7 minute read
Folkeskolen.dk
KLIP FRA nettet
Fredag 24. januar 2014 kl. 13.40
Dlf:
Drop ny lov om resultatstyring
sammenkobling af fælles Mål, elevplaner, kvalitetsrapporter og styring efter testresultater er problematisk, og loven bør droppes, lyder det i Dlf’s høringssvar til sidste lovpakke i rækken, der skal virkeliggøre regeringens folkeskolereform. længere skoledag næste år er en realitet for eleverne, efter at folketinget sidste år vedtog de to første lovpakker af folkeskolereformen. nu har Undervisningsministeriet modtaget høringssvar til tredje og sidste lovpakke i rækken. lovforslaget sammenkobler fælles Mål, elevplaner, kvalitetsrapporter og målstyring i forhold til testresultater i læsning og matematik. Det får Dlf til at opfordre til, at lovforslaget trækkes tilbage.
»skolens kvalitet kan ikke alene vurderes ud fra testresultater i et par snævre fagområder og trivselsmålinger. Alle folkeskolens fag og folkeskolens formålsparagraf med alle dens aspekter bør ligge til grund for en vurdering af folkeskolens resultatopfyldelse«, skriver Dlf i høringssvaret.
I høringssvaret kalder Dlf det »urimeligt og uhensigtsmæssigt«, at de nye fælles Mål først ligger klar lige før sommerferien. Dlf finder det også bekymrende, at elevplaner ikke skal udarbejdes i alle fag på samtlige klassetrin, og at elevplanerne skal være digitale og udfyldes efter en fast skabelon.
abr@dlf.org Dlf frygter for resultatstyring af folkeskolen på et forsimplet grundlag, hvis sidste lov i regeringens folkeskolereformpakke bliver en realitet, lyder budskabet fra Anders Bondo i et høringssvar til Undervisningsministeriet.
Læs mere
Dansklærerforeningen: Lovforslag er udtryk for totalitær tænkning Natur/teknik: Hellere naturfag end natur og teknologi Billedkunstlærere: Hvorfor skal der kun være én elevplan? Håndarbejdslærere: Fælles Mål skal ikke være en tjekliste Forældre: Behold elevplaner i alle fag
Fredag 24. januar 2014 kl. 13.52
Kontroversiel skoleleder fyres for samarbejdsproblemer
skoleleder Camilla Hoffmann opfordrede i en kronik i Politiken lærerne til at gå positivt ind i reformen. I oktober var hun med kommunen til kl-møder som en repræsentant for en skole, der var godt forberedt på reformen. nu har næstved kommune valgt at indstille hende til afskedigelse fra sct. Jørgens skole. Begrundelsen er, at Camilla Hoffmann har en anden oplevelse af det daglige samarbejde end kommunen og medarbejderne.
Foto: Hanne Loop
»Den store forskel i oplevelsen er nok dybest set årsagen til, at samarbejdet med Camilla Hoffmann må ophøre«, lyder næstveds begrundelse for afskedigelsen.
Mandag 27. januar 2014 kl. 16.05
Arbejdstid på plads i Horsens
I Horsens har kommunen og lærerne underskrevet en såkaldt rammeaftale, som fastlægger antallet af arbejdsdage, efterårsferien og fleksibilitet omkring sjette ferieuge.
Horsens lærerkreds glæder sig over, at kommunen har forpligtet sig til at samarbejde, selvom kommunen ikke ville være med til forberedelsespuljer eller loft over undervisningstiden. »Det er en overordnet ramme, og der ligger stadigvæk en hel del, som de skal have snakket om ude på skolerne«, siger kredsformand Claus Andersen.
KLIP FRA nettet
Tirsdag 28. januar 2014 kl. 14.49
folkeskolen bad i efteråret læserne om at sende billeder ind af de meget forskellige arbejdspladser, der etableres til forberedelse rundtom i landet.
Planen er tre lærere per arbejdsplads i København
I københavn regner forvaltningen med, at tre lærere skal deles om én arbejdsplads. Meldingen fra forvaltningen falder ikke i god jord hos københavns lærerforening. »Vi vurderer, at behovet er, at man som ansat har en arbejdsplads, og vi mener, at vi har en sag i forhold til arbejdsmiljøloven. Rent logistisk vil det også være svært at deles tre mand om en arbejdsplads. To må være det maksimale«, siger næstformand i københavns lærerforening, lars sørensen.
»Det er vi ikke enige med forvaltningen om. De har fået en anden melding og har også snakket med Arbejdstilsynet. Indtil videre bevæger vi os derfor i et farvand, hvor vi ikke rigtig ved, hvor vi er på vej hen«.
Da københavns lærerforening mødtes med forvaltningen, kom det også frem, at seks-syv af de københavnske skoler ikke vil kunne garantere, at der er en arbejdsplads per tre lærere.
abr@dlf.org
Fredag 24. januar 2014 kl. 16.08
nye fælles Mål skrives bag lukkede døre
offentligheden er afskåret fra muligheden for at få indblik i processen bag de fælles Mål. Ministeriet har nedsat en række arbejdsgrupper. Medlemmerne i grupperne er instrueret i at bruge en standardskrivelse, der har til formål at undgå, at arbejdet i grupperne kan gøres til genstand for aktindsigt. folkeskolen har talt med formænd for arbejdsgrupperne for samfundsfag, geografi og tysk. De har alle fået besked fra ministeriet om, at grupperne ikke må debattere arbejdet med udenforstående. ekspert i offentlighed i forvaltning oluf Jørgensen kalder det for krumspring. »Her er der tale om noget, man traditionelt har kunnet diskutere åbent. Der er gode grunde til at få en bred diskussion af det, men man kan gøre det juridisk set«, siger han.
Ministeriet oplyser, at gruppemedlemmerne godt må vende deres arbejde med kolleger.
Mandag 27. januar 2014 kl. 12.32 Mandag 27. januar 2014 kl. 09.00
DLF vinder lille sejr over KL Ups – de nationale test måler ikke så præcist som lovet
kl ville i foråret ikke anerkende, at syv lærere, der meldte sig ind i Dlf under lockouten, var omfattet af lockout. Dlf krævede, at kl anerkendte det, og at kl blev idømt en bod. Arbejdsretten gav kun Dlf ret i den første påstand. »Vi er glade for at have fået medhold i, at medlemmer – uanset tidspunktet for deres indmeldelse – var omfattet af lockoutvarslet. Det er vi ikke så overraskede over, sådan har praksis været hidtil«, lyder det fra formand for overenskomstudvalget i Danmarks lærerforening, Gordon Ørskov Madsen. Undervisningsministeriet erkender nu, at en fejl i systemet bag de nationale test betyder, at den statistiske usikkerhed i bedømmelsen af hver enkelt elevs dygtighed er godt 80 procent større, end det var tænkt og præsenteret. systemet skulle sikre, at eleverne i løbet af testen hele tiden fik nye opgaver, indtil den statistiske usikkerhed var nede på 0,3, hvorefter systemet havde beregnet elevens score. Men reelt stopper systemet testningen, når usikkerheden er 0,55, har Uni-C opdaget.
Mandag 20. januar 2014 kl. 07.00
Helsingør: trivsel er faldet på grund af lock-out og reform
Mens de fleste områder i Helsingør har fået bedre trivsel, så trives lærerne dårligst af alle grupper. og det er skole- og dagtilbudsområdet, der medarbejdermæssigt fylder en del i kommunen, så det dårlige resultat ses tydeligt på gennemsnittet. Det viser en ny trivselsmåling, som Helsingør kommune har fået foretaget.
Onsdag 29. januar 2014 kl. 14.21
Høje-taastrup forhandler arbejdstid mod Zieglers vilje
et flertal i Høje-Taastrups byråd har uden om borgmester Michael Ziegler (Det konservative folkeparti) vedtaget, at kommunen skal forhandle med den lokale lærerkreds om blandt andet loft over den enkelte lærers undervisningstimetal og tid til tillidsrepræsentanter. »Vi er ikke i hus, før vi er enige om et maksimalt undervisningstimetal, som er med til at sikre, at der er arbejdstid tilbage til forberedelse og mødetid. lige nu er vi inviteret ind i et forhandlingsrum til nogle rammer, som byrådet har vedtaget«, siger formand for lærerkredsen Vibeke lynge.
Torsdag 23. januar 2014 kl. 12.16
DLF vil bruge af Særlig Fond til retssager om lov 409
Hovedstyrelsen i Dlf har besluttet at afsætte fem millioner kroner til at køre forskellige rets- og fagretssager i relation til arbejdstidsreglerne i lov 409. Dlf’s kongres besluttede i 2012, at den tidligere strejkekasse også skal kunne bruges til at forebygge konflikter. »Vi er ikke i tvivl om, at det var arbejdsgivernes plan at tvinge os økonomisk i knæ ved forårets konflikt. Det lykkedes heldigvis ikke«, siger Dlf-formand Anders Bondo Christensen.
Da konfliktstøtten i foråret blev ydet i form af medlemslån, er der trods næsten en måneds lockout 1,6 milliarder kroner i særlig fond.
Mandag 20. januar 2014 kl. 13.50
DLF-toppen er på landsdækkende lytteturné
»Vi har i hovedstyrelsen brug for at få et nuanceret billede af de udfordringer, lærerne står i ude på skolerne. Der er ikke nogen som helst, der giver nogen form for svar på, hvordan reformen og den mindre forberedelsestid skal kunne lade sig gøre i praksis. Hverken ministeriet, skolelederne eller kl har nogen svar«. sådan forklarer næstformand i Danmarks lærerforening, Dorte lange, baggrunden for beslutningen om, at medlemmerne af Dlf’s hovedstyrelse på skift over en periode på tre uger tager ud til stormøder med lærere overalt i landet.
Onsdag 22. januar 2014 kl. 15.06
Reform og ny arbejdstid kan fremskynde pensionen
Foto: Klaus Holsting
Landets fire største lærerkredse oplever en stigning i interessen blandt medlemmerne for at få beregnet forskellige scenarier for deres pension. Folkeskolereformen og den nye arbejdstidslov er de drivende faktorer, lyder det. »Med udsigt til at man som lærer skal give afkald på et professionelt råderum til at tilrettelægge sin arbejdstid, som man måske har haft i 35 år eller mere, så er det klart, at mange lærere gør sig nogle overvejelser«, siger formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, Bjørn Hansen.
Hvis lærere i stort tal lader sig pensionere, frygter Bjørn Hansen for mangel på uddannede lærere i de mindre og tyndtbefolkede kredse.
abr@dlf.org
læs flere nyheder på:
• Corydon takker nej til Bondo og fagbossernes milliardtilbud
• forhandlingssammenbrud om de norske arbejdstidsregler
• lærer fik betinget bøde for brudt tavshedspligt
• kalundborg-lærere sygemeldes med stress
• specialskole prikker 14 medarbejdere på grund af elevnedgang
• ordblinde kan få it-hjælp til retskrivningsprøven