3 minute read

Minecraft i engelsktimerne engagerer eleverne

Next Article
Uskolet

Uskolet

folkeskolen.dk /idræt /engelsk

Minecraft i engelsktimerne engagerer eleverne

Eleverne i 7.-klasserne på Langeskov Skole blev trænet i at udtrykke sig på engelsk og begå sig i digitale hjælpemidler, da de brugte spillet Minecraft i engelskundervisningen. Det giver et enormt elevengagement, siger lærer.

TEKST CATHRINE BANGILD

Skotske borge, slotte, ruiner og ikoniske skotske ting som kilte og whisky. Det var bare nogle af de ting, 7.-klasserne på Langeskov Skole i Langeskov på Fyn prøvede kræfter med at bygge i spillet Minecraft i deres engelsktimer.

Det var 7.a’s engelsklærer, Tine Vilendal, der kom på idéen, da hun hørte om en særlig uddannelsesversion af spillet, hvor man opbygger universer i kvadratiske bokse (se link nedenfor). »Jeg tænkte, at det i hvert fald ville være sagen for nogle af de drenge, jeg har. Rigtig mange af dem spillede Minecraft i forvejen og synes, det er fedt at kunne bygge i 3-d. Men pigerne syntes også, det var sjovt. Mange havde ikke prøvet det før og var lidt forskrækkede over at skulle i gang, men de syntes, det var rigtig sjovt, da de først kom i gang«, siger Tine Vilendal.

Undersøg, udvælg og forstå

Tine Vilendal besluttede sig for, at emnet skulle være Skotland, fordi de skotske borge og slotte egner sig godt til spillets univers, og så kunne eleverne samtidig lære noget om det engelsktalende land.

Eleverne var sammen to og to om at vælge, hvad de ville bygge. Før de gik i gang, skulle eleverne undersøge og finde information på engelsk om det, de ville bygge fra Skotland. På den måde lærte eleverne også en masse om landet, samtidig med at de trænede deres engelske læseevner.

Tine Vilendal havde på forhånd delt opga-

TILMELD DIG NETVÆRKET:

FAGLIGT NETVÆRK: ENGELSK

Engelsknetværket er et fagligt netværk om engelsk i folkeskolen. I samarbejde med Sproglærerforeningen. Tilmeld dig engelsknetværket på folkeskolen.dk. Netværket har 4.732 følgere.

Folkeskolen.dk/engelsk

Lærer Tine Vilendal mener, at hun også selv lærte en masse af eleverne, da hun aldrig havde prøvet at spille Minecraft før.

Foto: Tine Vilendal

verne ind i kategorier, så eleverne byggede ting inden for kategorierne bygninger, turistattraktioner, dyr, scener og ikoner. Det blev blandt andet til kreationer som Edinburgh Castle og en »puffin« – en søpapegøje. Da eleverne var færdige, lavede de en »videotour«, hvor de på engelsk fortalte om det, de havde bygget. »Eleverne har lært en masse om at undersøge et emne selv ved at google og finde informationer. De har også lært at udvælge informationer og udtrykke sig gennem præsentationsvideoer. Og så er de blevet bedre til at bruge digitale hjælpemidler«, siger Tine Vilendal.

Alle kan være med

Tine Vilendal mener, at lærere på alle klassetrin kan få noget ud af at bruge spillet i undervisningen. Det kræver blot, at man stiller krav i forhold til elevernes alder, og hvor tæt deres skolekalender er pakket. »I 9. klasse har eleverne ofte ret travlt, derfor skulle det nok være langt mere fokuseret, og hvor Minecraft ikke er hovedtemaet eller omdrejningspunktet, men hvor det bare er en del af emnet«, siger Tine Vilendal, som tror, hun vil gøre brug af spillet i sin undervisning igen en anden gang: »Eleverne synes, det har været fantastisk. Man får et enormt elevengagement i projektet, fordi de var så opslugt af det«, siger Tine Vilendal.

cba@folkeskolen.dk Blogindlæg på folkeskolen.dk/engelsk

Ny i klassen

MARTINA NEUMANN GAARDE

LÆRER

Den nye elev står forsigtigt i døren, træder næsten sig selv over tæerne af forlegenhed.

Vi har alle set eller oplevet det selv.

Hvor skal man kigge hen? Hvem tør man se på? Hvad kan man sige? Og ikke mindst – hvad vil de andre tænke om mig?

Det er mig lige nu. Jeg er ny blogger her på folkeskolen.dk og rystede nok lidt på hånden, da jeg sagde ja til at skrive på et offentligt tilgængeligt site.

For hvad vil de læse? Hvad ved jeg, som de ikke allerede ved? Hvad kan jeg bidrage med?

Jeg kan ikke selv svare på det, men glæder mig alligevel til at få lov til at dele mine succeser og fiaskoer med jer.

Min dagligdag består udelukkende af undervisning i engelsk og tysk fordelt på forskellige årgange fra 5. til 10. klasse. Deraf navnet »Sprognørdens verden«.

Min blog vil derfor hovedsageligt være om hverdagens udfordringer, ahaoplevelser, skøre indslag og ikke mindst hands on-erfaringer fra min undervisning og mine »dos and don’ts«.

Velkommen indenfor i sprognørdens verden.

This article is from: