1 minute read
Mindeord
DeaDlines for stillingsannoncer 1. halvår 2014
Nummer 4: 11/02 Nummer 5: 25/02 Nummer 6: 11/03 Nummer 7: 25/03 Nummer 8: 07/04 Nummer 9: 28/04 Nummer 10: 12/05 Nummer 11: 23/05 Nummer 12: 10/06
korte meddelelser
mindeord
Mogens nielsen
Der var stille på skolen, da vi mødtes efter juleferien. Alle var vi dybt berørte af Mogens Nielsens alt for tidlige død. Vores gode kollega gennem 19 år var gået bort anden juledag efter alvorlig sygdom, kun 55 år. Mogens var en kapacitet, afholdt og respekteret af alle. Med sit lune, hjælpsomme og beskedne væsen havde han en stor plads hos elever og kollegaer. Mogens så det bedste i alle. Han forstod at bringe elevens styrker i spil gennem handling og sit rolige og menneskelige væsen. Vi nød alle godt af hans store viden om naturen, hans praktiske tilgang til livet og hans store passion, musikken, som via ham gav eleverne tro på sig selv. Ved Mogens’ bisættelse vidnede det store fremmøde og den smukke stemning om, hvor meget Mogens betød for mange mennesker. Her på skolen savner vi Mogens og mindes ham med glæde og taknemmelighed. Vore tanker går til Susanne og deres seks dejlige børn. Æret være Mogens’ minde.
Kollegaerne på Specialundervisningscentret i Vejen