Fishing Zealand Magazine_DK

FISHING ZEALAND magazine 2016

Grøn vækst:

BÆREDYGTIG LYSTFISKETURISME

Vand- og miljøpleje: DE FRIVILLIGE GØR EN FORSKEL

Børn & Unge:

DET SOCIALE ANSVAR

Velkommen til Fishing Zealand Magazine Fishing Zealand er involveret i en lang række aktiviteter, events og tiltag, der alle arbejder for at fremme bæredygtigt lystfiskeri på Sjælland. Vi arbejder både med lystfisketurisme, børn & unge, miljøpleje og meget, meget mere – og derfor kan det muligvis være svært at danne sig et overblik over alle de mange ting, som Fishing Zealand er involveret i.

Dette er en af grundene til, at vi besluttede os for at producere et Fishing Zealand magasin. Nu har vi din fulde opmærksomhed og 52 sider til at give rigtig mange eksempler på alt det, vi står for og arbejder med. Der sker faktisk meget mere, end vi kunne finde plads til her i bladet.

FZ-projektet er i konstant udvikling, og nye kommuner og samarbejdspartnere kommer stadig til. Og det betyder, at der sikkert allerede er sket en hel del siden dette magasin blev trykt.

Men vi er kun stolte af, at tingene udvikler sig – og at det ofte går stærkt.

Vi håber på, at magasinet kan gøre dig en lille smule klogere på Fishing Zealand – og måske endda motivere dig til at blive mere involveret i udviklingen af bæredygtigt lystfiskeri på Sjælland.

Du skal være så velkommen!

Fishing Zealand Magazine Ansvarshavende redaktør: Gordon P. Henriksen Redaktør: Rasmus Ovesen Layout og produktion: Thomas Søbirk Billedbehandling: Klaus Rudbæk, Retouch IT Forsidefoto: Allan Overgaard Fotos: Rasmus Ovesen, Gordon P. Henriksen, Thomas Søbirk, Nikolaj Korsholm, Rune Westphal, Niels Lagergaard Pedersen, Frederik Lorentzen, Morten Nielsen, Peter W. Henriksen, Niels Vestergaard, Kaare Manniche Ebert, Uffe Clemmensen, Kristian Ørsted Pedersen, Claus Eklundh Christensen, Bjørn Skjønning Andersen, Nikolaj Martins, Thomas Ix, John Olsen/photodan.dk, Jonas Kærlin, Ken Sørensen, Jan Svenstrup, Lars Juel Hansen, Claus Christiansen, Rasmus Juel Ditlevsen, Rune Hylby.

Oplag: 25.000

Vandløbspleje for unge: Ørredpatruljen

4

Fishing Zealand – et stort og vellykket samarbejdsprojekt

6

Sådan håndterer du fisken mest skånsomt

12

Fishing Zealands formidlingsfilm

15

Visioner for det sydsjællandske brakvand

16

Sol over Lejre: Økologi, naturoplevelser og fiskeri

22

Bliv en bedre fisker – hyr en fiskeguide

24

Certificerede Fishing Zealand guider

26

Festligheder & sprælske makreller på Sjællands Odde

28

Lystfiskeri er spænding og naturglæde – og big business

30

Sjælland er et smørhul med havørreder fra nær og fjern

32

Surfcasting 2015: En kæmpe succes

38

Børn og unge-arrangementer har fået vokseværk

39

De frivillige gør en forskel

40

Havørred a la Møn

44

FZ Klyngemedlemmer: Samarbejde og lokal forankring

46

Hvad er ”bæredygtigt lystfiskeri”?

48

Den årlige Fishing Zealand konference

51

VANDLØBSP LEJ E FOR UNGE:

Ø R R E D PAT RU L J E N

Se mere på

www.fishingzealand.dk/ baeredygtigt-lystfiskeri/ orredpatruljen Her kan du også se Niels Vestergaards film om ØrredPatruljen.

Ved hjælp af støtte fra kommunale instanser, Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund har ildsjælen Uffe Clemmensen skabt et spændende undervisningsforløb for unge i Roskilde Kommune – et forløb med fokus på havørredens biologi og vandpleje. Nu er konceptet klart til at gøre sit indtog på landsplan.

For nyligt overleverede Roskilde Kommunes borgmester, Joy Mogensen, diplomer til et nyt hold stolte ØrredPatrulje-dimittender.

Det gjorde hun i forbindelse med indvielsen af den nyrestaurerede Trekroner Bæk.

Vandløbsrestaurering er et af kodeordene i det undervisnings- og praktikforløb, som ligger til grund for ØrredPatruljen. Siden opstarten i efteråret 2014 har ØrredPatruljen udviklet sig til at blive en stor succes, og det beror alt sammen på det engagement, der skabes, når de unge får en ansvarsfornemmelse for naturen.

De unge skal sikre fremtidens vandløb Formålet med ØrredPatruljen er at klæde eleverne på til at sørge for havørredbestandenes og gydevandløbenes ve og vel i fremtiden. Projektet er iværksat af Uffe Clemmensen, formanden for Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK), som igennem de seneste år har arbejdet med lignende projekter i regi af Skoletjenesten.

- Vi har en forpligtigelse i foreningerne til at få de unge ud i naturen, forklarer Uffe. - De skal opleve alt det spændende, der binder mennesket og naturen

4 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

sammen. I ØrredPatruljen har vi også fokus på unge med særlige behov. I dag er der desværre en stor gruppe unge, der bliver medicineret, fordi de måske ikke passer ind i en normal folkeskole. Naturen kan også her gøre utrolig meget for disse unge.

Nordea-fonden, Friluftsrådet, Roskilde Kommune, Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund støtter alle op om projektet, og med denne støtte har Uffe Clemmensen og DSF’s miljøkonsulent, Kaare Manniche Ebert, udviklet et grundigt uddannelsesmateriale.

- ØrredPatruljen har været et spændende projekt at udvikle og strukturere, fortæller Uffe. - Som projektleder i Roskilde Oplevelseshavn har jeg igennem

af GORDON P. HENRIKSEN

skoletjenesten haft over 300 børn og unge til undervisning i Geddebækrenden, og det er erfaringer herfra, der ligger til grund for ØrredPatruljen. Det er en fornøjelse at se de unges begejstring og ildhu, når de hører og forstår den fantastiske historie om ørreden, der bliver født eller sat ud i åen og kommer tilbage til åløbet.

Ansvar for naturen Idéen bag ØrredPatruljen er ikke blot den, at

ØRREDPATRULJEN

Borgmester Joy Mogensen åbnede Trekronerbæk og uddelte diplomer til eleverne i ØrrredPatruljen sammen med Uffe Clemmensen fra ROLK og Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand.

ØrredPatruljen er et anderledes uddannelsesforløb for unge i aldersgruppen 14-20 år. Uddannelsen har fokus på havørredbiologi, vandløbspleje, vandløbsrestaurering, bæredygtighed og engagement i naturen.

Selve undervisningen på ØrredPatrulje-uddannelsesforløbet baserer sig på lige dele teori og praksis. I løbet af uddannelsen indføres de unge grundigt i havørredens biologi og livscyklus, og de erhverver sig praktisk erfaring med vedligeholdelse af vandløb og pleje af fiskebestandene.

Specialuddannede instruktører, der samtidig har en pædagogisk uddannelse, er ansvarlige for undervisningen, som består af 3 x 3 timer fordelt på teori og praktisk arbejde ved vandløbene. Alt foregår i regi af de unges individuelle institutioner og i skoletiden. Opfølgende kursusaktivitet i vandløbene er også en del af projektet, og der er flere muligheder for at fastholde de unge i projektet og andre lignende aktiviteter. De praktiske forløb i ØrredPatrulje-uddannelsen foregår ved udvalgte vandløb, hvor der bl.a. laves faunaanalyser og restaureringsarbejde.

de unge efter endt uddannelsesforløb skal kunne træde til og hjælpe med praktisk vandløbs- og bestandspleje, men at selve uddannelsen i sig selv skal skabe interesse for naturen, socialt sammenhold, læringsvillighed, tilhørighed og selvværd.

Uddannelsen har altså også et element af socialt ansvar i sig, og det harmonerer fortrinligt med Fishing Zealands ambitioner om at tage hånd om unge ved at give dem meningsfulde oplevelser via engagement i na-

turen. Det er et glimrende eksempel på, hvordan kommunerne, foreninger og institutioner kan samarbejde på tværs til glæde for mange.

- Afslutningen af de første hold i ØrredPatruljen viste os, at her har vi fat i de unge på en ny og anderledes måde, der skaber ansvarsbevidsthed og beredskabsvillighed. Og nu er vi klar til at udbrede konceptet til nye kommuner, fortsætter Uffe. – Ambitionerne rækker langt!

Fremtidsperspektiverne For øjeblikket arbejdes der indædt med at introducere ØrredPatrulje-konceptet i flere af Fishing Zealandkommunerne. Hensigten er, at unge i samtlige Fishing Zealand-kommuner skal have mulighed for at tage del i uddannelsesforløbet, og der er reelle forhåbninger om, at konceptet kan nå ud på landsbasis. Tænker man på, hvor væsentlig en ressource disse unge udgør i forhold til varetagelse af vandmiljøet og landets havørredstammer, så giver det alt sammen enormt god mening.

- Med ØrredPatruljer langs vores vandløb vil vores dyrebare fiskebestande gå en lysere fremtid i møde, og de unge vil opleve, at de gør en forskel, forklarer Uffe. <<

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

5

FISHING

6 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

ZEALAND – et stort og vellykket samarbejdsprojekt

Af GORDON P. HENRIKSEN

Fishing Zealand er et ambitiøst projekt, som består af flere forskellige samarbejdspartnere. Danmarks Sportsfiskerforbund, adskillige kommuner på Sjælland og Øerne og frivillige lystfiskere arbejder sammen med lokale virksomheder og turistorganisationer om at udvikle bæredygtig lystfisketurisme og forbedre fiskemulighederne i hele regionen. Projektet er til stor fordel for lystfisketurismen og den lokale erhvervsvækst, men også for miljøet og lystfiskerne.

Danmarks Sportsfiskerforbund tog i 2010 initiativet til Fishing Zealand... ...da de ønskede at sætte den våde natur på dagsordenen på Sjælland og Øerne og derved skabe større forståelse for vigtigheden af at genskabe og bevare en velfungerende natur. I 2010 blev der, på en snestorms-lørdag, holdt et møde i Næstved på initiativ af Danmarks Sportsfiskerforbund. Her blev ideen til en sjællandsk udgave af Havørred Fyn luftet.

Dette medførte, at formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund og borgmestrene fra Odsherred Kommune og Vordingborg Kommune d. 13. september 2011 mødtes i Vordingborg. Her så de hinanden i øjnene og blev enige om at give ideen om et ”Havørred Sjælland” en chance. Siden er adskillige kommuner stødt til, og flere er på vej. Og navnet er blevet ændret til ”Fishing Zealand”, da alle fiskearter skal have fokus. Således arbejder vi bl.a. intensivt med fokus

på brakvandsbestande af gedde og aborre, P&T-, mede- og havfiskeevents for børn samt fx makrelfiskeriet som turistattraktion. Sjælland har nemlig rigtig meget at byde på!

Fishing Zealands vision Turistrådene i de forskellige kommuner er godt klar over det store potentiale, der ligger i lystfiskere. Rapporten “Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark”, som blev udgivet af Fødevareministeriet i 2010, understreger, at lystfiskerne genererer store værdier. Når de danske lystfiskeres forbrug i forbindelse med udøvelse af lystfiskeri lægges sammen med de udenlandske, ender omsætningen på i alt 2,9 milliarder kroner. Fishing Zealand samarbejder med turistrådene og erhvervsrådene i de forskellige kommuner for at skabe flere besøgende lystfiskere og derved øget indtægt i regionerne – men fokus er altid på, at det foregår på en bæredygtig måde – til glæde for både fisk, fiskere og turismebranchen mange år ud i fremtiden.

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

7

MEDLEMSKOMMUNER I FISHING ZEALAND

Pr. 1. november 2015 ser listen af medlemskommuner således ud. Adskillige flere kommuner er på vej og givetvis allerede med, når du læser dette.

Odsherred Kommune (Initiativtager i 2011) Vordingborg Kommune (Initiativtager i 2011) Roskilde Kommune (2013) Guldborgsund Kommune (2014) Gribskov Kommune (2015) Kalundborg Kommune (2015) Lejre Kommune (2015) Stevns Kommune (Tiltræder 2016)

Fishing Zealand tog sin officielle begyndelse i 2013 og har på kort tid udviklet sig kraftigt.

På sigt håber og forventer vi, at samtlige kommuner på Sjælland og Øerne bliver en del af samarbejdet.

Men vi stiller også krav! Medlemskommunerne forpligter sig til at arbejde aktivt for en god sø- og vandløbskvalitet med henblik på at forbedre gyde- og opvækstbetingelser for ørred, gedde, aborre og øvrige fiskearter. Det gælder både i forhold til vandkvalitet, vandføring, passage og fysisk variation. Vandløb, søer, vådområder og kystvande af god kvalitet er afgørende for at sikre et bæredygtigt fiskeri – et fiskeri, der vægtes højt af mange indenlandske og udenlandske turister og dermed genererer skattekroner i kommunekasserne.

Vi ved, at det, der gør en destination attraktiv for lystfisketu• Det er afgørende for os, at lystfiskeriet og de afledte initiativer rister, først og fremmest er mange fisk. Derfor har vi alle et fælles sker på et bæredygtigt grundlag. ønske om at forbedre forholdene og fiskebestandene – og det er lige netop det, der driver det gode samarbejde i Fishing Zealand.

Fishing Zealand hviler populært sagt på ordentlighed i alle forhold.

Fishing Zealands vision er ”at skabe oplevelser af international Bæredygtigheden er, som tidligere nævnt, vigtig. Vi skal ikke kun klasse for lystfiskere og deres familier”. benytte – vi skal i høj grad beskytte og fremme fiskebestandene.

For at leve op til Fishing Zealands målsætninger forventer man, Vi må derfor ikke oversælge varen. Hvis der ikke er fisk, så er der at samarbejdspartnere medheller ikke lystfiskere. Tilbud og virker til, at naturgrundlaget events skal tilpasses de aktuelle ”Her så de hinanden i øjnene styrkes, at der sker kvalitetsforhold både i antal og omfang.

OG BLEV ENIGE OM AT GIVE IDEEN (Se mere på side 48) løft af tilbud og faciliteter, der formidler og understøtter om et ”Havørred Sjælland” en chance” lystfiskeriet, og at der udvikFokus på naturgrundlaget les aktiviteter for de unge.

Fishing Zealand har et særdeles stort fokus på naturgrundlaget. Flere af vores indsatsområder Fishing Zealand bygger på flere søjler med handler først og fremmest om forvaltningen af fiskebestandene, lystfiskeriet som et fælles omdrejningspunkt: herunder at sikre gode gyde- og opvækstforhold. Medlemskommu• Uden et godt naturgrundlag, ingen fisk – uden fisk, intet lystfisnerne og lystfiskerne samarbejder om at trække udviklingen i den keri. Så vi arbejder på at skabe sunde fiskebestande ved at sikre rigtige retning. Frivilligt arbejde er en uvurderlig håndsrækning, gode yngle- og opvækstvilkår. når det gælder arbejdet med at sikre et godt vandmiljø og sunde • Vi ser lystfiskeriet som en god og sund interesse, og derfor er fiskebestande. Derfor anser vi det som en af vores arbejdsopgaver samarbejdet med lystfiskerne – de frivillige – et meget vigtigt funat understøtte og koordinere det frivillige arbejde. Der er mange dament for at fremme fiskebestandene. interesser knyttet til vandløb, søer og kystvande, og flere interessent• Vi vil gerne gøre noget for, at den gode og sunde interesse overgrupper har desværre alt andet end fokus på det gode vandmiljø. føres til de næste generationer – så vi lægger vægt på ungdomsarDer mangler ofte forståelse, og her kommer formidling og godt bejdet. samarbejde igen ind som vigtige faktorer, hvor Fishing Zealand for • Vi vil gerne skabe grundlag for indtjening og udvikling af alvor kan bidrage. turismeerhvervet – herunder en forlængelse af den traditionelle turistsæson. Derfor arbejder vi med at skabe erhvervsklynger, der Taskforce for lystfisketurisme anbefaler Fishing Zealand kan udvikle denne del af turismen.

Tidligere fødevareminister Dan Jørgensen og NaturErhvervstyrel• Events, der fremmer alle de tidligere nævnte initiativer, er et sen nedsatte i det sene efterår 2014 en taskforce for at sætte øget fokusområde. fokus på lystfiskeri og lystfiskerturisme i Danmark. Fishing Zealand,

8 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

BÆREDYGTIG LYSTFISKETURISME Lystfisketurisme skaber øget erhvervsvækst, nye arbejdspladser og styrker derved lokaløkonomien.

På landsplan bidrager lystfiskeriet med cirka 3 millioner overnatninger og omkring 2,9 milliarder kroner i omsætning om året. Lystfisketurisme er med andre ord en sund forretning, og denne forretning er Fishing Zealand med til at udvikle. Blandt andet ved at arbejde med:

Fishing Zealand er et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund, adskillige sjællandske kommuner og turistråd, en række virksomheder og foreninger og en masse frivillige. I fællesskab er vi med til at sikre, at lystfiskernes og lystfiskeriets interesser varetages på Sjælland.

• At bistå kommunerne og turistorganisationer i deres satsning på lystfiskeri • Sparring med de lokale virksomheder • Udvikling af informationsmateriale, foldere og videoer • Udvikling af faciliteter, tilbud og events • Etablering af netværk af certifice-

Fishing Zealand har opsat skiltning i blandt andet Stege Havn for at informere om de særlige regulativer og regler, som er indført i de sydsjællandske brakvande.

Det sociale ansvar ligger Fishing Zealand meget på sinde.

Børn og unge skal introduceres for lystfiskeriet, som samtidig skal kobles op med læring i og forståelse og respekt for naturen.

rede guider • Udgivelse af relevant materiale om Fishing Zealand • At samarbejde med lystfiskermedier i Danmark og udlandet • Formidling af lystfiskeriets økonomiske perspektiver For at promovere lystfiskeri og skabe uforglemmelige oplevelser ved fiskevandene for lystfiskere i alle aldre arbejder vi ihærdigt med events og arrangementer. Fishing Zealand er eksempelvis involveret i: • Makrel Festival på Sj. Odde • Dansk Brakvands Cup på Møn • Sol over Lejre • ”Session” på Møns Klint • DM i Surfcasting i Tisvilde • En lang række fisketure, kurser, konkurrencer, undervisningsforløb m.v.

Fishing Zealand er med til at skabe nye partnerskaber og fremmer arbejdet med at genskabe og bevare de gode vandløb. Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand bakker også op om det vigtige avls- og udsætningsarbejde, der udføres i regi af Sjællands Ørredsammenslutning.

Fishing Zealand stiller gerne med guider og fiskeudstyr til låns, når der afholdes arrangementer for børn og unge eller nybegyndere.

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

9

BÆREDYGTIGE TILTAG Fishing Zealand arbejder bl.a. med følgende tiltag:

”Fishing Zealands vision er AT SKABE OPLEVELSER af international klasse for lystfiskere OG DERES FAMILIER ”

• Forbedring af levesteder i vandløbene, bl.a. ved at lægge sten og grus ud og fjerne spærringer • Større fokus på de faktorer, der begrænser fiskebestandene i saltvand • Større fokus på miljøtilstanden i søer og fjorde • Fortsættelse af det seriøse avls- og udsætningsarbejde, der udføres i regi af Sjællands Ørredsammenslutning • Inddragelse af frivillige i miljøarbejde • Udarbejdelse af infomateriale om god lystfiskeradfærd og regler • Udarbejdelse af restriktioner og regler, der fremmer øget bæredygtighed • Politiske samarbejder, der fremmer alle vores målsætninger • Opsyn med ulovligt garnfiskeri • Juniorarbejde • Gydebankeoptællinger og smoltundersøgelser

som på kort tid er blevet anerkendt som en succesfuld og hurtigt ”Danmark skal markedsføre sig som foregangsvoksende organisation, der formår at udvikle lystfiskerturisme på et land i Europa med bæredygtig naturforvaltning, bæredygtigt grundlag med stærk lokal forankring, blev bedt om at hvor lystfiskeriet er baseret på vilde selvredeltage i denne. Det skulle vise sig, at netop vores måde at arbejde producerende fiskebestande, som i høj grad er på, er den, som taskforcen endte med at anbefale. foranlediget af naturgenopretning og vandløbsTaskforcen om lystfiskerturisme blev sammensat af nogle af lanrestaurering.” dets dygtigste ressourcepersoner fra myndigheder, organisationer og foreninger med interesse for rekreativt fiskeri og turisme: Jan Nogle af rapportens allermest centrale anbefalinger er følgende: Bjarni Bjarnason – Videncenter for Kystturisme, Martin Lerkenfeldt Jensen – Havørred Fyn, Jakob Munkhøj Nielsen – NaturErhvervsty• En bæredygtig fiskeriregulering baseret på biologisk rådgivning relsen, Kaare Manniche Ebert – Danmarks Sportsfiskerforbund, Lars og understøttet af en aktiv vandløbspleje og fiskepleje Bendix Poulsen – Naturstyrelsen, Niels-Henrik Larsen – Erhvervs- og • En klar og tydelig mærkning af garn og ruser, der signalerer Vækstministeriet, Claus Eriksen forskellen til gavn for lystfiskere – Go Fishing, Lars Henriksen – og andre naturbrugere ”Selvom øgede turismeindtægter via fremme Vandpleje Fyn og mange flere.

• Udvikle grundproduktet AF LYSTFISKERI ER TIL GAVN Ud over at være en slags ved styrkelse af det frivillige for samfundet som helhed, må denne udvikling arbejde tænketank og diskussionsforum for den videre udvikling af IKKE SKE PÅ BEKOSTNING AF • Udarbejdelse af socioøkodansk lystfiskerturisme har nomiske rapporter, som kan fiskebestandene, naturen eller vandmiljøet” taskforcen haft den mere lavdokumentere betydningen af praktiske funktion at udforme lystfiskertiltag en rapport med anbefalinger til Fødevareministeriet og den danske • Etablering af faciliteter ved de mest benyttede fiskepladser regering om, hvordan vi i praksis udvikler dansk lystfiskerturisme.

• Sikre de naturlige omgivelser, som tiltrækker mange turister Her har Fishing Zealand, sammen med flere andre selvfølgelig, • LAG’erne (Lokale Aktions Grupper, red.) bør i deres kommende også haft fokus på bæredygtigheden, for selvom øgede turismearbejde have fokus på at udnytte potentialer i lyst- og fritidsfiskeri indtægter via fremme af lystfiskeri er til gavn for samfundet som • Friluftsrådet, Nordea Fonden og andre fonde bør støtte udviklinghelhed, må denne udvikling ikke ske på bekostning af fiskebeen af lyst- og fritidsfiskeri samt lystfiskerdestinationer standene, naturen eller vandmiljøet. Tværtimod skal de øgede • Bedre adgang for lystfiskere i de danske havne indtægter bruges til at udvikle og bevare bestandene.

• Etablering af en eller flere samarbejdsorganisationer i lighed med Disse mål skinner igennem i den rapport, som taskforcen produce- Fishing Zealand og Havørred Fyn rede. Den allerførste sætning i rapporten slår dette utvetydigt fast:

10 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

BØRN & UNGE

– DEN SOCIALE INDSATS Lystfiskeri er en sund aktivitet, der giver rig mulighed for medrivende oplevelser i naturen, socialt samvær og en øget bevidsthed omkring natur og miljø. Dette er især noget børn, unge og socialt udsatte har stor gavn af, og derfor arbejder Fishing Zealand med: • Aktiviteter målrettet på at sætte gang i nye lystfiskerkarrierer • Lystfiskeri som udgangspunkt for læring • Events og undervisning for spirende lystfiskere • Lystfiskearrangementer for socialt udsatte • Undervisningsforløbet ØrredPatruljen • Vi samarbejder med bl.a. DSF, lystfiskerforeninger, grejbutikker, institutioner og P&T-søer

I rapporten anbefales Fishing Zealand som et projekteksempel, andre landsdele bør følge, og det understreges, at vores måde at sammentænke miljø og vandpleje samt udvikling af fiskebestande med indsatser overfor turister, børn og unge, er vejen frem.

Fx står der i rapporten: ”Lystfiskerturister lægger vægt på miljøprofilen på de destinationer, de vælger, og har stor fokus på bæredygtighed. Fx er Dansk Center for Vildlaks, Fishing Zealands og Havørred Fyns arbejde med vandløbspleje, opdræt og udsætninger af lokale fiskestammer en vigtig del af det, der gør destinationerne attraktive for lystfiskere. Derfor bør dette arbejde samt formidling af dette arbejde indarbejdes i udvikling af lystfiskerturismen.”

Det er vi meget stolte af. Arbejdet i Fishing Zealand har allerede gjort en stor forskel for de sjællandske fiskebestande, vandmiljøet, lokalerhvervene og lystfiskerne – og det er herligt, at dette anerkendes. Derudover er det godt at vide, at der er udsigt til yderligere tilslutning og opbakning fremover, så Fishing Zealand vil kunne sætte ind med fornyede ressourcer og opnå endnu større effekt i fremtiden. Forhåbentligt kan rapporten være med til at katalysere lignende tiltag og initiativer på landsbasis.

Den fulde rapport kan findes på www.fishingzealand.dk eller www.naturerhverv.dk

Fishing Zealands styrker De enkelte kommuner kan meget, hvis de ønsker det. Men i fællesskab kan vi virkeligt sætte arbejdet med at styrke indsatsen for at forbedre naturgrundlaget på dagsordenen. Vi kan sætte undersøgelser i gang – som fx vores fælles havørredundersøgelser, vi kan lære af hinanden, og vi kan samarbejde på tværs af kommuner og fagområder. Vores fælles forpligtigende værdigrundlag

er et godt redskab i denne forbindelse. Vores samarbejde styrker også det gode samarbejde, som lystfiskerne har på regionalt plan.

Og så har vi stor glæde af samarbejdet med Danmarks Sportsfiskerforbund.

Fishing Zealand er ikke løsningen på alle udfordringer. Fishing Zealand kan ikke alene løse alle de problemstillinger, der er inden for vores interesseområder. Men Fishing Zealand kan forhåbentligt være en vigtig katalysator, og vi er stolte over at være en del af udviklingen af det bæredygtige lystfiskeri på Sjælland. <<

ORGANISERING Fishing Zealand er p.t. organiseret med en politisk styregruppe og en projektgruppe.

Styregruppen og projektgruppen er sammensat af medlemmer, der repræsenterer de forskellige samarbejdspartnere. Du kan se den fulde oversigt over medlemmer på www.fishingzealand.dk

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

11

Catch & Release Tips

SÅDAN HÅNDTERER DU

fisken mest skånsomt Der findes en del relevante værktøjer at fylde i grejtasken og en del gode råd at skrive sig bag øret, når der dyrkes Catch & Releasefiskeri. I det følgende bliver du klogere på, hvordan du skåner fisken mest muligt, når den skal genudsættes.

12 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

Lystfiskeri giver en god indgangsvinkel til forståelse af og respekt for naturen. Og med respekten for naturen følger nogle forskrifter for, hvordan vi behandler de fisk, vi fanger. Fisk er levende væsener, som har krav på ordentlig behandling og respekt – uanset om de hjemtages eller genudsættes.

Allerede under fighten bør du derfor stille dig selv spørgsmålet, om du vil beholde fisken. Vil du det, bør du aflive den hurtigst muligt efter landingen. Skal fisken derimod genudsættes – lovmæssigt eller frivilligt – så er der en række andre hensyn, som skal tages.

Catch & Release-fiskeri bliver mere og mere udbredt, og i eksempelvis det sydsjællandske brakvand er Catch & Releasefiskeri påbudt. Det er rigtig fornuftigt i forhold til, i dette tilfælde, at værne om de unikke brakvandsgeddebestande, men det stiller nogle krav til lystfiskeren i forhold til skånsom håndtering af fangsten. Det er nemlig ikke noget mål i sig selv, at fisken skal genudsættes – den skal også kunne leve videre uden at lide overlast eller få

varige eller dødelige mén. Gedder, aborrer og andre fisk er ganske hårdføre, men deres overlevelseschancer afhænger nøje af, hvordan de behandles og håndteres – ikke kun i forbindelse med afkrogning og genudsætning, men også under fighten og landingen.

Effektiv og skånsom håndtering Ligesom når ambulancen rykker ud, er responstiden afgørende, når en fisk skal genudsættes. Basalt set gælder det om at få fisken tilbage i sit rette element hurtigst muligt! Unødigt lange ophold på land eller i en båd stresser nemlig fisken og minimerer chancerne for overlevelse. Og det samme gør unødigt lange fights. Generelt gælder det om at minimere håndteringstiden, sørge for at have fisken så lidt som muligt oven vande og ellers minimere berøringen af fisken. Skællene og det ydre slimlag er dens værn mod infektioner, og slides der hårdt på det, vil fisken være enormt sårbar og potentielt gå til grunde.

Fra krogning til afkrogning Fighten er naturligvis en stor del af fornøjelsen ved at være lystfisker, men alt for lange fights dræner fisken fuldstændigt for energi og gør desuden, at den syrer til.

Og en fisk, der er blevet fightet ind uden at blive overtræt og udmattet, vil have betragteligt større chancer for at overleve en genudsætning end en fisk, der er blevet hentet ind med en alt for eftergivende kurve i stangen. Anvend derfor grej, som er kraftigt nok til at håndtere de fisk, du fisker efter, og træk endelig ikke fighten i langdrag.

Landingen er ofte en nervepirrende affære, hvor hovedet skal holdes koldt – og hvor meget er på spil. Når det gælder fiskens ve og vel, så er der flere landingsalternativer at overveje. Alt efter fiskens størrelse – og situationen generelt, så kan du vælge enten at håndlande eller nette fisken.

Håndlanding er en rigtig god løsning, når der vadefiskes. Her kan man nemlig lande og afkroge fisken i vandet. Det kan man for så vidt også, når der fiskes fra båd - og der

”Catch & Release-fiskeri bliver mere og mere udbredt, og i eksempelvis det sydsjællandske brakvand er Catch & Release-fiskeri påbudt” En flot gedde opbevares skånsomt i en såkaldt fish cradle, mens kameraet hurtigst muligt findes frem til det efterfølgende trofæbillede.

Det rigtige værktøj er en forudsætning for hurtig og skånsom genudsætning. Her en langskaftet tang og en knibtang, hvis det skulle blive nødvendigt at klippe en krog.

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

13

10

hurtige C&R tips

1. Fisk med udstyr, der er kraftigt nok til at fighte og håndtere de fisk, du er ude efter.

2. Hav et langskaftet og knudeløst fangstnet ved din side.

3. Husk krogudløseren.

4. Undgå at lægge fisken på overflader, hvor dens slimlag bliver beskadiget.

5. Undgå at røre unødvendigt meget ved fisken.

6. Hav fisken mest muligt i vandet under håndteringen.

7. Kan fisken ikke afkroges i vandet, så placér den på et vådt underlag – eller endnu bedre en våd afkrogningsmåtte.

8. Sørg for ikke at klemme fiskens organer eller beskadige dens gæller under håndteringen.

9. Vær sikker på, at fisken har genvundet sine kræfter, før den slippes fri.

10. Brug cirkelkroge, når der medefiskes – eller giv tidligt tilslag, så fisken ikke sluger agnen.

En fin gedde måles hurtigt og skånsomt på en fugtig afkrogningsmåtte, så fiskens livsvigtige slimlag ikke beskadiges.

ellers er tale om mindre fisk, som er yderligt kroget. Er der tale om større fisk, kan et knudeløst net dog anbefales. Nettet har desuden er par betragtelige fordele.

For det første giver det øget rækkevidde, når fisken skal landes. Og det betyder ofte, at fisken kan landes hurtigere. Desuden er nettet godt til opbevaring af fisken, indtil man har fundet alle sine afkrognings- og dokumentationsværktøjer frem.

Hvis det er muligt, bør afkrogningen foregå i vandet. Er dette ikke muligt, kan det gøres på et blødt og vådt underlag. Kroge fjernes lettest med en krogudløser, og her er det vigtigt at gå forsigtigt og skånsomt til værks, så man ikke forårsager store sår eller åbne rifter. Det gøres mest effektivt ved et konsekvent træk i modsat retning af krogningsvinklen. Særligt, når der fiskes gedder, kan det være vigtigt at have nogle lange krogudløsere på op imod 25-30 cm.

Gedder er glubske fisk, som ofte inhalerer hele agnen, og med en lang kroguløser kan du nå helt ned i svælget på fisken og løsne krogene – uden alt for stor fare for skader

14 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

på fiskens livsvigtige gæller. (Og uden fare for selv at komme til skade).

Genudsætningen giver sig selv, hvis fisken er blevet fightet hurtigt og konsekvent, og afkrogningen har været uproblematisk.

Så er det bare at returnere fisken i vandet.

Er fisken til gengæld træt og stresset, er det en god idé at holde fisken og føre den frem og tilbage i vandet, så der løber vand over dens gæller, og fisken kan genfinde sine kræfter. I disse tilfælde slippes fisken først fri, når den viser tegn til at ville slå sig fri og svømme videre for egne kræfter.

Dokumenteret effektivitet Vil du dokumentere din fangst: måle, veje og fotografere den, så består et sidste råd i, at du til enhver tid har orden i dit udstyr.

Fisker du fra båd, så sørg for at den er ryddelig – og brug gerne en såkaldt fish cradle. Den forhindrer fisken i at slå om sig med mulige skader til følge. Har du dit målebånd, din vejeslynge, vægten og kameraet lige ved hånden, så kan du hurtigt dokumentere fangsten og genudsætte

den. Og så vil fisken have rigtig gode odds for at overleve – til glæde for vandmiljøet, fiskebestandene og os lystfiskere. <<

Værktøjet

Der findes en del praktisk udstyr, som gør det lettere og mere skånsomt at håndtere og genudsætte fisken.

Det er blandt andet:

• Krogudløser • Knibtang – til tilfælde, hvor afklipning af en krog bliver nødvendig.

• Afkrogningshandske – som i våd tilstand er med til at beskytte fiskens slimlag, når den håndteres.

• Knudeløst fangstnet – gerne med fiskevenlige gummi-netmasker.

• Gabåbner – til at holde eksempelvis et geddegab åbent, så kroge kan fjernes.

• Afkrogningsmåtte – til brug i både eller på land.

• Fish cradle – til opbevaring af fisken, indtil dokumentation og foto er overstået.

• Vejeslynge – vej aldrig fisken direkte i gællerne.

i

m l i f nfo

FISHING ZEALANDS FORMIDLINGSFILM For at sætte fokus på Fishing Zealands ambitiøse planer om at styrke vandmiljøet og udvikle fisketurismen på Sjælland har Fishing Zealand sat nogle forskellige film i produktion. Det er en række film produceret af Niels Vestergaard, som informerer – kort og koncist – om nogle af Fishing Zealands vigtigste mærkesager, projekter og tiltag – samt sætter fokus på, hvordan vi lystfiskere agerer i naturen.

Filmmediet er blevet prioriteret, fordi det i høj grad er medvirkende til at indfange

og krystallisere det, der sker derude ved fiskevandene; alle naturoplevelserne, stemningerne, fællesskabet og lidenskaben. Billeder siger som bekendt mere end ord, men levende billeder er også med til at levendegøre ord. Og det er forhåbningen, at disse film kan være med til at levendegøre de budskaber og temaer, som står så centralt i Fishing Zealands projektarbejde: Det fælles engagement, det brede og tværfaglige samarbejde, det sociale ansvar, den frivillige indsats og det almene hensyn til naturen.

Fishing Zealand https://www.youtube.com/watch?v=yB_g3uZWA3s

Denne film handler om Fishing Zealand-projektet og dets samarbejdspartnere; hvordan der arbejdes for en oparbejdning af lystfiskerturismen i det sjællandske sideløbende med, at der sættes ind for at forbedre og fremtidssikre vandmiljøet.

Filmene er lavet på flere forskellige sprog, for at tilrejsende lystfiskere har mulighed for eksempelvis at sætte sig ind i gældende regler og bestemmelser.

Men også for at de har mulighed for at blive klogere på Fishing Zealand og det store arbejde, der ligger til grund for, at vi lystfiskere kan nyde godt af naturen og fiskeriet på Sjælland.

God lystfiskerstil i Danmark https://www.youtube.com/watch?v=lkKjoUqMdGk

I denne film ses der nærmere på, hvordan man som lystfisker gebærder sig ude i naturen, så man ikke er til gene for andre mennesker eller er naturen til last. Desuden kigges der nærmere på en række lovgivningsmæssige bestemmelser, som skal overholdes.

Ørredpatruljen

Vandløbene og de frivillige

https://www.youtube.com/watch?v=1Vgbs8jQ30g

https://www.youtube.com/watch?v=sqcTHGEslcw

Ørredpatruljen er et spændende Fishing Zealand-støttet initiativ, hvor unge oplæres i ørredbiologi, vandløbsrestaurering og fiskepleje. I denne film kan du blive meget klogere på Ørredpatruljens betydning og vigtighed for de sjællandske ørredbestande.

Når det gælder vandløbsrestaurering, elektrofiskeri, opdræt og almen bestandspleje, er de frivillige kræfter en uundværlig ressource. Denne film er en hyldest til de mange frivillige på Sjælland, som gør et forbilledligt og uvurderligt stykke arbejde for at udbedre vandmiljøet og oparbejde fiskebestandene.

Måske kan den inspirere dig til at tage del i arbejdet?

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

15

En lystfiskerfanget brakvandsgedde i ti-kilos klassen er et minde for livet for den heldige fisker – og potentielt tusindvis af kroner værd for det sydsjællandske lokalsamfund.

16 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

VISIONER FOR DET SYDSJÆLLANDSKE

BRAKVAND Det Sydsjællandske brakvand udgør en guldgrube for lokalsamfundet. Her er nemlig mængder af store, kampstærke brakvandsgedder, og de har en nærmest magnetisk dragning på lystfiskere fra nær og fjern.

Spørgsmålet er bare, hvordan dette brakvandsfiskeri skal forvaltes, så det også i fremtiden vil være værd at rejse efter?

Brakvandsgedder er rovfisk på steroider: lynsnare, kampstærke og nådesløse fisk... ...i fødekædens øvre sfære. For lystfiskeren udgør brakvandsgedden det måske ultimative mål, og for mange bliver brakvandsgeddefiskeriet en livslang besættelse. Der er nemlig noget unikt og vanedannende over det at fiske gedder i brakvand! Og er man først bidt af den brakke bacille, så er man nødt til før eller siden at forsøge sig med fiskeriet i det sydsjællandske. Her findes nemlig noget af Danmarks – og for den sags skyld Europas – bedste brakvandsgeddefiskeri.

Først og fremmest er brakvandsgeddefiskeriet unikt, fordi det foregår i nogle utroligt smukke og særegne kystområder, som blandt andet tæller vige, nor, fjorde og laguner. Der fiskes typisk på lavt og klart vand, hvilket gør fiskeriet meget visuelt og intenst, og her – inde over ålegræsset og blæretangen, er der mulighed for at fange svært store fisk. Generelt har brakvandsgedderne en god snitstørrelse, og i tillæg er de i ukuelig kondition. De er hårdt fightende fisk, som presser grejet til det yderste, og rammer man den rigtige dag, kan man opleve et uforligneligt fiskeri med både mange og store krogede fisk.

Værd at rejse efter Det sydsjællandske brakvandsfiskeri har ikke kun en magnetisk dragning på mange danske gedde- og aborrefiskere. Faktisk er fiskeriet så spændende og unikt, at det lokker et betragteligt antal udenlandske lystfiskerturister til regionen – fra blandt andet Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Holland. Det er godt nyt for lokaløkonomien og lokalsamfundet. For de tilrejsende lystfiskerturister fra ind- og

udland lægger nemlig en del penge i forbindelse med deres besøg.

Der bookes overnatninger og købes benzin og proviant. Der aflægges besøg på restauranter, hos bageren og den lokale grejforretning.

Der lejes både, betales rampeafgift og købes fisketegn. Og der hyres assistance i form af lokale fiskeguider med forventningen om, at det er genvejen til succes.

Fødevareministeriet har vurderet, at dansk lystfiskeri årligt omsætter for over 2,8 milliarder kroner. At der fortsat er masser af plads til udbygning og forbedring, er dog uomtvisteligt – og da ikke mindst, når det gælder det sydsjællandske brakvandsgeddefiskeri.

De brakke områder besidder et enormt udviklingspotentiale, og med hensigtsmæssige markedsføringstiltag kan de være med til at generere yderligere turismeindtægter til lokalområdet og skabe nye arbejdspladser. Her er tale om store områder, der sagtens tåler øget trafik i form af tilrejsende lystfiskere – så længe fiskeriet altså forvaltes ordentligt. For øget lystfiskerturisme betyder ikke kun flere fiskere på vandet. Det medfører også et øget pres på geddebestandene, der i forvejen er truet af blandt andet garnfiskeri og begrænsede habitat- og gydemuligheder. Så hvordan forhindrer man fiskeriet i at kollapse under sin egen vægt? Og hvordan udvikler man fiskeriet, så brakvandsgeddebestandene når deres fulde potentiale?

Det kan virke paradoksalt, men netop øget lystfiskerturisme er på mange måder nøglen til at værne om de skrøbelige brakvandsgeddeområder og -bestande. Det er noget af det, som Fishing Zealand siden opstarten i 2012 har arbejdet på med Danmarks Sportsfiskerforbund som en essentiel initiativtager og medspiller.– Springflod, FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

17

foto: Frederik Lorentzen

Et STORT uforløst potentiale I 2012 udkom Danmarks Sportsfiskerforbunds rapport: ‘Tilstanden og udviklingspotentialet hos brakvandsgedder og - aborrer i farvandet omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster’. I rapporten, som stadig er et vigtigt pejleredskab i dag, fremgår det blandt andet, at den sydsjællandske geddebestand kun udgør en lille brøkdel af det egentlige potentiale, og at der både er plads til mange flere fisk og fiskere. Endvidere lyder det, at: - Brakvandsområderne omkring Sydsjælland og Øerne rummer […] muligheder for at kunne tiltrække lystfiskere i stor stil, såfremt områdets potentiale for store, vilde fiskebestande udnyttes.

For Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund hænger netop lystfiskerturisme og oparbejdning af geddebestandene uløseligt sammen. Der skal nemlig penge, ressourcer og politisk velvilje til at sætte forvaltningsmæssigt ind i brakvandet, og det kan et øget fokus på lystfiskerturisme være med til at sikre.

Historisk set har det sydsjællandske brakvand budt på et geddeog aborrefiskeri i verdensklasse. Her har været både mange og imponerende store fisk. Desværre har disse unikke fiskebestande lidt voldsomt under habitatødelæggelse og overfiskeri med garn og ruser, og siden starten af 1970’erne er geddebestandene blevet drastisk reduceret. Og selvom geddefiskeriet i dag regnes for at

være godt, så kan det slet ikke sammenlignes med tidligere tiders fiskeri. Der er med andre ord lang vej igen, før geddefiskeriet når sit fulde potentiale. For at nå hertil kræves der en række målbevidste tiltag, og dem arbejder Fishing Zealand indgående med.

Visioner og fortløbende arbejde Fishing Zealand har brugt betragtelige ressourcer på at indsamle viden og informere om problemstillinger, muligheder og potentielle tiltag i forbindelse med forvaltningen af de sydsjællandske brakvandsområder. Blandt andet har man i fællesskab med DSF afholdt en konference omkring temaet i Vejle, hvor daværende fødevareminister, Dan Jørgensen, deltog. Der er indrykket artikler i Miljø og Vandpleje, Sportsfiskeren, Børsen og lokalaviser med henblik på et øget fokus på beskyttelse og bevaring af brakvandsbestandene. Særligt har der været fokus på tværfaglige kompetencer og samarbejde. Det er blandt andet lykkedes at involvere turistråd, lokale erhverv, lystfiskerforeninger, biologer, frivillige kræfter og sågar National Geographic Channel.

Desuden er der blevet arbejdet indgående med politisk lobbyisme og naturforbedringstiltag i tillæg til lancering af en ambitiøs plan for implementering af bæredygtige forvaltningsprincipper.

Den plan bakker biolog i Vordingborg Kommune, Jimmi Spur

”Brakvandsaborrer og -gedder har behov for særlig opmærksomhed for at sikre, at de også kan findes i kystvandene fremover”

HVAD ER GEDDEN VÆRD? Der har altid været meget fokus på havørred, og for flere år siden blev det dokumenteret, at en 1-kilos havørred fanget af en lystfisker har en samfundsværdi på omtrent 2500kr. For nyligt har DTU Aqua så beregnet, at en lystfiskerfanget gedde har en samfundsmæssig værdi på godt og vel 1200kr/kilo. Og eftersom gedder almindeligvis bliver betragteligt større end havørred, er der god mening i at reservere lidt af den opmærksomhed, som tidligere har været forbeholdt havørreden, til netop gedden.

Enhver gedde er en åbenlys økonomisk ressource - uanset tilholdssted, men særligt brakvandsgedderne i det Sydsjællandske er guld værd. Brakvandsgedderne må nemlig forventes at have en endnu højere økonomisk værdi end ferskvandsgedder generelt i og med, at de har noget unikt at byde på. De kan fiskes på lavt vand i dragende smukke omgivelser, de er utroligt kampstærke, de tåler et ganske højt fiskepres, de kan blive imponerende store, og habitaterne, de bebor, rummer et stort, uforløst biomasse potentiale. Alt sammen er det noget, som kan lokke lystfiskerturister til, og deres færden er med til at skæppe til i de slunkne kommunekasser og i statskassen generelt.

18 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

”I de bedste år – for 40-50 år siden – ligger de indberettede fangster på omkring 140 tons brakvandsgedder om året” Kilde: DTU Aqua / Fisk&Hav 2009 Nr. 62

Olsen, op omkring.

– Brakvandsaborrer og -gedder har behov for særlig opmærksomhed for at sikre, at de også kan findes i kystvandene fremover, forklarer han.

– Der kan være mange årsager og ikke mindst bud på, hvad det er, som begrænser geddebestanden så voldsomt. Skal vi have de store bestande tilbage, kræver det en virkelig gennemtænkt forvaltning af bestandene, herunder fangstbegrænsninger, fredningstider og sikring af fiskenes fri passage i de ofte snævre brakke farvande.

Og adgangen til gydeområder i ferskvand er en mindst lige så vigtig brik, fortæller han.

– Fiskeristatistikkerne taler deres tydelige

sprog omkring potentialet for brakvandsgedder i de brakke vandområder, som ligger omkring Sydsjælland og Lolland-Falster, fastslår Jimmi Olsen og fortsætter: – I de bedste år – for 40-50 år siden – ligger de indberettede fangster på omkring 140 tons brakvandsgedder om året. I dag er fangsterne minimale i forhold hertil. Områderne rummer derfor et voldsomt potentiale, alene rundt om Sydsjælland og Øerne er der kolossale områder, op mod 100 km2 med under fire meters dybde, som kan fungere og formentlig tidligere har fungeret som leveområder for brakvandsgedderne.

Hvis bestandene igen kunne nå bare op i nærhe-

Daværende fødevareminister Dan Jørgensen tog en historisk beslutning og gennemførte en særlig beskyttelse af brakvandsgedderne.

Brakvandsgeddefiskeriet foregår typisk over relativt lavt vand, henover rev, banker, blæretang og ålegræs. Derfor er fiskeri med jerkbaits, swimbaits, soft lures, spinnere, fluer og andre agn, der kan fiskes højt i vandsøjlen, som oftest at foretrække. Brakvandsgedderne fouragerer af helt naturlige årsager på andre fødeemner, end deres artsfæller i ferskvand, og derfor kan det også betale sig at tænke i andre agnbaner end, når det gælder traditionelt geddefiskeri. I og med, at det brakke vand ofte er ganske klart, sværger mange af de lokale eksperter til eksakte imitationer af for eksempel kutlinger, ål, sild og småtorsk. Som oftest fisker relativt små agn på mellem 10 og 15cm i brune, olivengrønne og sandfarvede nuancer godt, men brakvandsgedderne kan være meget humørsyge. Og tit og ofte er nøglen til succes at eksperimentere med forskellige agntyper, -størrelser og -farver.

Tips til de brakke gedder

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

19

den af dette, ligger der et kæmpe potentiale for det rekreative lystfiskeri med mere end rigeligt med fisk til alle. Vi må udvikle fiskeriet og derved de økonomiske gevinster for lokalområdet i et tempo, som de forhåbentlig større bestande af gedde og aborre giver baggrund for, slutter han.

Den seneste udvikling

og regulativer for det Sydsjællandske brakvand.

Ifølge Fødevareministerens nye regulativer, som omfatter Præstø Fjord, Stege Nor, Jungshoved Nor og Fane Fjord, er der, i tillæg til den alment gældende brakvandsgeddefredning fra 1. april – 15. maj, indført et helårligt forbud mod at hjemtage gedder. Det betyder i praksis, at der kun må dyrkes catch and release fiskeri i de sydsjællandske brakvande, og at geddefiskeri er helt forbudt i perioden 1. april – 15. maj.

Desuden er der indført ”et forbud mod anvendelse af nedgarn i perioden 1. februar til 31. maj”, som skal sikre gedderne imod en skæbne som kommerciel bifangst.

Områderne ved netop Præstø Fjord, Stege Nor, Jungshoved Nor og Fane Fjord er valgt, fordi, det er vigtige opvækstområder for gedderne. Forbuddet vil derfor være med til at sikre geddebestandene i fremtiden. <<

”Der er samlet store mængder essentiel data ind og informationskampagner er blevet sat i værk”

Heldigvis er der allerede sket meget de seneste år. Der er indgået samarbejde med kommuner og lodsejere om at skabe flere opvækst- og gydeområder. Der er samlet store mængder essentiel data ind, og informationskampagner er blevet sat i værk. Der er blevet sat fokus på det rekreative brakvandsfiskeris økonomiske værdi, og senest – d. 13.marts – kulminerede en lang politisk proces med at Fødevareminister, Dan Jørgensen, drog med Fishing Zealand projektleder, Gordon P. Henriksen, på Stege Nor for at bekendtgøre nye planer

Brakvands Cup

Brakvands Cuppen er de seneste år gået hen og blevet lidt af et tilløbsstykke med massevis af valfartende deltagere fra ind- og udland. Cuppen, der arrangeres af Møn Trolling, er en storstilet konkurrence, som foregår omkring Møn og Sydsjælland med Stege Havn som udgangspunkt. Under konkurrencen, der løber over to dage, fiskes der efter gedder og aborrer, og der er et væld af flotte præmier til de længste fisk i hver kategori.

Brakvands Cuppen er en catch & release konkurrence, hvor alle fisk genudsættes efter måling og fotografering – for at værne bedst muligt om de brakke fiskebestande. Deltagelse koster 250kr, og da der kun er begrænset plads, er der tilmelding efter først-til-mølle princippet. Årets Brakvands Cup finder sted første weekend i oktober.

Tilmelding: brakvandscup@gmail.com Yderligere informationer: www.facebook.com/BrakvandsCup og www.moentrolling.dk

Geddefabrikker fotos: Olof Engstedt

Svenske erfaringer med såkaldte ’geddefabrikker’, som er oversvømmede enge, hvor geddeyngel har optimale vækst- og overlevelsesforhold, viser med al mulig tydelighed, at der er et kæmpestort rehabiliteringspotentiale, når det gælder brakvandsgeddebestandene i Sydsjælland. Under de rette forhold kan produktionen af udvandrende geddeyngel være helt enorm i disse geddefabrikker – op mod 85000stk/ha (100 x 100 meter) oversvømmet eng. Genetablering af drænede vådområder og enge i det sydsjællandske vil derfor være en oplagt håndsrækning til brakvandsgedderne. Og så er det endda en kosteffektiv løsning, som ikke kræver meget andet end fjernelse af enkelte stemmeværk, reetablering af passager til oversvømmede enge og opbrud af dæmninger.

For at blive klogere på svenskernes erfaringer med geddefabrikkerne, tog Fishing Zealands

20 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

Gordon P. Henriksen og biolog i Vordingborg Kommune, Jimmi Spur Olsen, i midten af maj til den svenske skærgård for at deltage i et seminarium om fiskeriforvaltning omkring Østersøen.

Helt centralt i denne fiskeriforvaltning står geddefabrikkerne, som har dannet grundlag for en massiv fremgang i mængderne af brakvandsgedder i skærgården. Jimmi Spur Olsen ser store perspektiver i geddefabrik-modellen, når det gælder det sydsjællandske brakvand, og som en opfølgning på seminariet i Sverige, har han lavet en kortlægning af gyde- og opvæksthabitat i Sydsjælland – en kortlægning, som påviser, at der er 177 lokaliteter med et uforløst potentiale for reproduktion. Denne kortlægning skal nu danne grundlag for Fishing Zealands- , Guldborgsund Kommunes og Vordingborg Kommunes videre arbejde med at oparbejde og fremtidssikre de brakke geddebestande i Sydsjælland.

OVERNATNINGSMULIGHEDER

LOKALE BRAKVANDSGUIDER

Feriepartner Møn - www.feriepartner.dk/moen

Hvis du overvejer en tur til det Sydsjællandske for at prøve kræfter med de brakke gedder, og kunne du tænke dig lidt assistance, så er der hjælp at hente blandt de lokale fiskeguider.

Feriepartner Møn udbyder over 200 huse til udlejning tæt på skov og strand. De tilbyder desuden specielle lystfiskervenlige feriehuse og mulighed for miniferier.

• Storegade 2, 4780 Stege, Tlf: (+45) 5586 0400

Møn Bed and Breakfast - www.bb-moen.dk

Møn Bed and Breakfast råder over mere end 300 forskellige værelser fordelt over hele Møn. Værelserne ligger i fredelige og rolige omgivelser tæt ved Møns Klints enestående natur. Her er fokus på hjemlig hygge og personligt værtsskab, og så er der særlige tilbud til lystfiskere – for eksempel mulighed for bestilling af madpakke til fisketuren.

Møns Klint Resort - www.moensklintresort.dk

Møns Klint Resort har flere unikke sommerhuse med hver sin charme og suveræne beliggenhed. Resortet råder desuden over egen camping plads, og fælles for begge overnatningstilbud er, at det er fristeder til glæde, inspiration og fordybelse i voksenog børnehøjde med naturen som inspirationskilde.

• Klintevej 544, 4791 Borre Møn, tlf: (+45) 5581 2025

Sleep and Coffee - www.sweetcoffee.dk

Sleep and Coffee har en central beliggenhed mindre end 150 m fra det gamle bytorv og Præstø Fjord. Der tilbydes lyse og luftige B&B værelser med gratis trådløs Internetadgang med mulighed for fiskeri i den lille å bag ejendommen. Præstø Havn ligger 3 minutters gang fra Sleep & Coffee, og fra haven er der adgang direkte til Præstø fjorden via Tubæk Å.

• Adelgade 48, 4720 Præstø, tlf: (+45) 5594 5010

NIKOLAJ MARTINS er instruktør i Danmarks Sportsfisker Forbund, certificeret Fishing Zealand guide og lokalredaktør for bladet Sportsfiskeren. Han sætter en ære i at give andre en god oplevelse ved fiskevandet samt informere og inspirere. Nikolaj guider i brakvandsgeddefiskeri, og her fokuserer han særlig på vadefiskeri, da han synes at denne type fiskeri er særlig spændende. Han kender vandene omkring Sydsjælland særdeles godt, og i hans følge er der virkelig gode chancer for at fange en ordentlig rovfisk! Nikolaj kan kontaktes på email: pikeguide@hotmail.com eller på telefon: 20 65 87 56

”Det betyder i praksis, at der kun må dyrkes catch and release fiskeri i de sydsjællandske brakvande”

BÅDUDLEJNING Møn Bådene - www.moenbaadene.dk

Møn Bådene er en centralt beliggende bådudlejning i Stege.

Møn Bådene råder over 8 både fra 13 – 18 fod. De er med påhængsmotor, fra 3,3 – 30 HK, og de udlejes til tursejlads og lystfiskeri i Stege Bugt og Stege Nor • Stege Havn, Fiskerstræde, 4780 Stege, (Bådplads 171 – 175), Tlf: (+45) 2143 8486

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

21

Sol over Lejre:

Økologi, naturoplevelser Sammen kan vi mere. Det var temaet, da lokale fritidsfiskere, lokalpolitikere, Fishing Zealand repræsentanter, biologer og andre interessenter satte hinanden stævne på Gershøj Havn.

Sol over Lejre – det skal du bruge – Hornfiskefileter med skind på (1 til hver person) – Rugbrød – Smør – Hakket løg – gerne rødløg

– Hakket purløg – Hakkede radiser – Rå æggeblommer – Salt

Skyl hornfiskefileterne godt, drys dem med salt på begge sider, læg dem på et fad og dæk dem med film. Sæt dem på køl natten over (eller nogle timer), og tør dem et par timer i frisk luft.

Hornfiskene kan selvfølgelig ryges i en røgeovn, men du kan også bruge en kuglegrill. Tænd grillen med briketter i den ene side, og læg et par håndfulde vådt træflis ovenpå, så kullene dækkes. Læg risten på, og læg de tørrede hornfiskefileter på den. De må ikke lægges direkte over kullene og træflisen -så får de for meget direkte varme. Læg låget på, så den dejlige røg holdes inde.

Luftindtaget i bunden af grillen skal være fuldt åbent, og luftudtaget i toppen ganske lidt åbent, så man bare lige ser røgen. Her er det vigtigt at holde øje med grillen. På et tidspunkt vil vandet være brændt af, og der går ild i flisen. Når hornfisken er færdig, er den let gyldenbrun og lidt krøllet i skindet. Hvis fisken ikke er færdig, skal flisen have et par sprøjt vand med forstøveren. Giv hornfisken 20-30 min, og tjek med jævne mellemrum, at fisken ikke bliver tør.

Tag de gyldne hornfiskefileter af, når de er færdige, og stil dem til afkøling. Befri dem forsigtigt for skindet, og pil kødet fra benene.

Servering: Læg en hornfiskefilet pænt på et stykke rugbrød med smør.

Pynt med løg, purløg og radiser, og placer til sidst æggeblommen på toppen.

22 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

og fiskeri D. 23. maj var der liv og glade dage på Gershøj Havn ved Roskilde Fjord.

Her afholdte Fishing Zealand og Gershøj Fritidsfiskerforening nemlig det festlige arrangement Sol over Lejre. Det blev en succesfuld dag med spændende aktiviteter, højt humør og hygge – i tillæg til store smags-, natur- og fiskeoplevelser.

Over 400 glade og entusiastiske mennesker troppede i løbet af dagen op på Gershøj Havn, hvor en duft af nyrøgede fisk, frisklavet mad og urter spredte sig.

Lejre er en boblende økologisk kommune med masser af lokal drivkraft, frivillighed, fællesskab, gode råvarer og grønne visioner. Og med arrangementet Sol over Lejre er der ikke tvivl om, at kommunen og borgerne har stor interesse i at varetage det bæredygtige fiskeri og prioritere vandmiljøet.

Visioner for Roskilde Fjord For Fishing Zealand handlede Sol over

Lejre om flere forskellige ting: At sætte fokus på fiskeriet i Lejre Kommune, at udbrede kendskabet til de lokale økologiske råvarer og få skabt debat, fælles forståelse og samarbejde.

I løbet af dagen blev der bygget bro mellem de lokale fritids- og lystfiskere. Udover de lokale fritidsfiskere på Gershøj havn, var formanden for Dansk Amatørfiskerforbund, Kaj Poulsen, lokalformand i Gershøj Havn, Thomas Bierberg-Christensen, Mads Christoffersen fra DTU Aqua og de to lokalpolitikere Claus Jørgensen og Mikael Ralf Larsen fra Lejre Kommunalbestyrelse mødt op. Det gav anledning til en god dialog omkring bæredygtig forvaltning af fjorden og dens fiskebestande – på tværs af forskellige interessehensyn.

Fishing Zealand nød at åbne en masse nye øjne for lystfiskeriets glæder og ser frem til en mere åben dialog om Roskilde Fjord, fritidsfiskeriet og den bæredygtige forvaltning. Der behøver nemlig ikke

være nogen konflikt mellem lyst- og fritidsfiskernes interesser – så længe der arbejdes sammen om nogle fælles visioner for fjorden og dens fiskebestande.

Lokal opbakning Størstedelen af de fremmødte denne dag var lokale børnefamilier, som have øjnet chancen for at lære mere om området.

Flere af de fremmødte børn fangede deres allerførste fisk med hjælp fra Fishing Zealand-guiderne, livet i røretanken blev undersøgt med stor entusiasme, og over middag blev der røget hornfisk og serveret ’Sol over Lejre’ med masser af økologiske lokalråvarer. Ingredienserne bestod af purløg, rødløg og radisser fra Lejre Økologiske Fødevarefællesskab (LØFF), økologisk rugbrød fra Ravnshøjgård, æggeblommer fra Hegnsholt Hønseri, og med dejlige smagsprøver af økologisk øl fra Herslev Bryghus til.

Folk fik virkelig ”smag” for alt det, Lejre Kommune har at byde på. <<

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

23

BLIV EN BEDRE FISKER – HYR EN FISKEGUIDE!

”Som nybegynder er det altafgørende at få en god oplevelse ved fiskevandet. Det er vigtigt at få en følelse af at mestre, opleve succes og udvikle troen på egne evner” 24 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

”At Fishing Zealand nu har sine egne guider, betyder, [...] at fiskeriet på Sjælland oplever en stigende international anerkendelse”

LOKALVIDEN ER AFGØRENDE, når det gælder fiskeri.

En af de bedste måder at sikre gode fangster – og oplevelser – er derfor at fiske sammen med en lokal guide. Han vil sørge for, at du fisker de rigtige steder, på de rigtige tidspunkter og med de rette metoder.

Tilbage i 2013 blev det første hold certificerede Fishing Zealand guider udklækket. De gennemgik et kursus tilrettelagt af Danmarks Sportsfiskerforbund, Aktiv Danmark og Fishing Zealand – et kursus, der var skræddersyet til at give dem de pædagogiske redskaber for at kunne varetage ansvaret som guide på pligtopfyldende og kompetent vis. Disse guider har rigtig været i vælten de sidste par år, og der vil ikke blive mindre brug for dem i årene som kommer.

Tværtimod!

Med Fishing Zealands fortsatte arbejde for at hverve nye lystfiskere og fremme den bæredygtige lystfisketurisme på Sjælland, vil der i højere grad end nogensinde tidligere blive behov for guider, som kan instruere og inspirere samt øse af deres lokalviden og erfaring.

Nybegynder eller tilrejsende?

Som nybegynder er det altafgørende at få en god oplevelse ved fiskevandet. Det er vigtigt at få en følelse af at mestre, opleve succes og udvikle troen på egne evner. I denne forbindelse kan en guide være en fantastisk livline, som kan sørge for, at du ikke kun er udstyret med det rigtige grej, men også med den fornødne viden, der skal til for at få succes med fiskeriet. Fishing Zealands guider er særlig godt klædt på til at tage sig af netop nybegyndere, børn og unge.

Det er jo dem, der er lystfiskeriets fremtid! Derfor er guiderne som regel også at finde ved Fishing Zealands mange folkelige events og arrangementer, hvor interesserede kan prøve kræfter med lystfiskeri – ligesom de laver kurser for nybegyndere, børn og unge.

Som tilrejsende kan en guide også være guld værd. At få succes på et nyt vand, som man ikke i udgangspunktet har noget forhåndskendskab til, kan være vanskeligt – uanset hvor dygtig og erfaren en lystfisker man er. I den forbindelse har de certificerede guider en vigtig funktion og rolle. De er nemlig den kilde til lokalviden og ekspertise, som ofte skal til for, at fisketuren bliver en succes for den tilrejsende turist.

Et konkurrencedygtigt produkt afhænger af dygtige guider For at kunne levere et konkurrencedygtigt produkt til tilrejsende lystfiskere fra nær og fjern, er det nødvendigt samtidigt at kunne tilbyde erfarne guider med lokalkendskab, pædagogiske evner og

en professionel tilgang. At Fishing Zealand nu har sine egne guider betyder, at det er muligt at skræddersy rejsepakker til tilrejsende lystfiskere, at de får succes med deres fiskeri, at antallet af tilbagevendende lystfiskerturister stiger, og at fiskeriet på Sjælland oplever en stigende international anerkendelse.

Certificering – en nødvendighed!

Certificeringen af guider skal sikre, at der er en ensartet høj standard på de guider Fishing Zealand lover bort i forbindelse med kurser, events og guidet fiskeri.

Ronny Lagoni Thomsen, aktivitets- og hvervningskoordinator i Danmarks Sportsfiskerforbund, forklarer det således: ”Det har i mange år været et anerkendt faktum, at der er penge i sportsfiskeriet. Og med projekter som Fishing Zealand er det blevet tilsvarende vigtigt, at vi forholder os til den udfordring, det er, at formidle ikke blot fiskevand i Danmark men også dansk sportsfiskerkultur.

Første skridt på vejen er guideuddannelsen, der skal danne baggrund for den certificeringstandard, Danmarks Sportsfiskerforbund skønner er nødvendig. Det er nødvendigt for at kunne sikre ikke blot kvaliteten af de fiskeoplevelser, turister i Danmark tilbydes, men også den fornødne konduite, en sådan fiskeguide skal være i besiddelse af for at formidle gode fiskeoplevelser i dansk fiskevand med lokale sportsfiskere og lokale foreninger”.

Med guideuddannelsen på plads og nye hold certificerede guider undervejs, er Fishing Zealand tryg ved at udvikle på nye tiltag, der skal højne standarden på det sjællandske lystfiskeri som turismehverv og sikre de kommende generationer af lystfiskere. <<

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

25

C E RTIF ICEREDE FISHIN G På disse sider finder du en oversigt over Fishing Zealand-tilknyttede guider med certificering igennem Danmarks Sportsfiskerforbund. Ved at booke en af disse guider er du sikret en kompetent, lærerig og mindeværdig oplevelse ved fiskevandet – og det bedst mulige udgangspunkt for at forbedre dit fremtidige fiskeri.

BOOK EN GUIDE – FÅ EN GOD OPLEVELSE! Fishing Zealand anbefaler brugen af guider, og er man af sted på en længerevarende fiskeekspedition, er pengene til en guide på den første dag givet særlig godt ud.

Fishing Zealand samarbejder med Danmarks Sportsfiskerforbund om at undervise og certificere fiskeguider, så du er sikker på, at du er i gode hænder, når du booker en af disse guider. Udover høje krav til fiskeekspertise og lokalkendskab sikrer dette også, at førstehjælpsbevis, bådbevis, instruktørerfaring osv. er i orden.

VIL DU VÆRE FISKEGUIDE? Hvis du har ønsker om at blive guide i Fishing Zealand-regi og mener du har, hvad det kræver, hører vi gerne fra dig på info@ fishingzealand.dk. Du kan læse mere om Danmarks Sportsfiskerforbunds og Fishing Zealands guidecertificeringskurser på www.fishingzealand.dk og http://www.sportsfiskeren.dk/ fiskeguide

Ken Sørensen Ken Sørensen er en erfaren havørred- og geddefisker med hjemsted på Møn. Ken repræsenterer 44 års erfaring med flue og spin på de mønske kyster, og han har altid et sikkert kort på hånden, hvad enten du ønsker at fiske havørred eller gedder.

Speciale: Havørred (Møn/Stevns) - Geddefiskeri ken@moenfiskeguide.dk

+45 23 42 37 47 www.moenfiskeguide.dk

Nikolaj Martins Nikolaj har fisket hele sit liv. Han fisker efter alt, der kan fanges på flue, men de sidste år har især brakvandsgedderne fanget hans opmærksomhed.

Nikolaj har sin daglige gang i det sydsjællandske, og han kender alt til pladserne omkring Lolland Falster, Møn og Stevns.

Speciale: Gedder (specielt brakvandsgedder) – Kystfiskeri efter havørred – Instruktion i fluekast pikeguide@hotmail.com +45 20 65 87 56 www.pikeguide.com

Niels Lagergaard Pedersen Niels er uddannet biolog og en ivrig kystfisker.

Som ganske ung begyndte Niels at fiske på kysten, og han har nu mere end 25 års erfaringer fra de danske kyster. Grundet sin erfaring, har Niels altid en idé til hvilke pladser, der fisker godt. Niels guider både spin- og fluefiskere og afholder kastekurser med fluestang.

Speciale: Kystfiskeri efter havørred niels@fishingguidedenmark.dk +45 22 67 78 74 www.fishingguidedenmark.dk

26 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

Z E A L AND GU IDER Claus Eklundh Christensen

Jan Svenstrup

I børne- og ungdomsårene var det hovedsageligt fiskeri efter brakvandsaborrer på Falster, der tog Claus´ fisketid. Gradvis blev det mere og mere fiskeriet efter kystens havørreder, der fangede interessen.

Udover at jagte havørreder dyrker han i dag et alsidigt fiskeri, hvor han blandt andet fisker efter fladfisk, torsk og makrel. Claus ejer firmaet fiskekurser.dk.

Speciale: Firmature - Kurser i fiskeri efter havørreder - Kurser for begyndere - Familieture med egen fiskeguide - Skræddersyede kurser og events

Jan Svenstrup er Fishing Zealands første certificerede bådguide. Han har 27 års erfaring med alt inden for småbådsfiskeri, og igennem sin guidekarriere har Jan guidet kunder fra flere end 17 forskellige lande, har sat 3 nye IGFA lineklasse-verdensrekorder og haft den danske fødevareminister om bord.

post@fiskekurser.dk +45 27 28 95 41 www.fiskekurser.dk

Speciale: Bådfiskeri – Trolling – Havfiskeri jan@svenstrupsportfishing.dk +45 22 21 99 68 www.svenstrupsportfishing.dk

Lars Juel Hansen

Gordon P. Henriksen

Lars er fuldblods-havørredfisker, og han kender alt til kystfiskeriet i fjorden og på kysten. Hans erfaringer som fiskeguide stammer fra et utal af guidede kystture, weekendkurser og fluekastekurser henover de sidste 11 år. Som person er Lars positiv, fleksibel, udadvendt og ivrig for at dele ud af sin store erfaring.

Speciale: Havørreder på kysten og i fjorden – Instruktion i fluekast

Gordon er bosat i Lejre og dyrker et meget alsidigt fiskeri på hele Sjælland. Han har særligt fokus på geddefiskeri og fiskeformer, der henvender sig til mindre erfarne og børn. Han arbejder til daglig som selvstændig med formidling af lystfiskeri og bæredygtig lystfisketurisme.

Speciale: Geddefiskeri – Havfiskeri – P&T – Børn og unge

lars@edoras.dk +45 30 75 89 07 www.seatrout4you.com

gordon@megalops.dk +45 29 90 87 70 www.megalops.dk

Claus Christiansen

Jonas Kærlin

Claus har fisket siden han var 10-11år.

Det startede med fiskeri i Susåen og på havet. Som 18-årig fik han øjnene op for kystfiskeriet, og i dag er det netop kystfiskeri efter store blanke havørreder, han dyrker mest. I tillæg kommer ture på eksempelvis Storebælt med let grej efter torsk og fladfisk.

Speciale: Kystfiskeri – Havfiskeri

Jonas er bosat i Søborg og uddannet folkeskolelærer. Han har fisket siden han var 3 år gammel, og siden dengang har han dyrket masser af fiskeri langs de sjællandske kyster og søer. De sidste fem år har han koncentreret sig om fluefiskeri i Put & Take samt i Roskilde Fjord.

Speciale: Kystfiskeri – Put & Take – Fluefiskeri

claus.c84@hotmail.com +45 22 30 28 26

jonaskaerlin@hotmail.com +45 20 63 18 50

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

27

Vi ses

MAKREL makre lle r på

til l re Mak Festival tredje weekend i august

FE STLI GHEDER & SPRÆLSKE

Makrel Festival på Sjællands Odde er blevet et tilløbsstykke for folk i både ind- og udland.

MAKREL FESTIVALEN PÅ SJ. ODDE blev for andet år i træk en kæmpe succes, der satte fokus på Odsherred Kommune og det spændende fiskeri i lokalområdet. Knap 200 deltagere konkurrerede om titlen som Danmarksmester i makrelfiskeri 2015, og derudover kom en masse andre gæster forbi havnen for at se på boderne og fiskerne samt for at spise, feste og hygge sig.

En stolt borgmester Borgmester i Odsherred, Thomas Adelskov, åbnede festivalen fredag aften før skippermødet foran et fyldt telt.

– Vi er rigtig glade for at få endnu en anledning til at vise Odsherred frem, og vi er stolte over den gode mediedækning, Odden har fået pga. denne festival, udtalte han.

Generelt er der meget at være stolt over, når det gælder Makrel Festivalen! Det er blevet et populært og folkeligt arrangement med fokus på hygge, samvær, fiskeri og lokalmiljø – og igen i år var der stor medieinteresse. Vejret på DR1 var ude at interviewe Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand om weekendens forestående festival og sendte et fint indslag på landsdækkende tv. Om søndagen fik TV2 ØST produceret et fint indslag med interview med deltagere, arrangører og kåring af vinderen. P4 bragte også et indslag i radioen, og efterfølgende blev Makrel Festivalen omtalt i flere nationale og internationale medier – inklusive tyske fiskemagasiner.

En havn fuld af liv Havnen bugnede af liv under årets Makrel Festival. Festteltet blev fyldt op ad flere omgange, idet lokale restauratører bød på lækkerier. Især lørdag aftens menu, som lød på stegt flæsk, var et kæmpe hit blandt både fiskerne samt besøgende fra sommerhusområderne.

I havneområdet var der bl.a. krabbefiskeri, smagsprøver på makrel og vilde urter, og ved Odsherred Sportsfisker Forening fortalte medarrangørerne om klubbens aktiviteter og bl.a. deres vandplejearbejde i samarbejde med Fishing Zealand – et arbejde, som er med til at sikre sunde fiskebestande i området.

28 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

Økonomisk fangstgaranti Et stort arrangement som Makrel Festivalen skaber ikke kun liv på havnen, men også direkte og indirekte økonomisk liv. Det får folk ud i området - og får de en god oplevelse, vender de tilbage enten til næste års festival eller sammen med familien på ferie. Deltagerne skal have mad, bolig og benzin til bådene. De bruger derfor mange penge, som gavner hele lokalsamfundet. Især med den mediedækning, arrangementet har fået, har Sjællands Odde formået at brande sig som et område, hvor der er liv, natur og kultur.

Vandkantsdanmark vinder mere og mere frem. Derfor gælder det om at være first-mover med arrangementer som disse, der er med til at give området et stærkt genkendeligt brand, som giver mulighed for øgede turismeindtægter. Får man skabt et godt grundlag, er potentialet for at bygge videre på det endnu større!

Vi har endnu ikke set det fulde billede af den gevinst, Makrel Festivalen har givet Sjællands Odde. Det eneste, vi kan konkludere, er, at interessen for festivalen er stor og fortsætter med at være det.

Og det er værd at fejre og pleje! <<

TUN OG MINITUN PÅ ODDEN HAVN Det er ikke helt tilfældigt, at Makrel Festivalen ligger på Odden Havn. Op til slutningen af 50’erne kunne man nemlig fange blåfinnet tun ud fra havnen. Makrellen er tæt beslægtet med tunen og har derfor også fået kælenavnet minitun.

Odden Havn har lavet en tunudstilling, som fortæller historien om den blåfinnede tun igennem flotte sort/ hvid billeder og gammeldags film.

FESTIVAL Sj ællands Odde

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

29

Økonomi

Lystfiskeri er spænding og naturglæde – og big business De sjællandske lystfiskere driver en fabrik med mere end 800 medarbejdere, siger Arne Kvist Rønnest, manden bag dansk undersøgelse om lystfiskeriets socioaf GORDON P. HENRIKSEN økonomiske betydning.

Kik dig omkring en sommerdag på Sjælland. Overalt er lystfiskere på tur ved kyster, fjorde, moler, søer og på havet. Der fiskes hornfisk, aborrer, ørreder, makrel, torsk, gedder og laks, og der bruges store summer på fisketegn, udstyr, guider, både, overnatninger og forplejning. Nogle af lystfiskerne er super-seriøse omkring deres hobby, som nærmest har karakter af at være en livsstil.

For andre er der tale om et hyggefiskeri, hvor man kun er afsted et par gange om året. Nogle er herboende, mens andre kommer valfartende til.

Nogle fisker alene og tager på fisketur netop for at være alene. Andre fisker sammen i grupper. Spørgsmålet er derfor, om man overhovedet kan sige noget sammenfattende omkring ’lystfiskere’ som målgruppe og om, hvordan man udvikler og tilrettelægger det sjællandske lystfiskeri bedst muligt?

Ifølge Arne Kvist Rønnest – manden, der står bag de seneste års socio-økonomiske analyser af dansk lystfiskeri – er svaret, ja! Han mener, at vi nu – langt om længe – har en grundviden omkring fiskeriet, som betyder, at lystfiskerklubber, turistbureauer og myndigheder bedre kan tilrettelægge det sjællandske lystfiskeri.

Vi har bedt ham om at beskrive de vigtigste konklusioner samt uddybe, hvad de betyder for fremtidens lystfiskeri på Sjælland. Her er de fire vigtigste budskaber:

1. Lystfiskeri er big business, også på Sjælland Når lystfiskerne køber grej og rejser rundt for at fiske, så optræder de samtidig som forbrugere, der efterspørger bestemte varer,

30 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

forklarer Arne. - Sjællandske lystfiskere står for 40% af det samlede lystfiskerforbrug i Danmark, forklarer han, og det skaber godt 800 jobs indenfor grejbranchen, hotel og restauration. - Sådan mærkes det måske ikke i det daglige, fordi forbruget sker i små doser i mange sektorer og er geografisk spredt. Men de sjællandske lystfiskere driver altså, i overført betydning, en stor ’fabrik’,

2. Lystfiskere har de samme motiver for at fiske Lystfiskeri er en disciplin med mange subdiscipliner, forklarer Arne, - og på mange måder er der forskel på den lystfisker, der dyrker et stilfærdigt medefiskeri ved skovsøen på Midtsjælland og så et gæng af trollingfiskere på jagt efter storlaksen ud for Møn. Men på tværs af de forskellige fiskeformer er tre motiver, som alle lægger vægt på. Det er spændingen ved at fange en fisk, glæden ved naturen og at man kan stresse af.

3. Men ellers er lystfiskere vidt forskellige!

der hver dag giver arbejde til 800 personer.

Og ikke nok med det: Vi har ikke sat den fulde pris på den værdi, lystfiskerne giver til samfundet. Det frivillige miljøarbejde bidrager til, at Danmark billigere end ellers kan implementere Vandrammedirektivet, og lystfiskeri bidrager desuden til sundhed og livskvalitet.

Når man ser på lystfiskernes forbrug, og hvor meget de fisker, forsvinder enhver lighed, pointerer Arne. - Groft sagt har vi tre store grupper: 39% er meget aktive og fisker mere end 17 gange om året. De bruger knap 10.000 kr. på deres hobby om året. En næsten lige så stor gruppe på 37% fisker sjældent, måske et par gange om året. De er hyggefiskerne – der sjældent rejser langt for at fiske. Derimellem findes en gruppe lystfiskere som er ’mellem-aktive’ – og som er mere fangstorienterede, end de meget aktive lystfiskere. De skal helst have en fisk med hjem fra turen. Denne viden er nyttig for udviklingen af fremtidens sjællandske fiskeri. Man skal målrette fiskemulighederne til de forskellige grupper.

Handler det for eksempel om at tiltrække seriøse lystfiskere, så duer det absolut ikke at beskrive fiskeriet som ’bare hygge’. Så skal man understrege kvaliteten i fiskeriet og naturoplevelsen, eksempelvis at Sjælland tilbyder seriøst fiskeri efter havørreder, aborre og gedder i naturskønne omgivelser.

Sund økonomisk fornuft i at satse på lystfiskeri Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris rapport ’Lystfiskeri i Danmark’ og estimater fra DTU Aqua omsætter lystfiskeriet for knap 3 milliarder kroner om året. Hertil fastslås det, at værdien på en lystfisker-fanget gedde er på 1200kr/ kg, mens en lystfisker-fanget havørred er på 2500kr/kg.

4. Sjælland er undervurderet som lystfiskerdestination Sjælland er den region i Danmark, som færrest af kystturisterne i Danmark forbinder med lystfiskeri, fortæller Arne Kvist Rønnest. - Det er bestemt ikke en fair afspejling af de faktiske lystfiskermuligheder, men det betyder, at alle, der ønsker at udvikle lystfiskeriet på Sjælland, skal gøre sig umage med at beskrive og promovere mulighederne.

Han understreger, at det biologiske potentiale for at forbedre lystfiskeriet på Sjælland slet ikke er nået endnu. Vandløbene kan producere flere havørreder, hvis gydeforholdene forbedres, en række søer har ikke en tilstrækkelig god økologisk kvalitet endnu, og der er fortsat garnproblemer rundt omkring.

Fishing Zealands argument om, at der allerede er en god kvalitet i dele af det nuværende fiskeri, samtidig med, at Fishing Zealand arbejder for at forbedre synligheden og kvaliteten, er en fin og fair måde at udvikle lystfiskeriet på, mener Arne Kvist Rønnest. Lystfiskere er vel optimistiske mennesker, og i forhold til at udvikle det sjællandske lystfiskeri, ja så har de noget at have optimismen i, siger han. <<

Arne Kvist Rønnest, Direktør for oplevelsesattraktionen Esrum Kloster & Møllegård. Var projektleder for Fødevareministeriets udredning om dansk lystfiskeri i 2010, projektleder for analysen af betydningen af Gudenåens laksefiskeri og bidragsyder til studiet af Skjern Å laksefiskeriet i 2014. Aktiv i vandpleje- og naturgenopretningsprojekter.

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

31

SJÆLLAND ER ET SMØRHUL

32 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

med havørreder fra nær og fjern De bedste vandløb i ”Fishing Zealand-land” er blandt de mest produktive i verden. Men havørredfiskerne langs de sjællandske kyster nyder godt af både områdets egne vildfisk, udsætningerne og trækmønstret hos de vilde ørreder fra resten af landet.

Af KAARE MANNICHE EBERT, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, KURT JØRGENSEN og PETER W. HENRIKSEN, Limno Consult

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

33

Langs Sjællands og Øernes mere end 2400 km lange kystlinje... ...er der gode muligheder for at få en skøn fiskeoplevelse med danskernes foretrukne bytte – havørreden – for enden af linen. Men de mange havørreder, som svømmer rundt langs landsdelens kyster, er ikke kun et resultat af en gavmild natur, men i høj grad en konsekvens af sportsfiskernes og kommunernes arbejde med at genskabe gode ørredvandløb, ligesom de fisketegnsfinansierede udsætninger af næsten ½ million smolt også bidrager til det gode fiskeri. Men hvordan har ørrederne på Sjælland det, hvor stort er potentialet, og hvor kommer de mange havørreder, som med rette har givet Sjælland et godt ry blandt havørredfiskerne, egentligt fra?

Syv gange landsgennemsnittet

ørreder overlever i vandløbet. Dermed bliver smoltproduktionen meget større sammenlignet med en situation, hvor der skal være plads til mange ældre ørreder.

Plads til mange flere havørreder Udfordringen i forhold til kystfiskeriet er imidlertid, at de meget produktive vandløb desværre er relativt små, og derfor er det totale smoltudtræk forholdsvis begrænset. Det skønnes, at alle vandløb på Sjælland og Øerne producerer cirka 50.000 vilde smolt, og selv om det umiddelbart lyder af meget, så svarer det til, hvad der årligt svømmer ud af de bornholmske vandløb. Og øen i Østersøen har en kyststrækning, der udgør under 5 % af Sjællands og Øernes. Så selv når det fulde potentiale på mellem 150.000 og 200.000 smolt engang er opfyldt i de sjællandske vandløb, vil der stadig være plads til og behov for mange flere havørreder langs kysterne. Den udfordring har de lokale sportsfiskere heldigvis arbejdet seriøst med i mange år!

Fishing Zealand udgav i 2014 rapporten ”Status for havørredbestande på Sjælland og Lolland-Falster, del 1” (udarbejdet af Peter W. Henriksen). Den beskriver tilstanden for de vilde ørreder i landsdelens mere end Visionært arbejde med vildfisk 800 km vandløb med havørredI 1995 blev paraplyorganisatio”De meget produktive vandløb er potentiale. Nogle af de positive nen Sjællands Ørredsammenresultater er, at der findes mange DESVÆRRE RELATIVT SMÅ, slutning, SØS, dannet af lokale vandløb, hvor der er ekstremt sportsfiskere. Formålet var at og derfor er det totale smoltudtræk meget ørredyngel. De 12 bedste sikre, at der kom lige så mange FORHOLDSVIS BEGRÆNSET” ørreder ud i vandløbene, som har en tæthed på mere end 200 vilde ørreder per 100 m2 der var plads til. Men endnu vandløbsbund. Det tal er syv gange større end landsgennemvigtigere var visionen om, at udsætningerne skulle baseres på snittet og mere end dobbelt så stort som de 80 ørreder per vildfisk – og gerne sjællandske. Rationalet bag den idé er, at de 100 m2, der er det antal, som er målsætningen for de gode ørvilde ørreder, der er tilpasset de vande, som de skal svømme redvandløb. Så på trods af en høj befolkningstæthed, intensiv rundt i, har en meget bedre overlevelsesevne end ørreder, landbrugsdrift, drikkevandsindsvinding og en lang række andre der for eksempel stammer fra en dambrugsbestand. En stor udfordringer, så er de bedste vandløb i ”Fishing Zealand-land” undersøgelse fra Vadehavsåerne viste for eksempel, at de vilde fuldt ud på højde med de bedste i resten af landet. ørreder er 37 gange bedre end dambrugsørreder, når man kigger på overlevelsen ude i havet. Et andet eksempel er fra Varme åer giver hurtig vækst de vestjyske laksevandløb, hvor laksebestandene nærmest eksDe sjællandske vandløbs store produktivitet skyldes blandt ploderede, og fiskeriet først blev rigtig godt, da man droppede andet, at de i mindre grad end de jyske er grundvandsfødte. udsætninger af irske og svenske laks og gik over til kun at bruge De er omvendt mere nedbørsafhængige, og det betyder, at danske. Så SØS’ intentioner var både fornuftige og forud for de generelt er lidt varmere end de jyske vandløb. Så længe sin tid. Det betød, at Sjælland havde været i gang i mere end vandkvaliteten ellers er i orden, er det med til at give en bedre 10 år, da myndighederne i 2005 – for at tage hensyn til de vilde tilvækst for ørrederne, og derfor når en relativ stor del af dem bestande – besluttede, at der kun måtte udsættes afkom af smoltstørrelsen på mindst 13 cm efter kun ét år i vandløbet. vildfisk i hele Danmark.

Når de etårige smolt forlader vandløbene i foråret, så bliver der pludselig masser af plads til de nyklækkede ørreder. Normalt Vilde ørreder med anderledes adfærd vil rigtig mange af de små ørreder ellers ende i maven på deres På side 35 ses fordelingen af de udsatte ørreder – både i et år ældre artsfæller, men når en stor del af dem har forladt forhold til fiskenes alder, og hvor de bliver sat ud. Der er ingen åen som smolt, så betyder det, at mange flere af de nyklækkede tvivl om, at udsætningerne bidrager positivt til fiskeriet. Især

34 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

½ MILLION ØRREDER UDSÆTTES ÅRLIGT 3 1 2 4

6 5

1. Isefjord 2. Roskilde 3. Øresund 4. Køge 5. Smålandshavet 6. Vestsjælland Total

Yngel 2.525 500 11.500 9.200 12.000 7.800 43.525

1/2 års 1 års smolt 2.525 0 107.900 12.000 700 48.500 2.600 0 61.700 15.999 0 54.700 17.100 6.600 97.500 36.450 7.600 70.700 86.674 14.900 441.000 I dag opfisker sportsfiskerne årligt så mange ørreder fra vandløb i hele landsdelen, at de får cirka 60 liter rogn ud af bestræbelserne. De befrugtede æg sendes til Hvilested Dambrug ved Kolding Å, Vork Dambrug i Vejle Å-systemet og til Fyns Laksefisk i Odense og vender så tilbage til de sjællandske vandløb i form af enten tre uger gamle yngel, halvårs-yngel, etårs-yngel eller smolt. Der sættes i alt mere end en ½ million fisk ud, hvoraf smoltudsætningerne i vandløbenes nedre dele med cirka 450.000 fisk udgør langt hovedparten.

”Heldigvis ligger Sjælland midt i et

SMØRHUL, HVOR HAVØRREDER

fra hele landet og sandsynligvis

NABOLANDENE I ØSTERSØEN

gerne vil opholde sig”

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

35

Saltholdigheden i den sydlige del af farvandet omkring Sjælland ligger tæt på 8-10 promille, som er den optimale koncentration for ørreder; En mulig forklaring på de vilde ørreders træk mod syd-øst.

i de mere lukkede fjordområder meldes der om dagsfangster af de vilde ørreders træk mod syd-øst kan blandt andet være, at vanmange ørreder. Men i forhold til for 20 år siden, hvor fiskene blev dets saltholdighed i den sydlige del af farvandet omkring Sjælland sat ud direkte på kysten og ikke i vandløbene som i dag, og hvor ligger tæt på 8-10 promille, som er den optimale koncentration for der for størstedelens vedkommende ørreder. Ørrederne har det simpelthen var tale om fisk fra jyske damgodt i den vestlige del af Østersøen. ”De gode ørredtætheder i flere af de Der er masser af føde i form af pelabrugsstammer, så har fiskeriet de senere år forandret sig. Det er blevet VELFUNGERENDE VANDLØB giske fisk som sild og brisling, og så er sværere at finde fiskene. Det skyldes der dybe områder, hvor temperaturen kan i høj grad tilskrives den nok især, at de vilde havørreder, aldrig kommer under 4-6 grader. Så STORE FRIVILLIGE INDSATS” fiskeriet omkring Sjælland og Øerne er som i dag sættes ud, har nogle nedarvede egenskaber, der påvirker baseret på områdets egne vilde ørreder deres adfærd. I modsætning til de rene dambrugsstammer, der var og udsætningerne omkring Sjælland, men et relativt stort bidrag tilbøjelige til at opholde sig i de områder, hvor de blev sat ud, så vil kommer sandsynligvis fra trækkende havørreder fra nær og fjern. de vilde fisk hen over året og i takt med, at fødeudbuddet ændrer sig, sandsynligvis bevæge sig længere væk fra det vandløb, hvor de Der arbejdes seriøst med ørrederne er blevet klækket eller udsat.

Som før nævnt, så er de bedste vandløb i landsdelen rigtig fine. Men der er stadig mange, hvor der er stort behov for at genskabe de gode Havørreder fra nær og fjern forhold. Heldigvis er der stort fokus på det område. Kommunerne Hvad der umiddelbart kan ses som en ulempe i forhold til fiskeriet i Fishing Zealand har givet hinanden håndslag på, at de vil arbejde langs de sjællandske kyster, er imidlertid en fordel. Nye undersøgelseriøst med vandløbene og fiskebestandene ud over det, som de er ser viser nemlig, at en del af de vilde ørreder fra Jylland trækker forpligtede til i forhold til Vandrammedirektivet. Sportsfiskernes mod syd-øst, når de har forladt vandløbene, og derfor indgår i seriøse indsats er i denne sammenhæng også meget vigtig. For fiskeriet på Sjælland. Ældre undersøgelser viser også, at de fynske ikke alle de dårlige strækninger og vandløb er udpeget til at skulle havørreder spreder sig væk fra Fyn, så det gode fiskeri i Storeforbedres, men her kan de lokale sportsfiskerforeninger byde ind og bæltsregionen – på begge sider af bæltet – kan også henføres til hjælpe med udlægning af gydegrus og stenmaterialer. Det har de udsætningerne omkring Fyn, som antalsmæssigt ligger i samme gjort i mange år, og de gode ørredtætheder i flere af de velfungerenstørrelsesorden som på Sjælland og Øerne. En mulig forklaring på de vandløb kan i høj grad tilskrives den store frivillige indsats.

36 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

REKORDSTOR SMOLTPRODUKTION Smoltundersøgelser, som blandt andet går ud på at undersøge antallet af smolt fra seks vandløb, har vist, at udtrækket af vilde smolt fra de bedste sjællandske vandløb – som fx Krobækken og Herredsbækken i det sydsjællandske – ligger på så højt et niveau i forhold til vandløbenes størrelse og opland, at selv de bedste danske og udenlandske får baghjul. Et godt eksempel på det er Krobækken, som munder ud i Præstø Fjord. Herfra trækker der næsten 6.000 smolt ud på kysterne. Der sættes ikke ørreder ud i vandløbet, så smoltudtrækket fra det korte, men meget fine, skovvandløb er udelukkende et resultat af de vilde fisks strabadser. Men også Tuse Å, Elverdams Å og Fladså har alle en rigtig god smoltproduktion.

For få gydefisk Sportsfiskerne har også optalt gydegravninger overalt på Sjælland gennem flere år. Ud fra disse observationer og med viden om, hvor meget yngel, som findes i de sjællandske vandløb, er det muligt at vurdere, om antallet af gydefisk er tilstrækkeligt stort til, at de selv kan fylde vandløbene med yngel. Den viden er vigtig, for den siger noget om, hvad der skal til for at øge bestanden af vilde ørreder overalt på Sjælland. Det viser sig, at der generelt er alt for få gydefisk i vandløbene. Kun i dem, som munder ud i Isefjorden, er der nok ørreder. Der er flere forklaringer på succesen i oplandet til Isefjorden: De gode faldforhold i området med masser af sten i undergrunden, en vedholdende og kompetent indsats fra lystfiskere og kommuner, og så de massive udsætninger i Isefjorden. I alle de andre dele af Sjælland er det enten de dårlige passageforhold ved opstemninger, mangel på gydegrus eller sandvandringen, som ødelægger ørredernes mulighed for selv at opretholde de store bestande.

for havørredbestandene på Sjælland, del 2 – sandsynliggør, at kun meget få ørreder i visse områder overlever frem til første gydning.

Et andet vigtigt resultat i rapporten er, at kun meget få ørreder i de samme vandløb opnår at gyde mere end én gang. Denne unaturligt store dødelighed i saltvand skyldes med stor sandsynlighed garnfiskeri i snævre og lukkede farvande, hvor vandløbene udmunder.

Erfaringerne fra særfredningen af Holbæk Fjord, hvor Tuse Å løber ud, viser, at begrænsninger i redskabsfiskeriet kan løse dette problem.

Fishing Zealand arbejder for bæredygtig udnyttelse

Med etableringen af Fishing Zealand i 2014 er der for alvor kommet fokus på værdien af havørredfiskeriet - og med rette! For ud over at udgøre en vigtig rekreativ ressource for rigtig mange lystfiskere, så kan en bæredygtig forvaltning af fiskeriet for alvor bidrage til væksten i kystkommunerne på Sjælland og Øerne. Med mere end 2.400 km kystlinje burde der være plads til alle, men forudsætningen for succes – flere havørreder kysten – vil kræve en målrettet inMange dør inden første gydning ”En bæredygtig forvaltning af fiskeriet på dsats. Heldigvis ligger Sjælland midt i Men der er desværre også andre KAN FOR ALVOR BIDRAGE et smørhul, hvor havørreder fra hele udfordringer for havørrederne i landet og sandsynligvis nabolandene i visse dele af farvandet omkring til væksten i kystkommunerne på Østersøen gerne vil opholde sig. FishSjælland. Ørredbestandene er dybt SJÆLLAND OG ØERNE” ing Zealand vil selvfølgelig arbejde afhængige af, at en stor del af dem for at øge ørredbestandene og følge kan vandre frit mellem gydeområderes udvikling. Og sammen med de andre interessenter arbejde derne i ferskvand og de marine ædepladser. Hvis det ikke er muligt, for en bæredygtig udnyttelse af den meget værdifulde ressource, så vil bestandene før eller siden uddø eller ligge på så lavt et niveau, som havørrederne udgør. << at de ikke kan bidrage til fiskeriet. Især i snævre farvande og fjorde er det relativt let at fange ørreder på træk i forskellige former for garn. Fishing Zealands seneste rapport om havørrederne – Status

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

37

DM I SURFCASTING 2015

b lev e n k æ m p e s u c ce s DM i Surfcasting i Gribskov Kommune blev på flere måder en bragende succes. Mesterskabet understregede betydningen af et godt og nærende samarbejde på tværs af brancher.

DM I SURFCASTING BLEV ARRANGERET i et samarbejde mellem Dansk Surfcastingklub, Danmarks Sportsfiskerforbund, Fishing Zealand, Gribskov Kommune og med hjælp fra lokale ildsjæle.

Fishing Zealand tog på et tidligt tidspunkt fat i Dansk Surfcastingklub for at høre nærmere om et evt. samarbejde, og kimen blev lagt allerede ved det første møde, hvor alle sluttede op om ideen.

Efterfølgende blev kommunen kontaktet, og her tog man også med glæde imod projektet. Danmarks Sportsfiskerforbund var ligeledes særdeles positiv overfor ideen og valgte bl.a. at sponsorere en velkomstgave til deltagerne. I tillæg hertil valgte PENN og Geoff Anderson at sponsorere særdeles flotte præmier.

fotos: Kristian Ørsted Petersen

Et arrangement med visioner Blandt arrangørerne blev der arbejdet ud fra to overordnede mål; at udbrede kendskabet til surfcasting samt at udbrede kendskabet til kystfiskeriet i Gribskov Kommune. I forvejen er den sjællandske nordkyst kendt i lystfiskerkredse for et godt og givtigt havørredfiskeri, men arrangementet viste med al tydelighed, at der er potentiale for et andet og delvist uopdyrket fiskeri efter mange andre fiskearter – et fiskeri, der er særdeles velegnet for både turister og familier.

Arrangementet understregede, at kysterne i Gribskov Kommune er særdeles fiskerige, og at de derfor kan promoveres fremover indenfor surfcaster-miljøerne, der især er store i Tyskland, Holland og England. Derudover kan det konkluderes, at fiskeriet også egner sig til lokale og tilrejsende børnefamilier, for hvem hyggen og fangsterne går hånd i hånd.

38 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

af NIELS LAGERGAARD PEDERSEN

Stor tiltrækningskraft Arrangementet tiltrak rigtig mange folk fra nær og fjern, herunder flere børnefamilier, der kom for at se på fiskeriet – noget, der er med til at skabe nye lystfiskerkarrierer. Endelig viste arrangementet, at samarbejde er vejen frem, og at sådanne succesfulde arrangementer nemt kan stables på benene i et godt og nærende samarbejde.

Selve fiskeriet, som foregik lørdag på stranden i Tisvildeleje, var fantastisk, og der blev landet 193 fisk. Det rekordhøje antal kom bag på alle – og som medlemmer fra Dansk Surfcastingklub efterfølgende udtalte, vil dette mesterskab gå over i historien, som et af de bedste nogensinde. <<

Den sociale indsats

Børn og unge-arrangementer har fået vokseværk Det er ikke kun vigtigt for lystfisketurismen at hverve nye lystfiskere. Det er også et medmenneskeligt ansvar, for lystfiskeri er en kernesund, social og medrivende beskæftigelse, som giver en god indgangsvinkel til forståelse og respekt for naturen. af CLAUS EKLUNDH CHRISTENSEN

GRATIS FISKERI

FOR DE MINDSTE

I PÅSKEN 2014 INVITEREDE Fishing Zealand i samarbejde med Hove Put & Take børn på gratis fisketur. Allerede året efter inviterede Fishing Zealand i samarbejde med Kaldredgårdens Put & Take, Roskilde Fiskeland og Iglekær Put & Take børn til hele tre gratis fisketure i påsken.

I den forbindelse stillede Fishing Zealand alt lige fra fiskevand, fiskegrej og fiskeguider til rådighed!

For at skabe nye lystfiskere er det vigtigt at give børn mulighed for at stifte bekendtskab med lystfiskeri og natur. Derfor var det en stor fornøjelse at være med til at tilbyde fiskeoplevelser til børn i påsken. Påskedagene med gratis fiskeri i Put & Take-søerne resulterede i, at 90 glade børn kom ud

at fiske og fik prøvet kræfter med en hobby, der foregår i naturen og byder på oplevelser og frisk luft.

Fishing Zealand arbejder aktivt med at skabe nye lystfiskere og en øget bevidsthed omkring natur og miljø blandt børn og unge. Det sker blandt andet ved at give børn, unge og socialt udsatte mulighed for livsbekræftende fiskeoplevelser. Målsætningen er at arrangere begivenheder, events og undervisning for spirende lystfiskere og andre, der kan få glæde af gode oplevelser ude ved vandet og at tage børnene med ud i naturen og give dem unikke oplevelser gennem lystfiskeri og naturformidling. <<

Fishing Zealand arrangerer sammen med samarbejdspartnere, i påske- og efterårsferien, fisketure for børn – hold øje på vores Facebookog hjemmeside.

Det sociale ansvar Lystfiskeri giver mulighed for medrivende oplevelser i naturen, socialt samvær og en øget bevidsthed omkring natur og miljø. Derfor arbejder Fishing Zealand med: • Aktiviteter, der skal sætte gang i nye lystfiskerkarrierer • Lystfiskeri som udgangspunkt for læring • Events og undervisning for spirende lystfiskere • Lystfiskearrangementer for socialt udsatte • Vi samarbejder med bl.a. DSF, lystfiskerforeninger, grejbutikker, institutioner og P&T-søer Hvis du har brug for hjælp til at arrangere en god fiskeoplevelse, er du velkommen til at kontakte os på info@fishingzealand.dk

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

39

FISKE- OG VANDLØBSPLEJE:

de frivillige

gør en forskel af RUNE HYLBY, Frivilligheds koordinator, Fishing Zealand

Store dele af det vandløbs- og bestandsarbejde, som udføres i det sjællandske, er takket være frivillige kræfter.

Uden det frivillige engagement ville især ørredens fremtid se mere dyster ud!

40 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

Udlægning af gydegrus er en essentiel del af bestandsplejen på Sjælland, og her gør de frivillige et forbilledligt arbejde.

Lystfiskere har i årevis organiseret sig i foreninger, der udfører frivilligt arbejde... ...for at værne om det gode fiskeri i åerne og på kysten. Det kommer nemlig ikke af sig selv! Særligt for ørredens vedkommende kræver det et benhårdt arbejde og en målrettet indsats at bevare sunde og bæredygtige bestande. Og her er den koordinerende indsats i foreningerne samt de mange frivillige kræfter uerstattelige.

Uden dem ville for eksempel det sjællandske kystfiskeri ikke være andet end en skygge af sig selv.

Før fisketegnet blev indført, var det ofte foreningerne selv, der både måtte betale og udføre den fiskepleje, der sikrede fiskebestandene med større eller mindre held. Med indførelsen af det statslige fisketegn er fiskeplejen nu både mere målrettet og økonomisk sikret. Overordnet er indsatsen derfor langt mere effektiv end tidligere, idet foreningerne ikke længere skal betale for fiskeplejen. I stedet kan de koncentrere sig om at udføre tiltag for et bedre miljø og supplerende udsætninger, hvor der er behov.

Vandløbene prioriteres Fiskeplejen og den frivillige indsats foregår i vandløbene, for det er her, ørrederne begynder deres liv. Foreningerne har for længst erkendt, at indsatsen skal lægges i bækkene, i de små vandløb, hvor ørrederne lægger deres æg, og hvor de små ørreder lever de første år af deres liv.

Et godt miljø i vandløbene er en forudsætning for et godt fiskeri langs kysterne. Derfor har foreningerne og dermed den frivillige indsats i årevis været koncentreret om at forbedre forholdene i netop disse ”ørred-vuggestuer”.

Det gode miljø for en ørred er afhængig af vandløbskvaliteten.

Den består af tre faktorer. Der skal dels være vand nok, det skal være rent, og der skal være egnede levesteder. Når disse tre præmisser er opfyldt, kan ørreden leve i vandløbet. Derfor har ørreden i mange år været indikator-dyr for vandløbskvaliteten, da det er målbart, om den kan leve i et vandløb eller ej.

Den frivillige indsats har primært været rettet mod ørredens behov for egnede levesteder, da både vandets renhed og mængde ofte er udenfor de frivilliges rækkevidde. Fokus har derfor været på vandløbsrestaurering, gydeforhold og skjulesteder.

Fortsat meget at rette op på Igennem det seneste århundrede er vandløbene blevet renset op og rettet ud for at imødekomme behovet for en effektiv afvanding.

Konsekvensen af dette har desværre været, at miljøforholdene for ørrederne i mange vandløb er blevet drastisk forringet.

Med den nye vandløbslov fra 1982 ændredes vedligeholdelsen således, at dette skulle ske under hensyntagen til miljøforholdene. Der blev en større opmærksomhed omkring værdien af et godt miljø, og foreningerne begyndte at restaurere vandløbene i samarbejde med lodsejerne og kommunerne.

Netop samarbejdet mellem foreninger, lodsejere og kommuner er af afgørende betydning for den succes, vandløbskvaliteten kan opnå. Foreningerne er nemlig i mange henseender rigtig gode til at skabe en god og fremadrettet dialog med kommunerne og ikke mindst lodsejerne, da foreningerne oftest FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

41

møder op, i bogstaveligste forstand, med gummistøvlerne på og et stort engagement!

Engagement og (fri)villighed Engagementet er af afgørende betydning for kvaliteten af det samarbejde, foreninger, kommuner og lodsejere kan nå til enighed om. Men det er ikke løst alene ved hjælp af engagement. Lodsejere og kommuner skal også være villige til at turde se perspektiverne i en forbedret vandløbskvalitet. Være villige til at tro på, at man godt kan få en forbedret vandløbskvalitet uden, at det går ud over vandafledningsevnen, som er så vigtig for afvandingen af lodsejernes marker. I den forbindelse har

Udsætningerne af yngel på Sjælland

baseres på genetisk rene ørredstammer, som er tilpasset lokalforholdene.

HVILKE INDSATSOMRÅDER? I Fishing Zealand er der adskillige eksempler på, at lystfiskere, kommuner og lodsejere kan finde ud af at samarbejde til stor glæde for miljøforholdene, ørreder og andre dyr og planter i sjællandske vandløb.

• I Odsherred kommune har Odsherred Sportsfiskerforening i samarbejde med lodsejere og Odsherred Kommune lavet adskillige restaureringsprojekter i vandløbene. Det gælder bl.a. i Anneberg Sørende, hvor der er blevet lagt gydegrus og skjulesten ud i vandløbet til glæde for ørrederne.

• Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK) har haft et fint samarbejde med Roskilde Forsyning og Roskilde Kommune om et restaureringsprojekt i Trekroner Bæk, hvor der blev udlagt 70 tons gydegrus. Projektet blev indviet af Roskilde Borgmester Joy Mogensen (S) under stor mediebevågenhed.

ROLK har ligeledes restaureret en bid af Gedebækrenden.

• I Lejre Kommune var der en spærring i Taderød Bæk ved Tadre Mølle. Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Fishing Zealands repræsentant i Lejre gik i dialog med Lejre Kommune og lodsejeren - i dette tilfælde Roskilde Museum - om en løsning på de problemer, ørrederne havde om vinteren under store afstrømninger. Problemstillingen bestod i, at ørrederne ikke kunne passere fisketrappen ved møllen under store vandføringer til stor ærgrelse for ikke blot lystfiskere, men også kommune og lodsejer, idet Taderød Bæk rummer uanede mængder gydegrus, der lå ubenyttet hen.

• I Gribskov kommune har både Esrum Ålaug og Helsinge Sportsfiskerforening i årevis etableret gydebanker og variation i vandløbene i kommunen.

42 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

”udsætninger varetages af frivillige kræfter i hver eneste af de kommuner, der er tilknyttet fishing zealand” Fishing Zealand et stort formidlingsmæssigt og lobbyistisk ansvar, som forsøges varetaget på flere forskellige niveauer.

Fishing Zealand har også taget på sig at organisere og understøtte den frivillige indsats yderligere. Det betyder, at de mange foreninger i Fishing Zealand-kommunerne er ekstra engagerede, og at de tager initiativ til både restaureringsprojekter og hvad der ellers er af ”gøremål” i forbindelse med det frivillige miljøarbejde.

Det gælder blandt andet foreningernes deltagelse i udarbejdelsen af vandplaner, vandsyn, og nye regulativer for vandløbene. Denne deltagelse er af stor betydning for både lodsejere og kommuner, da foreningerne har et meget fint kendskab til vandløbene, fra de mindste bække til de store vandløb, i hver kommune.

Registrering af gydeaktivitet Kendskabet til vandløbene stammer blandt andet fra en af de meget vigtige frivillige indsatser i løbet af året, når foreningerne om vinteren registrerer ørredernes gydeaktivitet. Det sker i mange kommuner tilknyttet Fishing Zealand og består i al sin enkelhed i, at repræsentanter for foreningerne går langs med hvert eneste vandløb og registrerer, hvor mange gydegravninger der er på en given vandløbsstrækning. Dette tal er yderst vigtigt, da det indikerer, hvor stor bestanden er. Denne aktivitet har fundet sted i flere af de kommuner, der er tilknyttet Fishing Zealand, blandt andet Odsherred, Kalundborg, Guldborgsund, Vordingborg og Lejre Kommune. I flere tilfælde er udviklingen af bestandens størrelse mulig at følge, og både kommune, lodsejere og foreninger har derfor et fantastisk redskab til at vurdere yderligere miljømæssige tiltag.

I visse tilfælde viser tællingen af gydegravninger desværre, at ørredbestandene i bestemte vandløb er i dårlig forfatning. Derfor deltager foreningerne, når DTU Aqua hvert syvende år reviderer Fiskeplejeplanerne for hvert eneste vandløb. Det foregår ved, at DTU med hjælp fra foreningerne laver bestandsanalyser på mange stationer i hvert vandløb.

Ud fra denne bestandsanalyse udarbejdes planer for, hvor mange ørreder et givet vandløb skal suppleres med via udsætninger.

Fortsat behov for udsætninger Udsætninger er én af de helt store og meget vigtige indsatsområder for foreningerne, og de varetages af frivillige kræfter i hver eneste af de kom-

HVORDAN KAN JEG BIDRAGE? Hvis du er interesseret i at bidrage med frivillig hjælp til fiskenes og vandmiljøets ve og vel, så hold dig opdateret på Fishing Zealands Facebook og hjemmeside. Her orienterer vi løbende om aktiviteter, kurser og lignende.

Desuden opfordrer vi til, at du melder dig ind i en lokal forening i dit lokalområde, i Sjællands Ørredsammenslutning eller Danmarks Sportsfiskerforbund. Det er nemlig i disse foreninger og sammenslutninger, at hovedparten af det frivillige arbejde foregår.

”elektrofiskeri kræver en særlig uddannelse, da elektroføreren typisk går nede i vandet med 220 volt” muner, der er tilknyttet Fishing Zealand.

Inden fiskene kan sættes ud, ligger der mange timers indsats bag.

De små ørreder sættes for hovedpartens vedkommende ud som 1-års fisk, og indsatsen skal derfor tilrettelægges mere end et år før udsætningen. Det sker ved at foreningerne elektrofisker i vandløbene efter gydemodne ørreder. Elektrofiskeri kræver en særlig uddannelse og naturligvis også tilladelse, da elektrodeføreren typisk går nede i vandet med 220 volt, hvilket jo ikke er helt ufarligt, imens han afsøger vandløbet for fisk. Strømmen lammer fiskene, som derefter kan opfiskes og siden opbevares i bassiner, oftest hos foreningens vandplejefolk. Når fiskene er modne til at blive strøget, bliver de tømt for henholdsvis æg og sæd, som siden blandes og befrugtningen finder sted. De befrugtede æg, og siden yngel, bliver derefter opbevaret i et klækkeri frem til udsætningstidspunktet året efter. De afstrøgne moderfisk bliver sat tilbage i de vandløb, de er blevet fanget i, og lever derefter et ganske almindeligt ørredliv.

Baggrunden for den store indsats skal findes i genetikken, idet det har vist sig, at lokalt tilpassede ørreder har en langt større overlevelse end ørreder, der kommer fra andre vandløb end det, afkommet siden sættes ud i. Derfor bliver der elektrofisket i mange forskellige vandløb på Sjælland, og de forskellige bestande af moderfisk holdes adskilt, således at de genetisk ikke blandes.

Eksempelvis holdes moderfiskene fanget i Elverdamsåen i Lejre Kommune, adskilt

Elektrofiskeri efter gydemodne ørreder er desværre fortsat en nødvendighed for at vedligeholde bestandene i mange sjællandske vandløb.

fra moderfiskene fanget i Tuse Å, der blot ligger små ti kilometer fra Elverdamsåen.

Målet er naturligvis, at udsætninger bliver overflødige. Men det er kun i ganske få vandløb på Sjælland, at bestandene er selvreproducerende og kan klare sig selv. Derfor kræver det til stadighed en stor indsats både fra foreningernes og kommunernes side at komme helt i mål. <<

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

43

Havørred a la Møn Tangrøget havørred med rygeostcreme, ristet rugbrød og spidskålssalat

Af GORDON P. HENRIKSEN Fotos: THOMAS IX

Du skal bruge - 1 pæn fileteret havørred (selvfanget, ikke?)

- tørret tang fra stranden (den sorte blæretang) - lidt strandsennep - spidskål - rødløg - rapsolie - hvidvinseddike - stærk/sød sennep (gerne fra Nyords Sennepsmølle) - honning (gerne rapshonning fra Tjørnemosegaard) - salt og peber - nye kartofler - 2 dl cremefraiche - 200 g rygeost (gerne hjemmelavet og hjemmerøget) - lidt frisk citron - godt groft rugbrød - et par kolde øl – gerne fra Bryghuset Møn Fisk smager bedst, når de er friske, og den allerbedste og aller mest frisk fisk får du selvfølgelig ved selv at fange den og tilberede den på stedet!

44 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

De betagende smukke kystlinjer på Sjælland, Møn og Lolland-Falster giver gode lystfiskermuligheder. Og særligt fiskepladserne under Møns majestætiske klinter er dragende og inspirerende. Her er der højt til loftet, og tankerne kan få frit afløb, imens fiskeriet pågår – og man venter på, at den store sølvskat hugger.

Retten ’Havørred a la Møn’ er inspireret af de mønske kyster, naturen, fiskeriet og fangsterne. Den er et bud på den perfekte frokost til fisketuren, men den gør sig også glimrende serveret på terrassen eller hjemme i stuen. Og har du ikke lige heldet til selv at fange en havørred under klinterne, ja - så kan retten også sagtens tilberedes med fisk fra fiskehandleren.

Fisken kan grilles på bål eller i kuglegrill eller gasgrill. Start med at lægge fileterne på kødsiden, så smagen og safterne forsegles og fisken får nogle fine grillede striber fra den varme rist.

Vend fisken, og læg den på risten med skindsiden nedad.

Normalt, når man røger, bruges der røgesmuld eller træflis, men i dette tilfælde tager du bare lidt tørret tang fra stranden og smider på gløderne. Det giver en dejlig pikant røgsmag til fisken.

Bruger du gasgrill, kan du pakke noget tang ind i sølvpapir og lægge det på varmeelementerne. Fisken må ikke få for meget og skal helst ikke være helt gennemstegt. Giv den ca.15-20 minutter alt efter varme og tykkelse på fileterne.

Er det sæson, kan du plukke lidt strandsennep under klinterne og drysse over fisken. De grønne skud med lilla blomster er enormt dekorative og giver retten et ekstra pift, der står rigtig godt sammen med senneppen i spidskålssalaten.

Spidskålssalaten er nem. Den består bare af spidskål i grove strimler og lidt løgringe. Dressingen røres op af rapsolie, hvidvinseddike, sennep fra Nyords sennepsmølle, honning (gerne rapshonning fra Tjørnemosegaard)

samt lidt salt og peber. Drys evt. også lidt strandsennep på salaten. Lidt lokale kartofler køber du i vejkanten, og de kan koges hjemmefra eller på stedet.

Vi nøjes ikke med røgsmag i fisken, men også i en rygeostcreme. Den er nem at tilberede, har en dejlig røgsmag og er et frisk pust på mange retter. Crème fraiche og rygeost blandes i forholdet 1:1 og krydres med salt og peber. Nogle kan lide kapers og urter i cremen, men jeg foretrækker at holde min enkel. Lidt citronsaft i er dog udmærket.

Hæld en anelse rapsolie på rugbrødsskiverne, og rist dem over kullet.

Når fisken er klar, anrettes et stykke på ristet rugbrød med rygeostcreme på fisk og kartofler og en portion spidskålssalat til. Det sprøde brød, den friske fisk og rygeostcremen smager himmelsk sammen. God appetit, og glem ikke en kølig Klintekongens Klassik til. <<

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

45

Fishing Zealand Klyngemedlemmer:

Samarbejde og lokal forankring Fishing Zealand er overbevist om, at satsning på brede og tværfaglige samarbejder er den rigtige strategi i forhold til at udvikle Sjælland som en lystfiskerdestination af international høj klasse. For at lykkes i denne forbindelse, er det ikke kun vigtigt, at så mange kommuner som muligt støtter op omkring Fishing Zealand projektet, men også at de lokale virksomheder inddrages. Det er nemlig her, at den tilrejsende lystfiskerturists servicebehov skal tilgodeses, og det er her, at lokale hverv og økonomier kan spire og videreudvikles.

Det er de lokale virksomheder, som har den direkte kontakt til lystfiskerne, og derfor er det vigtigt, at de har en forståelse for lystfiskeriets mange aspekter, og hvordan de kan bidrage til, at lystfisketurismen udvikles bæredygtigt.

Fishing Zealand arbejder ikke kun for at oparbejde kvaliteten af det sjællandske fiskeri, men også for at de lokale sjællandske virksomheder skal sikres støtte og forbedrede betingelser, når det gælder de serviceudbud, som relaterer sig til lystfiskerturismen.

Virksomhederne i Fishing Zealand kommunerne har mulighed for blive klyngemedlem og indgå i et gensidigt samarbejde, hvor der er masser af hjælp at hente i forhold til målgruppeforståelse af lystfiskere, synlighed, involvering i events, presseture og selvfølgelig en masse konsultation og rådgivning. Til gengæld forventer Fishing Zealand, at klyngemedlemmerne bidrager til arbejdet med at sikre bæredygtighed i samtlige aspekter af den sjællandske lystfiskerturisme.

Og dette sker bedst ved et øget samarbejde og dialog.

Fishing Zealand samarbejder bl.a. med disse virksomheder på Sjælland: Vordingborg Kommune

Gribskov Kommune

MØN: Møns Klint Resort (1) moensklintresort.dk

Danhostel Tisvildeleje – Sankt Helene (10) helene.dk

Møn B&B (2) bb-moen.dk

Gilleleje Badehotel (11) gillelejebadehotel.dk

Feriepartner Møn (3) feriepartner.dk/moen

Kysthusene Gilleleje (12) kysthusene.dk

Motel Stege (4) motel-stege.dk

Gun & Country Shop (13) countryshop.dk

Møn Bådene (5) moenbaadene.dk

Roskilde Kommune

Klintholm Havn (6) klintholmhavn.vordingborg.dk Bryghuset Møn (7) bryghusetmoen.dk NYORD: Noorbohandelen (8) noorbohandelen.dk PRÆSTØ: Sweet & Coffee (9) sweetcoffee.dk

46 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

Ørsted Fisk & Golf (14) fisk-golf.dk Jan & Bo’s Lystfisker-shop (15) janogbo.dk Lystfiskerhjørnet (16) lystfiskerhjornet.dk Svendsen Sport A/S (17) svendsen-sport.com Roskilde Fiskeland (18) fiskeland.dk

Hove Put and Take (19) hoveputandtake.dk

Rørvig Centret A/S (28) rorvig-centret.dk

Fjordland (20) fjordland.dk

Silva Danica (29) silvadanica.dk

Odsherred Kommune

Kalundborg Kommune

Anneberg Vandrerhjem (21) annebergvandrerhjem.dk

Kalundborg vandrehjem (30) kalundborg-vandrerhjem.dk

Brynshøj Sø Put & Take (22) brynshoej.dk

Urhøj Camping (31) urhoej-camping.dk

DCU-Camping Rørvig Strand (23) camping-roervig.dk

Kaldredgårdens Put and Take (32) kaldredgaarden.com

Egebjerg Landsbyvirksomhed / Fisk og Fro (24) visitegebjerg.dk/friogfro

Ugerløse Feriecenter (33) feriecentret.dk

Feriepartner Odsherred (25) feriepartner.dk/odsherred/ Marianne-F (26) marianne-f.dk Novasol A/S (27) novasol.dk

Lejre Kommune Herslev Bryghus (34) herslevbryghus.dk Ryegaard Gods (35) ryegaard.dk Sagnlandet (36) sagnlandet.dk

”Vores samarbejde med Fishing Zealand har givet os en rigtig god eksponering og bl.a. ført til flere større firma arrangementer. Vi er også rigtig glade over at være involveret i indsatsen overfor børn og unge”

”Fishing Zealands tanker om bl.a. turisme bygget på et bæredygtigt grundlag passer rigtig godt sammen med Herslev Bryghus’ idealer og vi er glade for at være involveret i flere af Fishing Zealands tiltag”

Birgitte Brandstrup - Ørsted Fisk & Golf, Roskilde Kommune

Tore Jørgensen - Herslev Bryghus, Lejre Kommune

”Vores samarbejde med Fishing Zealand har ført til massiv eksponering i danske, tyske, hollandske medier og det er noget vi for alvor begynder at kunne mærke nu. Og så passer samarbejdsformen os rigtig godt. Fælles ideer og initiativer udvikles som mulighederne opstår også med fokus på den gode oplevelse og bæredygtige tiltag” Ole Eskling, Møns Klint Resort, Vordingborg Kommune 12 11 10 13

26 Restaurant Herthadalen (37) herthadalen.dk

23 28 22 25 21 29 27 24

Maritimt Forsøgscenter (38) maritimtforsoegscenter.dk Ledreborg Gods (39) ledreborg.dk Hvalsø Spisehus (40) hvalsoespisehus.dk

32

30

20

35

38

19

34

15 36 16 37 39 18 40

33 31

17

Guldborgsund Kommune

14

Cottage (41) cottage.dk Hotel Falster (42) hotel-falster.dk Hotel Nørrevang (43) norrevang.dk Hotel Saxkjøbing (44) hotel-saxkjoping.dk Oreby Mølle (45) orebymolle.com Danhostel Nykøbing Falster (46) vesterskoven.dk Oldfruen Bed & breakfast de luxe (47) oldfruen.dk Radstedhus Bed & Breakfast (48) radsted-hus.dk

For flere overnatningsmuligheder: visitlolland-falster.dk visitlolland-falster.de visitlolland-falster.com

9 8 4 3 57 2 6

45 44 48

41

1

46 42 47 43

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

47

Fisk og fiskere

HVAD ER

”bæredygtigt lystfiskeri”?

Bæredygtighed er et kodeord i alt, hvad Fishing Zealand foretager sig, men hvad er bæredygtigt lystfiskeri egentlig for en størrelse? af RASMUS OVESEN

’BÆREDYGTIGHED’ er ikke kun et spraglet og udvandet politisk buzz word. I oprindelig forstand relaterer det sig til den slitage menneskehedens kulturaktivitet påfører naturgrundlaget, og en ’bæredygtig’ aktivitet er én, som i intet eller minimalt omfang influerer på eller degraderer miljøet eller eksistensgrundlaget. Bæredygtighed er med andre ord et parameter for sikring af det bestående: noget vedvarende og forblivende, som hverken miljømæssigt, økonomisk eller socialt er til last. Noget, der ikke bryder sammen under sin egen vægt!

Fishing Zealand arbejder indgående med begrebet bæredygtigt lystfiskeri, og hvad det helt præcist indebærer, ved projektleder, Gordon P. Henriksen, bedre end nogen anden. Vi har bedt ham uddybe og forklare, hvordan Fishing Zealand definerer bæredygtig lystfiskeri og bæredygtig lystfiskerturisme, og hvad det betyder for måden, hvorpå Fishing Zealand arbejder.

- I Fishing Zealand forstår vi bæredygtighed som noget, der vedstår eller forbliver, fortæller Gordon og fortsætter: – I forhold til lystfiskeri og lystfiskerturisme betyder det, at aktiviteterne, der relaterer sig hertil, skal være fremtidssikrede. For Fishing Zealand er det vigtigt, at der ikke er nogen åbenlyse konflikter mellem det at udvikle fiskemulighederne i det sjællandske og udvikle lystfiskerturismen. Tværtimod skal de to understøtte hinanden.

Man kunne måske godt være bekymret for, at Fishing Zealand’s

”Bæredygtighed er med andre ord noget vedvarende og forblivende som hverken i miljømæssig, økonomisk eller social forstand er til last” 48 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

store arbejde med bestandspleje og vandløbsrestaurering skulle lide under øget fiskepres, men sådan ser Gordon det ikke.

- Her er det Fishing Zealands klare overbevisning, at disse ting går hånd i hånd – og at der må arbejdes sideløbende med begge indsatsområder. Et godt fiskeri trækker lystfiskere til, og intensivering af lystfiskerturismen genererer økonomi, som igen sikrer politisk og lokal indflydelse og råderum i forhold til at forbedre fiskeriet yderligere.

Bæredygtig adfærd Når Fishing Zealand og Gordon P. Henriksen taler om bæredygtigt lystfiskeri, er det en form for fiskeri, der ikke tolder for hårdt på hverken naturen eller fiskebestandene. I den henseende har Fishing Zealand et stort ansvar, forklarer Gordon. Denne type fiskeri kræver nemlig kyndig forvaltning.

Intensiveret lystfisketurisme medfører et øget behov for regulering, understreger Gordon. Derfor arbejder Fishing Zealand indgående med regulativer, promovering af catch & release, hvor det er relevant, og alment informationsmateriale, som skal skabe bevidsthed om, hvordan den enkelte lystfisker bedriver sit fiskeri.

Fishing Zealand har fx produceret flersprogede foldere, skilte og filmen ”God lystfiskerstil”, som giver et fint overblik over konkret lovgivning såvel som uskrevne regler for god lystfiskerskik.

”Intensiveret lystfiskerturisme medfører et øget pres for regulering”

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

49

”Vi har alle sammen en opgave med at udvikle lystfiskere i Danmark – og gøre det med fokus på det bæredygtige fiskeri” - Bæredygtigt lystfiskeri handler ikke kun om, hvordan man lovgivningsmæssigt administrerer fiskeriet, men også om den adfærd, der henstilles til. Fishing Zealand har fx fremlagt konkrete forslag for ”Bæredygtige Begrænsninger” i samarbejde med sjællandske foreninger, som kan være med til at regulere antallet og størrelsen af de fisk, lystfiskere medtager i en mere bæredygtig retning. Også når vi tager initiativ til større events, er det med bæredygtigt fokus. Makrel Festival er et fint eksempel på en fiskeart og en bestand, som ikke er truet og sagtens kan tåle øget fokus og fiskepres.

Bæredygtighed drejer sig i høj grad også om den enkelte lystfiskers indstilling til og ansvarlighed overfor naturen, vandmiljøet og andre medmennesker – en indstilling, som de mange frivillige er forbilledlige eksponenter for.

- Jeg oplever, at flere og flere lystfiskere engagerer sig i frivilligt arbejde, og på denne måde, er vi mange lystfiskere, der tager et medansvar for at skabe bedre fiskemuligheder for os alle. Dette er en essentiel del af begrebet ”bæredygtigt lystfiskeri”, fastslår Gordon.

- Jeg er ekstremt stolt over den indsats, mange lystfiskere yder på dette område, og håber vi kan være med til at motivere endnu flere i denne retning (se mere på s.40).

Børn & Unge Bæredygtighed er også en vigtig parameter, når Fishing Zealand arbejder med børn og unge, forklarer Gordon. Her er der nemlig også behov for fremtidssikrende aktiviteter. Ikke mindst at sikre, at kommende generationer også er passionerede omkring lystfiskeri.

- I Fishing Zealand er vi meget bevidste om vores sociale ansvar, siger Gordon. Lystfiskeri er en sund aktivitet, der skærper den enkeltes naturpåskønnelse og styrker kontakten til miljøet omkring os. Derudover giver det øget selvværd, store oplevelser og øger livskvaliteten for mange. I lyset heraf er det et åbenlyst mål i sig selv, at skabe flere lystfiskere.

For lystfiskerbranchen og lystfiskerturismen generelt er det dog også vigtigt, at der hverves nye lystfiskere, fortæller Gordon.

– Fishing Zealand arbejder proaktivt med dette ved at promovere lystfiskeri ved enhver given lejlighed og afholde aktiviteter og events for familier, børn og unge. Bl.a. har vi faste aktiviteter i påske og efterårsferien, og vi arbejder på en ny programserie målrettet børn, unge og nybegyndere.

50 FISHING ZEALAND MAGA ZI NE

Men der er også meget den enkelte kan gøre.

- Overvej for eksempel at invitere naboens knægt med ud og fiske, siger Gordon.

- Vi har alle sammen en opgave med at udvikle lystfiskere i Danmark – og gøre det med fokus på det bæredygtige fiskeri.

Samfundet former (og formes af) bæredygtigheden Når det gælder samfundet i al almindelig, er lystfiskeriet også med til at skabe kontinuitet og bæredygtighed. Her arbejder Fishing Zealand med at gøre naturen og lystfiskeriet til en form for fælleseje, som ansporer den enkelte til at engagere sig i lokalmiljøet, tænke grønt og influere på den førte politik. Det er nemlig i samlet flok, at vi lystfiskere står stærkest!

Gordon er overbevist om, at bæredygtighed, som et overordnet princip også sniger sig ind i lokalsamfundene, som følge af det udviklingsarbejde, Fishing Zealand sætter på dagsordenen.

- Særligt udkants-Danmark har gavn af, at der fokuseres på den bæredygtige lystfiskerturisme, forklarer Gordon.

- Den økonomiske bæredygtighed i mange af landets mindre kommuner afhænger af, at der tænkes i nye baner, og at der udvikles på eksisterende ressourcer. Her kan lystfiskerturisme være med til at skabe nye arbejdspladser og øgede turismeindtægter. Det er derudover med til at skærpe den enkelte kommunes konkurrencedygtighed, skabe nye erhvervssamarbejder, anspore en grøn linje og fastholde beboerne i kommunen.

Bæredygtige visioner Med bæredygtigheden som en rød tråd i Fishing Zealands fortsatte arbejde, går det sjællandske lystfiskeri en lysere fremtid i møde. Det er Gordon ikke et øjeblik i tvivl om. Han pointerer, at flere kommuner nu er på vej ind i projektet, at Fishing Zealands indflydelse og rækkevidde vokser, og at organiseringen bliver mere omfattende.

- Fishing Zealand er inde i en rivende udvikling, fortæller Gordon.

- Men vi passer hele tiden på, at vi ikke mister fokus eller bryder sammen under egen vægt. Bæredygtighed er også et princip vi arbejder med internt i Fishing Zealand, og der er ingen tvivl om, at Fishing Zealand også vil være med til at sætte en bæredygtig dagsorden for det sjællandske lystfiskeri i fremtiden. <<

DEN ÅRLIGE

Fi shing Zeala n d Kon fe r enc e Fishing Zealand-projektets succes afhænger i høj grad af samarbejde på tværs af forskellige hverv og interesser – og dette samarbejde skal kultiveres og næres. Det gør vi bl.a. ved at arrangere en gratis konference hvert år.

”Fishing Zealand-konferencen er muligheden for at fortælle en større kreds af interesserede om Fishing Zealand. Her kan man blive klogere på egne og andres fagområder, udveksle erfaringer og danne netværk til gavn for den videre udvikling. Her gives muligheden for at starte samarbejder inden for specifikke fagområder, men også udvikle nye tværgående samarbejder” – Paul Debois, Chefkonsulent, Land og Miljø, Vordingborg Kommune FOR AT STYRKE det brede samarbejde på tværs af kommuner, turismehverv og virksomheder organiserer Fishing Zealand hvert år en stor konference, hvor man kan mødes og dele information, viden og ideer. Virksomheder, fiskeforeninger, politikere, organisationer, frivillige ildsjæle og guider deltager i idéudvikling af bæredygtigt lystfiskeri og lystfiskeri turisme. Disse konferencer har vist sig at være en kæmpe succes og er med til at bygge broer og skabe nye netværk.

Et tilbagevendende fænomen Konferencen, der blev afholdt for første gang i 2014 i Præstø, er nu blevet en tilbagevendende begivenhed. I 2015 ligger Tisvilde lokaler til konferencen, og igen i år kan ca. 120 interesserede deltage gratis og komme med indspil og idéer.

For Fishing Zealand er konferencen en oplagt mulighed for at fortælle om de mange projekter, vi er i gang med, og for at vise nye deltagere, hvad Fishing Zealand egentlig kan. For det handler ikke kun om lystfiskeri. Det handler i høj grad også om bæredygtighed, økonomi, børn, vandpleje, den frivillige indsats, større forståelse for, hvordan man markedsfører over for lystfiskerturister - og meget meget mere.

Workshops, debat og kreative input Konferencen tager udgangspunkt i, hvad der allerede er opnået, men der skal også kigges fremad. Og derfor bliver der holdt workshops inden for forskellige emner. Nogle af de emner, som vil blive debatteret i workshoppene, er bæredygtig turisme, bedre vandmiljø, forskning og indsamling af data, den sociale indsats, lystfiskeri og folkesundhed, opvækstområder for brakvandsgedder, lokaløkonomi og en del flere. I disse workshops får deltagerne mulighed for at tilegne sig ny viden, udvikle idéer, networke og få nye samarbejdspartnere.

Netværk er nøglen De gode idéer flyver sikkert rundt i hovedet på folk, men ofte mangler man ekspertviden eller konkret hjælp til at gå fra idé til handling.

Et godt netværk er alfa og omega, og konferencen giver deltagerne en helt unik mulighed for at drøfte idéerne og knytte kontakter. Her kan man møde mennesker fra mange forskellige brancher, tænke højt og danne tværfaglige samarbejder, så man i fællesskab løfter det sjællandske fiskeri til nye højder. Og det er netop det, Fishing Zealands visioner handler om. <<

FISHING ZEALAND M AG A Z I N E

51

Vi ses ved vandet!

facebook.com/fishingzealand

#fishingzealand

@fishingzealand

info@fishingzealand.dk www.fishingzealand.dk