3 minute read
Lærer til lærer
Fremmedsprogsundervisning i en mangfoldig klasse
Om udfordringer og metoder, når elever fra mange forskellige kulturer og sprogbaggrunde skal lære et fremmedsprog – her fransk som andetsprog i Canada
At lære et fremmedsprog gennem praktiske aktiviteter har givet gode resultater for alle elever og har i særlig grad stimuleret de tosprogede elever og elever med særlige behov.
NatasHa E. FEGHali
FRANsKLÆRER EAsTWOOD PUBLIC sCHOOL I WINDsOR, ONTARIO, CANADA
For mig har det her været en seriøs udfordring. Hvordan skaber jeg som fransklærer de rette muligheder for, at canadiskfødte og nytilflyttere lærer Canadas andetsprog, fransk, på en sjov og tilfredsstillende måde?
Der er mange udfordringer ved fremmedsprogsundervisning på skoler med mange tosprogede. I mange byområder i Canada har flertallet af indvandrerelever svært Under Lærer til lærer på folkeskolen.dk kan du fortælle om gode undervisningsforløb ved at se formålet med faget og dele viden, råd og fransk, når de endnu ikke har lært billeder. at læse, skrive eller kommunikere på engelsk. Undervisningsaktiviteterne må nødvendigvis afspejle det faktum. De skal afspejle det nye sprog, de lærer, og samtidig elevernes modersmål. Eftersom min årsplan lægger vægt på det kulturelle aspekt af sproget, gør jeg et nummer ud af at få indvandrereleverne til også at fremvise deres kultur. Vores læringsmiljø fokuserer ikke kun på én læringstilgang, men trækker en tråd gennem de udfordringer, to- og etsprogede møder i fremmedsprogsundervisningen.
Jeg forsøger at tage mine elever med på en rejse, som udfordrer en række forskellige emner fra historie, geografi, kunst og videnskab til aktuelle begivenheder og populærkultur, som også tosprogede elever kan identificere sig med. Kernen i hele min undervisning er elevernes mulighed for selv at være kreative og skabe noget med deres hænder og dermed selv drive deres egen læring fremad.
Hjemlandets traditioner
For nylig brugte mine elever fransktimen til at forberede vores Marché du Gastronomie Français. Eleverne dekorerede klasselokalet som et fransk marked og lavede madboder af skotøjsæsker. Jeg har mange indvandrerelever i denne klasse og ved, at en god måde at engagere dem på er at inkludere deres hjemlandes traditionelle retter, da det er vigtigt at anerkende deres modersmål og kultur, samtidig med at de lærer et nyt sprog. Det giver de tosprogede elever en mulighed for at vise det liv, de havde før, og de traditioner, de har taget med sig til Canada. Mange tosprogede elever har svært ved at identificere sig med deres nye omgivelser, så det er vigtigt at opmuntre mangfoldighed i fremmedsprogsundervisningen og i skolen i det hele taget. Deres traditionelle retter blev i dette forløb en måde, hvorpå de kunne kommunikere på fransk om sig selv og deres kultur. På den måde kommer eleverne til at præsentere ikke blot fransk kultur, men også deres egen kultur for skolen og lokalområdet.
Genskaber berømte kunstværker
Kreative tilgange til læseplanen er en af de måder, jeg forsøger at sikre, at eleverne ikke bliver »sprogtrætte«. Vi bruger it i form af onlinespil, en gang imellem holder vi Tivoli Français, hvor mellemtrinseleverne inviterer indskolingen til at spille franske spil, og vi kan også finde på at lære om franske kunsterne ved at genskabe et berømt kunstværk, mens de lærer om kunstneren.
Mine elever skriver også tekster og opfører små sketch på fransk, som vi nogle gange optager på video på en tablet og ser sammen for at imødekomme læseplanens krav til lytte-, skrive- og medieundervisning.
I et andet forløb har eleverne hver fået en kendt fransk person, har researchet på vedkommende og fremført en kort monolog om personen.
Dernæst har klassen udvalgt elever til at sidde i et andet rum og skype som deres person. Igen har vi fulgt op med læseplansaktiviteter såsom diskussioner i små grupper, fortælling i logisk tidsrækkefølge og små medieproduktioner. Jeg hjælper dem med at opdage sproget gennem autentiske oplevelser ved at finde måder, hvor det at lære et andet sprog knyttes til elevernes dagligdag.
Alle disse praktiske, elevfokuserede og udforskende aktiviteter giver mulighed for differentieret læring for en meget mangfoldig elevgruppe.
Læs mere
Læs hele artiklen fra Canada under Lærer til lærer på folkeskolen.dk