4 minute read
Da elevernes oplevelse af skoledagens længde blev mørklagt
I videnssamfundet er viden magt – men hvordan bliver den viden styret? Læs her, hvordan elevernes oplevelse af skoledagens længde var forsvundet helt fra den officielle rapport – og hvordan svaret nu kommer for en dag.
TEKST ESBEN CHRISTENSEN TEGNING: BOB KATZENELSON
»Hvad synes du om skoledagens længde?« Det spørgsmål har været helt centralt og er sikkert blevet stillet de fleste af folkeskolens elever i sociale sammenhænge, efter at folkeskolereformen er blevet virkelighed.
Over 16.000 elever var også blevet stillet spørgsmålet i en videnskabelig sammenhæng, samtidig med at de svarede på en række andre spørgsmål om skolen. Men svaret var skrevet ud, da de øvrige svar blev fremlagt i en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Fagbladet Folkeskolen har efter en længere proces nu fået lovning på svaret, der ellers var blevet mørklagt. Forløbet, der førte frem til offentliggørelsen, er i sig selv interessant, hvis man vil have en fornemmelse for, hvordan viden bliver styret.
17. november 2015: FIRE STORE RAPPORTER OFFENTLIGGØRES SAMTIDIG
I fire forskningsrapporter, der blev offentliggjort den 17. november, gives elevers, pædagogers, læreres og skolelederes oplevelse af den nye skoledag. »Vi er i gang med en omfattende reform, og vi skylder elever, forældre, medarbejdere og ledere i folkeskolen, at vi står på den bedst mulige viden, når vi diskuterer, hvordan det går med at gennemføre reformen«, siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (Venstre), i forbindelse med at de 435 rapportsider, som udgør de fire rapporter, blev offentliggjort.
Elevernes perspektiv stod at finde i rapporten: »Folkeskolereformen 2. dataindsamling blandt elever«. Den blev skrevet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Under pressemeddelelsen »Skolens lektiehjælp kan mindske sociale forskelle« blev konteksten givet: »SFI udgiver i dag den første måling af folkeskoleelevernes oplevelse af skoledagen, som den så ud et lille års tid efter folkeskolereformen. Rapporten er en del af et større evalueringsprojekt om reformen igangsat af Undervisningsministeriet«. Cirka 16.300 elever havde svaret, og »undersøgelsesgruppen (kan) i praksis betragtes som værende repræsentativ for alle elever i folkeskolen«.
Det politisk udpegede formandskab i Rådet for Børns Læring, hvor SFI-direktør Agi Csonka er formand, havde den 20. november en kronik i Berlingske. Under overskriften »Skolereformen er bedre end sit rygte« blev det slået fast, at »Det går godt med skolereformen«, og generelt malede kronikørerne et optimistisk billede oven på de fire rapporter.
Dog var hverken »understøttende undervisning, mere bevægelse og en skole, der åbner sig« blevet virkelighed for skolens elever. »Alt for ofte er understøttende undervisning bare en ekstratime torsdag eftermiddag, mere bevægelse bliver omsat til ’gå en tur, og vær tilbage klokken 8.45’ og den åbne skole bare ord på et stykke papir«.
Derudover anførte formandskabet, at »lærerne i høj grad oplever, at de mangler tid. Tid til forberedelse, tid til at give feedback til eleverne, tid til at tale med forældrene og så videre«. Og det blev skrevet, at lærere og pædagoger ikke har mulighed for samarbejde, fordi de er på over for eleverne på skift.
En yderligere pointe, som der ikke var plads til i kronikken, angår ledelse af skolen: Skolelederne havde i 2015 – stik mod intentionerne – mindre ledelsesrum, end de havde i 2011.
Det går altså godt med skolereformen – bare ikke med understøttende undervisning, den daglige bevægelse eller åben skole. Lærerne har ikke tid til at forberede sig ordentligt eller mødes med pædagogerne. Og skolelederne har fået mindre ledelsesrum.
Da folkeskolereformen blev præsenteret, var løftet af elevernes timetal det helt afgørende element. Derfor var det problematisk for politikerne bag reformen, at de store Timss- og Pirls-undersøgelser havde vist, at flere timer ikke havde en effekt på elevernes udbytte af undervisningen. Den information var så problematisk, at det på Undervisningsministeriets hjemmeside blev vendt på hovedet: »Fejlfortolkning af Timss og Pirls: Flere timer giver alt andet lige bedre resultater«, hed overskriften på en pressemeddelelse. Forskerne fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse oplevede, at deres troværdighed blev beklikket af ministeriet, og endte med at fortælle Folkeskolen om misbruget.
Læs også
Hele forløbet kan læses i artiklen: »Forskere trækker tæppet væk under Antorini« på folkeskolen.dk
TEKST:
ESBEN CHRISTENSEN
Da SFI i november sidste år udkom med en rapport, der beskrev elevernes oplevelse af deres skoledag, var det ikke nævnt noget sted, at eleverne rent faktisk var blevet spurgt, hvad de mente om skoledagens længde.
30. november: »DANSKE SKOLEELEVER ER GENERELT GLADE FOR BÅDE DERES SKOLE OG DERES KLASSE«
På uvm.dk lægges der en pressemeddelelse op, der fokuserede på elevernes oplevelse af den nye skoledag. Overskriften gik på elevernes generelle tilfredshed. Og ministeren fortalte, hvorfor det var vigtigt, at elevernes stemme blev hørt. »Eleverne tilbringer størstedelen af deres dag i skolen, og derfor er det også helt afgørende, at de er glade for deres klasse og føler, at de hører til på skolen«, udtalte minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby i den sammenhæng.
2. december: HAR MAN IKKE SPURGT OM SKOLEDAGENS LÆNGDE?
Vi undrede os på Folkeskolen. »Har man ikke spurgt eleverne, hvad de mener om skoledagens længde?«
Det spørgsmål er ellers blevet helt centralt, efter at Danmark med folkeskolereformen er kommet op på en global OECDførsteplads i antallet af timer til eleverne.
Vi fandt ud af, at eleverne var blevet spurgt. Det var bare ikke blevet nævnt i hverken rapporten eller i noget af pressematerialet, at de 16.300 elevbesvarelser, der dannede grundlaget for SFIrapporten, også indeholder svaret på elevernes oplevelse af den nye længere skoledag.
