40654 Hektar støtte folder
Plantedirektoratet
10/16/03
11:16 AM
Side 12
Plantedirektoratet
Kontrol af
Hektar og foderarealer
www.pdir.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
40654 Hektar støtte folder
10/16/03
11:15 AM
Side 2
2
3
Kontrolbesøg fra Plantedirektoratet Denne folder fortæller kort, hvorfor Plantedirektoratet besøger Dem – og hvilke rettigheder og pligter De har i den forbindelse. Er De interesseret i yderligere materiale, kan De finde links i den elektroniske udgave af folderen på Plantedirektoratets hjemmeside: www.pdir.dk/kontrol/hektarstøttepjece
Hvorfor kommer Plantedirektoratet? Plantedirektoratet besøger Deres bedrift, fordi De har søgt om hektarstøtte eller anmeldt foderarealer hos Direktoratet for FødevareErhverv. Det er også Direktoratet for FødevareErhverv, der udbetaler hektarstøtten, som finansieres af EU. Kontrollen på Deres bedrift er en del af den kontrol, EU-medlemslandene er forpligtet til at gennemføre i forbindelse med hektarstøtten. Udvælgelsen af hvilke ansøgere, der kontrolleres, foregår dels tilfældigt, dels ved en risikovurdring.
Ved risikovurderingen tages der bl.a. hensyn til støttebeløb, antal marker og areal, som der er søgt støtte til, kontrolresultater fra de foregående år m.m. Hvert år kontrollerer Plantedirektoratet ca. 3.000 ansøgninger om hektarstøtte.
Besked om besøget Kontrol af EU-støtteordninger skal som hovedregel ske uanmeldt. I enkelte tilfælde kan kontrolbesøget aftales på forhånd. I disse tilfælde skal kontrolbesøget gennemføres inden 48 timer.
40654 Hektar støtte folder
10/16/03
11:15 AM
Side 4
4
5
Sådan foregår kontrolbesøget Kontrolløren vil oplyse Dem om, hvor lang tid kontrollen forventes at vare. Det afhænger bl.a. af, hvor stor Deres bedrift er. Et kontrolbesøg starter normalt med, at kontrolløren gennemgår de relevante papirer, det vil sige mark- og gødningsplaner, regnskaber m.m. Herefter besigtiger kontrolløren marker og foretager kontrolopmålinger. Kontrolløren undersøger på den måde, om de faktiske forhold på bedriften svarer til de oplysninger, De har opgivet i ansøgningen. I forbindelse med besøget udfylder kontrolløren en kontrolrapport. Kontrolløren vil efter kontrollen gennemgå rapporten med Dem. Kontrolløren tager ikke stilling til, om eventuelle fejl og mangler kan få konsekvenser for Deres støtte. Den afgørelse træffer Direktoratet for FødevareErhverv.
Hvad skal De gøre under kontrolbesøget? De har som ansøger pligt til at hjælpe kontrolløren under besøget, f.eks. ved at vise de ønskede papirer og fremvise de marker, kontrolløren ønsker at se. Hvis De ikke selv kan være til stede, kan en stedfortræder hjælpe med besøget. Som afslutning på kontrolbesøget vil De blive bedt om at underskrive kontrolrapporten som dokumentation for, at De har været til stede under kontrollen. Deres underskrift er ikke en godkendelse af kontrolresultaterne.
40654 Hektar støtte folder
10/16/03
11:15 AM
Side 6
6
7
Efter kontrolbesøget De kan straks efter kontrolbesøget få tilsendt en kopi af kontrolrapporten. Det kan De aftale med kontrolløren, eller De kan henvende Dem til Plantedirektoratets lokale distriktskontor, hvis adresse og telefonnummer står bagerst i denne folder.
Alt i orden Når Plantedirektoratet ikke har haft noget at bemærke i forbindelse med kontrolbesøget, vil De modtage et brev om dette. Den samme information sendes til Direktoratet for FødevareErhverv.
Uoverensstemmelser Hvis der ved kontrollen er konstateret forhold, hvor der kan være tale om, at støttebetingelserne ikke er opfyldt, sender Plantedirektoratet et brev og en kopi af kontrolrapporten til Dem. I brevet oplyses, hvilke punkter i rapporten De især skal være opmærksom på. Indenfor en frist på 14 dage kan De give bemærkninger til kontrolrapporten og kontrolbesøget. Det er vigtigt, De benytter muligheden for at svare. Deres svar vil indgå i den videre behandling af kontrolrapporten.
Efter svarfristens udløb færdigbehandler Plantedirektoratet kontrolrapporten og sender derefter rapporten, Deres eventuelle bemærkninger og vores kommentarer videre til Direktoratet for FødevareErhverv, der endeligt afgør sagen. Hvis De har haft bemærkninger til kontrollen, modtager De Plantedirektoratets kommentarer hertil.
Følger for Dem I lovgivningen om hektarstøtte er der fastsat bestemmelser om, hvilke konsekvenser forkerte oplysninger eller fejl i ansøgningen skal have. Der kan være tale om bøde eller reduktion i det årlige støttebeløb. Nærmere oplysninger kan De finde i den årlige vejledning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer.
Andre kontroller I de tilfælde, hvor det er muligt, kontrollerer Plantedirektoratet flere ordninger samtidigt. Det kan f.eks. være kontrol af økologitilskud. Det sker for at bruge mindst muligt af Deres tid, så De ikke skal have flere besøg inden for kort tid.
40654 Hektar støtte folder
10/16/03
11:15 AM
Side 8
8
9
Lovgrundlaget
EU-kontrol
Plantedirektoratet kontrollerer oplysningerne i Deres hektarstøtteansøgning med baggrund i lov om administration af Det europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer mv. De kan kun modtage støtte, hvis De giver kontrolløren mulighed for at gennemføre kontrolbesøget, herunder se relevante papirer fra Deres regnskab, mark- og gødningsplaner m.m.
Hvis den danske kontrol ikke lever op til kravene i EU-reglerne, kan EU-kommissionen kræve tilbagebetaling af en del eller hele det beløb, EU har givet Danmark i hektarstøtte. Det er derfor vigtigt, at både De som ansøger og Plantedirektoratet som kontrolmyndighed lever op til kravene i støtteordningen.
Plantedirektoratets kontrollør har – i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre kontrollen – adgang til Deres driftsbygninger, arealer og bolig uden retskendelse. Kontrolløren vil normalt vise legitimation ved starten af besøget.
Fotos: Camilla Hey Foto af mejetærsker: Anders Lomholt
40654 Hektar støtte folder
10/16/03
11:16 AM
Side 10
10
11
Adresser Plantedirektoratet Skovbrynet 20 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 26 36 00 Telefax: 45 26 36 10 E-mail: pdir@pdir.dk Distrikt Aalborg Lille Borgergade 29, st. Postboks 87 9400 Nørresundby Telefon: 98 19 30 55 Telefax: 98 19 39 55 E-mail: distrikt-aalborg@pdir.dk Distrikt Odense Lavsenvænget 4 Postboks 26 5200 Odense V Telefon: 66 13 48 80 Telefax: 66 13 68 86 E-mail: distrikt-odense@pdir.dk
Distrikt Roskilde Hedelykken 2-4, 1. sal Postboks 249 2640 Hedehusene Telefon: 46 56 27 00 Telefax: 46 56 27 99 E-mail: distrikt-roskilde@pdir.dk Distrikt Vejen Vejenvej 55 Askov 6600 Vejen Telefon: 75 36 03 99 Telefax: 75 36 43 33 E-mail: distrikt-vejen@pdir.dk Distrikt Viborg Livøvej 35 B Postboks 8 8800 Viborg Telefon: 86 62 69 33 Telefax: 86 62 66 10 E-mail: distrikt-viborg@pdir.dk Distrikt Århus Havkærvej 83 Postboks 30 8381 Tilst Telefon: 86 24 42 88 Telefax: 86 24 62 34 E-mail: distrikt-aarhus@pdir.dk