Tysk og fransk

LærerdiaLog: Klar, parat – tidlig sprogstart

»Bonjour« og »guten Tag« tager i august springet fra 7. til 5. klasse. Tidligere fremmedsprog i folkeskolen er en del af den nye skolereform, og det betyder, at landets tysk- og fransklærere får en ny hverdag. Poul Kok har i 20 år undervist i 5.-klasse-tysk, og derfor spørger tysklærer Lotte Lee Møller ham, hvilke erfaringer han har gjort sig.

TeksT Ann-Sofie WArnich

foTo cASper LohmAn JenSen

Erfaringsudveksling: Hvorfor skal man have tysk fra 5. klasse? Det er et af tysklærer Lotte Lee Møllers spørgsmål til Poul Kok, der siden 1994 har undervist i tysk fra 5. klasse.

Fra næste skoleår skal danske skoleelever nemlig modtage undervisning i tysk eller fransk allerede fra 5. klasse. Elever får en ny ugentlig lektion i andet fremmedsprog i 5. klasse, to i 6., mens de i 8. og 9. klasse får en enkelt lektion mindre end hidtil, nemlig tre lektioner. Samlet set får undervisningen i an-det fremmedsprog tilført en ekstra ugentlig time fra 5. til 9. klasse sammenlignet med det gældende vejledende timetal.

For langt de fleste tysk- og fransklærere bliver den største ændring indførelsen af andet fremmedsprog på mellemtrinnet. På enkelte folkeskoler har de allerede erfaringer med en tidlig sprogindsats, heriblandt Herskindskolen i Galten ved Skanderborg, hvor Poul Kok er lærer. Derfor har Folkeskolen inviteret Lotte Lee Møller til at udspørge Poul Kok og stille de spørgsmål, der trænger sig på, når hun fra august skal undervise i tysk på mellemtrinnet.

Lotte: Hvorfor har I indført tysk fra mellemtrinnet? Poul: »Det er der tre primære grunde til. For det første svarer terminologien i begyndertysk langt bedre til elever i 5. klasse end elever i 7. med sætninger såsom »hvad hedder du?« og »hvor bor du?« Samtidig er det godt at få musik og rim ind med fremmedsprogsundervisningen, og det gider elever i 7. klasse ikke synge med på. De er i puberteten og tit blufærdige, så mange bryder sig ikke om at snakke tysk. Det vigtigste er, at eleverne styrer klasserummet og får snakket mere tysk end læreren, og det er nemmere i 5. klasse.

En anden god ting er, at eleverne i 5. bliver vænnet til fremmedsproget. I vores undervisning kobler vi sproget til bevægelser, eksempelvis ved at de skal stille hinanden spørgsmål eller gennem leg og spil. Eleverne siger, at de bedre kan huske det, de har lært, hvis de var i bevægelse.

Sidst, men ikke mindst, er der en høj grad af dannelse ved undervisningen i 5. klasse. Elevernes billede af Tyskland og tyskere bliver mere nuanceret og positivt. I 7. klasse

Fag L igt netværk

tysk og fransk

Willkommen, bienvenue: Det faglige netværk for tysk- og fransklærere har blandt de faste bloggere Flemming Nygaard, formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen, Leon Aktor, formand for Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen, lektor på Via University College Karen Wobeser og de tre lærere Louise Refnov, Lotte Lee Møller og Helle Boelt Hindsgaul.

Find netværket under Faglige netværk på folkeskolen.dk

oplever man, at elever har hørt hjemmefra, at tysk er kedeligt, eller at alle tyskere spiser pølser og går i joggingdragt. Vi hører sjældent den slags fordomme mere«. Lotte: Lektionerne til undervisning i 5. og 6. klasse bliver taget fra 8. og 9. klasse, hvilket betyder, at der jo ikke bliver indført ekstra timer. Jeg har i forvejen vanskeligheder med at nå pensum, både tekst og grammatik, tilfredsstillende i løbet af 8. og især 9. klasse. Hvilke erfaringer har Herskindskolen gjort sig på det område? Poul: »Jeg er enig med Lotte i hendes synspunkt, da det helt sikkert havde været det bedste ikke at skære på udskolingens timetal. På Herskindskolen har vi indtil nu brugt den frivillige undervisning til at tilbyde ekstra timer i tysk. Derfor har vi faktisk ikke nogen erfaringer med at skulle nå pensum på reformens antal af vejledende timer, og jeg håber, at vi kan få lov til at fortsætte som hidtil efter sommerferien. Jeg synes, det er rigtig vigtigt at have to ugentlige lektioner i 5.

fakta

Om Poul Kok

Underviser på 20. år i tysk fra 5. klasse på Herskindskolen i Galten. Poul Kok har været lærer på Herskindskolen i 34 år og var med til at starte det tidlige tysktilbud sammen med to andre kolleger. Med tysktilbuddet får eleverne to ugentlige lektioner i 5., 6. og 7. klasse, tre i 8. og fire i 9. Ud over lærertjansen er Poul Kok oplægsholder og har udgivet en undervisningsbog om begyndertysk.

Om Lotte Lee Møller

Underviser i tysk fra 7. klasse på Møllevangskolen i Aarhus V. Hun har været ansat på Møllevangskolen siden 1995, hvor hun underviser både døve og hørende elever i udskolingen.

Poul Kok bruger ofte tyskøvelsen »klassebingo« i 5.- og 6.-klasser. Her skal eleverne stille hinanden personlige spørgsmål på tysk.

klasse, fordi der ellers kan gå en uge imellem tyskundervisningen. Det er for lang tid, og reelt vil eleverne jo komme til at have dobbelt så meget tysk, hvis de havde to timer i 5. klasse. Det må man formode, at de bliver bedre til tysk af«. Lotte: Tysk i 5. og 6. klasse er én og to lektioner om ugen. Som tysklærer risikerer man således at komme ind i rigtig mange klasser. Vi har på Møllevangskolen snakket om muligheden for, at det ikke er en tysklærer, som læser disse timer. Dette er dog noget ambivalent, da det ofte kun er tysklærere, som kan/vil undervise i tysk – også selvom det er på begynderniveau. Jeg kan se, at det netop er i begynderundervisningen, at det er utrolig vigtigt, at det er en linjeuddannet lærer, som varetager undervisningen her. Jeg har i tidens løb overtaget en del 8.-klasser, hvor jeg tydeligt kan mærke forskellen på, om 7. klasse er varetaget af en tyskkollega eller en kollega, som lige manglede et par timer. Hvad gør I på Herskindskolen? Poul: »Igen er jeg helt enig i Lottes betragtning, og jeg kan sagtens se problemet. Det bør være linjefagsuddannede tysklærere eller tilsvarende, der underviser i tysk – også på begynderniveau. På Herskindskolen holder vi hyppige fagudvalgsmøder for at inspirere hinanden og udveksle gode ideer, og det kan være en vej ud af problemet. Generelt synes jeg, at et af de vigtigste råd, jeg kan give, når man skal starte med en tidligere sprogindsats, er at bruge sine kolleger. På min skole er vi tre tysklærere, men det er en mindre skole, så det giver ikke samme udfordring som på Lottes skole, der lyder til at være større. Men det er en rigtig god ide med en fælles vision i tysk fagudvalg. Hos os er den vision, at eleverne får snakket, at de får en sproglig selvtillid og et nuanceret syn på vores tyske naboer«. Lotte: Jeg ved, at de forskellige forlag arbejder på højtryk på at få færdigproduceret undervisningsmaterialer til tidlig tyskstart, men jeg ved også, at man sparer mange steder, så jeg kan da blive bekymret for, om vi overhovedet får råd til tilstrækkeligt nyindkøb. Hvad gør Herskindskolen med undervisningsmaterialer? Har I produceret jeres eget? Poul: »Vi har langt hen ad vejen produceret vores eget materiale, men der findes også bøger om tidlig tysk på markedet. Står man uden undervisningsmateriale i august, så vil jeg anbefale, at man starter med rigeligt af aktiviteter og sproglege. Det er vigtigt at have for øje, at tysk kan læres både siddende, stående og gående, og det er den metode, vi har udarbejdet vores materialer efter. Til inspiration kan man for eksempel tage et kig på nogle af de lege, vi har brugt på Herskindskolen«. Lotte: Klarer Herskindskolens elever sig bedre til folkeskolens afgangsprøver end andre på landsbasis? Poul: »Vi har ikke målt på, om vores elever klarer sig bedre. Der er selvfølgelig statistik fra afgangsprøven i 2010, som blandt andet viser et højt karaktergennemsnit i mundtlig tysk, men det er kun baseret på en enkelt klasse, så den bruger jeg ikke så gerne. Men det, vi kan sige med sikkerhed, er, at alle vores elever vælger tysk, og at eleverne generelt er positive overfor faget. Her skal tysk være for alle, også elever, der har svært ved at tilegne sig stof kognitivt. Glæden ved tysk kommer af, at eleverne føler, at de kan bruge sproget til noget, og det er der ingen tvivl om, at den tidlige start er medvirkende til«.

asw@dlf.org

pouls bud på tyskaktiviteter på mellemtrinnet

1. Rim og rytme: Klassens elever stiller sig op i en rundkreds, og hver elev får et tal – det er deres nye navn. Eleverne skal nu kalde på hinanden med det nye talnavn. Nummer et klapper sig selv på låret og siger »klatschen«, mens vedkommende holder højre hånd ved højre øre og først siger sit eget tal, »et«, og derefter en klassekammerats tal, eksempelvis »syv«. Klassekammerat nummer syv skal så svare ved ligeledes at klappe sig selv på låret, sige »klatschen«, sit eget tal og et nyt tal.

2. Lesen-laufen-schreiben: Eleverne inddeles i grupper på fire eller fem. I hver gruppe vælges en læser og en skriver, og resten er løbere. Læserne går uden for klassen og læser en tysk tekst grundigt. En løber fra hver gruppe går derefter ud til læseren og får overleveret teksten, som de nu skal huske i hovedet og fortælle til resten af gruppen, der skriver ned. Rollerne kan byttes rundt løbende, så alle får prøvet at læse, skrive og tale.

Kom til dialog om fuld tilstedeværelse på skolen – og spis tapas til

København: DanmarKs LæringsfestivaL, beLLa Center, 25. og 26. marts 2014

Folkeskolereformen har vendt op og ned på lærernes arbejdstid. Forberedelsen skal mange steder ske på skolerne. De fleste er stærkt kritiske over for måden, ændringen er blevet indført på. Men der er delte meninger om kravet om fuld tilstedeværelse. Er det industrisamfundets betonregler, som nu med 100 års forsinkelse rammer lærerne, mens resten af samfundet endelig er ved at krænge dem af sig? Eller er det lige det, der skaber en ny og positiv kultur i lærergruppen?

Lyt til synspunkterne – og giv gerne dit besyv med!

Fagbladet Folkeskolen inviterer alle interesserede til at komme forbi og blive klogere, mens de nyder en lækker tapas den 26. marts klokken 13 ved den røde stol.

På Danmarks Læringsfestival har fagbladet Folkeskolen en stand. Kom og hils på os, og hør meget mere om de faglige netværk og Folkeskolens anmeldelser af læremidler til fagene.

X

At vi i fællesskab har skabt et produkt, som skal bruges af andre udenfor skolen, har været meget motiverende for eleverne

Etabler et Skolespor og lad skolen sætte et aftryk i lokalsamfundet

• Et skolespor er en offentlig trampesti i naturen tæt på skolen • Sporet etableres i samarbejde mellem skole og landmænd/lodsejere • Eleverne indsamler informationer om naturen, lokalhistorie m.v. til en offentlig sporfolder • Sekretariatet for Spor i Landskabet hjælper gennem hele processen. Alt sammen uden omkostninger for skolen Se eksempler og bestil gratis undervisningsmaterialer på www.spor.dk/skolespor. Kontakt sekretariatet på spor@lf.dk eller telefon 3339 4917

Projekt ’Skolespor i Landskabet’ er støttet af Nordea-fonden og med Tips- og Lottomidler til Friluftslivet