fysiske varer i dag. Alle EU-lande skal implementere servicedirektivet fuldt og helt, startende med oprettelse af nationale online-portaler på engelsk. EU-landene skal gøre op med strukturelle og administrative barrierer uden for servicedirektivet. Og endelig skal antallet af nationale særregler og krav, der forhindrer eller besværliggør det indre marked for serviceydelser, mindskes.
Det er åbenlyst, at et fuldt implementeret servicedirektiv vil have stor positiv betydning for den europæiske økonomi. Men mens vi i Danmark effektivt har implementeret direktivet, halter andre medlemslande bagefter. Jeg vil arbejde for, at Europa-Parlamentet lægger pres på de medlemslande, som endnu har unødvendigt bureaukrati, der forhindrer en effektiv implementering. Det vil skabe mere vækst og flere arbejdspladser i både Danmark og resten af EU.
Ulla Tørnæs, Venstre:
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
13
Skal din erhvervsejendom sælges? ...så yder vi en aktiv salgsindsats for dig! ”Diskrimination kan have mange former, og derfor er det vigtigt at sikre streng overholdelse af direktivet.”
home Erhverv er et landsdækkende netværk af erhvervsmæglere, som
Hvad kan du forvente af et samarbejde med os:
arbejder med salg, udlejning og vurdering af alle typer erhvervsejendomme. Resultatorienteret arbejde og engagement – handlekraft Vi løser opgaver både lokalt og i samarbejde mellem erhvervscentrene på
Energi og overskud til udadvendt og opsøgende arbejde
tværs af hele landet.
Faglig substans, hvor vi påtager os alle opgaverne ved salg og leje Fuld afdækning af ejendommens potentiale – markedspris
home Erhverv er en del af et omfattende netværk, der giver de bedste
Stort netværk, som vi anvender til at løse opgaverne
muligheder for, at vi kan finde den helt rigtige køber eller lejer til din
Løbende informationer omkring markedet og jeres konkrete sag
erhvervsejendom - eller den helt rigtige erhvervsejendom til dig og din
Professionel og landsdækkende erhvervsmæglerkæde
virksomhed. Som en del af ejendomsmæglerkæden home, har vi et naturligt
Christian T. Ingemann
samarbejde med home boligforretninger og Danske Bank koncernen.
direktør, Dansk Erhverv Uanset hvilke kompetencer, du har brug for, eller hvor din ejendom befinder sig, kan vi hjælpe – og du behøver kun kontakt til én mægler. Også hvis du
køre. For eksempel implementerede tyskerne dem i de enkelte delstater i stedet for nationalt, hvilket i første omgang gjorde det uoverskueligt. Oprindeligt var kravet, at teksterne på portalerne skulle være på to sprog, forklarer Christian T. Ingemann videre. Frankrig valgte fransk og spansk, hvilket gjorde det svært for lande som Danmark. Dansk Erhverv arbejder i øjeblikket for krav om, at en engelsk udgave skal være tilgængelig overalt.
Foto: Marie Louise Munkegaard
Vækstpotentiale på 50 milliarder Højniveaugruppen har desuden i en ny rapport foreslået Kommissionen, at alle relevante ansøgninger skal kunne udføres elektronisk, og
at beslægtede områder som moms lægges ind under kvikskrankerne. Indtil videre passerer kun omkring en femtedel af servicehandlen i EU landegrænser. - Det er lettere at eksportere varer som kød eller legetøj. Sproglige og kulturelle forskelle får større indflydelse, når man sælger rådgivning eller pleje. Danmark har et uudnyttet vækstpotentiale på mindst 50 mia. kr. inden for service. For eksempel har områder som design og arkitektur i forvejen forholdsvis let ved at krydse grænser. - Vi forventer, at servicedirektivet i løbet af de næste fem år vil åbne dørene til det indre marked for nye servicebrancher som sundhedsteknologi og ældrepleje, siger Christian T. Ingemann.
14
Bendt Bendtsen, Det Konservative Folkeparti:
Margrete Auken, SF:
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti:
MINDRE BØVL OG BEDRE LOVE
OPFORDRER TIL KLAGESAGER
FORESLÅR STANDARDISERING
Vi skal implementere lovgivningen rigtigt i hele EU. Det nytter ikke at være duksen, hvis vore virksomheder lider under, at de andre ikke overholder reglerne. Kvikskrankerne skal være mere brugervenlige og dække alle administrative procedurer. Vi skal have ensartet forbrugerbeskyttelse og håndhævelse af forbrugerlovgivning i hele EU, så virksomheder ikke skal spilde tid på sætte sig ind i forskellige regler. Det skal være nemmere for myndigheder at udveksle oplysninger på tværs af grænser, så virksomheder ikke skal gennem samme procedurer i forskellige lande.
Jeg vil opfordre alle danske virksomheder, der bliver ramt af manglende implementering i andre EU-lande, til at indgive en klage til Europa-Parlamentets udvalg for andragender (PETI). Her kan vi sætte fokus på problemet og få EU-kommissionen til at forholde sig til problemet. Selv kæmper jeg som en del af den grønne gruppe vedholdende for fair og fri konkurrence i et ordentligt indre marked. Det er til fordel for alle EU’s borgere, og det vil jeg fortsætte med, hvis jeg bliver genvalgt.
Servicedirektivet blev i sin tid kendt som Frankensteindirektivet. Det var ikke venligt ment, og der var i mine øjne grund til kritikken. For selvom direktivets formål er at fjerne hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser i EU, har ikke alle lande implementeret samme foranstaltninger. Konkurrencen er ulige. Jeg ser standardisering som et oplagt redskab til at stimulere til vækst og eksport af serviceydelser. Internationale standarder har åbnet markedet for varer over grænser og vil også på serviceområdet kunne skabe konkurrence på kvalitet i stedet for på løn og produktionsomkostninger.
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
søger nye erhvervslokaler eller en erhvervsejendom.
Erhvervscenter København Frederiksberggade 1 1459 København K Tlf. 33 73 04 04
Erhvervscenter Fyn Englandsgade 22 5000 Odense C Tlf. 63 12 63 00
Erhvervscenter Nordsjælland - Helsingør Kongensgade 8 3000 Helsingør Tlf. 49 20 33 33
Erhvervscenter Jylland Syd - Kolding Adelgade 16, 1. 6000 Kolding Tlf.: 70 20 65 66
Erhvervscenter Nordsjælland - Hillerød Nordstensvej 9, 1. sal 3400 Hillerød Tlf. 48 25 07 55
Erhvervscenter Jylland Syd - Esbjerg Torvet 18, 2. 6700 Esbjerg Tlf. 70 20 65 66
Erhvervscenter Midtsjælland - Roskilde Dronning Margrethes Vej 25 C 4000 Roskilde Tlf.: 46 37 22 13
Erhvervscenter Midt- & Vestjylland Dalgas Plads 7B 7400 Herning Tlf. 96 27 45 15
home Erhverv Slagelse Fisketorvet 9, 1. 4200 Slagelse Tlf.: 58 58 08 40
Erhvervscenter Østjylland - Århus Skt. Clemens Torv 11 8000 Århus C Tlf. 86 19 03 00
Erhvervscenter Sydsjælland & Lolland Falster Præstøvej 57 4700 Næstved Tlf.: 54 84 40 80
Erhvervscenter Nordjylland - Aalborg Under etablering Kontakt kædechef Gert Lauritzen Tlf. 25 52 00 00
Vi lover dig en aktiv indsats og løbende tilbagemeldinger
Skal din erhvervsejendom sælges? ...så yder vi en aktiv salgsindsats for dig! ”Diskrimination kan have mange former, og derfor er det vigtigt at sikre streng overholdelse af direktivet.”
home Erhverv er et landsdækkende netværk af erhvervsmæglere, som
Hvad kan du forvente af et samarbejde med os:
arbejder med salg, udlejning og vurdering af alle typer erhvervsejendomme. Resultatorienteret arbejde og engagement – handlekraft Vi løser opgaver både lokalt og i samarbejde mellem erhvervscentrene på
Energi og overskud til udadvendt og opsøgende arbejde
tværs af hele landet.
Faglig substans, hvor vi påtager os alle opgaverne ved salg og leje Fuld afdækning af ejendommens potentiale – markedspris
home Erhverv er en del af et omfattende netværk, der giver de bedste
Stort netværk, som vi anvender til at løse opgaverne
muligheder for, at vi kan finde den helt rigtige køber eller lejer til din
Løbende informationer omkring markedet og jeres konkrete sag
erhvervsejendom - eller den helt rigtige erhvervsejendom til dig og din
Professionel og landsdækkende erhvervsmæglerkæde
virksomhed. Som en del af ejendomsmæglerkæden home, har vi et naturligt
Christian T. Ingemann
samarbejde med home boligforretninger og Danske Bank koncernen.
direktør, Dansk Erhverv Uanset hvilke kompetencer, du har brug for, eller hvor din ejendom befinder sig, kan vi hjælpe – og du behøver kun kontakt til én mægler. Også hvis du
køre. For eksempel implementerede tyskerne dem i de enkelte delstater i stedet for nationalt, hvilket i første omgang gjorde det uoverskueligt. Oprindeligt var kravet, at teksterne på portalerne skulle være på to sprog, forklarer Christian T. Ingemann videre. Frankrig valgte fransk og spansk, hvilket gjorde det svært for lande som Danmark. Dansk Erhverv arbejder i øjeblikket for krav om, at en engelsk udgave skal være tilgængelig overalt.
Foto: Marie Louise Munkegaard
Vækstpotentiale på 50 milliarder Højniveaugruppen har desuden i en ny rapport foreslået Kommissionen, at alle relevante ansøgninger skal kunne udføres elektronisk, og
at beslægtede områder som moms lægges ind under kvikskrankerne. Indtil videre passerer kun omkring en femtedel af servicehandlen i EU landegrænser. - Det er lettere at eksportere varer som kød eller legetøj. Sproglige og kulturelle forskelle får større indflydelse, når man sælger rådgivning eller pleje. Danmark har et uudnyttet vækstpotentiale på mindst 50 mia. kr. inden for service. For eksempel har områder som design og arkitektur i forvejen forholdsvis let ved at krydse grænser. - Vi forventer, at servicedirektivet i løbet af de næste fem år vil åbne dørene til det indre marked for nye servicebrancher som sundhedsteknologi og ældrepleje, siger Christian T. Ingemann.
14
Bendt Bendtsen, Det Konservative Folkeparti:
Margrete Auken, SF:
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti:
MINDRE BØVL OG BEDRE LOVE
OPFORDRER TIL KLAGESAGER
FORESLÅR STANDARDISERING
Vi skal implementere lovgivningen rigtigt i hele EU. Det nytter ikke at være duksen, hvis vore virksomheder lider under, at de andre ikke overholder reglerne. Kvikskrankerne skal være mere brugervenlige og dække alle administrative procedurer. Vi skal have ensartet forbrugerbeskyttelse og håndhævelse af forbrugerlovgivning i hele EU, så virksomheder ikke skal spilde tid på sætte sig ind i forskellige regler. Det skal være nemmere for myndigheder at udveksle oplysninger på tværs af grænser, så virksomheder ikke skal gennem samme procedurer i forskellige lande.
Jeg vil opfordre alle danske virksomheder, der bliver ramt af manglende implementering i andre EU-lande, til at indgive en klage til Europa-Parlamentets udvalg for andragender (PETI). Her kan vi sætte fokus på problemet og få EU-kommissionen til at forholde sig til problemet. Selv kæmper jeg som en del af den grønne gruppe vedholdende for fair og fri konkurrence i et ordentligt indre marked. Det er til fordel for alle EU’s borgere, og det vil jeg fortsætte med, hvis jeg bliver genvalgt.
Servicedirektivet blev i sin tid kendt som Frankensteindirektivet. Det var ikke venligt ment, og der var i mine øjne grund til kritikken. For selvom direktivets formål er at fjerne hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser i EU, har ikke alle lande implementeret samme foranstaltninger. Konkurrencen er ulige. Jeg ser standardisering som et oplagt redskab til at stimulere til vækst og eksport af serviceydelser. Internationale standarder har åbnet markedet for varer over grænser og vil også på serviceområdet kunne skabe konkurrence på kvalitet i stedet for på løn og produktionsomkostninger.
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
søger nye erhvervslokaler eller en erhvervsejendom.
Erhvervscenter København Frederiksberggade 1 1459 København K Tlf. 33 73 04 04
Erhvervscenter Fyn Englandsgade 22 5000 Odense C Tlf. 63 12 63 00
Erhvervscenter Nordsjælland - Helsingør Kongensgade 8 3000 Helsingør Tlf. 49 20 33 33
Erhvervscenter Jylland Syd - Kolding Adelgade 16, 1. 6000 Kolding Tlf.: 70 20 65 66
Erhvervscenter Nordsjælland - Hillerød Nordstensvej 9, 1. sal 3400 Hillerød Tlf. 48 25 07 55
Erhvervscenter Jylland Syd - Esbjerg Torvet 18, 2. 6700 Esbjerg Tlf. 70 20 65 66
Erhvervscenter Midtsjælland - Roskilde Dronning Margrethes Vej 25 C 4000 Roskilde Tlf.: 46 37 22 13
Erhvervscenter Midt- & Vestjylland Dalgas Plads 7B 7400 Herning Tlf. 96 27 45 15
home Erhverv Slagelse Fisketorvet 9, 1. 4200 Slagelse Tlf.: 58 58 08 40
Erhvervscenter Østjylland - Århus Skt. Clemens Torv 11 8000 Århus C Tlf. 86 19 03 00
Erhvervscenter Sydsjælland & Lolland Falster Præstøvej 57 4700 Næstved Tlf.: 54 84 40 80
Erhvervscenter Nordjylland - Aalborg Under etablering Kontakt kædechef Gert Lauritzen Tlf. 25 52 00 00
Vi lover dig en aktiv indsats og løbende tilbagemeldinger
C
M
Y
CM
MY
CY
CMY
K
C
M
Y
CM
MY
CY
CMY
K
GAZELLEVIRKSOMHEDEN PEYTZ & CO:
Fra fire til 80 ansatte trods krise Velovervejede væksttiltag førte Peytz & Co sikkert gennem krisen. Foruden bevidst ledelse er evnen til at se muligheder forudsætning for vækst i en fortsat presset kreativ branche, mener Christian Peytz. Tekst Mette Bender FOTO Ulrik Jantzen
S
orte tal på bundlinjen siden 2003. - Vi har spillet sikkert og rebede i modsætning til mange andre i god tid, da krisen ramte, siger direktør Christian Peytz, som lægger navn til virksomheden Peytz & Co. Virksomheden producerer hjemmesideløsninger og digitale platforme og strategier og slog for 11 år siden dørene op på Vesterbro. Først var de fire. Nu er de 80 medarbejdere og har filialer i Skanderborg, Norge og Moldova. Peytz & Co tæller kunder som TV2, DR, Bonniers, Grundfos og Nykredit. Fem år i træk er de kåret som gazellevirksomhed, men virksomheden kunne efter Christian Peytz’ mening godt være vokset endnu mere. - Jeg mener, at kontrollerede væksttiltag har været og er den rette strategi i en stadig ung og krisehærget branche. Vi valgte i første omgang at ekspandere i den moldoviske hovedstad Kisjinjov. Moldova er et lavtlønsland og har samme tidszone som os. Det betyder, at vi sparer på løn til udviklere, og
at de dernede kan kommunikere med os og vores kunder i dagtimerne. Frie softwarekilder Eventyret i Moldova går godt, og i januar åbnede et kontor i Oslo. - Økonomien er stærkere i Norge. Det er let at komme derop, og de kender til vores store danske kunder. At lønniveauet er højere, giver os en konkurrencefordel, fordi vores udviklere befinder sig i Danmark og Moldova. Peytz & Co satser udelukkende på løsninger baseret på open source. Det vil sige software, som i modsætning til f.eks. Windows er gratis at anvende. De mange brugere bidrager selv til at forbedre softwaren, hvis kvalitet og brugervenlighed derfor sommetider udvikler sig ekstremt hurtigt. Eksempler er content management-systemerne Drupal og Wordpress. - Open source er på vej til at erstatte Microsoft som det sikre valg, ligesom Microsoft på et tidspunkt erstattede IBM. Vi byg-
ger kun med open source-teknologier og har nok set den mulighed, før mange andre. Norge er ca. fem år efter Danmark, hvad angår open source, hvilket giver os endnu en fordel på det marked.
”Økonomien er stærkere i Norge. Det er let at komme derop, og de kender til vores store danske kunder. At lønniveauet er højere, giver os en konkurrencefordel, fordi vores udviklere befinder sig i Danmark og Moldova.” Christian Peytz direktør og partner i Peytz og Co
Gennemtænkte arbejdsprocesser Men sikker kurs og bevidste væksttiltag er ikke nok. At styre kreative vidensvirksomheder kræver også gennemtænkte arbejdsprocesser, påpeger Christian Peytz. - Vi har ikke altid været hurtige til at få styr på intern kommunikation, men vi har altid anerkendt dens betydning. Information flyder frit mellem fire personer, men ikke mellem 15 eller 40. At information ikke kun er til rådighed, men også når frem, er en kæphest i Peytz & Co. - Mange producerer viden, som de så bare lægger på et site. Vi sender som kerneydelse e-mail og nyhedsbreve for vores kunder. Produktion af tekst og information koster det samme, uanset om 100 eller 100.000 mennesker ser den.
- Mange virksomheder og offentlige myndigheder eller institutioner er for dårlige til at bruge opsøgende digitale medier, råder direktør Christian Peytz fra Peytz og Co.
18
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
19
GAZELLEVIRKSOMHEDEN PEYTZ & CO:
Fra fire til 80 ansatte trods krise Velovervejede væksttiltag førte Peytz & Co sikkert gennem krisen. Foruden bevidst ledelse er evnen til at se muligheder forudsætning for vækst i en fortsat presset kreativ branche, mener Christian Peytz. Tekst Mette Bender FOTO Ulrik Jantzen
S
orte tal på bundlinjen siden 2003. - Vi har spillet sikkert og rebede i modsætning til mange andre i god tid, da krisen ramte, siger direktør Christian Peytz, som lægger navn til virksomheden Peytz & Co. Virksomheden producerer hjemmesideløsninger og digitale platforme og strategier og slog for 11 år siden dørene op på Vesterbro. Først var de fire. Nu er de 80 medarbejdere og har filialer i Skanderborg, Norge og Moldova. Peytz & Co tæller kunder som TV2, DR, Bonniers, Grundfos og Nykredit. Fem år i træk er de kåret som gazellevirksomhed, men virksomheden kunne efter Christian Peytz’ mening godt være vokset endnu mere. - Jeg mener, at kontrollerede væksttiltag har været og er den rette strategi i en stadig ung og krisehærget branche. Vi valgte i første omgang at ekspandere i den moldoviske hovedstad Kisjinjov. Moldova er et lavtlønsland og har samme tidszone som os. Det betyder, at vi sparer på løn til udviklere, og
at de dernede kan kommunikere med os og vores kunder i dagtimerne. Frie softwarekilder Eventyret i Moldova går godt, og i januar åbnede et kontor i Oslo. - Økonomien er stærkere i Norge. Det er let at komme derop, og de kender til vores store danske kunder. At lønniveauet er højere, giver os en konkurrencefordel, fordi vores udviklere befinder sig i Danmark og Moldova. Peytz & Co satser udelukkende på løsninger baseret på open source. Det vil sige software, som i modsætning til f.eks. Windows er gratis at anvende. De mange brugere bidrager selv til at forbedre softwaren, hvis kvalitet og brugervenlighed derfor sommetider udvikler sig ekstremt hurtigt. Eksempler er content management-systemerne Drupal og Wordpress. - Open source er på vej til at erstatte Microsoft som det sikre valg, ligesom Microsoft på et tidspunkt erstattede IBM. Vi byg-
ger kun med open source-teknologier og har nok set den mulighed, før mange andre. Norge er ca. fem år efter Danmark, hvad angår open source, hvilket giver os endnu en fordel på det marked.
”Økonomien er stærkere i Norge. Det er let at komme derop, og de kender til vores store danske kunder. At lønniveauet er højere, giver os en konkurrencefordel, fordi vores udviklere befinder sig i Danmark og Moldova.” Christian Peytz direktør og partner i Peytz og Co
Gennemtænkte arbejdsprocesser Men sikker kurs og bevidste væksttiltag er ikke nok. At styre kreative vidensvirksomheder kræver også gennemtænkte arbejdsprocesser, påpeger Christian Peytz. - Vi har ikke altid været hurtige til at få styr på intern kommunikation, men vi har altid anerkendt dens betydning. Information flyder frit mellem fire personer, men ikke mellem 15 eller 40. At information ikke kun er til rådighed, men også når frem, er en kæphest i Peytz & Co. - Mange producerer viden, som de så bare lægger på et site. Vi sender som kerneydelse e-mail og nyhedsbreve for vores kunder. Produktion af tekst og information koster det samme, uanset om 100 eller 100.000 mennesker ser den.
- Mange virksomheder og offentlige myndigheder eller institutioner er for dårlige til at bruge opsøgende digitale medier, råder direktør Christian Peytz fra Peytz og Co.
18
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
19
DANSK ERHVERVS ÅRSDAG ’14
KONKURRENCESAMFUNDET Reformer, Dynamik & Velstand
Brug det offentlige som affyringsrampe for eksport Hvis kommuner og regioner tør tænke kommercielt, kan de både dække borgernes behov og tjene penge – på én gang. Salg af kreative helhedsløsninger kan medfinansiere dansk velfærd, mener markedsdirektør i Dansk Erhverv Søren Friis Larsen.
Tekst mette bender
D
er er ingen modsætning mellem at sørge for borgerne og tjene penge til Danmark. De kreative erhverv udvikler supersygehuse og andre helhedsløsninger inden for velfærd. Hvorfor ikke udvikle dem, så de både gavner os selv og kan sælges til andre lande? Søren Friis Larsen er markedsdirektør for rådgivning og videnservice i Dansk Erhverv. Han mener, at de kreative brancher rummer et gigantisk potentiale, der kan være med til at løfte dansk eksport ud af dødvandet.
”Lad os slippe kreativiteten løs i den offentlige sektor. Når vi udvikler supersygehuse eller andre kreative helhedsløsninger inden for service og velfærd, vil det være genialt at tænke eksportmuligheder ind fra starten.” Søren Friis Larsen markedsdirektør for rådgivning og videnservice, Dansk Erhverv
Men realiteten er, at reklame, it og musik i årene 2003 til 2010 havde negativ vækst. Brancher som design, mode og arkitektur havde kun begrænset fremgang sammenlignet med resten af erhvervslivet. Slip kreativiteten løs - Krisen har slidt særligt hårdt på de kreative brancher, der brænder inde med et vækst20
potentiale, som offentlige myndigheder kan sætte fri, siger Søren Friis Larsen. Stat, styrelser, regioner og kommuner køber kommunikation, design og rådgivning inden for velfærdsområder som sundhed, pleje og undervisning. Det offentlige står derfor for en stor andel af omsætningen i kreative brancher. - Lad os slippe kreativiteten løs i den offentlige sektor. Når vi udvikler supersygehuse eller andre kreative helhedsløsninger inden for service og velfærd, vil det være genialt at tænke eksportmuligheder ind fra starten. - Men offentlige myndigheder er ikke vant til at agere kommercielt. Så vi skal forbi denne traditionsbaserede barriere og bruge det offentlige som affyringsrampe for eksport. Smidige udbudsprocesser F.eks. skal udbudsprocesser standardiseres, så det er enklere og ikke så ressourcekrævende at give tilbud, mener Søren Friis Larsen. - Udbuddene skal lægge op til, at virksomheder fra begyndelsen tænker internationalt potentiale ind i deres løsninger. Offentlig-privat samarbejde er endnu en måde at kommercialisere offentligt finansieret udviklingsarbejde. Og så er der brug for, at Udenrigsministeriet påtager sig salgsarbejde, mener Søren Friis Larsen. - Det kan ske fra ambassader og faste repræsentationer og gennem internationalt handelssamarbejde. Og udenlandske delegationer skal inviteres til at besøge vores velfærdsinstitutioner.
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
DE KREATIVE ERHVERV Udvikling i omsætning fra 2003 til 2010 BRANCHE PROCENT Design
6,9
Mode og beklædning
5,8
Film og video
5,5
Lige nu kigger du på verdens mest effektive vækstmotor
Kunst og kunsthåndværk 5,2 Arkitektur 2,5 Digital indholdsproduktion -0,9 og computere Reklame -1,2 Bøger og presse
-1,5
Radio og tv
-2,6
Møbler og interiør
-2,8
Musik
-9,1
For det er svært at sende vareprøver på kreative og innovative helhedsløsninger. - Danskere designer blandt andet gode oplevelser for hospitalspatienter og plejehjemsbeboere. Vi bliver nok aldrig førende inden for strålekanoner, men vi er verdensmestre i at integrere den menneskelige faktor i teknologien.
Vækst genereres især gennem innovation og produktudvikling, der præcist rammer behovet hos din målgruppe. Elementær basisviden! Men vidste du, at kvinder har indflydelse på 74% af ALLE købsbeslutninger. Også inden for sektorer, der fordomsfuldt betragtes som mandens område: bank, bil og elektronik for eksempel. Kvinder er derfor en helt afgørende faktor, når din målgruppe skal defineres. Og vidste du, at kvinder tænker, tager beslutninger og motiveres af andre ting end mænd. Derfor stiller hun også grundlæggende andre krav til produktudvikling og måden, hun vil informeres på. Og internationale analyser viser, at virksomheder generelt ikke kommer hendes ønsker i møde. Den samme konklusion fremkommer i den største og eneste danske analyse på området*. Og vidste du, at hvis du benytter den viden, så har du en vækstmotor uden lige! Tag del i væksten; ring til adm. dir. Maria Damm på LoweFriends, telefon 33 18 71 00 og få en uddybende præsentation. Du kan også finde yderligere information på lowefriends.dk/koebekraftkvinder *Nielsen Analyse, oktober 2012
DANSK ERHVERVS ÅRSDAG ’14
KONKURRENCESAMFUNDET Reformer, Dynamik & Velstand
Brug det offentlige som affyringsrampe for eksport Hvis kommuner og regioner tør tænke kommercielt, kan de både dække borgernes behov og tjene penge – på én gang. Salg af kreative helhedsløsninger kan medfinansiere dansk velfærd, mener markedsdirektør i Dansk Erhverv Søren Friis Larsen.
Tekst mette bender
D
er er ingen modsætning mellem at sørge for borgerne og tjene penge til Danmark. De kreative erhverv udvikler supersygehuse og andre helhedsløsninger inden for velfærd. Hvorfor ikke udvikle dem, så de både gavner os selv og kan sælges til andre lande? Søren Friis Larsen er markedsdirektør for rådgivning og videnservice i Dansk Erhverv. Han mener, at de kreative brancher rummer et gigantisk potentiale, der kan være med til at løfte dansk eksport ud af dødvandet.
”Lad os slippe kreativiteten løs i den offentlige sektor. Når vi udvikler supersygehuse eller andre kreative helhedsløsninger inden for service og velfærd, vil det være genialt at tænke eksportmuligheder ind fra starten.” Søren Friis Larsen markedsdirektør for rådgivning og videnservice, Dansk Erhverv
Men realiteten er, at reklame, it og musik i årene 2003 til 2010 havde negativ vækst. Brancher som design, mode og arkitektur havde kun begrænset fremgang sammenlignet med resten af erhvervslivet. Slip kreativiteten løs - Krisen har slidt særligt hårdt på de kreative brancher, der brænder inde med et vækst20
potentiale, som offentlige myndigheder kan sætte fri, siger Søren Friis Larsen. Stat, styrelser, regioner og kommuner køber kommunikation, design og rådgivning inden for velfærdsområder som sundhed, pleje og undervisning. Det offentlige står derfor for en stor andel af omsætningen i kreative brancher. - Lad os slippe kreativiteten løs i den offentlige sektor. Når vi udvikler supersygehuse eller andre kreative helhedsløsninger inden for service og velfærd, vil det være genialt at tænke eksportmuligheder ind fra starten. - Men offentlige myndigheder er ikke vant til at agere kommercielt. Så vi skal forbi denne traditionsbaserede barriere og bruge det offentlige som affyringsrampe for eksport. Smidige udbudsprocesser F.eks. skal udbudsprocesser standardiseres, så det er enklere og ikke så ressourcekrævende at give tilbud, mener Søren Friis Larsen. - Udbuddene skal lægge op til, at virksomheder fra begyndelsen tænker internationalt potentiale ind i deres løsninger. Offentlig-privat samarbejde er endnu en måde at kommercialisere offentligt finansieret udviklingsarbejde. Og så er der brug for, at Udenrigsministeriet påtager sig salgsarbejde, mener Søren Friis Larsen. - Det kan ske fra ambassader og faste repræsentationer og gennem internationalt handelssamarbejde. Og udenlandske delegationer skal inviteres til at besøge vores velfærdsinstitutioner.
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
DE KREATIVE ERHVERV Udvikling i omsætning fra 2003 til 2010 BRANCHE PROCENT Design
6,9
Mode og beklædning
5,8
Film og video
5,5
Lige nu kigger du på verdens mest effektive vækstmotor
Kunst og kunsthåndværk 5,2 Arkitektur 2,5 Digital indholdsproduktion -0,9 og computere Reklame -1,2 Bøger og presse
-1,5
Radio og tv
-2,6
Møbler og interiør
-2,8
Musik
-9,1
For det er svært at sende vareprøver på kreative og innovative helhedsløsninger. - Danskere designer blandt andet gode oplevelser for hospitalspatienter og plejehjemsbeboere. Vi bliver nok aldrig førende inden for strålekanoner, men vi er verdensmestre i at integrere den menneskelige faktor i teknologien.
Vækst genereres især gennem innovation og produktudvikling, der præcist rammer behovet hos din målgruppe. Elementær basisviden! Men vidste du, at kvinder har indflydelse på 74% af ALLE købsbeslutninger. Også inden for sektorer, der fordomsfuldt betragtes som mandens område: bank, bil og elektronik for eksempel. Kvinder er derfor en helt afgørende faktor, når din målgruppe skal defineres. Og vidste du, at kvinder tænker, tager beslutninger og motiveres af andre ting end mænd. Derfor stiller hun også grundlæggende andre krav til produktudvikling og måden, hun vil informeres på. Og internationale analyser viser, at virksomheder generelt ikke kommer hendes ønsker i møde. Den samme konklusion fremkommer i den største og eneste danske analyse på området*. Og vidste du, at hvis du benytter den viden, så har du en vækstmotor uden lige! Tag del i væksten; ring til adm. dir. Maria Damm på LoweFriends, telefon 33 18 71 00 og få en uddybende præsentation. Du kan også finde yderligere information på lowefriends.dk/koebekraftkvinder *Nielsen Analyse, oktober 2012
Viljen til vækst ERHVERVSUDVIKLING
1 Vælg den rette platform
2 Tal det rette sprog
NYHEDER & AKTIVITETER
DIGITALT ERHVERVSKORT
3 Stedet med de rigtige forbindelser ...
Vær interessant
Med den kommende højbro fra Frederikssund til Hornsherred forbedres kommunens infrastruktur og arbejdstagernes mobilitet væsentligt.
... FOR DIG?
Vær høflig og interessant:
Sociale medier er som et middagsselskab Lyt og lær, før du som virksomhed braser ind i et virtuelt lokale og råber op. Find den rette platform og tone. Og sig så noget interessant, anbefaler Peter Svarre, ekspert i strategier for sociale medier. Tekst Mette bender FOTO ULRIK JANTZEN
V
i skal vel også have en side på Facebook? Mange virksomheder kaster sig hovedkulds ud i sociale medier. Efter at have etableret en platform på Facebook eller Twitter kæmper de med at opfinde en meningsfuld måde at bruge den på. Dette er ikke en smart strategi. - Begynd i stedet med en analyse af muligheder og behov, præcis som I ville gøre forud for enhver anden investering, foreslår Peter Svarre, der gennem en årrække har undervist og rådgivet virksomheder på dette felt. Han er direktør for brugeroplevelse og sociale medier hos in2media og forfatter til bogen ’Den perfekte storm’, der handler om strategier for sociale medier. Virksomheder er vant til offensive tiltag, påpeger han. - De har for vane at føre kommerciel krig via kampagner og internetsider, men i sociale medier betaler en mere afventende attitude sig. Uskrevne regler og god tone Brug i første omgang tid på at finde ud af, hvad der allerede foregår.
22
- Kig efter platforme, hvor kunder eller potentielle kunder fører samtaler om jeres virksomhed, jeres produkttyper eller om det marked, I sælger til. Begynd med at lytte, siger Peter Svarre. Platformene kan være blogs, chatfora eller måske interessegrupper på LinkedIn eller Facebook. - Når I forstår tone og form på mediet, kan I byde ind med informationer, der er interessante for deltagerne. For sociale medier fungerer ikke som andre medier. Kommunikationen går mindst to veje, og deltagerne udgør en social gruppe med uskrevne regler for god tone. - Opfør dig, som du gør, når du ankommer til et selskab. Forhåbentlig braser du ikke ind og begynder at råbe op. Papirclips eller Lego? For nogle virksomheder er det en god ide at bygge egen platform et sted som Facebook. - Men forud for investeringen bør I vurdere, hvor meget jeres produkter er i stand til at involvere jeres kunder, anbefaler Peter Svarre.
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Papirclips eller vaskepulver er lavinvolverende, forklarer han. Interessen fra forbrugerne og muligheden for dialog er minimal. Det betyder, at det er op ad bakke at få stort udbytte af investering i aktiviteter i sociale medier. En virksomhed som Lego har derimod højinvolverende produkter. Det samme har producenter af foto- eller babyudstyr, som derfor kan udvikle deres produkter via dialog med kunder på sociale medier. Husk desuden, at Facebook primært er for forbrugere. - Er jeres kunder andre virksomheder, bør I lede efter fagspecifikke sociale medier. Kig efter relevante blogs og LinkedIn-grupper og undersøg, om der er interesse for jeres felt på et sted som Slideshare. Her deler fagfolk powerpointpræsentationer, forklarer Peter Svarre. Det giver mulighed for at gøre virksomhedens medarbejdere og aktiviteter synlige. - Husk frem for alt, at dialog i sociale medier ikke er marketingkampagner, men snarere høflig og begavet samtale ved et middagsbord.
Fokus på konkurrenceevne
Overgangen til konkurrencesamfundet kræver politisk fokus på konkurrenceevne. Fokus på hvilke parametre der påvirker den, hvilke der ikke gør og hvilke man som kommune eller politiker kan kontrollere. I Frederikssund har der i længere tid været fokus på at forbedre erhvervsvilkårene for de eksisterende virksomheder, herunder at udbygge infrastrukturen samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Parametre der alle er af afgørende betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. Et andet område der har været i fokus i lang er bæredygtighed. Frederikssund har været Klimakommune siden 2010 og arbejder proaktivt med at hjælpe både små som store virksomheder med energieffektivisering og grøn omstilling. Frederikssunds skærpede fokus på konkurrenceevne kan nu aflæses blandt virksomhederne, der bygger nyt, ansætter nye medarbejdere og etablerer industrielle symbioser.
Erhvervslivet kvitterer
Mountain Top Industries producerer tilbehør til pick-up trucks og adm. direktør Marie-Louise Bjerg kvitterer for kommunens fokus på de parametre som virksomhederne ikke selv kan påvirke. “Som virksomhed kan man kun skrue på egne knapper på instrumentbrættet og det er vigtigt at vores samarbejdspartnere hjælper med at skrue på de øvrige konkurrenceparametre, så vores internationale vækst og øget produktion kan fortsætte. Frederikssund Kommune lytter aktivt til vores ønsker og behov, og sammen når vi langt”, siger Marie-Louise Bjerg Hos PROCOM, udtaler adm. dir. Peter Borregaard; ”Som elektronik- og telekommunikationsvirksomhed er det afgørende for os at kunne fastholde og tiltrække de rigtige medarbejdere til udvikling og produktion. Det er derfor godt at Frederikssund arbejder målrettet for mobilitet, synlighed og større rolle i en række netværk i hovedstadsområdet, så kommunen fremstår som et attraktivt sted at bo og arbejde.”
Hvorfor lykkes det her?
“Vi har en fælles vækstdagsorden, og når det kommer til at servicere erhvervslivet, fokuserer vi udelukkende på virksomhedernes behov og ønsker. Nogle gange er det kommunens specialister, der kan hjælpe virksomhedslederen videre. Andre gange er det konsulenterne i Frederikssund Erhverv. Det er mindre væsentligt: For os handler det først og fremmest om at yde den rette service og i sidste ende forbedre vilkårene for det lokale erhvervsliv” siger Borgmesteren i Frederikssund, John Schmidt Andersen.
HURTIGE FAKTA
1.000 Green-collar jobs i cleantechindustrien
5.461 40 MIN Virksomheder i Frederikssund
Til Rådhuspladsen
45% Fjernvarme leveres af cleantechindustrien
Læs mere her www.businessportal.dk
Viljen til vækst ERHVERVSUDVIKLING
1 Vælg den rette platform
2 Tal det rette sprog
NYHEDER & AKTIVITETER
DIGITALT ERHVERVSKORT
3 Stedet med de rigtige forbindelser ...
Vær interessant
Med den kommende højbro fra Frederikssund til Hornsherred forbedres kommunens infrastruktur og arbejdstagernes mobilitet væsentligt.
... FOR DIG?
Vær høflig og interessant:
Sociale medier er som et middagsselskab Lyt og lær, før du som virksomhed braser ind i et virtuelt lokale og råber op. Find den rette platform og tone. Og sig så noget interessant, anbefaler Peter Svarre, ekspert i strategier for sociale medier. Tekst Mette bender FOTO ULRIK JANTZEN
V
i skal vel også have en side på Facebook? Mange virksomheder kaster sig hovedkulds ud i sociale medier. Efter at have etableret en platform på Facebook eller Twitter kæmper de med at opfinde en meningsfuld måde at bruge den på. Dette er ikke en smart strategi. - Begynd i stedet med en analyse af muligheder og behov, præcis som I ville gøre forud for enhver anden investering, foreslår Peter Svarre, der gennem en årrække har undervist og rådgivet virksomheder på dette felt. Han er direktør for brugeroplevelse og sociale medier hos in2media og forfatter til bogen ’Den perfekte storm’, der handler om strategier for sociale medier. Virksomheder er vant til offensive tiltag, påpeger han. - De har for vane at føre kommerciel krig via kampagner og internetsider, men i sociale medier betaler en mere afventende attitude sig. Uskrevne regler og god tone Brug i første omgang tid på at finde ud af, hvad der allerede foregår.
22
- Kig efter platforme, hvor kunder eller potentielle kunder fører samtaler om jeres virksomhed, jeres produkttyper eller om det marked, I sælger til. Begynd med at lytte, siger Peter Svarre. Platformene kan være blogs, chatfora eller måske interessegrupper på LinkedIn eller Facebook. - Når I forstår tone og form på mediet, kan I byde ind med informationer, der er interessante for deltagerne. For sociale medier fungerer ikke som andre medier. Kommunikationen går mindst to veje, og deltagerne udgør en social gruppe med uskrevne regler for god tone. - Opfør dig, som du gør, når du ankommer til et selskab. Forhåbentlig braser du ikke ind og begynder at råbe op. Papirclips eller Lego? For nogle virksomheder er det en god ide at bygge egen platform et sted som Facebook. - Men forud for investeringen bør I vurdere, hvor meget jeres produkter er i stand til at involvere jeres kunder, anbefaler Peter Svarre.
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Papirclips eller vaskepulver er lavinvolverende, forklarer han. Interessen fra forbrugerne og muligheden for dialog er minimal. Det betyder, at det er op ad bakke at få stort udbytte af investering i aktiviteter i sociale medier. En virksomhed som Lego har derimod højinvolverende produkter. Det samme har producenter af foto- eller babyudstyr, som derfor kan udvikle deres produkter via dialog med kunder på sociale medier. Husk desuden, at Facebook primært er for forbrugere. - Er jeres kunder andre virksomheder, bør I lede efter fagspecifikke sociale medier. Kig efter relevante blogs og LinkedIn-grupper og undersøg, om der er interesse for jeres felt på et sted som Slideshare. Her deler fagfolk powerpointpræsentationer, forklarer Peter Svarre. Det giver mulighed for at gøre virksomhedens medarbejdere og aktiviteter synlige. - Husk frem for alt, at dialog i sociale medier ikke er marketingkampagner, men snarere høflig og begavet samtale ved et middagsbord.
Fokus på konkurrenceevne
Overgangen til konkurrencesamfundet kræver politisk fokus på konkurrenceevne. Fokus på hvilke parametre der påvirker den, hvilke der ikke gør og hvilke man som kommune eller politiker kan kontrollere. I Frederikssund har der i længere tid været fokus på at forbedre erhvervsvilkårene for de eksisterende virksomheder, herunder at udbygge infrastrukturen samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Parametre der alle er af afgørende betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. Et andet område der har været i fokus i lang er bæredygtighed. Frederikssund har været Klimakommune siden 2010 og arbejder proaktivt med at hjælpe både små som store virksomheder med energieffektivisering og grøn omstilling. Frederikssunds skærpede fokus på konkurrenceevne kan nu aflæses blandt virksomhederne, der bygger nyt, ansætter nye medarbejdere og etablerer industrielle symbioser.
Erhvervslivet kvitterer
Mountain Top Industries producerer tilbehør til pick-up trucks og adm. direktør Marie-Louise Bjerg kvitterer for kommunens fokus på de parametre som virksomhederne ikke selv kan påvirke. “Som virksomhed kan man kun skrue på egne knapper på instrumentbrættet og det er vigtigt at vores samarbejdspartnere hjælper med at skrue på de øvrige konkurrenceparametre, så vores internationale vækst og øget produktion kan fortsætte. Frederikssund Kommune lytter aktivt til vores ønsker og behov, og sammen når vi langt”, siger Marie-Louise Bjerg Hos PROCOM, udtaler adm. dir. Peter Borregaard; ”Som elektronik- og telekommunikationsvirksomhed er det afgørende for os at kunne fastholde og tiltrække de rigtige medarbejdere til udvikling og produktion. Det er derfor godt at Frederikssund arbejder målrettet for mobilitet, synlighed og større rolle i en række netværk i hovedstadsområdet, så kommunen fremstår som et attraktivt sted at bo og arbejde.”
Hvorfor lykkes det her?
“Vi har en fælles vækstdagsorden, og når det kommer til at servicere erhvervslivet, fokuserer vi udelukkende på virksomhedernes behov og ønsker. Nogle gange er det kommunens specialister, der kan hjælpe virksomhedslederen videre. Andre gange er det konsulenterne i Frederikssund Erhverv. Det er mindre væsentligt: For os handler det først og fremmest om at yde den rette service og i sidste ende forbedre vilkårene for det lokale erhvervsliv” siger Borgmesteren i Frederikssund, John Schmidt Andersen.
HURTIGE FAKTA
1.000 Green-collar jobs i cleantechindustrien
5.461 40 MIN Virksomheder i Frederikssund
Til Rådhuspladsen
45% Fjernvarme leveres af cleantechindustrien
Læs mere her www.businessportal.dk
”Det kan lyde banalt, men velfærd i form af folkeskole, folkepension og hospitaler bygger på den velstand, som danske virksomheder skaber. Derfor er vores konkurrencekraft så vigtig.”
Syv områder der giver stærk konkurrence:
Dansk konkurrencekraft hæmmet af skat og løn Analysen af 32 landes konkurrencekraft omfatter syv samfundsområder med stor betydning for erhvervslivet. Her kommenterer direktør i Dansk Erhverv Jens Klarskov og Christian Bjørnskov, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, de syv områder.
Jens Klarskov adm. direktør, Dansk Erhverv
Tekst Mette Bender
1. ET STABILT LAND - nummer tre blandt 32 lande JENS KLARSKOV: ”Danmark er politisk stabilt og frit for korruption. Vi skal blive ved med at være rigtig gode på dette felt. Det kan i sig selv tiltrække udenlandske virksomheder.”
CHRISTIAN BJØRNSKOV: ”Her ligger vi i top, og det har vi altid gjort. Vi har tradition for, at politikere ikke blander sig i retslige beslutninger, hvilket sikrer et upartisk retsvæsen uden korruption.”
2. SKATTETRYKKET ER ALT FOR HØJT - nummer 29 blandt 29 lande (tre af de 32 var uden relevante data) JENS KLARSKOV: ”Man skal stå på hovedet for at smile, når man tænker på det danske skattesystem. Punktafgifter, moms, selskabsskat m.m. ligger så højt, at virksomheder fristes til at placere investeringer i udlandet.”
CHRISTIAN BJØRNSKOV: ”Skat er den nemmeste knap at skrue på i forhold til konkurrenceevne. Både højre- og venstrefløj undervurderer dette område. Erfaringerne fra Sverige er positive.”
3. LØNNEN ER ET STORT PROBLEM - nummer 29 blandt 32 lande JENS KLARSKOV: ”Lønnen er vores største problem, selvom den ikke er steget så meget de sidste tre år. Regeringen har ikke direkte indflydelse og derfor svært ved at gribe ind. Holland ligger væsentligt bedre end os. Måske kan vi lære af dem.”
En lunken 13.-plads til Danmark
Styrk konkurrencekraften med flere reformer
CHRISTIAN BJØRNSKOV: ”Vi har det problem, at løntrykket i 00’erne løb fra produktiviteten. Vi satte med andre ord lønnen op uden at lave mere.”
4. BUREAUKRATIET ER SMIDIGT - nummer fire blandt 32 lande JENS KLARSKOV: ”Vi har siden 2012 haft ’Virksomhedsforum for enklere regler’. Et målrettet organ, der bekæmper de bureaukratiske byrder, som spænder ben for virksomheder. Vi er også nået langt med digitalisering, men kan nå endnu længere.”
Uden politiske reformer kan de danske virksomheder ikke finansiere skoler og hospitaler. Vi er nummer 13 i Dansk Erhvervs nye indeks for konkurrencekraft. Og vi kan gøre det bedre, mener administrerende direktør i Dansk Erhverv Jens Klarskov.
CHRISTIAN BJØRNSKOV: ”Sagsbehandlingen i det danske bureaukrati er ikke slem og lang. Der er dog store dokumentationskrav til virksomheder, og implementeringen af E-boks-ordningen sidste år gik helt galt. Den slags koster virksomhederne tid.”
5. UDDANNELSESSYSTEMET HALTER - nummer ni blandt 32 lande Tekst Mette Bender Foto jeanne kornum
Blandt 32 lande ligger Danmark nummer 13, når det kommer til international konkurrencekraft. Det viser et nyt konkurrencekraftindeks, som Dansk Erhvervs analytikere har konstrueret med tal fra 2013. - Vi har nu et redskab, som gør det muligt fremover at holde øje med vores konkurrencekraft. Det står ikke overvældende godt til, siger Jens Klarskov, administrerende direktør i Dansk Erhverv. Han kalder det danske resultat for lunkent og tilføjer, at vi sandsynligvis var endt med en endnu dårligere placering uden den række af reformer, som den foregående og den nuværende regering har gennemført. - Vores konkurrenceevne er blevet understøttet af eksempelvis en lettelse af selskabsskatten og en efterlønsreform, der øger arbejdsudbuddet og er med til at holde lønniveauet i ro. Uden disse lovændringer var vi endt med en værre placering og må fortsætte det gode arbejde, mener Jens Klarskov. - Det kan lyde banalt, men velfærd i form af folkeskole, folkepension og hospitaler bygger på den velstand, som danske virksomheder skaber. Derfor er vores konkurrencekraft så vigtig. 24
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
JENS KLARSKOV: ”Vi ser os selv som veluddannede, men klarer os skidt i PISAundersøgelser o.l. Dansk Erhverv foreslår et bonussystem, der belønner uddannelsesinstitutioner, hvis kandidater ender i job.”
”Dansk Erhvervs indeks svarer til mit billede af virkeligheden. Der er ingen overraskende resultater.”
CHRISTIAN BJØRNSKOV: ”Uddannelsessystemet kunne være mere erhvervsrettet. Vi lærer for lidt i folkeskole og gymnasium, og mange har ikke styr på det basale, når de når til videregående uddannelse.
6. FINANSSEKTOREN ER RELATIVT VELUDVIKLET - nummer 11 blandt 32 lande
Christian Bjørnskov Professor i økonomi ved Aarhus Universitet .
JENS KLARSKOV: ”Vi ligger fint nok på dette område, men skal være påpasselige med ikke at komme til at regulere finanssektoren for stramt.”
CHRISTIAN BJØRNSKOV: ”Den finansielle sektor fungerer effektivt og er fortsat ikke overvældende reguleret.”
7. INFRASTRUKTUREN ER FIN - nummer seks blandt 32 lande JENS KLARSKOV: ”Vi ligger godt og skal bevare niveauet.”
CHRISTIAN BJØRNSKOV: ”Vi har en relativt fornuftig infrastruktur.”
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
25
”Det kan lyde banalt, men velfærd i form af folkeskole, folkepension og hospitaler bygger på den velstand, som danske virksomheder skaber. Derfor er vores konkurrencekraft så vigtig.”
Syv områder der giver stærk konkurrence:
Dansk konkurrencekraft hæmmet af skat og løn Analysen af 32 landes konkurrencekraft omfatter syv samfundsområder med stor betydning for erhvervslivet. Her kommenterer direktør i Dansk Erhverv Jens Klarskov og Christian Bjørnskov, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, de syv områder.
Jens Klarskov adm. direktør, Dansk Erhverv
Tekst Mette Bender
1. ET STABILT LAND - nummer tre blandt 32 lande JENS KLARSKOV: ”Danmark er politisk stabilt og frit for korruption. Vi skal blive ved med at være rigtig gode på dette felt. Det kan i sig selv tiltrække udenlandske virksomheder.”
CHRISTIAN BJØRNSKOV: ”Her ligger vi i top, og det har vi altid gjort. Vi har tradition for, at politikere ikke blander sig i retslige beslutninger, hvilket sikrer et upartisk retsvæsen uden korruption.”
2. SKATTETRYKKET ER ALT FOR HØJT - nummer 29 blandt 29 lande (tre af de 32 var uden relevante data) JENS KLARSKOV: ”Man skal stå på hovedet for at smile, når man tænker på det danske skattesystem. Punktafgifter, moms, selskabsskat m.m. ligger så højt, at virksomheder fristes til at placere investeringer i udlandet.”
CHRISTIAN BJØRNSKOV: ”Skat er den nemmeste knap at skrue på i forhold til konkurrenceevne. Både højre- og venstrefløj undervurderer dette område. Erfaringerne fra Sverige er positive.”
3. LØNNEN ER ET STORT PROBLEM - nummer 29 blandt 32 lande JENS KLARSKOV: ”Lønnen er vores største problem, selvom den ikke er steget så meget de sidste tre år. Regeringen har ikke direkte indflydelse og derfor svært ved at gribe ind. Holland ligger væsentligt bedre end os. Måske kan vi lære af dem.”
En lunken 13.-plads til Danmark
Styrk konkurrencekraften med flere reformer
CHRISTIAN BJØRNSKOV: ”Vi har det problem, at løntrykket i 00’erne løb fra produktiviteten. Vi satte med andre ord lønnen op uden at lave mere.”
4. BUREAUKRATIET ER SMIDIGT - nummer fire blandt 32 lande JENS KLARSKOV: ”Vi har siden 2012 haft ’Virksomhedsforum for enklere regler’. Et målrettet organ, der bekæmper de bureaukratiske byrder, som spænder ben for virksomheder. Vi er også nået langt med digitalisering, men kan nå endnu længere.”
Uden politiske reformer kan de danske virksomheder ikke finansiere skoler og hospitaler. Vi er nummer 13 i Dansk Erhvervs nye indeks for konkurrencekraft. Og vi kan gøre det bedre, mener administrerende direktør i Dansk Erhverv Jens Klarskov.
CHRISTIAN BJØRNSKOV: ”Sagsbehandlingen i det danske bureaukrati er ikke slem og lang. Der er dog store dokumentationskrav til virksomheder, og implementeringen af E-boks-ordningen sidste år gik helt galt. Den slags koster virksomhederne tid.”
5. UDDANNELSESSYSTEMET HALTER - nummer ni blandt 32 lande Tekst Mette Bender Foto jeanne kornum
Blandt 32 lande ligger Danmark nummer 13, når det kommer til international konkurrencekraft. Det viser et nyt konkurrencekraftindeks, som Dansk Erhvervs analytikere har konstrueret med tal fra 2013. - Vi har nu et redskab, som gør det muligt fremover at holde øje med vores konkurrencekraft. Det står ikke overvældende godt til, siger Jens Klarskov, administrerende direktør i Dansk Erhverv. Han kalder det danske resultat for lunkent og tilføjer, at vi sandsynligvis var endt med en endnu dårligere placering uden den række af reformer, som den foregående og den nuværende regering har gennemført. - Vores konkurrenceevne er blevet understøttet af eksempelvis en lettelse af selskabsskatten og en efterlønsreform, der øger arbejdsudbuddet og er med til at holde lønniveauet i ro. Uden disse lovændringer var vi endt med en værre placering og må fortsætte det gode arbejde, mener Jens Klarskov. - Det kan lyde banalt, men velfærd i form af folkeskole, folkepension og hospitaler bygger på den velstand, som danske virksomheder skaber. Derfor er vores konkurrencekraft så vigtig. 24
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
JENS KLARSKOV: ”Vi ser os selv som veluddannede, men klarer os skidt i PISAundersøgelser o.l. Dansk Erhverv foreslår et bonussystem, der belønner uddannelsesinstitutioner, hvis kandidater ender i job.”
”Dansk Erhvervs indeks svarer til mit billede af virkeligheden. Der er ingen overraskende resultater.”
CHRISTIAN BJØRNSKOV: ”Uddannelsessystemet kunne være mere erhvervsrettet. Vi lærer for lidt i folkeskole og gymnasium, og mange har ikke styr på det basale, når de når til videregående uddannelse.
6. FINANSSEKTOREN ER RELATIVT VELUDVIKLET - nummer 11 blandt 32 lande
Christian Bjørnskov Professor i økonomi ved Aarhus Universitet .
JENS KLARSKOV: ”Vi ligger fint nok på dette område, men skal være påpasselige med ikke at komme til at regulere finanssektoren for stramt.”
CHRISTIAN BJØRNSKOV: ”Den finansielle sektor fungerer effektivt og er fortsat ikke overvældende reguleret.”
7. INFRASTRUKTUREN ER FIN - nummer seks blandt 32 lande JENS KLARSKOV: ”Vi ligger godt og skal bevare niveauet.”
CHRISTIAN BJØRNSKOV: ”Vi har en relativt fornuftig infrastruktur.”
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
25
Scandic Sydhavnen
vi gør det let at mødes Hos Scandic ved vi, hvad der skal til, for at dit møde bliver en succes. Alle møder er forskellige, men uanset hvad du har af behov, så står vi klar til at hjælpe dig med din planlægning. Kontakt os - så hjælper vi dig med at koordinere hele arrangementet på ét af vores hoteller rundt om i Danmark. Lettere bliver det ikke.
Scandic Kolding
Danskernes foretrukne bank er også en erhvervsbank Takket være vores faglige ekspertise og ansvarlighed, er vi for femte år i træk kåret som danskernes foretrukne bank. Vores erhvervskompetencer og solide overskud gør os klar til at investere endnu mere i erhvervslivet. Book et møde på al-bank.dk.
Kontakt Scandic Meeting Team
Scandic Hvidovre
Ring på telefon 33 48 04 04 eller send en mødeforespørgsel til meeting.dk@scandichotels.com. Du hører fra os inden for 4 timer på hverdage. Vi glæder os til at byde dig og dine gæster velkommen.
Læs mere om hvordan vi gør det let at mødes på scandichotels.dk/meeting
Vælg et
autoriseret vikarbureau - Din sikkerhed for en professionel samarbejdspartner
Tænker din virksomhed grønt? Velkommen til Eco Valley, en erhvervspark dedikeret til virksomheder, der arbejder med miljø, energi og udvikling af fremtidens teknologi. Eco Valley ligger i Rønnede, tæt på stop 37 ved sydmotorvejen. Her får jeres virksomhed maksimal eksponering, gode trafikforbindelser og naturskønne omgivelser. I Faxe Kommune har vi arbejdet med grøn forretningsudvikling længe - og vi er gode til det.
Vikarbureauernes Brancheforening er tilknyttet Dansk Erhverv og dækker alle fagområder.
HURTIGERE PÅ MARKEDET Tilskud til test og tilpasning af nye produkter eller garanti, der giver køberen tryghed.
Vi hjælper blandt andet en række store virksomheder i kommunen med at etablere industrisymbioser, og vi støtter vores erhvervslivs arbejde med grøn omstilling. Skal jeres virksomhed være med i vores spirende lokale klynge, der arbejder med grøn forretningsudvikling? Ring til Faxe Kommunes erhvervskontakt på telefon 56 20 37 61 eller læs mere på www.ecovalley.dk
Læs mere og søg i dag på
WWW.MARKEDSMODNINGSFONDEN.DK
Scandic Sydhavnen
vi gør det let at mødes Hos Scandic ved vi, hvad der skal til, for at dit møde bliver en succes. Alle møder er forskellige, men uanset hvad du har af behov, så står vi klar til at hjælpe dig med din planlægning. Kontakt os - så hjælper vi dig med at koordinere hele arrangementet på ét af vores hoteller rundt om i Danmark. Lettere bliver det ikke.
Scandic Kolding
Danskernes foretrukne bank er også en erhvervsbank Takket være vores faglige ekspertise og ansvarlighed, er vi for femte år i træk kåret som danskernes foretrukne bank. Vores erhvervskompetencer og solide overskud gør os klar til at investere endnu mere i erhvervslivet. Book et møde på al-bank.dk.
Kontakt Scandic Meeting Team
Scandic Hvidovre
Ring på telefon 33 48 04 04 eller send en mødeforespørgsel til meeting.dk@scandichotels.com. Du hører fra os inden for 4 timer på hverdage. Vi glæder os til at byde dig og dine gæster velkommen.
Læs mere om hvordan vi gør det let at mødes på scandichotels.dk/meeting
Vælg et
autoriseret vikarbureau - Din sikkerhed for en professionel samarbejdspartner
Tænker din virksomhed grønt? Velkommen til Eco Valley, en erhvervspark dedikeret til virksomheder, der arbejder med miljø, energi og udvikling af fremtidens teknologi. Eco Valley ligger i Rønnede, tæt på stop 37 ved sydmotorvejen. Her får jeres virksomhed maksimal eksponering, gode trafikforbindelser og naturskønne omgivelser. I Faxe Kommune har vi arbejdet med grøn forretningsudvikling længe - og vi er gode til det.
Vikarbureauernes Brancheforening er tilknyttet Dansk Erhverv og dækker alle fagområder.
HURTIGERE PÅ MARKEDET Tilskud til test og tilpasning af nye produkter eller garanti, der giver køberen tryghed.
Vi hjælper blandt andet en række store virksomheder i kommunen med at etablere industrisymbioser, og vi støtter vores erhvervslivs arbejde med grøn omstilling. Skal jeres virksomhed være med i vores spirende lokale klynge, der arbejder med grøn forretningsudvikling? Ring til Faxe Kommunes erhvervskontakt på telefon 56 20 37 61 eller læs mere på www.ecovalley.dk
Læs mere og søg i dag på
WWW.MARKEDSMODNINGSFONDEN.DK
Socialt ansvarlige virksomheder klarer sig bedst
Hvad er CSR? Begrebet CSR beskriver erhvervslivets sociale og samfundsmæssige ansvar. Det kan dække tiltag rettet mod ansatte, miljø, klima, menneskerettigheder eller andre sociale vilkår. Virksomheders sociale ansvar hedder på engelsk ’Corporate Social Responsibility’ eller ’Corporate Sustainability and Responsibility’, som forkortes CSR. Forkortelsen CSR er også herhjemme blevet den mest almindelige betegnelse.
Virksomheder med ansvarlige, grønne og bæredygtige profiler er populære hos medarbejdere og kunder. Social ansvarlighed fører til bedre omdømme og gevinst på bundlinjen.
Gavner omdømmet Hun taler om bæredygtig forretningsudvikling og innovation som vejen frem. Danske virksomheder er stærke på dette felt, og i alle større danske virksomheder er CSR en del af den overordnede strategi. Men hvordan gavner ansvarlige tiltag så butikken? Først og frem28
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
KAN IKKE TAGE FEJL • Nordens største artikelarkiv med over 350 millioner artikler fra mere end 6.800 skandinaviske trykte aviser, dagblade, tidsskrifter, magasiner og webmedier
Tekst Mette Bender
A
I 2013
Retriever Danmark leverer medieovervågning, analyse og adgang til Skandinaviens største artikelarkiv til landets førende virksomheder, offentlige institutioner og organisationer.
- Mange virksomheder gør et stort stykke arbejde for at agere socialt ansvarligt. En stor del af indsatsen hører forbrugerne aldrig om. Det er min opgave at hjælpe dem med at kommunikere det ud, siger Louise Koch, CSR-chef i Dansk Erhverv.
t begrænse affaldsmængden, satse på grøn teknologi eller tilbyde fleksjob gavner miljø og mennesker. Men social ansvarlighed gavner også virksomheders bundlinje. - I mange år mente man, at indsatser på sociale og samfundsmæssige områder kostede erhvervslivet penge, men så enkelt er det ikke. Social ansvarlighed er med til at skabe vækst i virksomheden og dermed et væsentligt konkurrenceparameter, siger Louise Koch. Hun er CSR-chef i Dansk Erhverv og rådgiver virksomheder i at styrke deres forretning gennem social ansvarlighed – Corporate Social Responsibility, som ofte blot kaldes CSR En undersøgelse fra 2011 udført ved Harvard Universitet dokumenterer, at virksomheder, der scorer højt på CSR, også klarer sig bedre økonomisk. - Det gør de, fordi de derigennem bl.a. tiltrækker god arbejdskraft og tilstrækkelige investeringer. I regeringens handlingsplan for ansvarlig vækst er et af målene faktisk at styrke Danmarks omdømme som foregangsland på områder som klima og bæredygtighed. - Man kan naturligvis godt drive virksomhed uden at udvise socialt ansvar. Men man gør det bedre med CSR som en integreret faktor. Man står langt bedre i forhold til kunder, medarbejdere og andre samarbejdspartnere, hvis man har en socialt ansvarlig profil, pointerer Louise Koch.
126 NYE KUNDER
mest gennem det gode omdømme, som følger med, mener Louise Koch. - Flere og flere vil gerne købe varer, som er fremstillet med bæredygtige metoder. De dygtige og ambitiøse medarbejdere vil gerne være i virksomheder, som de kan være stolte af at arbejde for. Der er gevinst hele vejen rundt. Både miljø, mennesker og forretning nyder godt af en virksomheds samfundsmæssige indsats. Bæredygtighed på den lange bane Helst skal CSR tænkes ind i organisationens struktur og ikke bare være noget ekstra, som virksomheden gør for at se godt ud. - Man kan f.eks. udvikle grønne produkter og ydelser, som sparer på energien. Man kan også påvirke sine leverandører til at producere mere bæredygtigt, eller man kan skabe arbejdspladser for mennesker med nedsat arbejdsevne. Louise Koch understreger, at virksomheder som samfundets økonomiske motor er nødt til at koble deres sociale indsats til den økonomiske bundlinje. På den lange bane er alle nødt til at bidrage til at bevæge det globale samfund mod større bæredygtighed. Det gælder både det offentlige, erhvervslivet – og forbrugerne, mener hun. - Forbrugerne har indflydelse på erhvervslivet. De stemmer med dankortet, når de handler. Vi gavner samfundet og sparer penge Helene Regnell er CSR-chef i Dansk Supermarked, som har kæderne Bilka, føtex og Netto. Hun er enig i, at social ansvarlighed smitter positivt af på bundlinjen – også i hendes virksomhed. - Nogle tiltag kan aflæses direkte som fald i omkostninger og dermed større overskud. Det gælder, når vi sparer på energien eller producerer mindre affald. Dermed gavner vi ikke kun samfundet,
vi sparer også penge. Effekten af andre tiltag er sværere at aflæse direkte. Helene Regnell er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at CSR betaler sig, og at det ikke giver mening at drive forretning uden at have denne dimension integreret i alle væsentlige beslutninger. - Vi gør os umage med at være en god nabo i de nærmiljøer, som vores butikker er placeret i. Vi sørger for at være en rummelig og udviklende arbejdsplads for vores medarbejdere, og vi tilbyder kunderne produkter, som er fremstillet ansvarligt. Forbrugerne må selv vælge At agere ansvarligt er med Helene Regnells øjne et betydelig konkurrenceparameter, som trækker dygtige medarbejdere og trofaste kunder til. - Vi vil gerne have glade og loyale medarbejdere, som kan lide at arbejde hos os. Og flere og flere kunder foretrækker at handle i butikker, som opfører sig etisk ansvarligt. Det ved Helene Regnell, fordi Dansk Supermarked nøje følger kundernes holdninger gennem bl.a. fokusgrupper og spørgeskemaundersøgelser. - Kundens frie valg er vigtigt for os. Ved at tilbyde ansvarlige alternativer kan vi bidrage til at bevidstgøre kunderne om, at de gør en forskel. Ved fortsat at sælge varer som buræg eller tigerrejer bevarer vi mulighed for at påvirke leverandøren, pointerer Helene Regnell. Missionen er at tilbyde et bredt sortiment og at hjælpe kunderne til de rigtige valg. - Sammen kan vi handle ansvarligt og påvirke globalt.
• Markedets mest omfattende overvågning af sociale medier • Overvågning af danske, svenske og norske radioog tv-nyheder • Medieanalyser, der giver indsigt og måler effekten af jeres kommunikationsafdelings presseindsats. I over ti år har Retriever sat standarden for medieovervågning og medieanalyser i Norge og Sverige. I sommeren 2012 kom turen så til Danmark. Retriever leverer i dag Danmarks mest præcise medieovervågning og analyser til en lang række danske kunder, der arbejder strategisk med medierne. Vi har sagt velkommen til flere end 10 nye kunder hver måned i 2013.
Skal du være vores næste kunde? Ring eller skriv for et uforpligtende tilbud på medieovervågning og analyser.
Retriever Danmark, Store Kongensgade 81, 1264 København K M: info@retriever.dk - T: +45 36 99 05 86 - www.retriever.dk
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
29
Socialt ansvarlige virksomheder klarer sig bedst
Hvad er CSR? Begrebet CSR beskriver erhvervslivets sociale og samfundsmæssige ansvar. Det kan dække tiltag rettet mod ansatte, miljø, klima, menneskerettigheder eller andre sociale vilkår. Virksomheders sociale ansvar hedder på engelsk ’Corporate Social Responsibility’ eller ’Corporate Sustainability and Responsibility’, som forkortes CSR. Forkortelsen CSR er også herhjemme blevet den mest almindelige betegnelse.
Virksomheder med ansvarlige, grønne og bæredygtige profiler er populære hos medarbejdere og kunder. Social ansvarlighed fører til bedre omdømme og gevinst på bundlinjen.
Gavner omdømmet Hun taler om bæredygtig forretningsudvikling og innovation som vejen frem. Danske virksomheder er stærke på dette felt, og i alle større danske virksomheder er CSR en del af den overordnede strategi. Men hvordan gavner ansvarlige tiltag så butikken? Først og frem28
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
KAN IKKE TAGE FEJL • Nordens største artikelarkiv med over 350 millioner artikler fra mere end 6.800 skandinaviske trykte aviser, dagblade, tidsskrifter, magasiner og webmedier
Tekst Mette Bender
A
I 2013
Retriever Danmark leverer medieovervågning, analyse og adgang til Skandinaviens største artikelarkiv til landets førende virksomheder, offentlige institutioner og organisationer.
- Mange virksomheder gør et stort stykke arbejde for at agere socialt ansvarligt. En stor del af indsatsen hører forbrugerne aldrig om. Det er min opgave at hjælpe dem med at kommunikere det ud, siger Louise Koch, CSR-chef i Dansk Erhverv.
t begrænse affaldsmængden, satse på grøn teknologi eller tilbyde fleksjob gavner miljø og mennesker. Men social ansvarlighed gavner også virksomheders bundlinje. - I mange år mente man, at indsatser på sociale og samfundsmæssige områder kostede erhvervslivet penge, men så enkelt er det ikke. Social ansvarlighed er med til at skabe vækst i virksomheden og dermed et væsentligt konkurrenceparameter, siger Louise Koch. Hun er CSR-chef i Dansk Erhverv og rådgiver virksomheder i at styrke deres forretning gennem social ansvarlighed – Corporate Social Responsibility, som ofte blot kaldes CSR En undersøgelse fra 2011 udført ved Harvard Universitet dokumenterer, at virksomheder, der scorer højt på CSR, også klarer sig bedre økonomisk. - Det gør de, fordi de derigennem bl.a. tiltrækker god arbejdskraft og tilstrækkelige investeringer. I regeringens handlingsplan for ansvarlig vækst er et af målene faktisk at styrke Danmarks omdømme som foregangsland på områder som klima og bæredygtighed. - Man kan naturligvis godt drive virksomhed uden at udvise socialt ansvar. Men man gør det bedre med CSR som en integreret faktor. Man står langt bedre i forhold til kunder, medarbejdere og andre samarbejdspartnere, hvis man har en socialt ansvarlig profil, pointerer Louise Koch.
126 NYE KUNDER
mest gennem det gode omdømme, som følger med, mener Louise Koch. - Flere og flere vil gerne købe varer, som er fremstillet med bæredygtige metoder. De dygtige og ambitiøse medarbejdere vil gerne være i virksomheder, som de kan være stolte af at arbejde for. Der er gevinst hele vejen rundt. Både miljø, mennesker og forretning nyder godt af en virksomheds samfundsmæssige indsats. Bæredygtighed på den lange bane Helst skal CSR tænkes ind i organisationens struktur og ikke bare være noget ekstra, som virksomheden gør for at se godt ud. - Man kan f.eks. udvikle grønne produkter og ydelser, som sparer på energien. Man kan også påvirke sine leverandører til at producere mere bæredygtigt, eller man kan skabe arbejdspladser for mennesker med nedsat arbejdsevne. Louise Koch understreger, at virksomheder som samfundets økonomiske motor er nødt til at koble deres sociale indsats til den økonomiske bundlinje. På den lange bane er alle nødt til at bidrage til at bevæge det globale samfund mod større bæredygtighed. Det gælder både det offentlige, erhvervslivet – og forbrugerne, mener hun. - Forbrugerne har indflydelse på erhvervslivet. De stemmer med dankortet, når de handler. Vi gavner samfundet og sparer penge Helene Regnell er CSR-chef i Dansk Supermarked, som har kæderne Bilka, føtex og Netto. Hun er enig i, at social ansvarlighed smitter positivt af på bundlinjen – også i hendes virksomhed. - Nogle tiltag kan aflæses direkte som fald i omkostninger og dermed større overskud. Det gælder, når vi sparer på energien eller producerer mindre affald. Dermed gavner vi ikke kun samfundet,
vi sparer også penge. Effekten af andre tiltag er sværere at aflæse direkte. Helene Regnell er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at CSR betaler sig, og at det ikke giver mening at drive forretning uden at have denne dimension integreret i alle væsentlige beslutninger. - Vi gør os umage med at være en god nabo i de nærmiljøer, som vores butikker er placeret i. Vi sørger for at være en rummelig og udviklende arbejdsplads for vores medarbejdere, og vi tilbyder kunderne produkter, som er fremstillet ansvarligt. Forbrugerne må selv vælge At agere ansvarligt er med Helene Regnells øjne et betydelig konkurrenceparameter, som trækker dygtige medarbejdere og trofaste kunder til. - Vi vil gerne have glade og loyale medarbejdere, som kan lide at arbejde hos os. Og flere og flere kunder foretrækker at handle i butikker, som opfører sig etisk ansvarligt. Det ved Helene Regnell, fordi Dansk Supermarked nøje følger kundernes holdninger gennem bl.a. fokusgrupper og spørgeskemaundersøgelser. - Kundens frie valg er vigtigt for os. Ved at tilbyde ansvarlige alternativer kan vi bidrage til at bevidstgøre kunderne om, at de gør en forskel. Ved fortsat at sælge varer som buræg eller tigerrejer bevarer vi mulighed for at påvirke leverandøren, pointerer Helene Regnell. Missionen er at tilbyde et bredt sortiment og at hjælpe kunderne til de rigtige valg. - Sammen kan vi handle ansvarligt og påvirke globalt.
• Markedets mest omfattende overvågning af sociale medier • Overvågning af danske, svenske og norske radioog tv-nyheder • Medieanalyser, der giver indsigt og måler effekten af jeres kommunikationsafdelings presseindsats. I over ti år har Retriever sat standarden for medieovervågning og medieanalyser i Norge og Sverige. I sommeren 2012 kom turen så til Danmark. Retriever leverer i dag Danmarks mest præcise medieovervågning og analyser til en lang række danske kunder, der arbejder strategisk med medierne. Vi har sagt velkommen til flere end 10 nye kunder hver måned i 2013.
Skal du være vores næste kunde? Ring eller skriv for et uforpligtende tilbud på medieovervågning og analyser.
Retriever Danmark, Store Kongensgade 81, 1264 København K M: info@retriever.dk - T: +45 36 99 05 86 - www.retriever.dk
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
29
CHOOSE YOUR COLOUR
Målrettet indsats på psykisk sundhed sparer store omkostninger til Codans sygemeldte medarbejdere Fokus på psykisk sundhed på arbejdspladsen sparer virksomheden store omkostninger til sygemeldte medarbejdere 10-12 % af danskerne har hver dag alvorlige symptomer på stress, og 35.000 er dagligt sygemeldte med lidelsen. Resultatet er, at det koster det danske samfund 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet. Falck Healthcare hjælper hvert år mange virksomheder med blandt andet at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, hvor forebyggelse frem for behandling er i fokus.
Få en konference skræddersyet til lige præcis dit behov hos First Hotel Copenhagen, Sydhavnens førende konferencehotel.Sammesæt selv en farve og en menu og lad os hjælpe dig med at skabe rammerne om et arrangement, dine gæster aldrig vil glemme.
BECAUSE YOU KNOW BEST
En sund virksomhed
MOLESTIEN 11 2450 KØBENHAVN SV DANMARK WWW.FIRSTHOTELS.DK
Codan har i samarbejde med Falck Healthcare sat fokus på den psykiske sundhed. „Vi ønsker, at organisationen skal være så sund som mulig. Det gør, at vi målrettet arbejder forebyggende med stress ved blandt andet at tale åbent om det frem for at behandle, når stressen opstår. Det har gjort en stor forskel for os“, fortæller Lonni Klausen, arbejdsmiljøleder i Codan med ansvar for det psykiske og fysiske arbejdsklima i organisationen.
Forskellige tiltag virker Falck Healthcare har hos Codan eksempelvis afholdt teammøder om stress, der er tilpasset selskabets forskellige medarbejdergrupper. På kurserne lærer medarbejdere og ledere, hvordan de i fællesskab skaber en arbejdskultur, hvor det er tilladt at sænke kravene.
Ledelsen driver det Lonni Klausen fortæller, at Codans fokus på den psykiske sundhed i høj grad er drevet frem af ledelsen, der ønsker at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø som en helt naturlig del af virksomhedens konkurrencekraft. Det er nemlig meget dyrt, hvis medarbejderne bliver ramt af stress. Codan kan allerede nu se, at de sammen med Falck Healthcare har forbedret det psykiske arbejdsmiljø. „Vores sygefravær er faldet, og der er færre, der benytter sig af vores psykologordning. Det skal ses i lyset af, at vi aldrig har haft mere travlt, end vi har i dag“, siger Lonni Klausen.
Øget efterspørgsel Falck Healthcare oplever en stigende efterspørgsel efter kurser og information til medarbejdere og ledere om håndtering af det psykiske arbejdsmiljø. „Vi rådgiver og vejleder 14 % flere medarbejdere hos vores kunder om stress end for blot tre år siden. Henvendelserne handler om et for stort arbejdspres, usikkerhed i jobbet og om de mange forventninger, man stiller til sig selv for at være en succes på arbejde og hjemme“, fortæller Annette Gaard, chefpsykolog i Falck Healthcare. Kontakt Falck Healthcare på tlf. 70 33 04 04 og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.
Dyrt at lade stå til De økonomiske fordele ved at forebygge sygemeldinger på grund af stress er lette at overskue. Udgift første måned (DKK): Gage Pension 10% Ferietillæg 1,5% Total
30.000 3.000 450 33.450
Udgift i efterfølgende måneder: Gage, pension og tillæg Sygedagpenge, pr. uge kr. 4.075: Total
33.450 -17.658 15.792
I ovenstående eksempel overstiger udgifterne på blot 6 mdr. kr. 110.000. Dertil kommer de daglige sygemeldinger på grund af fx hovedpine, almen utilpashed eller smerter – som i sidste ende skyldes stress. Udover de økonomiske fordele er der selvfølgelig alle de øvrige fordele som fx trivsel, gladere medarbejdere og en status som en attraktiv arbejdsplads. Mindre tiltag kan gøre en stor forskel. Tilmeld dig nyhedsbrevet på falckhealthcare.dk og læs bl.a., hvordan du knækker stresskurven.
CHOOSE YOUR COLOUR
Målrettet indsats på psykisk sundhed sparer store omkostninger til Codans sygemeldte medarbejdere Fokus på psykisk sundhed på arbejdspladsen sparer virksomheden store omkostninger til sygemeldte medarbejdere 10-12 % af danskerne har hver dag alvorlige symptomer på stress, og 35.000 er dagligt sygemeldte med lidelsen. Resultatet er, at det koster det danske samfund 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet. Falck Healthcare hjælper hvert år mange virksomheder med blandt andet at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, hvor forebyggelse frem for behandling er i fokus.
Få en konference skræddersyet til lige præcis dit behov hos First Hotel Copenhagen, Sydhavnens førende konferencehotel.Sammesæt selv en farve og en menu og lad os hjælpe dig med at skabe rammerne om et arrangement, dine gæster aldrig vil glemme.
BECAUSE YOU KNOW BEST
En sund virksomhed
MOLESTIEN 11 2450 KØBENHAVN SV DANMARK WWW.FIRSTHOTELS.DK
Codan har i samarbejde med Falck Healthcare sat fokus på den psykiske sundhed. „Vi ønsker, at organisationen skal være så sund som mulig. Det gør, at vi målrettet arbejder forebyggende med stress ved blandt andet at tale åbent om det frem for at behandle, når stressen opstår. Det har gjort en stor forskel for os“, fortæller Lonni Klausen, arbejdsmiljøleder i Codan med ansvar for det psykiske og fysiske arbejdsklima i organisationen.
Forskellige tiltag virker Falck Healthcare har hos Codan eksempelvis afholdt teammøder om stress, der er tilpasset selskabets forskellige medarbejdergrupper. På kurserne lærer medarbejdere og ledere, hvordan de i fællesskab skaber en arbejdskultur, hvor det er tilladt at sænke kravene.
Ledelsen driver det Lonni Klausen fortæller, at Codans fokus på den psykiske sundhed i høj grad er drevet frem af ledelsen, der ønsker at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø som en helt naturlig del af virksomhedens konkurrencekraft. Det er nemlig meget dyrt, hvis medarbejderne bliver ramt af stress. Codan kan allerede nu se, at de sammen med Falck Healthcare har forbedret det psykiske arbejdsmiljø. „Vores sygefravær er faldet, og der er færre, der benytter sig af vores psykologordning. Det skal ses i lyset af, at vi aldrig har haft mere travlt, end vi har i dag“, siger Lonni Klausen.
Øget efterspørgsel Falck Healthcare oplever en stigende efterspørgsel efter kurser og information til medarbejdere og ledere om håndtering af det psykiske arbejdsmiljø. „Vi rådgiver og vejleder 14 % flere medarbejdere hos vores kunder om stress end for blot tre år siden. Henvendelserne handler om et for stort arbejdspres, usikkerhed i jobbet og om de mange forventninger, man stiller til sig selv for at være en succes på arbejde og hjemme“, fortæller Annette Gaard, chefpsykolog i Falck Healthcare. Kontakt Falck Healthcare på tlf. 70 33 04 04 og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.
Dyrt at lade stå til De økonomiske fordele ved at forebygge sygemeldinger på grund af stress er lette at overskue. Udgift første måned (DKK): Gage Pension 10% Ferietillæg 1,5% Total
30.000 3.000 450 33.450
Udgift i efterfølgende måneder: Gage, pension og tillæg Sygedagpenge, pr. uge kr. 4.075: Total
33.450 -17.658 15.792
I ovenstående eksempel overstiger udgifterne på blot 6 mdr. kr. 110.000. Dertil kommer de daglige sygemeldinger på grund af fx hovedpine, almen utilpashed eller smerter – som i sidste ende skyldes stress. Udover de økonomiske fordele er der selvfølgelig alle de øvrige fordele som fx trivsel, gladere medarbejdere og en status som en attraktiv arbejdsplads. Mindre tiltag kan gøre en stor forskel. Tilmeld dig nyhedsbrevet på falckhealthcare.dk og læs bl.a., hvordan du knækker stresskurven.
Direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn påpeger, at e-grænsehandel er en heftigt voksende udfordring for dansk detailhandel.
DANSK ERHVERVS ÅRSDAG ’14
KONKURRENCESAMFUNDET
”Tallene tyder på en betydelig momsunddragelse. Vi vurderer det årlige tab til mindst en halv mia. kr. Jeg ved, at SKAT er opmærksom på problemet, men de mangler lovhjemmel til at sætte gang i en systematisk momsinddrivelse.” Laurits Rønn
Reformer, Dynamik & Velstand
mere i udlandet. Omvendt er det på grund af det høje danske omkostningsniveau ikke nær så attraktivt for udlændinge at e-handle i danske netbutikker. - E-grænsehandlen er en ny og voksende form for grænsehandel, som allerede er større i omfang end det traditionelle køb af øl, sodavand, vin, spiritus og slik i fysiske grænsebutikker. Det bagvedliggende problem er, at den samlede danske forbrugsbeskatning er væsentligt højere end bl.a. den svenske, tyske, amerikanske og britiske. - Derfor står de danske virksomheder som udgangspunkt svagt i konkurrencen. Samti-
Udenlandske netbutikker snyder med dansk moms
direktør, Dansk Erhverv
dig er vores lønniveau højere. Resultatet er tabt omsætning og færre danske arbejdspladser. Der er ingen tvivl om, at e-handlen vil fortsætte med at vokse, så der er brug for en aktiv indsats for at skabe lige konkurrencevilkår for de danske e-handelsvirksomheder, understreger Laurits Rønn. Han påskønner den nedsættelse af afgifter, som fulgte med vækstpakken. - Men det er kun et lille skridt på vejen. Ved siden af en styrket momsindsats er der brug for en tilbundsgående harmonisering af afgifter. Her må vi se nøjere på, hvilke varer danskerne især køber i udenlandske netbutikker.
VI KØBER LØS PÅ NETTET Danskerne købte sidste år for 69 mia. kr. på nettet. Det er en stigning på 25 pct. på to år. Dansk nethandel i udlandet. udgjorde sidste år 13,7 mia. kr. Det svarer til omkring en femtedel af den samlede danske e-handel.
Din internationale hanDel starter hos Comet
Danskerne e-handler mere og mere i udlandet. Det har en række fordele, men har samtidig som konsekvens, at den danske statskasse går glip af mindst en halv mia. kr. om året, fordi mange udenlandske netbutikker undlader at afregne dansk moms. SKAT skal have flere ressourcer og hjemmel til at inddrive pengene, anbefaler Laurits Rønn, direktør i Dansk Erhverv.
Tekst Mette Bender FOTO Marie Louise Munkegaard
T
øj, elektronik og bøger. Danskerne handlede sidste år for 13,7 mia. kr. online i udlandet. Var beløbet lagt i danske butikker, ville det have ført til danske momsindtægter på omkring 1,2 mia. kr. Men kun 435 mio. kr. nåede statskassen. - Tallene tyder på en betydelig momsunddragelse. Vi vurderer det årlige tab til mindst en halv mia. kr. Jeg ved, at SKAT er opmærksom på problemet, men de mangler den nødvendige lovhjemmel til at sætte gang i en systematisk momsinddrivelse, siger direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn. - En lovhjemmel der kan sikre, at SKAT har en nødvendig adgang til betalingskortdata fra Nets, vil give SKAT mulighed for at identificere de udenlandske netbutikker, der er momspligtige i Danmark. Dette forslag burde være uproblematisk. Der er nem-
32
lig rigtig mange penge at hente, og forslaget kan mere end finansiere sig selv, siger Laurits Rønn. Han mener, at SKAT skal have flere ressourcer til at sikre, at udenlandske butikker hoster op med den lovpligtige moms til den danske statskasse. Arbejdspladser fordufter Udenlandske butikker er fritaget for dansk moms, hvis deres omsætning i Danmark er under 280.000 kr. om året. Men denne undtagelse forklarer ikke det store hul i momsindtægterne, mener Laurits Rønn. - Vi skal have sat turbo på sikring af statens indtægter. Vi kan ikke forvente, at de udenlandske myndigheder bidrager til at opkræve momsen, siger Laurits Rønn, der er bekymret, fordi så megen dansk omsætning bliver lagt i udlandet.
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Vi mister ikke blot omsætning og moms. Også arbejdspladser forsvinder ud af landet. Dansk Erhverv vurderer, at den omfattende danske nethandel i udenlandske butikker koster omkring 3.700 e-handelsarbejdspladser. - Som det er nu, forvrider den høje danske moms konkurrencen voldsomt. Og når netbutikker fra andre EU-lande, der omsætter for mere end 280.000 kr. om året i Danmark, skal betale danske moms, men ikke gør det, medfører det, at danske netbutikker konkurrerer på urimelige vilkår, fordi de udenlandske butikker kan sælge samme vare meget billigere. Høje udgifter svækker danske butikker Problemet vil vokse, hvis vi ikke tager os af det. Flere og flere danskere køber mere og mere på nettet og køber samtidig mere og
Skal du være Rette person, på Rette sted, i Rette tid? Vi hjælper dig med visum, legalisering og oversættelse af dokumenter, så du kan koncentrere dig om din forretning. Se hvordan vi gør din tid mere effektiv på www.cometconsular.com
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
33
Direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn påpeger, at e-grænsehandel er en heftigt voksende udfordring for dansk detailhandel.
DANSK ERHVERVS ÅRSDAG ’14
KONKURRENCESAMFUNDET
”Tallene tyder på en betydelig momsunddragelse. Vi vurderer det årlige tab til mindst en halv mia. kr. Jeg ved, at SKAT er opmærksom på problemet, men de mangler lovhjemmel til at sætte gang i en systematisk momsinddrivelse.” Laurits Rønn
Reformer, Dynamik & Velstand
mere i udlandet. Omvendt er det på grund af det høje danske omkostningsniveau ikke nær så attraktivt for udlændinge at e-handle i danske netbutikker. - E-grænsehandlen er en ny og voksende form for grænsehandel, som allerede er større i omfang end det traditionelle køb af øl, sodavand, vin, spiritus og slik i fysiske grænsebutikker. Det bagvedliggende problem er, at den samlede danske forbrugsbeskatning er væsentligt højere end bl.a. den svenske, tyske, amerikanske og britiske. - Derfor står de danske virksomheder som udgangspunkt svagt i konkurrencen. Samti-
Udenlandske netbutikker snyder med dansk moms
direktør, Dansk Erhverv
dig er vores lønniveau højere. Resultatet er tabt omsætning og færre danske arbejdspladser. Der er ingen tvivl om, at e-handlen vil fortsætte med at vokse, så der er brug for en aktiv indsats for at skabe lige konkurrencevilkår for de danske e-handelsvirksomheder, understreger Laurits Rønn. Han påskønner den nedsættelse af afgifter, som fulgte med vækstpakken. - Men det er kun et lille skridt på vejen. Ved siden af en styrket momsindsats er der brug for en tilbundsgående harmonisering af afgifter. Her må vi se nøjere på, hvilke varer danskerne især køber i udenlandske netbutikker.
VI KØBER LØS PÅ NETTET Danskerne købte sidste år for 69 mia. kr. på nettet. Det er en stigning på 25 pct. på to år. Dansk nethandel i udlandet. udgjorde sidste år 13,7 mia. kr. Det svarer til omkring en femtedel af den samlede danske e-handel.
Din internationale hanDel starter hos Comet
Danskerne e-handler mere og mere i udlandet. Det har en række fordele, men har samtidig som konsekvens, at den danske statskasse går glip af mindst en halv mia. kr. om året, fordi mange udenlandske netbutikker undlader at afregne dansk moms. SKAT skal have flere ressourcer og hjemmel til at inddrive pengene, anbefaler Laurits Rønn, direktør i Dansk Erhverv.
Tekst Mette Bender FOTO Marie Louise Munkegaard
T
øj, elektronik og bøger. Danskerne handlede sidste år for 13,7 mia. kr. online i udlandet. Var beløbet lagt i danske butikker, ville det have ført til danske momsindtægter på omkring 1,2 mia. kr. Men kun 435 mio. kr. nåede statskassen. - Tallene tyder på en betydelig momsunddragelse. Vi vurderer det årlige tab til mindst en halv mia. kr. Jeg ved, at SKAT er opmærksom på problemet, men de mangler den nødvendige lovhjemmel til at sætte gang i en systematisk momsinddrivelse, siger direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn. - En lovhjemmel der kan sikre, at SKAT har en nødvendig adgang til betalingskortdata fra Nets, vil give SKAT mulighed for at identificere de udenlandske netbutikker, der er momspligtige i Danmark. Dette forslag burde være uproblematisk. Der er nem-
32
lig rigtig mange penge at hente, og forslaget kan mere end finansiere sig selv, siger Laurits Rønn. Han mener, at SKAT skal have flere ressourcer til at sikre, at udenlandske butikker hoster op med den lovpligtige moms til den danske statskasse. Arbejdspladser fordufter Udenlandske butikker er fritaget for dansk moms, hvis deres omsætning i Danmark er under 280.000 kr. om året. Men denne undtagelse forklarer ikke det store hul i momsindtægterne, mener Laurits Rønn. - Vi skal have sat turbo på sikring af statens indtægter. Vi kan ikke forvente, at de udenlandske myndigheder bidrager til at opkræve momsen, siger Laurits Rønn, der er bekymret, fordi så megen dansk omsætning bliver lagt i udlandet.
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Vi mister ikke blot omsætning og moms. Også arbejdspladser forsvinder ud af landet. Dansk Erhverv vurderer, at den omfattende danske nethandel i udenlandske butikker koster omkring 3.700 e-handelsarbejdspladser. - Som det er nu, forvrider den høje danske moms konkurrencen voldsomt. Og når netbutikker fra andre EU-lande, der omsætter for mere end 280.000 kr. om året i Danmark, skal betale danske moms, men ikke gør det, medfører det, at danske netbutikker konkurrerer på urimelige vilkår, fordi de udenlandske butikker kan sælge samme vare meget billigere. Høje udgifter svækker danske butikker Problemet vil vokse, hvis vi ikke tager os af det. Flere og flere danskere køber mere og mere på nettet og køber samtidig mere og
Skal du være Rette person, på Rette sted, i Rette tid? Vi hjælper dig med visum, legalisering og oversættelse af dokumenter, så du kan koncentrere dig om din forretning. Se hvordan vi gør din tid mere effektiv på www.cometconsular.com
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
33
12811 | aogj.dk
Vi udvider Køge Havn, Skandinavisk Transport Center og Køge Jorddepot repræsenterer en af de hurtigst voksende transportklynger i Danmark. De kommende år udvider vi i bogstaveligste forstand Køge – både til lands og til vands. Tilsammen tegner vores tre virksomheder sig inklusiv afledt virksomhed faktisk for ca. 12 % af Køge Kommunes arbejdspladser. En del af arbejdstiden bruger vi på at forsyne konsumenter i hele Storkøbenhavn med varer samt ved at være forsyningslinje for Bornholm.
Fakta:
Køge Havn er vokset med over 140 % inden for de sidste 10 år og er nu tæt på 2.000.000 tons gods om året. I de kommende år får havnen både mere areal, større vanddybde og flere kajmeter, og når Køge Jorddepot er fyldt op, betyder det en fordobling af havnens areal på 400.000 m 2. Samtidig planlægges der yderligere en havneudvidelse på 250.000 m2.
Køge Jorddepot er en omfattende udbygning af erhvervshavnen i Køge. Udvidelsen skabes bl.a. via modtagelsen af godt 4.000.000 ton jord. Pladsen skal bruges til både nytilflyttede virksomheder og til en række virksomheder, som flytter fra Køges Søndre Havn i takt med realiseringen af Realdania By og Køge Kommunes byudviklingsselskab Køge Kyst.
Skandinavisk Transport Center har længe haft udsolgt, og tager nu fat på dels en udvidelse på ca. 500.000 m2, dels en række store bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med etableringen af den kommende jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted.
>>
Akupunktur · Alloplastikoperation · Børnelæge · Diætist · Endokrinologi · Fysioterapi Idrætsenhed · Hovedpineklinik · Håndkirurgi · Kardiologi · Kiropraktik · Mave-tarm · MR skanning Neurokirurgi · Neurologi · Ortopædkirurgi · Plastikkirurgi · Psykologi · Reumatologi · Rygkirurgi
Køge er altid et besøg værd, og det gælder også vores transportklynge.
Se mere på www.koegehavn.dk
Produktionsværdien
Køge Havn er en af
Skandinavisk Trans-
Køge Jorddepot er et
bruttoeffekt på be-
i transportklyngen
Danmarks hurtigst
port udvides lige nu
af Danmarks største
skæftigelsen svarer i
udgør ca. kr.:
voksende havne på
med:
og sikreste jordde-
4 12% mia.
gods og ekspederer
bejdspladser til:
årligt næsten:
2 mill. tons
500. ooo 2 m
www.hospitaletvaldemar.dk
Kort ventetid, præcis diagnose, tværfaglig vurdering og hurtig behandling...
Transportklyngens
Køge Kommunes ar-
Røntgen · Smerteenhed · Sundhedstjek · Ultralydskanning · Øre-næse-halskirurgi
ponier med plads til:
4 mill. tons
Hospitalet Valdemar i Ringsted er den direkte vej til dygtige og erfarne specialister. Vi diagnosticerer, udreder og behandler både medicinske og kirurgiske patienter. Bl.a. indenfor artrose-, diabetes- og smerteområdet, og vi udfører kosmetisk plastikkirurgi, mave-tarmkirurgi, øre-næse-halskirurgi samt ortopæd- og rygkirurgi. Hospitalet råder over 5.000 m2 nyrenoverede faciliteter som indbefatter ny billeddiagnostisk enhed med MR, røntgen og ultralyd, ambulatorium til speciallægekonsultationer, 3 operationsstuer, et stort sundheds- og forebyggelsescenter og et sengestueafsnit med plads til 14 kirurgiske og medicinske patienter.
Baltic Kaj 1
info@stc-koege.dk
DK-4600 Køge www.stc-koege.dk
- giv din virksomhed innovative vitaminer
University College Syddanmark tilbyder videreuddannelse inden for - Innovationsledelse - Innovationskraft - Innovation og effektivisering - Brugerdreven innovation - Den innovative medarbejder
Besøg os på www.hospitaletvaldemar.dk, facebook eller ring på 5761 0914 og få mere at vide om hospitalets specialer samt udrednings- og behandlingsmuligheder. Aftaler med regioner, Sygeforsikringen “Danmark” og sundhedsforsikringsselskaber.
HOS P I TA L E T
+45 56 64 62 63
INNOVATION OG LEDELSE
Haslevvej 13 · 4100 Ringsted · Telefon 57 61 09 14
Kontakt UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK Anni Rosengren Korsbæk, videncenterleder Videncenter for Ledelse, Innovation og Evaluering 7266 5231/arko@ucsyd.dk
12811 | aogj.dk
Vi udvider Køge Havn, Skandinavisk Transport Center og Køge Jorddepot repræsenterer en af de hurtigst voksende transportklynger i Danmark. De kommende år udvider vi i bogstaveligste forstand Køge – både til lands og til vands. Tilsammen tegner vores tre virksomheder sig inklusiv afledt virksomhed faktisk for ca. 12 % af Køge Kommunes arbejdspladser. En del af arbejdstiden bruger vi på at forsyne konsumenter i hele Storkøbenhavn med varer samt ved at være forsyningslinje for Bornholm.
Fakta:
Køge Havn er vokset med over 140 % inden for de sidste 10 år og er nu tæt på 2.000.000 tons gods om året. I de kommende år får havnen både mere areal, større vanddybde og flere kajmeter, og når Køge Jorddepot er fyldt op, betyder det en fordobling af havnens areal på 400.000 m 2. Samtidig planlægges der yderligere en havneudvidelse på 250.000 m2.
Køge Jorddepot er en omfattende udbygning af erhvervshavnen i Køge. Udvidelsen skabes bl.a. via modtagelsen af godt 4.000.000 ton jord. Pladsen skal bruges til både nytilflyttede virksomheder og til en række virksomheder, som flytter fra Køges Søndre Havn i takt med realiseringen af Realdania By og Køge Kommunes byudviklingsselskab Køge Kyst.
Skandinavisk Transport Center har længe haft udsolgt, og tager nu fat på dels en udvidelse på ca. 500.000 m2, dels en række store bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med etableringen af den kommende jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted.
>>
Akupunktur · Alloplastikoperation · Børnelæge · Diætist · Endokrinologi · Fysioterapi Idrætsenhed · Hovedpineklinik · Håndkirurgi · Kardiologi · Kiropraktik · Mave-tarm · MR skanning Neurokirurgi · Neurologi · Ortopædkirurgi · Plastikkirurgi · Psykologi · Reumatologi · Rygkirurgi
Køge er altid et besøg værd, og det gælder også vores transportklynge.
Se mere på www.koegehavn.dk
Produktionsværdien
Køge Havn er en af
Skandinavisk Trans-
Køge Jorddepot er et
bruttoeffekt på be-
i transportklyngen
Danmarks hurtigst
port udvides lige nu
af Danmarks største
skæftigelsen svarer i
udgør ca. kr.:
voksende havne på
med:
og sikreste jordde-
4 12% mia.
gods og ekspederer
bejdspladser til:
årligt næsten:
2 mill. tons
500. ooo 2 m
www.hospitaletvaldemar.dk
Kort ventetid, præcis diagnose, tværfaglig vurdering og hurtig behandling...
Transportklyngens
Køge Kommunes ar-
Røntgen · Smerteenhed · Sundhedstjek · Ultralydskanning · Øre-næse-halskirurgi
ponier med plads til:
4 mill. tons
Hospitalet Valdemar i Ringsted er den direkte vej til dygtige og erfarne specialister. Vi diagnosticerer, udreder og behandler både medicinske og kirurgiske patienter. Bl.a. indenfor artrose-, diabetes- og smerteområdet, og vi udfører kosmetisk plastikkirurgi, mave-tarmkirurgi, øre-næse-halskirurgi samt ortopæd- og rygkirurgi. Hospitalet råder over 5.000 m2 nyrenoverede faciliteter som indbefatter ny billeddiagnostisk enhed med MR, røntgen og ultralyd, ambulatorium til speciallægekonsultationer, 3 operationsstuer, et stort sundheds- og forebyggelsescenter og et sengestueafsnit med plads til 14 kirurgiske og medicinske patienter.
Baltic Kaj 1
info@stc-koege.dk
DK-4600 Køge www.stc-koege.dk
- giv din virksomhed innovative vitaminer
University College Syddanmark tilbyder videreuddannelse inden for - Innovationsledelse - Innovationskraft - Innovation og effektivisering - Brugerdreven innovation - Den innovative medarbejder
Besøg os på www.hospitaletvaldemar.dk, facebook eller ring på 5761 0914 og få mere at vide om hospitalets specialer samt udrednings- og behandlingsmuligheder. Aftaler med regioner, Sygeforsikringen “Danmark” og sundhedsforsikringsselskaber.
HOS P I TA L E T
+45 56 64 62 63
INNOVATION OG LEDELSE
Haslevvej 13 · 4100 Ringsted · Telefon 57 61 09 14
Kontakt UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK Anni Rosengren Korsbæk, videncenterleder Videncenter for Ledelse, Innovation og Evaluering 7266 5231/arko@ucsyd.dk
fremtiden starter her...
Det får du som medlem af
Dansk Erhverv
The Eye Tribe Tracker. Mål: 20 cm x 1,9 cm x 1,9 cm.
Fremtiden i dansk erhvervsliv bliver i høj grad skabt af virksomheder inden for handel, rådgivning, oplevelse, turisme, transport og service. Dansk Erhverv blev etableret i 2007 for at skabe de bedst mulige vilkår for netop disse erhverv.
Statsstøttet millionprojekt:
Dansk software til øjenstyring på vej
MÅLRETTET RÅDGIVNING FRA EKSPERTER Dansk Erhverv er landets næststørste erhvervsorganisation med 17.000 medlemsvirksomheder og 110 brancheforeninger. Vores eksperter yder rådgivning og juridisk bistand inden for emner som: • Personalejura • Overenskomster • Arbejdsmiljøregler • HR og ledelse • Erhvervsret • Uddannelse. POLITISK INDFLYDELSE Dansk Erhverv er det førende politiske talerør for servicevirksomhederne. Nøgleordene for vores politiske arbejde er: • At skabe optimale vækst- og rammevilkår for danske virksomheder. • At sikre virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. • At styrke det offentlig-private samarbejde. • At sikre global frihandel inden for rammerne af WTO.
Mobiltelefoner, der kan styres med øjnene, rammer virkeligheden om to til tre år. Med støtte fra staten udvikler danske iværksættere sammen med universiteter og LEGO-koncernen software, der kan revolutionere markedet. The Eye Tribes stiftere har udviklet software til øjenstyring af f.eks mobiler og tablets. Fra venstre er det Henrik Skovsgaard, Javier San Agustin, Sune Alstrup Johansen og Martin Tall.
Tekst Mette Bender Foto marie louise munkegaard
H
vad sker der, når fire entreprenante fyre og en usædvanligt god ide får penge af staten til et målrettet samarbejde med universiteter og kommercielle partnere? - Lige nu sætter vi salgskontorer op i Silicon Valley. Udviklingsdelen beholder vi herhjemme. Vi er vokset til 15 ansatte og har netop taget hul på salg fra nettet. Sune Alstrup Johansen er CEO i den kun to år gamle danske softwarevirksomhed The Eye Tribe. Sammen med sine tre medstiftere står han i spidsen for et storstilet projekt, der udvikler software til øjenstyring af mobiler og tablets og med tiden måske også til biler, sundhedspleje, computere og tv. Projektet har modtaget 13 mio. kr. fra Højteknologifonden og 12 mio. kr. fra private investorer. - Det første år fik vi ingen løn. Støtten har givet os ro til at lægge planer på langt sigt i stedet for at tænke kortsigtet og lavpraktisk. Vi samarbejder nu med IT-Universitetet, Danmarks Tekniske Universitet, LEGO-koncernen og Serious Games, som alle får del i fondsmidlerne. De fire stiftere mødte hinanden som ph.d.-studerende på IT-Universitetet i København. Her var de del af en forskningsgruppe med fokus på eyetracking under professor John Paulin Hansen.
36
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
- Nu arbejder vi sammen med John igen. Han havde allerede dengang en god ide, som vi i dag fører ud i virkeligheden. Mens forskerne på ITU og DTU fokuserer på forskningen, er vores tilgang kommerciel, siger Sune Alstrup Johansen. Ganske få dollar Kombinationen af videnskab og iværksætterånd gør det muligt at realisere projektet, mener han. At Højteknologifonden støtter projektet, gør det væsentligt lettere for The Eye Tribe at tiltrække private investorer. - Vi har en statslig validering i ryggen. Senest er Sony Mobile gået ind, fortæller Sune Alstrup Johansen, der har store forventninger til samarbejdet med mobilproducenten. The Eye Tribes produkt er nemlig i første omgang rettet mod mobile enheder. - Udviklingen af mobiltelefoner går så stærkt, at producenterne har brug for at differentiere sig. Det kan de med eyetracking, som inden for to til tre år vil forny markedet på samme måde, som berøringsskærme gjorde det for fem år siden. Vi vil blandt andet kunne bladre mellem sider, logge af og på og spille spil ved hjælp af denne teknologi.
Øjenstyring har været kendt siden begyndelsen af 1990’erne som nicheprodukt rettet mod handicappede. Priserne har ligget på beløb, som lå pænt over 100.000 kroner. - Vores produkt kommer til at koste få dollar. Vi sælger allerede nu første generation af et software development kit på nettet. Producenter af computerspil, mobiler, biler eller andet elektronik kan købe dette kit og gå i gang med at udvikle. De kan senere købe en licens og integrere første generation af software i deres produkt. Vi kommer først Teknologien har anvendelsesmuligheder inden for mange brancher, og The Eye Tribe går muligvis på sigt ind i et område som teknologi til sundhedspleje. Uanset hvilken retning den unge virksomhed tager, vil midlerne fra Højteknologifonden føre til, at der bliver skabt danske arbejdspladser – også selvom andre virksomheder deltager i kapløbet. - Dem, som allerede har teknologi til øjenstyring, skal først omstille sig fra dyre til billige enheder. Alle andre skal først udvikle den viden, som vi sidder med. Derfor regner vi med at komme først, siger Sune Alstrup Johansen.
INTERNATIONALT NETVÆRK Med kontorer i både Danmark og Bruxelles og tæt kontakt til vores søsterorganisationer over hele verden har Dansk Erhvervs medlemmer adgang til et stort internationalt netværk. Medlemmerne benytter netværket til informationsog kontaktformidling og sparring omkring internationale problemstillinger. Vores rådgivning er især koncentreret omkring støtte- og tilskudsordninger ved opstart af eksport. TRE TYPER AF MEDLEMSKAB Virksomheder er forskellige. Derfor har man hos os mulighed for at vælge netop den form for medlemskab, der passer bedst til virksomheden. Vi tilbyder tre typer af medlemskab, som vi betegner Dansk Erhverv Basis, Dansk Erhverv Full-Service og Dansk Erhverv Arbejdsgiver. BRANCHEFORENINGER Det er underordnet for os, om din virksomhed er medlem direkte eller gennem en af de brancheforeninger, der er knyttet til os. Brancheforeningerne fører deres egen, selvstændige politik – og har samtidig en af Danmarks stærkeste sparringspartnere med til bords. KontaKt Hvis du er interesseret i at vide mere, er du altid velkommen til at kontakte Dansk Erhvervs salgschef Jesper Juul-Jensen: telefon 33 74 61 00 eller på mail jjj@danskerhverv.dk. DANSK ERHVERV BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T. +45 3374 6000 F. +45 3374 6080 WWW.DANSKERHVERV.DK INFO@DANSKERHVERV.DK
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
37
fremtiden starter her...
Det får du som medlem af
Dansk Erhverv
The Eye Tribe Tracker. Mål: 20 cm x 1,9 cm x 1,9 cm.
Fremtiden i dansk erhvervsliv bliver i høj grad skabt af virksomheder inden for handel, rådgivning, oplevelse, turisme, transport og service. Dansk Erhverv blev etableret i 2007 for at skabe de bedst mulige vilkår for netop disse erhverv.
Statsstøttet millionprojekt:
Dansk software til øjenstyring på vej
MÅLRETTET RÅDGIVNING FRA EKSPERTER Dansk Erhverv er landets næststørste erhvervsorganisation med 17.000 medlemsvirksomheder og 110 brancheforeninger. Vores eksperter yder rådgivning og juridisk bistand inden for emner som: • Personalejura • Overenskomster • Arbejdsmiljøregler • HR og ledelse • Erhvervsret • Uddannelse. POLITISK INDFLYDELSE Dansk Erhverv er det førende politiske talerør for servicevirksomhederne. Nøgleordene for vores politiske arbejde er: • At skabe optimale vækst- og rammevilkår for danske virksomheder. • At sikre virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. • At styrke det offentlig-private samarbejde. • At sikre global frihandel inden for rammerne af WTO.
Mobiltelefoner, der kan styres med øjnene, rammer virkeligheden om to til tre år. Med støtte fra staten udvikler danske iværksættere sammen med universiteter og LEGO-koncernen software, der kan revolutionere markedet. The Eye Tribes stiftere har udviklet software til øjenstyring af f.eks mobiler og tablets. Fra venstre er det Henrik Skovsgaard, Javier San Agustin, Sune Alstrup Johansen og Martin Tall.
Tekst Mette Bender Foto marie louise munkegaard
H
vad sker der, når fire entreprenante fyre og en usædvanligt god ide får penge af staten til et målrettet samarbejde med universiteter og kommercielle partnere? - Lige nu sætter vi salgskontorer op i Silicon Valley. Udviklingsdelen beholder vi herhjemme. Vi er vokset til 15 ansatte og har netop taget hul på salg fra nettet. Sune Alstrup Johansen er CEO i den kun to år gamle danske softwarevirksomhed The Eye Tribe. Sammen med sine tre medstiftere står han i spidsen for et storstilet projekt, der udvikler software til øjenstyring af mobiler og tablets og med tiden måske også til biler, sundhedspleje, computere og tv. Projektet har modtaget 13 mio. kr. fra Højteknologifonden og 12 mio. kr. fra private investorer. - Det første år fik vi ingen løn. Støtten har givet os ro til at lægge planer på langt sigt i stedet for at tænke kortsigtet og lavpraktisk. Vi samarbejder nu med IT-Universitetet, Danmarks Tekniske Universitet, LEGO-koncernen og Serious Games, som alle får del i fondsmidlerne. De fire stiftere mødte hinanden som ph.d.-studerende på IT-Universitetet i København. Her var de del af en forskningsgruppe med fokus på eyetracking under professor John Paulin Hansen.
36
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
- Nu arbejder vi sammen med John igen. Han havde allerede dengang en god ide, som vi i dag fører ud i virkeligheden. Mens forskerne på ITU og DTU fokuserer på forskningen, er vores tilgang kommerciel, siger Sune Alstrup Johansen. Ganske få dollar Kombinationen af videnskab og iværksætterånd gør det muligt at realisere projektet, mener han. At Højteknologifonden støtter projektet, gør det væsentligt lettere for The Eye Tribe at tiltrække private investorer. - Vi har en statslig validering i ryggen. Senest er Sony Mobile gået ind, fortæller Sune Alstrup Johansen, der har store forventninger til samarbejdet med mobilproducenten. The Eye Tribes produkt er nemlig i første omgang rettet mod mobile enheder. - Udviklingen af mobiltelefoner går så stærkt, at producenterne har brug for at differentiere sig. Det kan de med eyetracking, som inden for to til tre år vil forny markedet på samme måde, som berøringsskærme gjorde det for fem år siden. Vi vil blandt andet kunne bladre mellem sider, logge af og på og spille spil ved hjælp af denne teknologi.
Øjenstyring har været kendt siden begyndelsen af 1990’erne som nicheprodukt rettet mod handicappede. Priserne har ligget på beløb, som lå pænt over 100.000 kroner. - Vores produkt kommer til at koste få dollar. Vi sælger allerede nu første generation af et software development kit på nettet. Producenter af computerspil, mobiler, biler eller andet elektronik kan købe dette kit og gå i gang med at udvikle. De kan senere købe en licens og integrere første generation af software i deres produkt. Vi kommer først Teknologien har anvendelsesmuligheder inden for mange brancher, og The Eye Tribe går muligvis på sigt ind i et område som teknologi til sundhedspleje. Uanset hvilken retning den unge virksomhed tager, vil midlerne fra Højteknologifonden føre til, at der bliver skabt danske arbejdspladser – også selvom andre virksomheder deltager i kapløbet. - Dem, som allerede har teknologi til øjenstyring, skal først omstille sig fra dyre til billige enheder. Alle andre skal først udvikle den viden, som vi sidder med. Derfor regner vi med at komme først, siger Sune Alstrup Johansen.
INTERNATIONALT NETVÆRK Med kontorer i både Danmark og Bruxelles og tæt kontakt til vores søsterorganisationer over hele verden har Dansk Erhvervs medlemmer adgang til et stort internationalt netværk. Medlemmerne benytter netværket til informationsog kontaktformidling og sparring omkring internationale problemstillinger. Vores rådgivning er især koncentreret omkring støtte- og tilskudsordninger ved opstart af eksport. TRE TYPER AF MEDLEMSKAB Virksomheder er forskellige. Derfor har man hos os mulighed for at vælge netop den form for medlemskab, der passer bedst til virksomheden. Vi tilbyder tre typer af medlemskab, som vi betegner Dansk Erhverv Basis, Dansk Erhverv Full-Service og Dansk Erhverv Arbejdsgiver. BRANCHEFORENINGER Det er underordnet for os, om din virksomhed er medlem direkte eller gennem en af de brancheforeninger, der er knyttet til os. Brancheforeningerne fører deres egen, selvstændige politik – og har samtidig en af Danmarks stærkeste sparringspartnere med til bords. KontaKt Hvis du er interesseret i at vide mere, er du altid velkommen til at kontakte Dansk Erhvervs salgschef Jesper Juul-Jensen: telefon 33 74 61 00 eller på mail jjj@danskerhverv.dk. DANSK ERHVERV BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T. +45 3374 6000 F. +45 3374 6080 WWW.DANSKERHVERV.DK INFO@DANSKERHVERV.DK
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
37
Teamwork skaber
resultater
Fysioterapeut hos SundhedsDoktor Pia Håggmark.
for vores kunder
Armene skal ind til kroppen for at undgå skader på skuldrene, lyder instruksen fra fysioterapeut hos SundhedsDoktor Pia Håggmark (th.).
Når sundhed når bundlinjen
Ikeamedarbejder Isabella Bjarnvig.
Ligesom flere andre virksomheder tilbyder IKEA sine medarbejdere sundhedsordninger i samarbejde med eksterne leverandører. Erfaringen er, at sundhed er en god investering. Tekst Johannes Hartkopf-Mikkelsen FOTO jacob nielsen
H
julene rasler højlydt under indkøbsvognene, der kører over parkeringspladsen i en lang slange. En elektrisk vogn skubber bagpå, imens 22-årige Isabella Bjarnvig og hendes kollega kæmper med at holde kursen på kortegen, så vognene kommer sikkert gennem porten og ind til nye kunder i IKEA i Gentofte. Tidligere skete det, at Isabella og hendes kollegaer forsøgte at styre vogntoget med en enkelt strakt arm, imens de vred kroppen, som det lige passede. De tider er for længst forbi. - Nu tænker jeg meget mere over, at jeg skal bruge min kropsvægt til at skubbe vognene med hænderne inde ved kroppen, siger hun og tilstår, at hun ikke altid har udført arbejdet med vognene lige så ergonomisk korrekt, som hun gør i dag. En del af æren for den positive forandring tilfalder Pia Häggmark. Hun er fysioterapeut hos virksomheden SundhedsDoktor, som IKEA har samarbejdet med i en årrække, og hun har sin faste gang i varehuset i Gentofte hver mandag. Her giver hun f.eks. massage og snakker med medarbejderne om, hvad der er de mest optimale arbejdsstillinger. Og når hun har et ledigt øjeblik,
38
går hun en tur rundt i varehuset og tjekker, at medarbejderne nu også bruger de nye teknikker, hun har lært dem. - Det er sjovt at se, hvordan folk lige retter sig op i stolen, når jeg kommer forbi, siger hun og understreger vigtigheden af, at teorien bliver fulgt helt til dørs. Sundhed betaler sig Meget tyder på, at sundhed på arbejdspladsen betaler sig. Amerikanske undersøgelser viser, at virksomheder, der har investeret målrettet i sundhedsfremme og stressforebyggelse, har opnået en besparelse svarende til mellem 1,5 og 12 gange det beløb, de har investeret. På IKEA Danmarks hovedkontor er man da heller ikke i tvivl om, at den målrettede indsats for at fremme medarbejdernes trivsel tilgodeser både medarbejdere og virksomheden. - Vores vision er at skabe en bedre hverdag for både medarbejdere og kunder. Og vi tror på, at glade og velfungerende medarbejdere skaber nogle trygge og varme rammer, og det smitter selvfølgelig af på kunderne, siger HR-chef Charlotte Brovil. Hun forklarer, at samarbejdet med blandt andre SundhedsDoktor er en vigtig del af
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
IKEAs arbejde med at tilbyde medarbejderne sunde valg. For ligesom IKEA holder øje med, hvad der bevæger sig inden for møbeldesign, har SundhedsDoktor fingeren på pulsen inden for sundhedsfremmende tiltag. Sygefravær falder støt I IKEA er sygefraværet faldet støt gennem de seneste fem år. Det skyldes en kombination af de sundhedsfremmende tilbud, som virksomheden tilbyder sine medarbejdere gennem Sundhedsdoktor, og IKEAs faste procedurer med omsorgssamtaler med medarbejdere, der viser tegn på at have det dårligt eller har stort sygefravær. - Vi forsøger at arbejde forebyggende ved at være i løbende dialog med vores medarbejdere om trivsel og sundhed, siger Charlotte Brovil og tilføjer, at sundhedsfremmende tiltag er umagen værd. Ude i kulden fortæller Isabella Bjarnvig, at det kan være en udfordring at bruge de teknikker, hun og de andre i serviceafdelingen har lært. - Man har jo nogle rutiner, man godt kan køre lidt fast i, men vi sørger for at holde hinanden i ørerne og joker lidt med det på en kærlig måde, siger hun.
Hos Energi Danmark følger vi udviklingen på de europæiske energimarkeder tæt …døgnet rundt. Vores dedikerede elhandelsteams består af erfarne specialister, der overvåger de europæiske energimarkeder konstant – og de kender alt til spillereglerne inden for realtime-energihandel. Derfor er de altid klar til at gribe stafetten og sætte spurten ind, når energipriserne rammer et gunstigt niveau. Med den rigtige blanding af teamwork og vindermentalitet kan vi optimere din indtjening og spare dig for ubehagelige overraskelser på energiregningen.
Danmark +45 87 42 62 62 www.energidanmark.dk
Sverige +46 (0)40 627 18 80 www.energi-sverige.se
Finland +358 20 765 99 70 www.energiasuomi.fi
Norge +47 67 20 81 90 www.energinorge.no
Teamwork skaber
resultater
Fysioterapeut hos SundhedsDoktor Pia Håggmark.
for vores kunder
Armene skal ind til kroppen for at undgå skader på skuldrene, lyder instruksen fra fysioterapeut hos SundhedsDoktor Pia Håggmark (th.).
Når sundhed når bundlinjen
Ikeamedarbejder Isabella Bjarnvig.
Ligesom flere andre virksomheder tilbyder IKEA sine medarbejdere sundhedsordninger i samarbejde med eksterne leverandører. Erfaringen er, at sundhed er en god investering. Tekst Johannes Hartkopf-Mikkelsen FOTO jacob nielsen
H
julene rasler højlydt under indkøbsvognene, der kører over parkeringspladsen i en lang slange. En elektrisk vogn skubber bagpå, imens 22-årige Isabella Bjarnvig og hendes kollega kæmper med at holde kursen på kortegen, så vognene kommer sikkert gennem porten og ind til nye kunder i IKEA i Gentofte. Tidligere skete det, at Isabella og hendes kollegaer forsøgte at styre vogntoget med en enkelt strakt arm, imens de vred kroppen, som det lige passede. De tider er for længst forbi. - Nu tænker jeg meget mere over, at jeg skal bruge min kropsvægt til at skubbe vognene med hænderne inde ved kroppen, siger hun og tilstår, at hun ikke altid har udført arbejdet med vognene lige så ergonomisk korrekt, som hun gør i dag. En del af æren for den positive forandring tilfalder Pia Häggmark. Hun er fysioterapeut hos virksomheden SundhedsDoktor, som IKEA har samarbejdet med i en årrække, og hun har sin faste gang i varehuset i Gentofte hver mandag. Her giver hun f.eks. massage og snakker med medarbejderne om, hvad der er de mest optimale arbejdsstillinger. Og når hun har et ledigt øjeblik,
38
går hun en tur rundt i varehuset og tjekker, at medarbejderne nu også bruger de nye teknikker, hun har lært dem. - Det er sjovt at se, hvordan folk lige retter sig op i stolen, når jeg kommer forbi, siger hun og understreger vigtigheden af, at teorien bliver fulgt helt til dørs. Sundhed betaler sig Meget tyder på, at sundhed på arbejdspladsen betaler sig. Amerikanske undersøgelser viser, at virksomheder, der har investeret målrettet i sundhedsfremme og stressforebyggelse, har opnået en besparelse svarende til mellem 1,5 og 12 gange det beløb, de har investeret. På IKEA Danmarks hovedkontor er man da heller ikke i tvivl om, at den målrettede indsats for at fremme medarbejdernes trivsel tilgodeser både medarbejdere og virksomheden. - Vores vision er at skabe en bedre hverdag for både medarbejdere og kunder. Og vi tror på, at glade og velfungerende medarbejdere skaber nogle trygge og varme rammer, og det smitter selvfølgelig af på kunderne, siger HR-chef Charlotte Brovil. Hun forklarer, at samarbejdet med blandt andre SundhedsDoktor er en vigtig del af
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
IKEAs arbejde med at tilbyde medarbejderne sunde valg. For ligesom IKEA holder øje med, hvad der bevæger sig inden for møbeldesign, har SundhedsDoktor fingeren på pulsen inden for sundhedsfremmende tiltag. Sygefravær falder støt I IKEA er sygefraværet faldet støt gennem de seneste fem år. Det skyldes en kombination af de sundhedsfremmende tilbud, som virksomheden tilbyder sine medarbejdere gennem Sundhedsdoktor, og IKEAs faste procedurer med omsorgssamtaler med medarbejdere, der viser tegn på at have det dårligt eller har stort sygefravær. - Vi forsøger at arbejde forebyggende ved at være i løbende dialog med vores medarbejdere om trivsel og sundhed, siger Charlotte Brovil og tilføjer, at sundhedsfremmende tiltag er umagen værd. Ude i kulden fortæller Isabella Bjarnvig, at det kan være en udfordring at bruge de teknikker, hun og de andre i serviceafdelingen har lært. - Man har jo nogle rutiner, man godt kan køre lidt fast i, men vi sørger for at holde hinanden i ørerne og joker lidt med det på en kærlig måde, siger hun.
Hos Energi Danmark følger vi udviklingen på de europæiske energimarkeder tæt …døgnet rundt. Vores dedikerede elhandelsteams består af erfarne specialister, der overvåger de europæiske energimarkeder konstant – og de kender alt til spillereglerne inden for realtime-energihandel. Derfor er de altid klar til at gribe stafetten og sætte spurten ind, når energipriserne rammer et gunstigt niveau. Med den rigtige blanding af teamwork og vindermentalitet kan vi optimere din indtjening og spare dig for ubehagelige overraskelser på energiregningen.
Danmark +45 87 42 62 62 www.energidanmark.dk
Sverige +46 (0)40 627 18 80 www.energi-sverige.se
Finland +358 20 765 99 70 www.energiasuomi.fi
Norge +47 67 20 81 90 www.energinorge.no
er du parat til at se din virksomheds risici fra en ny vinkel? Willis er hverken afhængige af partnere, leverandører eller bestemte måder at se verden på. Vi er 100% frie og kan vælge netop den unikke kombination af produkter og leverandører, som opfylder vores og kundens krav.
... og opdage sammenhænge, der går på tværs af både HR, økonomi og ledelse? Så er du også klar til at samarbejde med Willis! Vi ved, at der ligger store værdier gemt i at nytænke risikostyring og forlade de gamle, indgroede mønstre. Vi ved, at markedet er komplekst, og at den laveste pris ikke altid er den bedste deal.
C.W. Obel Ejendomme tilbyder attraktive lejemål i København | Aarhus | Aalborg
”One size fits all” gælder ikke i Risk Management. Og vi er klar til at skabe vores egne løsninger, hvis de ikke findes i forvejen. Derfor ligger det også i vores DNA at vende verden på hovedet. At udfordre dig som kunde og optræde som katalysator for forandring i din virksomhed.
www.cwobel-ejendomme.dk
Det gør os muligvis til en lidt mere krævende samarbejdspartner, men tro os, det er det hele værd. I Risk Management er vanetænkning den største risiko.
Nærum Rundforbivej 303 2850 Nærum Tlf. 88 13 96 00
3453_Annonce_Profil halvside_ 199x146,5mm.indd 1
04/04/14 09.48
Aarhus Brendstrupgårdsvej 13 8200 Aarhus N Tlf. 88 13 94 00
Odense Finlandgade 1 5000 Odense C Tlf. 88 13 93 00
Vores erfaring og store kendskab til markedet giver os det nødvendige overblik, og med en markedsandel på over 40% kan vi købe ind til den absolut laveste pris og samtidig opnå de bedste betingelser. Vi kan kort sagt tænke løsninger 360 grader rundt – helt uden skyklapper. Vi dækker både store, mellemstore og mindre virksomheder og har global erfaring i alle brancher og segmenter. Og inden for kritiske områder, som f.eks. cyber risk, ledelsesrisici og miljørisici, er der ingen, der slår Willis’ brede erfaringshorisont. Vi garanterer, at helhedsorienteret risikostyring kan gøre en forskel for din virksomhed!
Aalborg Nyhavnsgade 14, 4 th 9000 Aalborg Tlf. 88 13 92 00
Holstebro Nupark 51 7500 Holstebro Tlf. 88 13 94 00
Dansk Erhverv 2014.indd 1
03-04-2014 14:07:46
Teres – dit privathospital i Danmark Ortopædkirurgi • Reumatologi • Øre/næse/halskirurgi Urologi • Karkirurgi • Neurokirurgi • Plastikkirurgi Moderne udstyr, højt kvalificeret personale og mere end 45 erfarne speciallæger sikrer dig en professionel vurdering og den bedste behandling.
Vi gør en forskel for dig – besøg os på www.teres.dk
AVEDØRE HOLME
København • Aarhus • Aalborg
GODE FORBINDELSER
Bliv en del af et driftigt og dynamisk erhvervsområde med en unik beliggenhed og en velfungerende infrastruktur, hvor der er nem og hurtig adgang til hele regionen og resten af verden.
Er du strEssEt?
INDUSTRI- OG GRUNDEJERFORENINGEN AVEDØRE HOLME
Er din sekretær fraværende, hober papirarbejdet sig op, eller kan du ikke finde en sekretær, der vil nøjes med 15 timer om ugen?
info@avedore-holme.dk
Vælg En flEksibEl sEkrEtærløsning
Pareta Vikarservice – hurtigt, sikkert og helt enkelt. Kontakt os i dag på 6014 1111 eller vikar@pareta.dk Læs mere på paretavikar.dk
Foto: Pierre Mens/Øresundsbroen
Pareta_annDK_erhverv_199x70_02lk.indd 1
04/04/14 15.18
erhverv@hvidovre.dk
er du parat til at se din virksomheds risici fra en ny vinkel? Willis er hverken afhængige af partnere, leverandører eller bestemte måder at se verden på. Vi er 100% frie og kan vælge netop den unikke kombination af produkter og leverandører, som opfylder vores og kundens krav.
... og opdage sammenhænge, der går på tværs af både HR, økonomi og ledelse? Så er du også klar til at samarbejde med Willis! Vi ved, at der ligger store værdier gemt i at nytænke risikostyring og forlade de gamle, indgroede mønstre. Vi ved, at markedet er komplekst, og at den laveste pris ikke altid er den bedste deal.
C.W. Obel Ejendomme tilbyder attraktive lejemål i København | Aarhus | Aalborg
”One size fits all” gælder ikke i Risk Management. Og vi er klar til at skabe vores egne løsninger, hvis de ikke findes i forvejen. Derfor ligger det også i vores DNA at vende verden på hovedet. At udfordre dig som kunde og optræde som katalysator for forandring i din virksomhed.
www.cwobel-ejendomme.dk
Det gør os muligvis til en lidt mere krævende samarbejdspartner, men tro os, det er det hele værd. I Risk Management er vanetænkning den største risiko.
Nærum Rundforbivej 303 2850 Nærum Tlf. 88 13 96 00
3453_Annonce_Profil halvside_ 199x146,5mm.indd 1
04/04/14 09.48
Aarhus Brendstrupgårdsvej 13 8200 Aarhus N Tlf. 88 13 94 00
Odense Finlandgade 1 5000 Odense C Tlf. 88 13 93 00
Vores erfaring og store kendskab til markedet giver os det nødvendige overblik, og med en markedsandel på over 40% kan vi købe ind til den absolut laveste pris og samtidig opnå de bedste betingelser. Vi kan kort sagt tænke løsninger 360 grader rundt – helt uden skyklapper. Vi dækker både store, mellemstore og mindre virksomheder og har global erfaring i alle brancher og segmenter. Og inden for kritiske områder, som f.eks. cyber risk, ledelsesrisici og miljørisici, er der ingen, der slår Willis’ brede erfaringshorisont. Vi garanterer, at helhedsorienteret risikostyring kan gøre en forskel for din virksomhed!
Aalborg Nyhavnsgade 14, 4 th 9000 Aalborg Tlf. 88 13 92 00
Holstebro Nupark 51 7500 Holstebro Tlf. 88 13 94 00
Dansk Erhverv 2014.indd 1
03-04-2014 14:07:46
Teres – dit privathospital i Danmark Ortopædkirurgi • Reumatologi • Øre/næse/halskirurgi Urologi • Karkirurgi • Neurokirurgi • Plastikkirurgi Moderne udstyr, højt kvalificeret personale og mere end 45 erfarne speciallæger sikrer dig en professionel vurdering og den bedste behandling.
Vi gør en forskel for dig – besøg os på www.teres.dk
AVEDØRE HOLME
København • Aarhus • Aalborg
GODE FORBINDELSER
Bliv en del af et driftigt og dynamisk erhvervsområde med en unik beliggenhed og en velfungerende infrastruktur, hvor der er nem og hurtig adgang til hele regionen og resten af verden.
Er du strEssEt?
INDUSTRI- OG GRUNDEJERFORENINGEN AVEDØRE HOLME
Er din sekretær fraværende, hober papirarbejdet sig op, eller kan du ikke finde en sekretær, der vil nøjes med 15 timer om ugen?
info@avedore-holme.dk
Vælg En flEksibEl sEkrEtærløsning
Pareta Vikarservice – hurtigt, sikkert og helt enkelt. Kontakt os i dag på 6014 1111 eller vikar@pareta.dk Læs mere på paretavikar.dk
Foto: Pierre Mens/Øresundsbroen
Pareta_annDK_erhverv_199x70_02lk.indd 1
04/04/14 15.18
erhverv@hvidovre.dk
”Flere forstår, at der ingen modsætning er mellem at yde god behandling og at tjene penge. Det afgørende er både i det private og i det offentlige, at beslutninger bliver truffet ud fra faglige overvejelser og personlig integritet.” Jens Jacobsen direktør, Hospitalet Valdemar
Friske øjne sparer penge Konkurrence åbner nye veje for offentlige serviceydelser. Det offentlige kan i snit hente 15 pct. i besparelser på snerydning, hospitalsdrift og ældrepleje. Samtidig stiger kvalitet og innovation.
Tekst Mette Bender
O Fri for ventetid med offentlig-privat partnerskab Region Sjælland og lokale privathospitaler sætter nye standarder for samarbejde mellem det offentlige og det private. Nu driver privathospitalet Valdemar blandt andet klinik på et af regionens sygehuse. En socialdemokratisk politiker, en direktør for et privathospital og en patient deler ud af erfaringer og forventninger. Tekst Mette Bender Foto Jeanne Kornum
N
æsten ingen ventetid og kortere vej til undersøgelse og behandling. Det er resultatet for borgere i Region Sjælland af et omfattende samarbejde mellem regionen og tre private aktører. Regionen er på dette område langt foran samtlige øvrige danske regioner. - Vi har længe købt forholdsvis enkle undersøgelser og behandlinger som skanning af ryg eller operation af knæ ude i byen, når vores egne sygehuse manglede kapacitet. Det har givet os besparelser på måske 10 pct. på disse ydelser, siger Susanne Lundvald, som er socialdemokrat og næstformand i regionsrådet. I juni 2013 søsatte regionen så et stærkt ud-
42
videt partnerskab med et konsortium bestående af Hospitalet Valdemar, Aleris-Hamlet og Falck Healthcare. Specialer som lunge- og hjertemedicin er med i den nye aftale, der i alt omfatter ti lægelige specialer. - Vi ved endnu ikke, hvad vi sparer, og det er heller ikke afgørende. Vi ønsker frem for alt et godt samarbejde, som sikrer, at vores borgere ikke skal køre langt og får undersøgelse og behandling til tiden. At levere til tiden Det nye partnerskab er en helt ny dansk form for partnerskab om sygehusydelser. Hospitalet Valdemar tog i forvejen kroniske smertepatienter i behandling på sin smerteklinik i Ringsted, når de regionale smerteklinikker i
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Køge og Holbæk ikke kunne levere inden for behandlingsgarantien. Nu bemander og styrer Hospitalet Valdemar desuden en helt ny smerteklinik, som er placeret på selve Næstved Sygehus. - Ubærligt mange mennesker har ventet på smertebehandling i vores region. Vi har haft ventetider på mellem et og to år. Når de kom til, skulle de ofte køre langt for behandling, hvilket naturligvis er meget belastende, når man har ondt. Begge disse problemer er nu løst, siger Susanne Lundvald. Hun forklarer, at en smerteklinik i den sydlige del af regionen var et stærkt ønske for regionsrådet. - Vi kunne ikke være bekendt at lade mennesker med kronisk smerte køre fra Gedser
og helt til Holbæk. Det behøver vi ikke mere. En af udfordringerne har været, at regionen har haft svært ved at tiltrække kompetente medarbejdere. - Vi har indtil videre intet universitetshospital, og det er nok årsagen til vores problemer med at rekruttere dygtige læger. Samarbejdet med private aktører placeret inden for regionen gør det muligt at beholde arbejdspladserne i regionen, pointerer Susanne Lundvald, der som socialdemokrat går ind for et stærkt offentligt sundhedsvæsen. - Men vi er ikke privatforskrækkede. Når vi ikke selv kan klare vores forpligtelser, må vi købe hjælp. Vi vil bare gerne kontrollere kvaliteten, og det gør vi blandt andet gennem overvågning og pligt til indberetning til databaser. Endnu er partnerskabet så nyt, at en eventuel økonomisk gevinst ikke er målbar. - For mig er målet først og fremmest at give borgerne den undersøgelse og behandling, som de har ret til. Det er også sundt med et element af konkurrence. Og gennem samarbejdet kan vi få inspiration til at arbejde på nye måder. Smartere måder at gøre tingene på Jens Jacobsen er direktør for Hospitalet Valdemar, som er en af de tre private virksomFortsætter side 44 »
p på lakridserne. Der er mange penge at spare ved at udsætte offentlige ydelser som ældrepleje, it-drift eller hospitaler for konkurrence. Det konkluderer markedschef i Dansk Erhverv Jakob Scharff ud fra en undersøgelse, som økonomiske analytikere i Dansk Erhverv har udført ud fra tal fra Udbudsportalen. - Vi kan se, at prisen næsten altid falder, når en opgave bliver sat i udbud. Den gennemsnitlige besparelse er i undersøgelsen på 15 pct. Det betyder, konkluderer Jakob Scharff, at det er en rigtig god ide for offentlige myndigheder at lukke opgaver ud på det åbne marked. Men besparelser er ikke den eneste gevinst. - I mange tilfælde stiger kvaliteten, og opgaven bliver måske oven i købet løst på fornyende og innovative måder.
- Det er ikke godt nok. Når vi har svært ved at finansiere offentlige serviceydelser, er det lidt for flot ikke at bruge et værktøj, der er efterprøvet og som hovedregel giver gevinst. Selvom mange politikere har fået øje på mulighederne i konkurrenceudsættelse, hænger andre i ideologierne.
Nye løsningsmodeller gavner borgerne Og der findes rigtigt mange, dygtige private leverandører, påpeger Jakob Scharff. - Det gælder også på områder som aktivering, håndtering af dagpenge, ældrepleje og hospitaler. Alligevel fylder et felt som privathospitaler kun omkring halvanden procent i den offentlige sundhedsbehandling. Traditionen for at trække hjælp ind fra private aktører er større på områder som snerydning eller asfaltering. - Sundhed og velfærd er ikke altid egnet til klassiske udbud, men der findes andre velegnede modeller, siger Jakob Scharff Gigantisk uudnyttet potentiale og peger på det nye partnerskab mellem Når man som myndighed sætter en opRegion Sjælland og tre private udbydere gave i udbud, bliver man tvunget til at forsom et nyskabende eksempel. mulere præcis, hvilken ydelse man vil have - Selvejende institutioner er endnu en leveret, og hvad ydelsen må koste. måde at arbejde sammen på. Myndigheden - Man får gjort sig vigtige overvejelser, sætter rammerne, og den ikke-offentlige som i sig selv kan føre til besparelse og aktør løfter opgaven. innovation, påpeger Denne model egner sig markedschef Jakob ”Når vi har svært ved blandt andet til daginScharff. at finansiere offentlige stitutioner og plejehjem. Måske efterlyser serviceydelser, er det lidt for Mangfoldige løsningsmyndigheden i sit modeller fører til flere udbudsmater ia le flot ikke at bruge et værktøj, tilbud til borgerne, uden nye løsninger og får der er efterprøvet og som at den offentlige myndem serveret af de hovedregel giver gevinst.” dighed behøver slippe virksomheder, som kontrol og tilsyn. Jakob Scharff byder på opgaven. - På mange områder markedschef, Dansk Erhverv - Alle gevinster har vi i dag reelt intet kommer borgerne frit valg. Det gælder for til gode. Det er svært eksempel for plejehjem. Vi har desværre at forstå, at kommuner, regioner og stat ikke en tendens at smøre samme leverpostej udsætter langt flere opgaver for konkurrence. ud over de fleste offentlige servicetilbud. For selv om omfanget af udbud stiger Mere konkurrence vil give større variation i Danmark i disse år, viser en ny rapport i tilbuddene til borgerne. Vi har en god og fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, effektiv sektor, som kan blive langt bedre. at offentlige opgaver for 288 mia. kr. om året ikke er udsat for konkurrence. KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
43
”Flere forstår, at der ingen modsætning er mellem at yde god behandling og at tjene penge. Det afgørende er både i det private og i det offentlige, at beslutninger bliver truffet ud fra faglige overvejelser og personlig integritet.” Jens Jacobsen direktør, Hospitalet Valdemar
Friske øjne sparer penge Konkurrence åbner nye veje for offentlige serviceydelser. Det offentlige kan i snit hente 15 pct. i besparelser på snerydning, hospitalsdrift og ældrepleje. Samtidig stiger kvalitet og innovation.
Tekst Mette Bender
O Fri for ventetid med offentlig-privat partnerskab Region Sjælland og lokale privathospitaler sætter nye standarder for samarbejde mellem det offentlige og det private. Nu driver privathospitalet Valdemar blandt andet klinik på et af regionens sygehuse. En socialdemokratisk politiker, en direktør for et privathospital og en patient deler ud af erfaringer og forventninger. Tekst Mette Bender Foto Jeanne Kornum
N
æsten ingen ventetid og kortere vej til undersøgelse og behandling. Det er resultatet for borgere i Region Sjælland af et omfattende samarbejde mellem regionen og tre private aktører. Regionen er på dette område langt foran samtlige øvrige danske regioner. - Vi har længe købt forholdsvis enkle undersøgelser og behandlinger som skanning af ryg eller operation af knæ ude i byen, når vores egne sygehuse manglede kapacitet. Det har givet os besparelser på måske 10 pct. på disse ydelser, siger Susanne Lundvald, som er socialdemokrat og næstformand i regionsrådet. I juni 2013 søsatte regionen så et stærkt ud-
42
videt partnerskab med et konsortium bestående af Hospitalet Valdemar, Aleris-Hamlet og Falck Healthcare. Specialer som lunge- og hjertemedicin er med i den nye aftale, der i alt omfatter ti lægelige specialer. - Vi ved endnu ikke, hvad vi sparer, og det er heller ikke afgørende. Vi ønsker frem for alt et godt samarbejde, som sikrer, at vores borgere ikke skal køre langt og får undersøgelse og behandling til tiden. At levere til tiden Det nye partnerskab er en helt ny dansk form for partnerskab om sygehusydelser. Hospitalet Valdemar tog i forvejen kroniske smertepatienter i behandling på sin smerteklinik i Ringsted, når de regionale smerteklinikker i
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Køge og Holbæk ikke kunne levere inden for behandlingsgarantien. Nu bemander og styrer Hospitalet Valdemar desuden en helt ny smerteklinik, som er placeret på selve Næstved Sygehus. - Ubærligt mange mennesker har ventet på smertebehandling i vores region. Vi har haft ventetider på mellem et og to år. Når de kom til, skulle de ofte køre langt for behandling, hvilket naturligvis er meget belastende, når man har ondt. Begge disse problemer er nu løst, siger Susanne Lundvald. Hun forklarer, at en smerteklinik i den sydlige del af regionen var et stærkt ønske for regionsrådet. - Vi kunne ikke være bekendt at lade mennesker med kronisk smerte køre fra Gedser
og helt til Holbæk. Det behøver vi ikke mere. En af udfordringerne har været, at regionen har haft svært ved at tiltrække kompetente medarbejdere. - Vi har indtil videre intet universitetshospital, og det er nok årsagen til vores problemer med at rekruttere dygtige læger. Samarbejdet med private aktører placeret inden for regionen gør det muligt at beholde arbejdspladserne i regionen, pointerer Susanne Lundvald, der som socialdemokrat går ind for et stærkt offentligt sundhedsvæsen. - Men vi er ikke privatforskrækkede. Når vi ikke selv kan klare vores forpligtelser, må vi købe hjælp. Vi vil bare gerne kontrollere kvaliteten, og det gør vi blandt andet gennem overvågning og pligt til indberetning til databaser. Endnu er partnerskabet så nyt, at en eventuel økonomisk gevinst ikke er målbar. - For mig er målet først og fremmest at give borgerne den undersøgelse og behandling, som de har ret til. Det er også sundt med et element af konkurrence. Og gennem samarbejdet kan vi få inspiration til at arbejde på nye måder. Smartere måder at gøre tingene på Jens Jacobsen er direktør for Hospitalet Valdemar, som er en af de tre private virksomFortsætter side 44 »
p på lakridserne. Der er mange penge at spare ved at udsætte offentlige ydelser som ældrepleje, it-drift eller hospitaler for konkurrence. Det konkluderer markedschef i Dansk Erhverv Jakob Scharff ud fra en undersøgelse, som økonomiske analytikere i Dansk Erhverv har udført ud fra tal fra Udbudsportalen. - Vi kan se, at prisen næsten altid falder, når en opgave bliver sat i udbud. Den gennemsnitlige besparelse er i undersøgelsen på 15 pct. Det betyder, konkluderer Jakob Scharff, at det er en rigtig god ide for offentlige myndigheder at lukke opgaver ud på det åbne marked. Men besparelser er ikke den eneste gevinst. - I mange tilfælde stiger kvaliteten, og opgaven bliver måske oven i købet løst på fornyende og innovative måder.
- Det er ikke godt nok. Når vi har svært ved at finansiere offentlige serviceydelser, er det lidt for flot ikke at bruge et værktøj, der er efterprøvet og som hovedregel giver gevinst. Selvom mange politikere har fået øje på mulighederne i konkurrenceudsættelse, hænger andre i ideologierne.
Nye løsningsmodeller gavner borgerne Og der findes rigtigt mange, dygtige private leverandører, påpeger Jakob Scharff. - Det gælder også på områder som aktivering, håndtering af dagpenge, ældrepleje og hospitaler. Alligevel fylder et felt som privathospitaler kun omkring halvanden procent i den offentlige sundhedsbehandling. Traditionen for at trække hjælp ind fra private aktører er større på områder som snerydning eller asfaltering. - Sundhed og velfærd er ikke altid egnet til klassiske udbud, men der findes andre velegnede modeller, siger Jakob Scharff Gigantisk uudnyttet potentiale og peger på det nye partnerskab mellem Når man som myndighed sætter en opRegion Sjælland og tre private udbydere gave i udbud, bliver man tvunget til at forsom et nyskabende eksempel. mulere præcis, hvilken ydelse man vil have - Selvejende institutioner er endnu en leveret, og hvad ydelsen må koste. måde at arbejde sammen på. Myndigheden - Man får gjort sig vigtige overvejelser, sætter rammerne, og den ikke-offentlige som i sig selv kan føre til besparelse og aktør løfter opgaven. innovation, påpeger Denne model egner sig markedschef Jakob ”Når vi har svært ved blandt andet til daginScharff. at finansiere offentlige stitutioner og plejehjem. Måske efterlyser serviceydelser, er det lidt for Mangfoldige løsningsmyndigheden i sit modeller fører til flere udbudsmater ia le flot ikke at bruge et værktøj, tilbud til borgerne, uden nye løsninger og får der er efterprøvet og som at den offentlige myndem serveret af de hovedregel giver gevinst.” dighed behøver slippe virksomheder, som kontrol og tilsyn. Jakob Scharff byder på opgaven. - På mange områder markedschef, Dansk Erhverv - Alle gevinster har vi i dag reelt intet kommer borgerne frit valg. Det gælder for til gode. Det er svært eksempel for plejehjem. Vi har desværre at forstå, at kommuner, regioner og stat ikke en tendens at smøre samme leverpostej udsætter langt flere opgaver for konkurrence. ud over de fleste offentlige servicetilbud. For selv om omfanget af udbud stiger Mere konkurrence vil give større variation i Danmark i disse år, viser en ny rapport i tilbuddene til borgerne. Vi har en god og fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, effektiv sektor, som kan blive langt bedre. at offentlige opgaver for 288 mia. kr. om året ikke er udsat for konkurrence. KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
43
Det væsentlige er ikke at vi har vundet priser. Det væsentlige er resultaterne bag. Lisbeth Voss er patient på Smerteklinikken. Hun oplever, at det private giver sig bedre tid og er samtidig tryg ved, at Regionen betaler og garanterer kvaliteten.
forventer, at samarbejdet vil finde nye forheder, der siden juni 2013 har været del af mer og vokse i omfang. Region Sjællands sygehuskapacitet. Hvor Hospitalet Valdemar før den nye af- Vi har varetaget udbudte opgaver gennem tale havde 30 pct. af sin omsætning i offentmange år. Denne nye form er meget interesligt regi, drejer det nu om 50 eller 60 pct. sant, fordi den er innovativ både for regionen - Vi har meget stor tilgang af patienter fra og for os som virksomhed. Vi kan være med regionen og skalerer op og ned efter behov. til at finde smartere måder at gøre tingene Næste skridt i samarpå, forventer han. bejdet kunne være, at vi Hospitalet Valdemar ”Ubærligt mange bliver garanteret et vist byder ikke mindst ind mennesker har ventet på omfang af opgaver, siger med sammenhængende smertebehandling i vores Jens Jacobsen og peger og hurtige forløb. på, at det politiske land- Er en patient til unregion. Når de kom til, skab ændrer sig. dersøgelse hos os, og finskulle de ofte køre langt for - Flere forstår, at der der man frem til, at der behandling, hvilket naturligvis ingen modsætning er er behov for en undersømellem at yde god begelse mere, bestræber vi er meget belastende, når handling og at tjene os på at klare det samme man har ondt. Begge disse penge. Det afgørende er dag. Vi kalder de rette problemer er nu løst.” både i det private og i det mennesker til og har i offentlige, at beslutnindet hele taget et meget Susanne Lundvald ger bliver truffet ud fra smidigt system. medlem (S) af regionsrådet faglige overvejelser og Opgaven med Smeri Region Sjælland personlig integritet. teklinikken på Næstved Jens Jacobsen påpeSygehus betyder, at perger, at ingen betvivler integriteten hos praksonale fra Hospitalet Valdemar i Ringsted tiserende læger, tandlæger, kiropraktorer kører til Næstved et par gange om ugen. eller fysioterapeuter, der alle tjener på sund- Vi driver klinikken dernede og er altså hedsydelser. fysisk til stede. Det er i mine øjne en meget - Hvorfor ikke lægge flere sygehusopgaver interessant udvikling. Jeg ser den som udud? Med et privat alternativ har vi som bortryk for et skift, der er på vej. gere flere valgmuligheder. En af de borgere, som er blevet henvist til Integritet er afgørende smerteklinikken, er Lisbeth Voss. Hun blev i Jens Jacobsen mener, at holdningerne til 2012 opereret for en tumor i hjernen. Tumoprivathospitaler i dag er mere pragmatiske ren gav kraftig hovedpine, og for at mindske og mindre ideologiske. trykket i hjernen fik hun både før og efter - De offentlige myndigheder har fået øje på operationen binyrebarkhormon igennem i fordelen ved at trække private aktører ind, alt otte måneder. når deres egen kapacitet ikke rækker. Jeg 44
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
I sommer fik jeg så adskillige brud i ryggen, fordi medicinen havde svækket knoglerne. De sammenbrudte knogler giver mange smerter, og jeg blev henvist til Smertecentret på Køge Sygehus, fortæller Lisbeth Voss, der bor i Næstved, er 51 år og sygeplejerske. Fagligt kompetente På Køge Sygehus var ventetiden omkring et år, og hendes sag blev sendt videre. - Jeg blev kort efter indkaldt af Smerteenheden på Næstved Sygehus. Jeg kom hurtigt til, og det var dejligt. Her fik Lisbeth Voss blandt andet reguleret sin medicin. - Jeg får nu højere dosis af smertestillende, og jeg får en særlig form for medicin, som hjælper mod de nervesmerter, som piner mig om natten. Nu sover jeg lidt bedre, og det betyder virkelig meget. Lisbeth Voss har heller ikke længere slemme smerter i ryggen om aftenen. Medicinen holder smerterne i ave døgnet rundt, og hun kan deltage i mere. - Det er nu og her en stor lettelse ikke at have så ondt. En anden god ting er, at jeg igen kører bil. De vurderede på Smerteklinikken, at mine køreevner er upåvirkede af medicinen. Lisbeth Voss er ligeglad, om hjælpen kommer fra en offentlig eller en privat smerteklinik. - Regionen betaler og garanterer kvaliteten. Jeg har en fornemmelse af, at de i det private giver sig bedre tid. De er i hvert fald fagligt meget kompetente, og jeg føler mig godt behandlet, siger Lisbeth Voss, der har været til sin første konsultation og håber på endnu større bedring efter næste.
Sydinvest er kåret som Danmarks bedste til obligationer 2014
Morningstar kårer Sydinvest til Danmarks bedste til obligationer. Valget er baseret på afkast til investorerne. Mange års erfaring og en struktureret tilgang til obligationsmarkederne har betydet, at Sydinvest over en længere årrække har haft et udbud af fonde, der samlet set har ligget i den bedste ende af markedet. Samtidig har Morningstar kåret Sydinvest HøjrenteLande som bedste obligationsafdeling på de nye markeder.
De to priser ved den anerkendte Morningstar Fund Awards 2014 er et skulderklap, vi er stolte af. Men det er din investering, det handler om, så tag en snak med din bank eller investeringsrådgiver, og hør, hvad du kan få ud af at vælge Sydinvest som investeringspartner.
Læs mere på www.opsparing.nu
Det væsentlige er ikke at vi har vundet priser. Det væsentlige er resultaterne bag. Lisbeth Voss er patient på Smerteklinikken. Hun oplever, at det private giver sig bedre tid og er samtidig tryg ved, at Regionen betaler og garanterer kvaliteten.
forventer, at samarbejdet vil finde nye forheder, der siden juni 2013 har været del af mer og vokse i omfang. Region Sjællands sygehuskapacitet. Hvor Hospitalet Valdemar før den nye af- Vi har varetaget udbudte opgaver gennem tale havde 30 pct. af sin omsætning i offentmange år. Denne nye form er meget interesligt regi, drejer det nu om 50 eller 60 pct. sant, fordi den er innovativ både for regionen - Vi har meget stor tilgang af patienter fra og for os som virksomhed. Vi kan være med regionen og skalerer op og ned efter behov. til at finde smartere måder at gøre tingene Næste skridt i samarpå, forventer han. bejdet kunne være, at vi Hospitalet Valdemar ”Ubærligt mange bliver garanteret et vist byder ikke mindst ind mennesker har ventet på omfang af opgaver, siger med sammenhængende smertebehandling i vores Jens Jacobsen og peger og hurtige forløb. på, at det politiske land- Er en patient til unregion. Når de kom til, skab ændrer sig. dersøgelse hos os, og finskulle de ofte køre langt for - Flere forstår, at der der man frem til, at der behandling, hvilket naturligvis ingen modsætning er er behov for en undersømellem at yde god begelse mere, bestræber vi er meget belastende, når handling og at tjene os på at klare det samme man har ondt. Begge disse penge. Det afgørende er dag. Vi kalder de rette problemer er nu løst.” både i det private og i det mennesker til og har i offentlige, at beslutnindet hele taget et meget Susanne Lundvald ger bliver truffet ud fra smidigt system. medlem (S) af regionsrådet faglige overvejelser og Opgaven med Smeri Region Sjælland personlig integritet. teklinikken på Næstved Jens Jacobsen påpeSygehus betyder, at perger, at ingen betvivler integriteten hos praksonale fra Hospitalet Valdemar i Ringsted tiserende læger, tandlæger, kiropraktorer kører til Næstved et par gange om ugen. eller fysioterapeuter, der alle tjener på sund- Vi driver klinikken dernede og er altså hedsydelser. fysisk til stede. Det er i mine øjne en meget - Hvorfor ikke lægge flere sygehusopgaver interessant udvikling. Jeg ser den som udud? Med et privat alternativ har vi som bortryk for et skift, der er på vej. gere flere valgmuligheder. En af de borgere, som er blevet henvist til Integritet er afgørende smerteklinikken, er Lisbeth Voss. Hun blev i Jens Jacobsen mener, at holdningerne til 2012 opereret for en tumor i hjernen. Tumoprivathospitaler i dag er mere pragmatiske ren gav kraftig hovedpine, og for at mindske og mindre ideologiske. trykket i hjernen fik hun både før og efter - De offentlige myndigheder har fået øje på operationen binyrebarkhormon igennem i fordelen ved at trække private aktører ind, alt otte måneder. når deres egen kapacitet ikke rækker. Jeg 44
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
I sommer fik jeg så adskillige brud i ryggen, fordi medicinen havde svækket knoglerne. De sammenbrudte knogler giver mange smerter, og jeg blev henvist til Smertecentret på Køge Sygehus, fortæller Lisbeth Voss, der bor i Næstved, er 51 år og sygeplejerske. Fagligt kompetente På Køge Sygehus var ventetiden omkring et år, og hendes sag blev sendt videre. - Jeg blev kort efter indkaldt af Smerteenheden på Næstved Sygehus. Jeg kom hurtigt til, og det var dejligt. Her fik Lisbeth Voss blandt andet reguleret sin medicin. - Jeg får nu højere dosis af smertestillende, og jeg får en særlig form for medicin, som hjælper mod de nervesmerter, som piner mig om natten. Nu sover jeg lidt bedre, og det betyder virkelig meget. Lisbeth Voss har heller ikke længere slemme smerter i ryggen om aftenen. Medicinen holder smerterne i ave døgnet rundt, og hun kan deltage i mere. - Det er nu og her en stor lettelse ikke at have så ondt. En anden god ting er, at jeg igen kører bil. De vurderede på Smerteklinikken, at mine køreevner er upåvirkede af medicinen. Lisbeth Voss er ligeglad, om hjælpen kommer fra en offentlig eller en privat smerteklinik. - Regionen betaler og garanterer kvaliteten. Jeg har en fornemmelse af, at de i det private giver sig bedre tid. De er i hvert fald fagligt meget kompetente, og jeg føler mig godt behandlet, siger Lisbeth Voss, der har været til sin første konsultation og håber på endnu større bedring efter næste.
Sydinvest er kåret som Danmarks bedste til obligationer 2014
Morningstar kårer Sydinvest til Danmarks bedste til obligationer. Valget er baseret på afkast til investorerne. Mange års erfaring og en struktureret tilgang til obligationsmarkederne har betydet, at Sydinvest over en længere årrække har haft et udbud af fonde, der samlet set har ligget i den bedste ende af markedet. Samtidig har Morningstar kåret Sydinvest HøjrenteLande som bedste obligationsafdeling på de nye markeder.
De to priser ved den anerkendte Morningstar Fund Awards 2014 er et skulderklap, vi er stolte af. Men det er din investering, det handler om, så tag en snak med din bank eller investeringsrådgiver, og hør, hvad du kan få ud af at vælge Sydinvest som investeringspartner.
Læs mere på www.opsparing.nu
DANSK ERHVERVS ÅRSDAG ’14
KONKURRENCESAMFUNDET GLS advarer om monopol
Skæv e c n e r r u k n o k r e k k a p e r bet yder dy
Reformer, Dynamik & Velstand
en GL S, der er en Pakkedist ribut ør st ør st e konk uraf Post Danmar ks , at de t kan få rent er, ad varer om forbrugerne, hv is konsek venser for et om på Post Dander ikke bli ver lav gelse. mark s moms frita re nøds agede til væ vi ”I så fald vil privatkunder, og så at af st å fra nogle e d monopollignend kan det ende me er, øll tm Kars ten Kli tilst ande,” siger i GL S Danmar k. r ge general mana de konceptet GL S introducere rpå det danske ma med pakkeshops r va n ende, at ma ked i 20 06 vel vid rKa vilkår. Ifø lge oppe mod ulige de t dog vig tig t at er er st en Kli tmøll nder ne en komplet kunne tilby de ku n lever er pakker løsning, hvor ma er vskunder. Indtil til pr ivat- og er hv st en dog med pakvider e st opper fe keshops. er e ikke indført ”V i har indtil vid s på bu sin es s-toyd er lig er e se rv ice et såsom levering consumer-marked n, fordi Post Danpå hjemmeadr esse delig konk ur rencemark har en be ty ten Klitmøller. fordel,” siger Kars
Danmark er blandt de dyreste lande i Europa, når det kommer til at sende pakker. Derfor opfordrer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen politikerne til at tage Post Danmarks momsfordele op til overvejelse.
Tekst Johannes Hartkopf-Mikkelsen
H
25 pct. Så meget skal forbrugerne betale i moms på forsendelse af breve og pakker, når en dansk distributør skal håndtere forsendelsen – medmindre distributøren er Post Danmark. Som den eneste fragtvirksomhed på markedet er Post Danmark fritaget for at betale moms, og det gør det svært for konkurrenter at trænge ind på markedet Momsfritagelsen er særligt et problem inden for det hurtigt voksende marked for forsendelser af varer købt på internettet, forklarer chefkonsulent i Dansk Erhverv Jakob Tietge. Det skyldes, at ehandel typisk foregår mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, der ikke kan trække momsen fra. - For konkurrenterne til Post Danmark betyder det, at de i virkeligheden skal være endnu mere effektive for at være konkurrencedygtige, siger Jakob Tietge. Han tilføjer, at den skævvredne konkurrence afspejler sig tydeligt i de danske priser på forsendelser, der er blandt de højeste i de EU-lande, vi sammenligner os med. Væsentlig barriere Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgav i september 2013 en analyse af konkurrencen på markedet for pakkepost. Her står der bl.a., at ”en væsentlig barriere for tilgang af nye virksomheder er, at Post Danmark er fritaget fra at betale moms på de fleste ydelser.” Særbehandlingen udspringer af Post Danmarks pligt til at levere breve og pakker på
46
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
adressen til samtlige landets husstande. Det kaldes også befordringspligt. Som kompensation for befordringspligten, der kan gøre det omkostningstungt at nå ud til de fjerneste egne og øer, har Folketinget besluttet at fritage Post Danmark fra at betale moms af de ydelser, der er omfattet af befordringspligten. Befordringspligten udspringer af et EUdirektiv, men der er stor forskel på, hvordan de enkelte medlemslande fortolker direktivet. For eksempel omfatter befordringspligten i Sverige ikke levering helt ud til adressen. I stedet bliver pakker i Sverige oftest leveret til butikker, hvor de kan afhentes. Skarpere konkurrence giver effektiv fragt Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er konkurrencen om at fragte pakker blevet bedre, men alligevel er de officielle priser i Danmark højere end i landene omkring os. - Vi foreslår, at man overvejer, om befordringspligten er, som den skal være, eller om man skal begrænse den, siger Jakob Schaumburg-Müller, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Han peger på, at fordi der er kommet flere konkurrenter på det danske marked, hvoraf nogle dækker hele landet, er det måske ikke længere nødvendigt at udpege en befordringspligtig leverandør. Han fortæller, at skarpere konkurrence om at levere pakker vil føre til mere effektiv fragt, lavere priser og et større udvalg af ydelser til gavn for forbrugerne. ”Det er en politisk afgørelse, om man vil garantere befolkningen et bestemt serviceniveau via befordringspligten. Men vi anbefaler, at politikerne overvejer, om balancen i befordringspligten er den rigtige,” siger han.
Dine idéer er grobund for din vækst og konkurrenceevne
Innovative virksomheder investerer milliarder i forskning og udvikling hvert år. I denne proces er det vigtigt at beskytte idéerne bag de produkter og den teknologi der udvikles. Intellectual property rights (IPR), som f.eks. patenter og varemærker, bør indgå i din virksomheds forretningsstrategi og dermed bidrage aktivt til at øge virksomhedens konkurrenceevne.
Hos Plougmann & Vingtoft betragter vi os som vores kunders navigatør gennem IPR-systemet. Vi gør det komplicerede overskueligt ved at kombinere IPR med f.eks. markedsanalyser, og vi har en holdning til hvad der bedst kan betale sig undervejs for at skabe et stærkt IPR-fundament under din forretnings vækst.
Læs mere på pv.eu
Plougmann & Vingtoft er et europæisk konsulentfirma inden for patenter, varemærker og designs, der styrker vores kunders konkurrenceevne gennem arbejdet med disse rettigheder.
Your navigator to competitive power®
DANSK ERHVERVS ÅRSDAG ’14
KONKURRENCESAMFUNDET GLS advarer om monopol
Skæv e c n e r r u k n o k r e k k a p e r bet yder dy
Reformer, Dynamik & Velstand
en GL S, der er en Pakkedist ribut ør st ør st e konk uraf Post Danmar ks , at de t kan få rent er, ad varer om forbrugerne, hv is konsek venser for et om på Post Dander ikke bli ver lav gelse. mark s moms frita re nøds agede til væ vi ”I så fald vil privatkunder, og så at af st å fra nogle e d monopollignend kan det ende me er, øll tm Kars ten Kli tilst ande,” siger i GL S Danmar k. r ge general mana de konceptet GL S introducere rpå det danske ma med pakkeshops r va n ende, at ma ked i 20 06 vel vid rKa vilkår. Ifø lge oppe mod ulige de t dog vig tig t at er er st en Kli tmøll nder ne en komplet kunne tilby de ku n lever er pakker løsning, hvor ma er vskunder. Indtil til pr ivat- og er hv st en dog med pakvider e st opper fe keshops. er e ikke indført ”V i har indtil vid s på bu sin es s-toyd er lig er e se rv ice et såsom levering consumer-marked n, fordi Post Danpå hjemmeadr esse delig konk ur rencemark har en be ty ten Klitmøller. fordel,” siger Kars
Danmark er blandt de dyreste lande i Europa, når det kommer til at sende pakker. Derfor opfordrer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen politikerne til at tage Post Danmarks momsfordele op til overvejelse.
Tekst Johannes Hartkopf-Mikkelsen
H
25 pct. Så meget skal forbrugerne betale i moms på forsendelse af breve og pakker, når en dansk distributør skal håndtere forsendelsen – medmindre distributøren er Post Danmark. Som den eneste fragtvirksomhed på markedet er Post Danmark fritaget for at betale moms, og det gør det svært for konkurrenter at trænge ind på markedet Momsfritagelsen er særligt et problem inden for det hurtigt voksende marked for forsendelser af varer købt på internettet, forklarer chefkonsulent i Dansk Erhverv Jakob Tietge. Det skyldes, at ehandel typisk foregår mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, der ikke kan trække momsen fra. - For konkurrenterne til Post Danmark betyder det, at de i virkeligheden skal være endnu mere effektive for at være konkurrencedygtige, siger Jakob Tietge. Han tilføjer, at den skævvredne konkurrence afspejler sig tydeligt i de danske priser på forsendelser, der er blandt de højeste i de EU-lande, vi sammenligner os med. Væsentlig barriere Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgav i september 2013 en analyse af konkurrencen på markedet for pakkepost. Her står der bl.a., at ”en væsentlig barriere for tilgang af nye virksomheder er, at Post Danmark er fritaget fra at betale moms på de fleste ydelser.” Særbehandlingen udspringer af Post Danmarks pligt til at levere breve og pakker på
46
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
adressen til samtlige landets husstande. Det kaldes også befordringspligt. Som kompensation for befordringspligten, der kan gøre det omkostningstungt at nå ud til de fjerneste egne og øer, har Folketinget besluttet at fritage Post Danmark fra at betale moms af de ydelser, der er omfattet af befordringspligten. Befordringspligten udspringer af et EUdirektiv, men der er stor forskel på, hvordan de enkelte medlemslande fortolker direktivet. For eksempel omfatter befordringspligten i Sverige ikke levering helt ud til adressen. I stedet bliver pakker i Sverige oftest leveret til butikker, hvor de kan afhentes. Skarpere konkurrence giver effektiv fragt Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er konkurrencen om at fragte pakker blevet bedre, men alligevel er de officielle priser i Danmark højere end i landene omkring os. - Vi foreslår, at man overvejer, om befordringspligten er, som den skal være, eller om man skal begrænse den, siger Jakob Schaumburg-Müller, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Han peger på, at fordi der er kommet flere konkurrenter på det danske marked, hvoraf nogle dækker hele landet, er det måske ikke længere nødvendigt at udpege en befordringspligtig leverandør. Han fortæller, at skarpere konkurrence om at levere pakker vil føre til mere effektiv fragt, lavere priser og et større udvalg af ydelser til gavn for forbrugerne. ”Det er en politisk afgørelse, om man vil garantere befolkningen et bestemt serviceniveau via befordringspligten. Men vi anbefaler, at politikerne overvejer, om balancen i befordringspligten er den rigtige,” siger han.
Dine idéer er grobund for din vækst og konkurrenceevne
Innovative virksomheder investerer milliarder i forskning og udvikling hvert år. I denne proces er det vigtigt at beskytte idéerne bag de produkter og den teknologi der udvikles. Intellectual property rights (IPR), som f.eks. patenter og varemærker, bør indgå i din virksomheds forretningsstrategi og dermed bidrage aktivt til at øge virksomhedens konkurrenceevne.
Hos Plougmann & Vingtoft betragter vi os som vores kunders navigatør gennem IPR-systemet. Vi gør det komplicerede overskueligt ved at kombinere IPR med f.eks. markedsanalyser, og vi har en holdning til hvad der bedst kan betale sig undervejs for at skabe et stærkt IPR-fundament under din forretnings vækst.
Læs mere på pv.eu
Plougmann & Vingtoft er et europæisk konsulentfirma inden for patenter, varemærker og designs, der styrker vores kunders konkurrenceevne gennem arbejdet med disse rettigheder.
Your navigator to competitive power®
Kom til Fredericia, vi har alle fordele
Græsset er aldriG Grønnere hos naboen
Fredericia Erhvervsforening arbejder målrettet med erhvervsfremme og udviklingen af erhvervslivets rammevilkår i Fredericia. Hvis jeres virksomhed påtænker etablering i Fredericia, står vi gerne til rådighed i tæt samarbejde med Fredericia Kommune. Kontakt formand Michael Sønderskov på tlf. 70 10 13 30 eller erhvervskonsulent Knud Erik Serup på tlf. 23 80 40 77. I Fredericia Erhvervsforening arbejder vi med følgende fokusområder: - Byudvikling og bosætning - Transport og logistik - Kompetenceudvikling - Erhvervsturisme
- Energi, miljø og klima - Udbud, indkøb og konkurrenceudsættelse - Skatter, afgifter, takster og gebyrer - Detailhandelsudvikling
Disse virksomheder har allerede etableret sig: Energinet.dk, ALD Automotive, Arla Foods, Danske Fragtmænd, Sanistål A/S, Audi Fredericia, Advocare Advokater A/S, Monjasa A/S, Electrolux Home Denmark, Zederkof A/S
www.fredericiaerhvervsforening.dk
16493_fe_ann_dansk_erhverv_årsmagasin_forår2014.indd 1
Annonce_Revitax.indd 1
04/04/14 11.31
04/04/14 12.33
Vi byder velkommen til virksomheder, der tænker nyt
Peter Nymann-Jørgensen, adm. direktør i Skanska, og Henrik Zimino, Borgmester i Tårnby Kommune.
Virksomheder, der overvejer nye kontorer, bør tænke på Tårnby Kommune. I Scanport udvikler Skanska et nyt, internationalt erhvervsområde. På 95.000 kvadratmeter kontorer med plads til 5.000 medarbejdere er der god plads til nytænkning, og med en beliggenhed tæt på strand, Øresundsbro og lufthavn er der udsigt
fra første række til både nær- og fjernmarkeder. Perspektiverne for området er lige så store som ambitionerne, og det tiltrækker både innovative virksomheder og arkitekter. Medicinalvirksomheden Ferring Pharmaceuticals’ nye danske hovedkontor tegnes af Foster + Partners tæt på en anden arkitektonisk perle, Den Blå Planet. Vi
I DEAS får Du En vISIonær SAmArbEjDSpArtnEr glæder os til at byde velkommen til flere virksomheder, der tænker nyt og ser mulighederne. Læs mere på www.taarnby.dk og www.scanport.dk
hvad enten det handler om viceværtservice eller udvikling af ejendomme, sætter vi en ære i at gøre vores arbejde lidt bedre hver dag. Vi bruger ikke tiden på at kigge ind til naboen, men skaber selv nye muligheder, fordi vi ved, at det er fokus og fornyelse, der holder græsset grønt. Læs mere på www.deas.dk
E J E N D O M s A D M I N I s T R AT I O N · P R O P E R T Y A s s E T M A N A G E M E N T · FA C I L I T Y s E R V I C E s · M Æ G L E R V I R K s O M H E D · O P P
Kom til Fredericia, vi har alle fordele
Græsset er aldriG Grønnere hos naboen
Fredericia Erhvervsforening arbejder målrettet med erhvervsfremme og udviklingen af erhvervslivets rammevilkår i Fredericia. Hvis jeres virksomhed påtænker etablering i Fredericia, står vi gerne til rådighed i tæt samarbejde med Fredericia Kommune. Kontakt formand Michael Sønderskov på tlf. 70 10 13 30 eller erhvervskonsulent Knud Erik Serup på tlf. 23 80 40 77. I Fredericia Erhvervsforening arbejder vi med følgende fokusområder: - Byudvikling og bosætning - Transport og logistik - Kompetenceudvikling - Erhvervsturisme
- Energi, miljø og klima - Udbud, indkøb og konkurrenceudsættelse - Skatter, afgifter, takster og gebyrer - Detailhandelsudvikling
Disse virksomheder har allerede etableret sig: Energinet.dk, ALD Automotive, Arla Foods, Danske Fragtmænd, Sanistål A/S, Audi Fredericia, Advocare Advokater A/S, Monjasa A/S, Electrolux Home Denmark, Zederkof A/S
www.fredericiaerhvervsforening.dk
16493_fe_ann_dansk_erhverv_årsmagasin_forår2014.indd 1
Annonce_Revitax.indd 1
04/04/14 11.31
04/04/14 12.33
Vi byder velkommen til virksomheder, der tænker nyt
Peter Nymann-Jørgensen, adm. direktør i Skanska, og Henrik Zimino, Borgmester i Tårnby Kommune.
Virksomheder, der overvejer nye kontorer, bør tænke på Tårnby Kommune. I Scanport udvikler Skanska et nyt, internationalt erhvervsområde. På 95.000 kvadratmeter kontorer med plads til 5.000 medarbejdere er der god plads til nytænkning, og med en beliggenhed tæt på strand, Øresundsbro og lufthavn er der udsigt
fra første række til både nær- og fjernmarkeder. Perspektiverne for området er lige så store som ambitionerne, og det tiltrækker både innovative virksomheder og arkitekter. Medicinalvirksomheden Ferring Pharmaceuticals’ nye danske hovedkontor tegnes af Foster + Partners tæt på en anden arkitektonisk perle, Den Blå Planet. Vi
I DEAS får Du En vISIonær SAmArbEjDSpArtnEr glæder os til at byde velkommen til flere virksomheder, der tænker nyt og ser mulighederne. Læs mere på www.taarnby.dk og www.scanport.dk
hvad enten det handler om viceværtservice eller udvikling af ejendomme, sætter vi en ære i at gøre vores arbejde lidt bedre hver dag. Vi bruger ikke tiden på at kigge ind til naboen, men skaber selv nye muligheder, fordi vi ved, at det er fokus og fornyelse, der holder græsset grønt. Læs mere på www.deas.dk
E J E N D O M s A D M I N I s T R AT I O N · P R O P E R T Y A s s E T M A N A G E M E N T · FA C I L I T Y s E R V I C E s · M Æ G L E R V I R K s O M H E D · O P P
Brandsikring koster danske arbejdspladser Skrappe krav til brandsikring i Danmark presser speditionsvirksomheder som DSV til at opføre lagerbygninger i f.eks. Sverige og Tyskland, hvor kravene er mere lempelige. Det koster danske arbejdspladser. Forsvarsministeriet, der har ansvar for området, vil nu se nærmere på problemet.
Tekst Johannes Hartkopf-Mikkelsen
Foto JEANNE KORNUM
D
er er millioner at spare på opførelsen, der er højere produktivitet i det daglige, og det er nemmere at udnytte pladsen. Det er de vigtigste årsager til, at DSV har valgt at opføre et 48.000 kvadratmeter stort lager i Landskrona i Sverige frem for et sted i Danmark. ”Som dansker er det ikke rart at se på, at forretningen rykker ud af landet. Men for os er det ekstremt vigtigt, at vi har det rigtige omkostningsniveau – ellers mister vi simpelthen kunderne til vores konkurrenter,” siger Brian Winther Almind, director of Group Property i DSV, og fortæller, at der følger omtrent 200 arbejdspladser med lageret i Landskrona. En del af forretningen i speditionsvirksomheder som DSV er at drive lagervirksomhed. Det betyder f.eks., at en produktionsvirksomhed kan lade DSV opbevare færdige produkter eller råvarer, der skal bruges i produktionen. Højere omkostninger i Danmark Da kunder og leverandører typisk er internationale virksomheder, er det i mange tilfælde ligegyldigt, hvor lagerhotellet er placeret, hvis bare det er i nærheden af en stor færdselsåre som en havn, jernbane eller motorvej. Det kunne f.eks. være strækningen til og fra den kommende Femern-forbindelse. Til gengæld er prisen et afgørende parameter i branchen, der er præget af hård, international konkurrence. Derfor ligger DSV-lageret nu i Landskrona, 80 kilometer fra København, hvor kravene til brandsikring er lavere. Placeringen i Sverige har gjort det muligt for DSV at bygge lageret 12 meter højt og efter eget valg installere et sprinkleranlæg i taget. Havde DSV i stedet placeret lageret i Danmark, var de blevet mødt af kravet om sprinkleranlæg
50
på flere niveauer, når et lager skal være mere end otte meter højt. ”Det kan godt lade sig gøre at bygge 12 meter højt i Danmark, men man får ekstremt høje sprinklingsomkostninger,” siger Brian Winther Almind.
”Vi skriger sådan set bare efter, at kravene er ens. Ellers smutter virksomhederne ud af Danmark.” Brian Winther Almind direktør, DSV Han forklarer, at der i Danmark også er krav om, at et lager af den størrelse, DSV har brug for, skal være inddelt i sektioner med vægge og branddøre. Det er der ingen krav om i Sverige, og dermed har DSV sparet omkostningen til vægge og døre, ligesom det er muligt at udnytte kapaciteten bedre i det daglige. ”En væg koster penge, og det koster også penge at skulle køre rundt om væggen, når vi producerer,” konstaterer Brian Winther Almind og tilføjer, at produktiviteten i Landskrona-lageret derfor er 8 pct. højere, end den ville være i et lager af samme størrelse i Danmark. Efterlyser samme forhold som i nabolande Brian Winther Almind anerkender, at det er myndighedernes afgørelse, hvordan man bedst beskytter menneskeliv og det omkringliggende miljø gennem brandsikring. Han undrer sig dog over, om ikke man har den samme interesse i at beskytte menneskeliv i Sverige, og så efterlyser han en harmonisering af reglerne, så konkurrencen kan blive ens for virksomheder, uanset om de vil
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
bygge i Danmark, Sverige eller Tyskland, der i lighed med Sverige har mere lempelige krav til brandsikring. ”Vi skriger sådan set bare efter, at kravene er ens. Ellers smutter virksomhederne ud af Danmark,” siger han og afslører, at DSV går med overvejelser om at opføre lignende lagerbygninger i Nordtyskland af samme årsager, som fik virksomheden til at bygge højlager i Landskrona. Minister: Finde den rette balance Gentagne forsøg på at råbe politikerne op har ikke ført til resultater. Reglerne for brandsikring i højlagre bliver lavet af Beredskabsstyrelsen, som hører under Forsvarsministeriet, men her er forsvarsminister Nicolai Wammen (S) nu åben for at se nærmere på reglerne. ”Der skal være krav til brandsikring, så vi passer godt på liv, ejendom og miljøet. Det siger sig selv, at vi skal finde den rette balance her, og jeg synes i den sammenhæng, det er oplagt, at vi ser på erfaringerne fra f.eks. Sverige og Tyskland for at vurdere, om vi skal lave ændringer,” forklarer han i et skriftligt svar. Forsvarsministeriet er da også tvunget til at forholde sig til en del af problemet. I november 2013 sendte ’Virksomhedsforum for enklere regler’, der består af repræsentanter for erhvervslivet, et forslag til Forsvarsministeriet. Forslaget går blandt andet ud på at bringe de danske brandkrav for frosthøjlagre nærmere de svenske og tyske krav. Når et ministerium modtager et forslag fra ’Virksomhedsforum for enklere regler’, er det forpligtet til enten at gennemføre forslaget eller forklare, hvorfor man ikke vil gennemføre det. Forslaget er i skrivende stund under behandling i Forsvarsministeriet, som ikke vil oplyse, hvornår behandlingen forventes afsluttet.
Brian Winther Almind er director of Group Property i DSV. Han peger på, at virksomheden mister kunder til konkurrenterne, hvis omkostningerne ikke kan holdes nede.
VIDEN OG RÅDGIVNING / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • Oktober 2013
51
Brandsikring koster danske arbejdspladser Skrappe krav til brandsikring i Danmark presser speditionsvirksomheder som DSV til at opføre lagerbygninger i f.eks. Sverige og Tyskland, hvor kravene er mere lempelige. Det koster danske arbejdspladser. Forsvarsministeriet, der har ansvar for området, vil nu se nærmere på problemet.
Tekst Johannes Hartkopf-Mikkelsen
Foto JEANNE KORNUM
D
er er millioner at spare på opførelsen, der er højere produktivitet i det daglige, og det er nemmere at udnytte pladsen. Det er de vigtigste årsager til, at DSV har valgt at opføre et 48.000 kvadratmeter stort lager i Landskrona i Sverige frem for et sted i Danmark. ”Som dansker er det ikke rart at se på, at forretningen rykker ud af landet. Men for os er det ekstremt vigtigt, at vi har det rigtige omkostningsniveau – ellers mister vi simpelthen kunderne til vores konkurrenter,” siger Brian Winther Almind, director of Group Property i DSV, og fortæller, at der følger omtrent 200 arbejdspladser med lageret i Landskrona. En del af forretningen i speditionsvirksomheder som DSV er at drive lagervirksomhed. Det betyder f.eks., at en produktionsvirksomhed kan lade DSV opbevare færdige produkter eller råvarer, der skal bruges i produktionen. Højere omkostninger i Danmark Da kunder og leverandører typisk er internationale virksomheder, er det i mange tilfælde ligegyldigt, hvor lagerhotellet er placeret, hvis bare det er i nærheden af en stor færdselsåre som en havn, jernbane eller motorvej. Det kunne f.eks. være strækningen til og fra den kommende Femern-forbindelse. Til gengæld er prisen et afgørende parameter i branchen, der er præget af hård, international konkurrence. Derfor ligger DSV-lageret nu i Landskrona, 80 kilometer fra København, hvor kravene til brandsikring er lavere. Placeringen i Sverige har gjort det muligt for DSV at bygge lageret 12 meter højt og efter eget valg installere et sprinkleranlæg i taget. Havde DSV i stedet placeret lageret i Danmark, var de blevet mødt af kravet om sprinkleranlæg
50
på flere niveauer, når et lager skal være mere end otte meter højt. ”Det kan godt lade sig gøre at bygge 12 meter højt i Danmark, men man får ekstremt høje sprinklingsomkostninger,” siger Brian Winther Almind.
”Vi skriger sådan set bare efter, at kravene er ens. Ellers smutter virksomhederne ud af Danmark.” Brian Winther Almind direktør, DSV Han forklarer, at der i Danmark også er krav om, at et lager af den størrelse, DSV har brug for, skal være inddelt i sektioner med vægge og branddøre. Det er der ingen krav om i Sverige, og dermed har DSV sparet omkostningen til vægge og døre, ligesom det er muligt at udnytte kapaciteten bedre i det daglige. ”En væg koster penge, og det koster også penge at skulle køre rundt om væggen, når vi producerer,” konstaterer Brian Winther Almind og tilføjer, at produktiviteten i Landskrona-lageret derfor er 8 pct. højere, end den ville være i et lager af samme størrelse i Danmark. Efterlyser samme forhold som i nabolande Brian Winther Almind anerkender, at det er myndighedernes afgørelse, hvordan man bedst beskytter menneskeliv og det omkringliggende miljø gennem brandsikring. Han undrer sig dog over, om ikke man har den samme interesse i at beskytte menneskeliv i Sverige, og så efterlyser han en harmonisering af reglerne, så konkurrencen kan blive ens for virksomheder, uanset om de vil
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
bygge i Danmark, Sverige eller Tyskland, der i lighed med Sverige har mere lempelige krav til brandsikring. ”Vi skriger sådan set bare efter, at kravene er ens. Ellers smutter virksomhederne ud af Danmark,” siger han og afslører, at DSV går med overvejelser om at opføre lignende lagerbygninger i Nordtyskland af samme årsager, som fik virksomheden til at bygge højlager i Landskrona. Minister: Finde den rette balance Gentagne forsøg på at råbe politikerne op har ikke ført til resultater. Reglerne for brandsikring i højlagre bliver lavet af Beredskabsstyrelsen, som hører under Forsvarsministeriet, men her er forsvarsminister Nicolai Wammen (S) nu åben for at se nærmere på reglerne. ”Der skal være krav til brandsikring, så vi passer godt på liv, ejendom og miljøet. Det siger sig selv, at vi skal finde den rette balance her, og jeg synes i den sammenhæng, det er oplagt, at vi ser på erfaringerne fra f.eks. Sverige og Tyskland for at vurdere, om vi skal lave ændringer,” forklarer han i et skriftligt svar. Forsvarsministeriet er da også tvunget til at forholde sig til en del af problemet. I november 2013 sendte ’Virksomhedsforum for enklere regler’, der består af repræsentanter for erhvervslivet, et forslag til Forsvarsministeriet. Forslaget går blandt andet ud på at bringe de danske brandkrav for frosthøjlagre nærmere de svenske og tyske krav. Når et ministerium modtager et forslag fra ’Virksomhedsforum for enklere regler’, er det forpligtet til enten at gennemføre forslaget eller forklare, hvorfor man ikke vil gennemføre det. Forslaget er i skrivende stund under behandling i Forsvarsministeriet, som ikke vil oplyse, hvornår behandlingen forventes afsluttet.
Brian Winther Almind er director of Group Property i DSV. Han peger på, at virksomheden mister kunder til konkurrenterne, hvis omkostningerne ikke kan holdes nede.
VIDEN OG RÅDGIVNING / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • Oktober 2013
51
Serieiværksætter Jesper Buch:
Bare giv den gas Invester dig selv med hud og hår, og stryg de bløde værdier. Bare giv den gas. Det er opskriften på succes fra multimillionær Jesper Buch, bedst kendt som stifter af takeaway-portalen Just-Eat. Tekst Mette bender FOTO Miinto.dk/Jeppe Hostrup
J
eg har aldrig været en af de iværksættere, der er sure på Danmark. Mit råd til nye iværksættere er: Giv den fuld gas og hold op med at flæbe over afgifter eller skat. Rådet kommer fra serieiværksætter Jesper Buch. Han er kendt for millionsuccesen Just-Eat, der forbinder forbrugere med udbydere af fastfood på internettet. Siden har han investeret sig selv og sine penge i projekter som Miinto, Gomore og Autobutler. Hans forretningside er at generere økonomiske transaktioner mellem forbrugere og udbydere af produkter eller ydelser på internetbårne portaler. - Jeg er verdensmester i internet – eller i hvert fald europamester. Jeg har været med både før og efter it-boblen og regner med at have ti år tilbage, før jeg bliver hægtet af, siger Jesper Buch, som i dag er 38 år. Ingen bløde værdier Han var 24 år, da han startede Just-Eat, og 33, da han solgte kæden og blev multimillionær. I dag bor han i Spanien og agerer som investor i internetbaserede forretningsideer. - Før Just-Eat udviklede sig til den vildeste succes, arbejdede jeg 70 timer om ugen
i en luset kælder og vågnede hver morgen med knude i maven. Det var ikke plads til bløde værdier. På den konto mistede Jesper Buch dengang den kæreste, der er mor til hans ældste datter. Han undrer sig den dag i dag over, at han ikke udviklede mavesår. I dag har han kone og to blebørn og bor i Marbella i Spanien. Tempoet er sænket lidt. - Jeg arbejder kun 50 timer om ugen og har højst ti aktive investeringer på samme tid. Men jeg gider jo ikke bruge min tid på at drikke caffe latte, siger han. Jeg er en ud af en million Hans arbejde går ud på at minimere risikoen for fejl og hæve raten for besøgende, der lægger en ordre på et givet site – sådan som det lige er sket med Dominos Pizza, der fordoblede omsætningen på tre måneder efter en tur i Jesper Buchs mølle. - Når jeg investerer i en virksomhed, kommer ledelse og bestyrelse herned til mit iværksættertempel. Så giver vi den gas i tre dage og innoverer produktet. De tager topmotiverede hjem og får et skud mere tre måneder efter. Sådan optimerer jeg mine investeringer.
Jesper Buch voksede selv op i en iværksætterfamilie i 1980'erne. - Min far var alkoholiker, men når han var ædru, var han en dygtig iværksætter. Han havde en restaurant i Blåvand, og ved siden af lå en grillbar, som stod tom. Den fik jeg som 14-årig lov at åbne, hvis jeg styrede vagtplaner og det hele selv. Og det gjorde han. Om de usædvanlige evner for at sætte forretning i gang er resultatet af dna eller opvækst i kombination med uddannelse i forsvaret og på Den Danske Eksportskole, ved han ikke. - Jeg er én ud af en million og taknemmelig for det. De evner har sikret mig og min familie finansielt flere generationer frem. Men man bliver ikke mere lykkelig af penge, har Jesper Buch erfaret. - Jeg var lige så lykkelig, da jeg intet havde. Dengang var mit mål at blive millionær, før jeg fyldte 30, og det lykkedes. Men det er udfordringen, der driver mig – ikke resultatet. Og så er der vennerne. - I mine øjne er venskaber mellem forretningspartnere en af de vigtigste faktorer i succes. Jeg mikser alt. Har man ikke dejlige mennesker omkring sig på sit job, skal man finde sig et andet.
”Det hele handler om én ting – værdiskabelse. Kun herved kan vi bane vejen for morgendagens vækstvirksomheder.” – Thor Jespersen, direktør
Et skridt videre Borean Innovation. Sådan lyder navnet på vores nye innovationsmiljø. Du husker os måske som NOVI innovation og Innovation MidtVest. Nu har vi forenet vores stærke viden om investering i nye forretningsideer, opfindelser og teknologier – til glæde for iværksættere, der kan og vil.
Telefon 9635 4535 www.borean.dk
Hos Borean er vi eksperter i at se og dyrke potentiale. Derfor udvikler vi videntunge iværksættervirksomheder. Så start her, hvis du savner en sparringspartner og investor med netværket og ambitionerne i orden.
Tal om Ledelse I produktivitetsdebatten er det blevet klart, at en fællesnævner for effektiv ledelse er tydelig ledelse JESPER BUCHS OPSKRIFT PÅ SUCCES Gør det, du er bedst til Bliv ved og ved og ved Fokuser på rejsen og ikke målet Sæt din forretning over kone, børn og hund Invester dig selv som menneske
Ledelse er den enkeltfaktor, der har størst og mest vedvarende effekt på værdiskabelse. Det er et faktum, der ofte fortaber sig i ledelsesmæssige modeluner og smarte konsulentfraser. Derfor er der behov for nogen til at skære igennem larmen og holde fokus på den reelle opgave for ledere. At skabe værdi. De danske produktivitetsudfordringer har ligget CfL på sinde, og vi har udviklet en række redskaber, der kan hjælpe danske ledelser videre. Og et af dem er: TAL OM LEDELSE
Besøg os på cfl.dk Eller download vores app i Appstore eller Google play. Med CfLs app kan du hver måned holde dig opdateret på aktuelle ledelsestemaer via analyser, podcasts, artikler, cases og mini-webinarer.
Tal på jeres ledergruppemøder om ledelse, tal om hvordan I bedriver god ledelse og ikke mindst sæt det på jeres ledelsesdagsorden.
CfL er Danmarks største ledelseshus, og vi udvikler exceptionelle ledere via kompetenceudvikling, netværk og rådgivning. Vi er et klubhus, hvor ledere taler om ledelse og lærer af og med hinanden.
52
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Serieiværksætter Jesper Buch:
Bare giv den gas Invester dig selv med hud og hår, og stryg de bløde værdier. Bare giv den gas. Det er opskriften på succes fra multimillionær Jesper Buch, bedst kendt som stifter af takeaway-portalen Just-Eat. Tekst Mette bender FOTO Miinto.dk/Jeppe Hostrup
J
eg har aldrig været en af de iværksættere, der er sure på Danmark. Mit råd til nye iværksættere er: Giv den fuld gas og hold op med at flæbe over afgifter eller skat. Rådet kommer fra serieiværksætter Jesper Buch. Han er kendt for millionsuccesen Just-Eat, der forbinder forbrugere med udbydere af fastfood på internettet. Siden har han investeret sig selv og sine penge i projekter som Miinto, Gomore og Autobutler. Hans forretningside er at generere økonomiske transaktioner mellem forbrugere og udbydere af produkter eller ydelser på internetbårne portaler. - Jeg er verdensmester i internet – eller i hvert fald europamester. Jeg har været med både før og efter it-boblen og regner med at have ti år tilbage, før jeg bliver hægtet af, siger Jesper Buch, som i dag er 38 år. Ingen bløde værdier Han var 24 år, da han startede Just-Eat, og 33, da han solgte kæden og blev multimillionær. I dag bor han i Spanien og agerer som investor i internetbaserede forretningsideer. - Før Just-Eat udviklede sig til den vildeste succes, arbejdede jeg 70 timer om ugen
i en luset kælder og vågnede hver morgen med knude i maven. Det var ikke plads til bløde værdier. På den konto mistede Jesper Buch dengang den kæreste, der er mor til hans ældste datter. Han undrer sig den dag i dag over, at han ikke udviklede mavesår. I dag har han kone og to blebørn og bor i Marbella i Spanien. Tempoet er sænket lidt. - Jeg arbejder kun 50 timer om ugen og har højst ti aktive investeringer på samme tid. Men jeg gider jo ikke bruge min tid på at drikke caffe latte, siger han. Jeg er en ud af en million Hans arbejde går ud på at minimere risikoen for fejl og hæve raten for besøgende, der lægger en ordre på et givet site – sådan som det lige er sket med Dominos Pizza, der fordoblede omsætningen på tre måneder efter en tur i Jesper Buchs mølle. - Når jeg investerer i en virksomhed, kommer ledelse og bestyrelse herned til mit iværksættertempel. Så giver vi den gas i tre dage og innoverer produktet. De tager topmotiverede hjem og får et skud mere tre måneder efter. Sådan optimerer jeg mine investeringer.
Jesper Buch voksede selv op i en iværksætterfamilie i 1980'erne. - Min far var alkoholiker, men når han var ædru, var han en dygtig iværksætter. Han havde en restaurant i Blåvand, og ved siden af lå en grillbar, som stod tom. Den fik jeg som 14-årig lov at åbne, hvis jeg styrede vagtplaner og det hele selv. Og det gjorde han. Om de usædvanlige evner for at sætte forretning i gang er resultatet af dna eller opvækst i kombination med uddannelse i forsvaret og på Den Danske Eksportskole, ved han ikke. - Jeg er én ud af en million og taknemmelig for det. De evner har sikret mig og min familie finansielt flere generationer frem. Men man bliver ikke mere lykkelig af penge, har Jesper Buch erfaret. - Jeg var lige så lykkelig, da jeg intet havde. Dengang var mit mål at blive millionær, før jeg fyldte 30, og det lykkedes. Men det er udfordringen, der driver mig – ikke resultatet. Og så er der vennerne. - I mine øjne er venskaber mellem forretningspartnere en af de vigtigste faktorer i succes. Jeg mikser alt. Har man ikke dejlige mennesker omkring sig på sit job, skal man finde sig et andet.
”Det hele handler om én ting – værdiskabelse. Kun herved kan vi bane vejen for morgendagens vækstvirksomheder.” – Thor Jespersen, direktør
Et skridt videre Borean Innovation. Sådan lyder navnet på vores nye innovationsmiljø. Du husker os måske som NOVI innovation og Innovation MidtVest. Nu har vi forenet vores stærke viden om investering i nye forretningsideer, opfindelser og teknologier – til glæde for iværksættere, der kan og vil.
Telefon 9635 4535 www.borean.dk
Hos Borean er vi eksperter i at se og dyrke potentiale. Derfor udvikler vi videntunge iværksættervirksomheder. Så start her, hvis du savner en sparringspartner og investor med netværket og ambitionerne i orden.
Tal om Ledelse I produktivitetsdebatten er det blevet klart, at en fællesnævner for effektiv ledelse er tydelig ledelse JESPER BUCHS OPSKRIFT PÅ SUCCES Gør det, du er bedst til Bliv ved og ved og ved Fokuser på rejsen og ikke målet Sæt din forretning over kone, børn og hund Invester dig selv som menneske
Ledelse er den enkeltfaktor, der har størst og mest vedvarende effekt på værdiskabelse. Det er et faktum, der ofte fortaber sig i ledelsesmæssige modeluner og smarte konsulentfraser. Derfor er der behov for nogen til at skære igennem larmen og holde fokus på den reelle opgave for ledere. At skabe værdi. De danske produktivitetsudfordringer har ligget CfL på sinde, og vi har udviklet en række redskaber, der kan hjælpe danske ledelser videre. Og et af dem er: TAL OM LEDELSE
Besøg os på cfl.dk Eller download vores app i Appstore eller Google play. Med CfLs app kan du hver måned holde dig opdateret på aktuelle ledelsestemaer via analyser, podcasts, artikler, cases og mini-webinarer.
Tal på jeres ledergruppemøder om ledelse, tal om hvordan I bedriver god ledelse og ikke mindst sæt det på jeres ledelsesdagsorden.
CfL er Danmarks største ledelseshus, og vi udvikler exceptionelle ledere via kompetenceudvikling, netværk og rådgivning. Vi er et klubhus, hvor ledere taler om ledelse og lærer af og med hinanden.
52
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Sommer i Europa
Vi har skruet helt op for vores erhvervsservice Feriebolig i Frankrig
– Provence – plads til 14 pers. 1 uge fra d. 05.07 – 12.07, 19.713 kr. Pris pr. person pr. nat: 202 kr. ved 14 pers.
Skal der være højt til loftet, masser af plads og frem for alt, frihed til at gøre lige præcis det I har lyst til på jeres ferie? Så er en privat feriebolig lige noget for jer. Uanset om I drømmer om en luksusvilla med egen pool, en lejlighed med den helt rette udsigt eller et klassisk dansk sommerhus i vandkanten, så finder I dette i NOVASOLs store udvalg af ferieboliger i hele Europa. I kan frit vælge blandt 33.000 ferieboliger i 27 lande.
Aabenraa Kommune har inden for et år lanceret fire nye erhvervstiltag for at understøtte virksomhedernes vækst
Erhvervspiloten - én indgang for erhvervslivet
Feriebolig i Italien
– Toscana – plads til 9 pers. 1 uge fra d. 28.06 – 05.07, 20.647 kr. Pris pr. person pr. nat: 328 kr. ved 9 pers.
Kontakt vores erhvervspiloter hvis du: Vil flytte din virksomhed hertil og købe en grund Har brug for kendskab til dine muligheder som virksomhed her hos os Har brug for arbejdskraft Har brug for hjælp ved start af virksomhed Vil udvide eller bygge om på din virksomhed Kontakt erhvervspiloterne Peter Mumm, tlf. 73 76 82 14 og Ellen Kankelborg, tlf. 73 76 70 10 på erhvervspiloten@aabenraa.dk
Bosætningskoordinator
Feriebolig i Spanien
– Mallorca – Plads til 10 pers. 1 uge fra d. 17.05 – 24.05. 11.980 kr. Pris pr. person pr. nat: 172 kr. ved 10 pers.
novasol.dk • 39 14 30 10 Novasol_ann_199x146,5_ny.indd 1
I Børnenes Hovedstad ved vi rigtig meget om leg, læring og kreativitet og vi ved noget om at yde god erhvervsservice og skabe vækst • Billund Kommune er nummer fem i Erhvervsvenlighed (Dansk Industri) • Billund Kommune er nummer to i Erhvervsvenlighed (Dansk Byggeri) • Billund Kommune er bedst til vækst (EY) • Billund Kommune har skabt arbejdspladser under krisen (Agenda med flere) Hos os er porten til verden lige udenfor døren i Billund Lufthavn. Hør om mulighederne for at lege med... Kontakt Billund ErhvervsFremme Direktør Morten Karlsbjerg Tlf. 2016 9769 Billund Kommune Borgmester Ib Kristensen Tlf. 7972 7207
Vores bosætningskoordinator Eva Olofin hjælper din virksomheds nyansatte medarbejdere med at falde godt og hurtigt på plads som nytilflyttere.
job til ægtefællen og sociale netværk for jobtilflyttere.
Hun tilbyder hjælp til diverse digitale tilmeldinger og anmeldelser i forbindelse med flytning. Men hun vejleder også om boligmuligheder, kultur- og fritidsmuligheder,
Bosætningskoordinator Eva Olofin: 73 76 70 48, eo@aabenraa.dk
Og så taler Eva Olofin flydende tysk, engelsk og dansk.
03/04/14 10.30
Partner Jobmatch Din virksomhed har langt bedre muligheder for at fastholde din nytilflyttede medarbejder, hvis vedkommendes kæreste/ægtefælle også finder et job i samme område.
kompetencer direkte til den HR-ansvarlige i 20 af de største virksomheder i Aabenraa Kommune. Læs mere på: www.ehaa.dk
Det hjælper Erhvervenes Hus Aabenraa din medarbejders partner med. Blandt andet ved at formidle partnerens
In v it a ti o n
Netværk
til dig der
tte for jobtilfly
re
er ny i by
Kontakt Lisbeth Garder, tlf. 73 62 20 26
Netværk for jobtilflyttere Din nytilflyttede medarbejder får hurtigt nye sociale relationer i Aabenraa, hvis du henviser ham eller hende til vores netværk for jobtilflyttere. Her møder man andre, der også er flyttet til Sønderjylland på grund af job og karriere. Læs mere på: www.aabenraa.dk/tilflytter
Sommer i Europa
Vi har skruet helt op for vores erhvervsservice Feriebolig i Frankrig
– Provence – plads til 14 pers. 1 uge fra d. 05.07 – 12.07, 19.713 kr. Pris pr. person pr. nat: 202 kr. ved 14 pers.
Skal der være højt til loftet, masser af plads og frem for alt, frihed til at gøre lige præcis det I har lyst til på jeres ferie? Så er en privat feriebolig lige noget for jer. Uanset om I drømmer om en luksusvilla med egen pool, en lejlighed med den helt rette udsigt eller et klassisk dansk sommerhus i vandkanten, så finder I dette i NOVASOLs store udvalg af ferieboliger i hele Europa. I kan frit vælge blandt 33.000 ferieboliger i 27 lande.
Aabenraa Kommune har inden for et år lanceret fire nye erhvervstiltag for at understøtte virksomhedernes vækst
Erhvervspiloten - én indgang for erhvervslivet
Feriebolig i Italien
– Toscana – plads til 9 pers. 1 uge fra d. 28.06 – 05.07, 20.647 kr. Pris pr. person pr. nat: 328 kr. ved 9 pers.
Kontakt vores erhvervspiloter hvis du: Vil flytte din virksomhed hertil og købe en grund Har brug for kendskab til dine muligheder som virksomhed her hos os Har brug for arbejdskraft Har brug for hjælp ved start af virksomhed Vil udvide eller bygge om på din virksomhed Kontakt erhvervspiloterne Peter Mumm, tlf. 73 76 82 14 og Ellen Kankelborg, tlf. 73 76 70 10 på erhvervspiloten@aabenraa.dk
Bosætningskoordinator
Feriebolig i Spanien
– Mallorca – Plads til 10 pers. 1 uge fra d. 17.05 – 24.05. 11.980 kr. Pris pr. person pr. nat: 172 kr. ved 10 pers.
novasol.dk • 39 14 30 10 Novasol_ann_199x146,5_ny.indd 1
I Børnenes Hovedstad ved vi rigtig meget om leg, læring og kreativitet og vi ved noget om at yde god erhvervsservice og skabe vækst • Billund Kommune er nummer fem i Erhvervsvenlighed (Dansk Industri) • Billund Kommune er nummer to i Erhvervsvenlighed (Dansk Byggeri) • Billund Kommune er bedst til vækst (EY) • Billund Kommune har skabt arbejdspladser under krisen (Agenda med flere) Hos os er porten til verden lige udenfor døren i Billund Lufthavn. Hør om mulighederne for at lege med... Kontakt Billund ErhvervsFremme Direktør Morten Karlsbjerg Tlf. 2016 9769 Billund Kommune Borgmester Ib Kristensen Tlf. 7972 7207
Vores bosætningskoordinator Eva Olofin hjælper din virksomheds nyansatte medarbejdere med at falde godt og hurtigt på plads som nytilflyttere.
job til ægtefællen og sociale netværk for jobtilflyttere.
Hun tilbyder hjælp til diverse digitale tilmeldinger og anmeldelser i forbindelse med flytning. Men hun vejleder også om boligmuligheder, kultur- og fritidsmuligheder,
Bosætningskoordinator Eva Olofin: 73 76 70 48, eo@aabenraa.dk
Og så taler Eva Olofin flydende tysk, engelsk og dansk.
03/04/14 10.30
Partner Jobmatch Din virksomhed har langt bedre muligheder for at fastholde din nytilflyttede medarbejder, hvis vedkommendes kæreste/ægtefælle også finder et job i samme område.
kompetencer direkte til den HR-ansvarlige i 20 af de største virksomheder i Aabenraa Kommune. Læs mere på: www.ehaa.dk
Det hjælper Erhvervenes Hus Aabenraa din medarbejders partner med. Blandt andet ved at formidle partnerens
In v it a ti o n
Netværk
til dig der
tte for jobtilfly
re
er ny i by
Kontakt Lisbeth Garder, tlf. 73 62 20 26
Netværk for jobtilflyttere Din nytilflyttede medarbejder får hurtigt nye sociale relationer i Aabenraa, hvis du henviser ham eller hende til vores netværk for jobtilflyttere. Her møder man andre, der også er flyttet til Sønderjylland på grund af job og karriere. Læs mere på: www.aabenraa.dk/tilflytter
”I stedet for at køre med ubesatte stillinger, så ansæt talentet, der med sparring og uddannelse kan blive morgendagens stjerne.”
Kom ind i kampen om talenterne
Morten Andersen, business director, Hays
Danske virksomheder kæmper med hinanden og udlandet om talentfulde ledere og specialister. Vær synlig, sats også på de helt unge, og tilbyd skræddersyede medarbejderordninger, anbefaler rekrutteringsekspert.
Tekst Mette bender FOTO marie louise munkegaard
J
- Følg med, og tilpas jer de årgange, I er ude efter, råder Morten Andersen.
Selvom krisen skaber arbejdsløshed, har mange virksomheder svært ved at få fingre i medarbejdere med særlige kompetencer. Der er både på den danske og den internationale bane kamp til stregen om talenterne. - Danske virksomheder brander sig over for kunder, men mange glemmer at brande sig selv som arbejdsplads. En aktiv indsats på dette felt er en effektiv vej til de dygtigste ledere og specialister, siger Morten Andersen, business director i det internationale rekrutteringsfirma Hays. Markedsføringen kan f.eks. ske gennem nyhedsmedier, sociale medier eller måske foredrag på uddannelsesinstitutioner. - Følg med, og tilpas jer de årgange, I er ude efter. Måske er Twitter allerede nu den bedste platform at kontakte unge på.
Konkurrer på internationalt niveau Danske talenter er i høj kurs i udlandet. Samtidig er mange danske virksomheder på en international skala ikke konkurrencedygtige på de høje lønninger. - Derfor kan en dansker flytte til Schweiz eller England og få en yderst attraktiv indkomst, mens en schweizer eller englænder måske sætter penge til ved at rykke hertil. Nogle danske virksomheder flytter til udlandet for at få adgang til talenterne, selvom det i en periode er gået pænt med at få dygtige folk fra kriseramte lande som Irland, Spanien og Italien. - Sørg for gode forhold for udenlandske medarbejdere. Hjælp ægtefællen med at finde job, og lad lønnen matche det høje skatte- og omkostningsniveau herhjemme, anbefaler Morten Andersen.
Skab selv jeres medarbejdere Virksomheden skal kunne rekruttere, men også holde på dygtige folk. - Vær en virksomhed, som de ansatte er stolte af at arbejde for. Det betaler sig at være omhyggelig med sin etik og behandle alle ordentligt, påpeger Morten Andersen, der også peger på tilbud om uddannelse. Udviklingsplaner for den enkelte medarbejder virker. Mindre standard og mere fokus på individet. Og så en attraktiv pakke med løn, pension og medarbejdergoder. For danskere er det væsentligt at få lov at gøre en forskel og bruge sig selv optimalt. Løn er vigtig, men lige så vigtig er anerkendelse og tillid. - Husk på, at den mindre kompetente kandidat måske performer maksimalt i morgen. I stedet for at køre med ubesatte stillinger, så ansæt talentet, der med sparring og uddannelse kan blive morgendagens stjerne.
Få fat i uudviklede talenter På den hjemlige bane kan det være svært at trække talenter til provinsen. - De vælger måske hellere London eller Berlin, hvis de alligevel skal flytte. Sæt et satellitkontor op i København og brug hjemmearbejdspladser. Så kan den nye mand eller kvinde blive boende i hovedstadsområdet og pendle til hovedkontoret i provinsen et par gange om ugen. Danske virksomheder bør satse på at skabe tidlige loyalitetsbånd til mulige kommende medarbejdere, mener Morten Andersen. - Ansæt de spæde talenter som studentermedhjælpere og tag ud og fortæl om jer selv på uddannelsesinstitutioner og lokale gymnasier og folkeskoler. Måske kan I vejlede dem gennem uddannelse og støtte dem økonomisk. Vær frem for alt på forkant.
REKRUTTER DET RIGTIGE TALENT:
”Jeg sagde ja til en virksomhed, der ønsker at rykke sig” Ud med overskydende fedt og ineffektive diskussioner. Jacob Øbo Sørensen sagde ja til et frieri fra energiproducenten Semco Maritime, hvor han nu blandt andet udfolder sit talent for at optimere forretningsgange.
56
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Jacob Øbo Sørensen, Semco Maritime
Tekst Mette Bender
- Min force er at drive opgaver frem mod et defineret mål. At få processer i gang, der ligger stille. Jeg er god til at holde næsen i sporet og trække hele gruppen med mig. Det siger Jacob Øbo Sørensen, der siden august har ledet business- & project-controlling i divisionen for Wind, Oil and Gas i Semco Maritime – en ekspanderende dansk energiproducent med hovedsæde i Esbjerg. - Jeg sagde ja til en virksomhed, der ønsker at rykke sig. Jeg kan lide at skabe resul-
tater ved at optimere struktur og eliminere de diskussioner, der ingen værdi skaber. Jacob Øbo Sørensen elsker at få det hele til at virke. At bygge om og effektivisere. - Vi har i efteråret nedlagt divisionens fem afdelinger og indført central ledelse af projekter, økonomi og ressourcer. Det skaber overblik og fremdrift. Jens Holm-Nielsen er chef for HR i Semco Maritime og har stået for ansættelsen. - Jacob har evner for analytisk at diagnosticere sig frem til indsatser, der skaber værdi. Han hjælper os med at løfte overliggeren. Samtidig scorer han højt i trivselsundersøgelser og skaber respekt omkring sig på den gode måde, fordi han er ordentlig og har en naturlig autoritet i sit væsen. Semco Maritime har arbejdet målrettet på
at udvikle sig til en professionel, international virksomhed, forklarer Jens Holm-Nielsen. - Kunsten er at fastholde den entreprenante energi og samtidig optimere kvalitet, processer og sikkerhed. Det hjælper folk som Jacob os med.
Høj faglighed og spændende produkter Virksomheden ligger i Esbjerg, men har ikke problemer med at rekruttere talenter. - Vi har inden for to et halvt år ansat 300 nye folk. Vi går både efter danske og internationale profiler og har hentet kompetencer, der gavner os på markeder i Europa og Asien. Semco Maritime investerer bevidst i at være en attraktiv arbejdsplads, forklarer Jens Holm-Nielsen.
- Vi gør os umage med at forstå, hvad medarbejderne tænder på, og tilbyder høj faglighed og spændende millionprojekter. Vigtigt er en kultur, der gør arbejdspladsen sjov. - Vi behandler hinanden godt, og virksomheden tilbyder lederuddannelse og trivselsprogrammer. Og så lægger vi vægt på en uformel tone, siger Jens Holm-Nielsen. For Jacob Øbo Sørensen er det vigtigt at arbejde i en virksomhed, hvor vækst ikke er blevet til en sovepude. - Glider man med strømmen, lander man hårdt, når væksten slutter. Så sidder man der med for meget fedt i processerne. Man er konkurrencedygtig, hvis man øger aktiviteten uden at øge de faste udgifter. Jeg kan lide at være med til sikre den balance, siger han.
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
57
”I stedet for at køre med ubesatte stillinger, så ansæt talentet, der med sparring og uddannelse kan blive morgendagens stjerne.”
Kom ind i kampen om talenterne
Morten Andersen, business director, Hays
Danske virksomheder kæmper med hinanden og udlandet om talentfulde ledere og specialister. Vær synlig, sats også på de helt unge, og tilbyd skræddersyede medarbejderordninger, anbefaler rekrutteringsekspert.
Tekst Mette bender FOTO marie louise munkegaard
J
- Følg med, og tilpas jer de årgange, I er ude efter, råder Morten Andersen.
Selvom krisen skaber arbejdsløshed, har mange virksomheder svært ved at få fingre i medarbejdere med særlige kompetencer. Der er både på den danske og den internationale bane kamp til stregen om talenterne. - Danske virksomheder brander sig over for kunder, men mange glemmer at brande sig selv som arbejdsplads. En aktiv indsats på dette felt er en effektiv vej til de dygtigste ledere og specialister, siger Morten Andersen, business director i det internationale rekrutteringsfirma Hays. Markedsføringen kan f.eks. ske gennem nyhedsmedier, sociale medier eller måske foredrag på uddannelsesinstitutioner. - Følg med, og tilpas jer de årgange, I er ude efter. Måske er Twitter allerede nu den bedste platform at kontakte unge på.
Konkurrer på internationalt niveau Danske talenter er i høj kurs i udlandet. Samtidig er mange danske virksomheder på en international skala ikke konkurrencedygtige på de høje lønninger. - Derfor kan en dansker flytte til Schweiz eller England og få en yderst attraktiv indkomst, mens en schweizer eller englænder måske sætter penge til ved at rykke hertil. Nogle danske virksomheder flytter til udlandet for at få adgang til talenterne, selvom det i en periode er gået pænt med at få dygtige folk fra kriseramte lande som Irland, Spanien og Italien. - Sørg for gode forhold for udenlandske medarbejdere. Hjælp ægtefællen med at finde job, og lad lønnen matche det høje skatte- og omkostningsniveau herhjemme, anbefaler Morten Andersen.
Skab selv jeres medarbejdere Virksomheden skal kunne rekruttere, men også holde på dygtige folk. - Vær en virksomhed, som de ansatte er stolte af at arbejde for. Det betaler sig at være omhyggelig med sin etik og behandle alle ordentligt, påpeger Morten Andersen, der også peger på tilbud om uddannelse. Udviklingsplaner for den enkelte medarbejder virker. Mindre standard og mere fokus på individet. Og så en attraktiv pakke med løn, pension og medarbejdergoder. For danskere er det væsentligt at få lov at gøre en forskel og bruge sig selv optimalt. Løn er vigtig, men lige så vigtig er anerkendelse og tillid. - Husk på, at den mindre kompetente kandidat måske performer maksimalt i morgen. I stedet for at køre med ubesatte stillinger, så ansæt talentet, der med sparring og uddannelse kan blive morgendagens stjerne.
Få fat i uudviklede talenter På den hjemlige bane kan det være svært at trække talenter til provinsen. - De vælger måske hellere London eller Berlin, hvis de alligevel skal flytte. Sæt et satellitkontor op i København og brug hjemmearbejdspladser. Så kan den nye mand eller kvinde blive boende i hovedstadsområdet og pendle til hovedkontoret i provinsen et par gange om ugen. Danske virksomheder bør satse på at skabe tidlige loyalitetsbånd til mulige kommende medarbejdere, mener Morten Andersen. - Ansæt de spæde talenter som studentermedhjælpere og tag ud og fortæl om jer selv på uddannelsesinstitutioner og lokale gymnasier og folkeskoler. Måske kan I vejlede dem gennem uddannelse og støtte dem økonomisk. Vær frem for alt på forkant.
REKRUTTER DET RIGTIGE TALENT:
”Jeg sagde ja til en virksomhed, der ønsker at rykke sig” Ud med overskydende fedt og ineffektive diskussioner. Jacob Øbo Sørensen sagde ja til et frieri fra energiproducenten Semco Maritime, hvor han nu blandt andet udfolder sit talent for at optimere forretningsgange.
56
April 2014 • DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN / KONKURRENCESAMFUNDET
Jacob Øbo Sørensen, Semco Maritime
Tekst Mette Bender
- Min force er at drive opgaver frem mod et defineret mål. At få processer i gang, der ligger stille. Jeg er god til at holde næsen i sporet og trække hele gruppen med mig. Det siger Jacob Øbo Sørensen, der siden august har ledet business- & project-controlling i divisionen for Wind, Oil and Gas i Semco Maritime – en ekspanderende dansk energiproducent med hovedsæde i Esbjerg. - Jeg sagde ja til en virksomhed, der ønsker at rykke sig. Jeg kan lide at skabe resul-
tater ved at optimere struktur og eliminere de diskussioner, der ingen værdi skaber. Jacob Øbo Sørensen elsker at få det hele til at virke. At bygge om og effektivisere. - Vi har i efteråret nedlagt divisionens fem afdelinger og indført central ledelse af projekter, økonomi og ressourcer. Det skaber overblik og fremdrift. Jens Holm-Nielsen er chef for HR i Semco Maritime og har stået for ansættelsen. - Jacob har evner for analytisk at diagnosticere sig frem til indsatser, der skaber værdi. Han hjælper os med at løfte overliggeren. Samtidig scorer han højt i trivselsundersøgelser og skaber respekt omkring sig på den gode måde, fordi han er ordentlig og har en naturlig autoritet i sit væsen. Semco Maritime har arbejdet målrettet på
at udvikle sig til en professionel, international virksomhed, forklarer Jens Holm-Nielsen. - Kunsten er at fastholde den entreprenante energi og samtidig optimere kvalitet, processer og sikkerhed. Det hjælper folk som Jacob os med.
Høj faglighed og spændende produkter Virksomheden ligger i Esbjerg, men har ikke problemer med at rekruttere talenter. - Vi har inden for to et halvt år ansat 300 nye folk. Vi går både efter danske og internationale profiler og har hentet kompetencer, der gavner os på markeder i Europa og Asien. Semco Maritime investerer bevidst i at være en attraktiv arbejdsplads, forklarer Jens Holm-Nielsen.
- Vi gør os umage med at forstå, hvad medarbejderne tænder på, og tilbyder høj faglighed og spændende millionprojekter. Vigtigt er en kultur, der gør arbejdspladsen sjov. - Vi behandler hinanden godt, og virksomheden tilbyder lederuddannelse og trivselsprogrammer. Og så lægger vi vægt på en uformel tone, siger Jens Holm-Nielsen. For Jacob Øbo Sørensen er det vigtigt at arbejde i en virksomhed, hvor vækst ikke er blevet til en sovepude. - Glider man med strømmen, lander man hårdt, når væksten slutter. Så sidder man der med for meget fedt i processerne. Man er konkurrencedygtig, hvis man øger aktiviteten uden at øge de faste udgifter. Jeg kan lide at være med til sikre den balance, siger han.
KONKURRENCESAMFUNDET / DANSK ERHVERVS SPECIALMAGASIN • April 2014
57
Her ligger din nye virksomhed..
ECM - Optimering af interne processer og arbejdsgange...
Bliv mere effektiv med digitale arbejdsgange
Forestil dig, at du kender en partner, der ved, hvordan du arbejder mest effektivt med elektroniske dokumenter og informationer Hos Konica Minolta forestiller vi os ikke kun dette – Vi gør det faktisk! Som en service, kan Konica Minolta sørge for, at din virksomhed… • Øger sin effektivitet markant • Øger produktiviteten med 30 % • Markant forkorter svartider til kunder og kollegaer • Får udbytte af videndeling mellem kollegaer, partnere og kunder • Bevarer vitale informationer og gør dem tilgængelige i fremtiden Reserver et uforpligtende møde og få et bud på, hvordan din forretning bliver mere effektiv. Kontakt: Michael Fray, chefkonsulent, ITS & ECM Mobil: 4214 3077 E-mail: michael.fray@konicaminolta.dk
Nordfyns Kommune er i toppen af Fyn i mere end én forstand
Vi har gjort det endnu mere attraktivt for dig at drive virksomhed i Nordjylland
Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse 2012-13 placerer Nordfyns Kommune som den fynske kommune, der er rykket mest på erhvervsvenligheden. Det er vi meget stolte over og er samtidig i fuld gang med at gøre det endnu bedre. Kontakt vores særlige Task Force for virksomheder og iværksættere, og hør, hvad netop din virksomhed kan få ud af at placere sig på toppen af Fyn.
Gør som 52 ambitiøse virksomheder allerede har gjort – realisér din vækstdrøm med et attraktivt lån fra Nordjysk Lånefond. Vi yder lån til bl.a.:
Du kan ringe til Task Force Erhverv v/erhvervschef Birger Munter på mobil 25 34 78 72. Han er klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig videre.
• Anlægsaktiviteter og nye produktionsprocesser • Produktudvikling og markedsanalyser • Patentrettigheder og licenser
Du kan også hente flere oplysninger her: www.nordfynskommune.dk/taskforce
Vi hjælper driftige iværksættere og virksomheder med at indfri deres potentiale og skabe udvikling og nye arbejdspladser. Kontakt os og lån op til 5 mio. kr. til at realisere vækstdrømmen i din virksomhed.
OPTIMERING AF ARBEJDSGANGE
www.nordjysklaanefond.dk
Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk
VF Nordjylland - Annonce Dansk Erhverv - 96,5x146,5 mm.indd 1
RISIKOVILLIG KAPITAL TIL DANSK ERHVERVSLIV
WeThink.dk
BILER ER BILER. DET ER MENNESKENE BAG, DER GØR FORSKELLEN
01-04-2014 09:07:18
Vores kunder vælger os ikke på grund af vores biler – vi har de samme som alle de andre. De vælger ALD, fordi vi har mennesker bag, der ved, hvordan du sammensætter, driver og servicerer din bilflåde, så du får flest kilometer for pengene. Når det kommer til stykket, så er biler jo bare biler. Forskellen ligger i de mennesker, som er dedikeret til at give dig den rigtige rådgivning og problemfrie mobilitet – fra bil til bil og hele flåden rundt. Det er derfor vores kunder vælger os. Kontakt os på tlf. 33 55 80 00 eller læs mere på aldautomotive.dk
IFU hjælper danske virksomheder med at etablere bæredygtige selskaber i udviklingslande. Vi investerer viden og penge i dit selskab og deler den økonomiske risiko. Som Danmarks mest erfarne investor på området kender vi landene, kultur-
VI INVESTERER I DIG, HVIS DU INVESTERER I UDVIKLINGSLANDE
ifu.dk
erne, behovene og vækstmulighederne bedre end nogen andre. Kontakt os, og lad os sammen udvikle den forretningsplan, der skaber resultater. Læs mere på cases.ifu.dk
Her ligger din nye virksomhed..
ECM - Optimering af interne processer og arbejdsgange...
Bliv mere effektiv med digitale arbejdsgange
Forestil dig, at du kender en partner, der ved, hvordan du arbejder mest effektivt med elektroniske dokumenter og informationer Hos Konica Minolta forestiller vi os ikke kun dette – Vi gør det faktisk! Som en service, kan Konica Minolta sørge for, at din virksomhed… • Øger sin effektivitet markant • Øger produktiviteten med 30 % • Markant forkorter svartider til kunder og kollegaer • Får udbytte af videndeling mellem kollegaer, partnere og kunder • Bevarer vitale informationer og gør dem tilgængelige i fremtiden Reserver et uforpligtende møde og få et bud på, hvordan din forretning bliver mere effektiv. Kontakt: Michael Fray, chefkonsulent, ITS & ECM Mobil: 4214 3077 E-mail: michael.fray@konicaminolta.dk
Nordfyns Kommune er i toppen af Fyn i mere end én forstand
Vi har gjort det endnu mere attraktivt for dig at drive virksomhed i Nordjylland
Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse 2012-13 placerer Nordfyns Kommune som den fynske kommune, der er rykket mest på erhvervsvenligheden. Det er vi meget stolte over og er samtidig i fuld gang med at gøre det endnu bedre. Kontakt vores særlige Task Force for virksomheder og iværksættere, og hør, hvad netop din virksomhed kan få ud af at placere sig på toppen af Fyn.
Gør som 52 ambitiøse virksomheder allerede har gjort – realisér din vækstdrøm med et attraktivt lån fra Nordjysk Lånefond. Vi yder lån til bl.a.:
Du kan ringe til Task Force Erhverv v/erhvervschef Birger Munter på mobil 25 34 78 72. Han er klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig videre.
• Anlægsaktiviteter og nye produktionsprocesser • Produktudvikling og markedsanalyser • Patentrettigheder og licenser
Du kan også hente flere oplysninger her: www.nordfynskommune.dk/taskforce
Vi hjælper driftige iværksættere og virksomheder med at indfri deres potentiale og skabe udvikling og nye arbejdspladser. Kontakt os og lån op til 5 mio. kr. til at realisere vækstdrømmen i din virksomhed.
OPTIMERING AF ARBEJDSGANGE
www.nordjysklaanefond.dk
Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk
VF Nordjylland - Annonce Dansk Erhverv - 96,5x146,5 mm.indd 1
RISIKOVILLIG KAPITAL TIL DANSK ERHVERVSLIV
WeThink.dk
BILER ER BILER. DET ER MENNESKENE BAG, DER GØR FORSKELLEN
01-04-2014 09:07:18
Vores kunder vælger os ikke på grund af vores biler – vi har de samme som alle de andre. De vælger ALD, fordi vi har mennesker bag, der ved, hvordan du sammensætter, driver og servicerer din bilflåde, så du får flest kilometer for pengene. Når det kommer til stykket, så er biler jo bare biler. Forskellen ligger i de mennesker, som er dedikeret til at give dig den rigtige rådgivning og problemfrie mobilitet – fra bil til bil og hele flåden rundt. Det er derfor vores kunder vælger os. Kontakt os på tlf. 33 55 80 00 eller læs mere på aldautomotive.dk
IFU hjælper danske virksomheder med at etablere bæredygtige selskaber i udviklingslande. Vi investerer viden og penge i dit selskab og deler den økonomiske risiko. Som Danmarks mest erfarne investor på området kender vi landene, kultur-
VI INVESTERER I DIG, HVIS DU INVESTERER I UDVIKLINGSLANDE
ifu.dk
erne, behovene og vækstmulighederne bedre end nogen andre. Kontakt os, og lad os sammen udvikle den forretningsplan, der skaber resultater. Læs mere på cases.ifu.dk
dukt
g
Styrk din Vi åbner døren position til dit marked
Vi åbner døren til dit marked
Vækstmarkeder
Styrk din
sieringsrådgivning position
del af frihandelsaftaler
tion og vikling
Økonomisk diplomati
Eksport
Netværk
Vi åbner døren Vækstmarkeder Vi nedbryder handelsbarrierer Udvid dit salg til dit marked Eksportfremstød Undgå korruption Til stede g Ambassader Udvid dit salg Vi åbner døren Eksportrådgivning Finansieringsrådgivning til dit marked
Træk Investér i Netværk Vi skabe eksport handelsbarrierer Træk på diplomatiet Udvid dit salg Åbn nyt marked Investér i eksport din Opnå bedre EksportTil stede globalt Udvid dit salg Innovation og udvikling Vækstmarkeder Skalér Netværk rådgivning forretning Træk på diplomatie Optimér Vi skaber markedsmuligheder
Skalér din forretning Eksport Styrk din position Undgå korruption
ækstmarkeder
Eksport
Opnå bedre markedsadgang
Innovation og udvikling
Fra viden Vækstmarkedertil vækst
Netværk
Eksportrådgivning
Ambassader
Finansieringsrådgivning Eksportfremstød Vi nedbryder
Vi nedbryder handelsbarrierer
Opnå bedre markedsadgang
Vi åbner døren til dit marked
Til stede globalt
Kom igennem til myndigheder
Eksportrådgivning
Til stede globalt
Optimér med CSR Vi udvikler din
forretningsmodel Vurdér politiske r med CSR Vi åbner døren til dit marked Nærmarkeder Innovationscentre Investér Vi åbner Vi udvikler din forretningsmodel Innovation og udvikling Udvikl dit til dit Fra viden til vækst i eksport døren Håndtér told og eksportregler produkt marked Fra viden til vækst Vurdér politiske risici Kom igennem Styrk din Til stede globalt Få fordel af frihandelsaftaler Håndtér told og Undgå korruption Fra viden til vækst til myndigheder position Eksportfremstød Træk på Økonomisk Optimér med CSR Undgå korruption diplomatiet eksportregler diplomati Opnå bedre Eksport
Fra viden til vækst
Styrk din position
Innovationscentre
Vurdér politiske risici
Ambassader Styrk din
Netværk
position Optimér Eksportrådgivning med CSR Træk Innovationscentre Finansierings- på diplomatiet Få fordel af frihandelsaftaler Styrk din
Åbn nyt marked
Eksportrådgivning
rådgivning Eksportfremstød Har du styr på dine salgskanaler Fra viden til vækst Innovation og prisstrategi i Tyskland? og udvikling Håndtér told
Træk på diplomatiet
Finansieringsrådgivning
Innovationscentre
Netværk
Undgå korruption
Eksport
Innovationscentre
Innovation og udvikling
Netværk
Finansieringsrådgivning
Skalér din forretning
Ambassader
Vurdér politiske risici
Netværk
Vurdér politiske risici
Styrk din position
åbner døren til Ambassader Vi dit marked
Ambassader
Innovationscentre
Styrk din position Innovation og udvikling
Udvikl dit produkt
Kan din teknologi anvendes på andre måder i FinansieringsSydkorea? rådgivning Håndtér told og eksportregler
Finansieringsrådgivning Håndtér told og
Har du styr på IP-rettigheder og produktansvar i Japan?
eksportregler
Opnå bedre markedsadgang
Til stede globalt Eksportrådgivning Træk på diplomatiet forretningsVi udvikler din forretningsmodel Eksport- Undgå korruption Ambassader dit produkt til det kulturen i Innovation og udvikling indiske marked? Dhaka? Vurdér politiske risici rådgivning Træk på diplomatiet
Finansierings- Optimér med CSR rådgivning
Træk på diplomatiet
told og Innovation Håndtér eksportregler Udvid dit salg Netværk og udvikling Økonomisk diplomati Undgå korruption Ambassader
Træk på diplomatiet Netværk
nyt marked FraInnovationscentre viden til vækst Åbn Har du tilpasset Mestrer du
Få fordel af Til stede Vi udvikler din Udvid frihandelsaftaler Vækstmarkeder Eksport globalt forretnings nedbryder dit salg Fra viden til vækst Vihandelsbarrierer model Innovation og udvikling
Finansieringsrådgivning
Håndtér told og eksportregler
Netværk
Økonomisk diplomati
Kom igennem til myndigheder
Finansieringsrådgivning
Netværk
Kom igennem Vi skaber markedsmuligheder Hvordan håndterer du dine Eksport i Kina? til myndigheder Vækstmarkeder stakeholders Fra viden til vækst
Finansierings- Udvid dit salg rådgivning
Opnå bedre markedsadgang
Åbn nyt marked
Vurdér politiske risici Vækstmarkeder
Vi åbner døren til dit marked
Vækstmarkeder
Vi udvikler din forretningsmodel
markedsadgang
position
Innovation og udvikling
Få fordel af frihandelsaftaler
Åbn nyt marked
Nærmarkeder
Udvikl dit produkt
Udvid dit salg
Netværk
og eksportregler
Vækstmarkeder
Ambassader
Optimér med CSR Er du opmærksom på mulighederne i Afrika?
Vækstmarkeder
Styrk din Træk på diplomatiet position Vækstmarkeder
Netværk Skalér din forretning Finansieringsrådgivning
Til stede globalt
Eksportfremstød
Vi åbner døren til dit marked
Eksportrådgivning
Optimér med CSR Undgå korauption
Opnå bedre markedsadgang Vi nedbryder handelsbarrierer
Eksportrådgivning
Undgå korauption
Netværk Til stede globalt
Træk på diplomatiet
Opnå bedre markedsadgang
Netværk
eksportregler
Investér i eksport Optimér med CSR
Ambassader
Investér i eksport
Vi åbner døren til dit marked
Innovationscentre
Eksportrådgivning
Vi nedbryder handelsbarrierer
Eksportfremstød Vi nedbryder handelsbarrierer
Finansieringsrådgivning
Udvid dit salg
Vi fungerer som problemknuser Opnå bedre Finansieringsrådgivning markedsadgang Håndtér told og
Innovation og udvikling
Vi nedbryder handelsbarrierer
Investér i eksport
Træk på diplomatiet
Ekspo
Åbn
Få fordel af frihandelsaftaler
Eksportfremstød
Netværk
Udvikl dit produkt
Vi nedbryder Vi fungere handelsbarrierer
Innovationscentre
Træk på diplomatiet
Vækstmarkeder
Skalér din forretning
Eksportrådgivning
problemkn
Styrk din position Til stede g
Ambassader Udvid dit salg
Innovation og udvikling
Skalér din Fra viden Træk på forretning til vækst Vækst
Optimér med CSR
Styrk din position
Innovation og udvikling Opnå bedre markedsadgang
Skalér din forretning
Vækstmarkeder
Udvid d
Finansieri rådgivnin
Udvikl dit p
Fra v til væ
HOTLINE TIL EKSPORT
33 92 05 00 Verden venter...
eksportraadet.um.dk