Tatoveringer på lærerværelset

»Du kunne jo for eksempel skrive Din stil«

På Christoffer Broes underarm løber tegneseriefiguren Stoffer efter Steen. »Det er en fed idé, hvad skulle jeg gøre uden dig«, spørger Steen på armen. »Du kunne jo for eksempel skrive din stil«, svarer Stoffer.

Christoffer Broe (28) er på barsel fra sin lærerstilling på Dalumskolen i Odense. Og mange tror, at hans tatovering er en hentydning til hans arbejde. »Det er det ikke. Det var et fedt billede. Så tog vi teksten med. Men man kan jo lave koblingen til at være lærer, hvis det er det, man vil«.

Christoffer Broe har otte tatoveringer, og han håber at få én mere allerede i næste uge med old school svaler. »Jeg har fået forundrede reaktioner. Jeg har aldrig haft en leder, der stillede sig kritisk over for det. Før jeg blev rigtig lærer, var jeg tilkaldevikar. Da jeg blev ansat, spurgte jeg, hvordan de havde det med synlige tatoveringer. Skolelederen sagde, at de ville afspejle verden udenfor, så det var ikke et problem«.

Foto: Hung t ien Vu

TaToveringer på lærerværelseT

Lærere skal afspejle den verden, vi lever i. Sådan lød budskabet til lærer Christoffer Broe, da han spurgte sin første skoleleder om hans holdning til synlige tatoveringer. Folkeskolen har besøgt fire tatoverede lærere. Se deres kropsudsmykning, og læs historierne bag tatoveringerne.

Af MAriA Becher Trier

norDiske motiver

Den første håndstukne nordiske tatovering fik Mona Bruun Pedersen, da hun var 22. I dag er hun 29 og har fået syv mere og er lærer på Skødstrup Skole i Aarhus. »Jeg er historielærer, så jeg går meget op i, hvad der ligger bagved. Jeg har aldrig fået en negativ reaktion. Men mange nysgerrige spørgsmål fra eleverne. Jeg ved, at jeg er en rollemodel, og mine tatoveringer kan skjules. Men 1/10 af Danmarks befolkning har tatoveringer, og vi lærere skal også vise forskelligheden blandt folk. Det betyder ikke noget for, hvordan jeg underviser, om jeg har blæk eller ej på kroppen«.

»Jeg har selv designet den. Det er mit meditationsmantra; ånd dybt, søg fred. Det er en reminder til mig selv om, at selv om tingene er hårde og besværlige, så kan man lige trække vejret og finde tilbage«.

Foto: Simon Jeppe S en

maD på unDerarmen

»Hvis du vil se sådan ud, skal du ikke regne med at få et job«. Sådan lød det, da An-Helene Mack (38) som 18-årig fik sin første tatovering og allerede vidste, at hun skulle have flere. I dag har hun en 20-30 stykker, er lærer på Møllevangskolen i Aarhus og gift med en tatovør. Da hun fortalte kollegerne, at hendes tusser skulle i Folkeskolen, spurgte de hvorfor. »Det viser bare, hvor meget samfundssynet har ændret sig på fem-ti år. Jeg får kun positive tilkendegivelser. Hvis forældre reagerer, er det for at få min mands telefonnummer, fordi de vil tatoveres af ham«.

»Der er en muffin, hotdog, oliven, ost, radicchiosalat. Maden er valgt ud fra æstetikken – en skål speltgrød er ikke så æstetisk. Jeg er madkundskabslærer, og jeg har altid brændt for at lave mad«.

Foto: Simon Jeppe S en

Har du en tatovering?

Du kan dele den med dine kollega ved at lægge et billede af den på Instagram med hashtagget #tussedelærere. Så vil den blive vist på folkeskolen.dk

Beskyttelse moD onDe ånDer

Skoleleder Alexander Osmund (65) var i 1997 på tur til New Zealand med ledere fra daværende Suså Kommune. Målet var at hente skoleerfaringer. På turen så de maorier række tunge i en velkomstceremoni. Samme dag besluttede skolelederen og lederen af skolefritidsordningen på naboskolen at få tatoveret et totembillede, der skulle bringe lykke. »Desværre gad skolefritidsordningslederen ikke vente på at få lavet den røde tunge. Han døde året efter. Men den har virket for mig. Jeg har aldrig mødt onde ånder«.

Alexander Osmund er lige gået på pension efter 44 år i folkeskolen. Han har ikke fået flere tatoveringer. Om sommeren må han ofte sætte sig på hug, når eleverne skal se tatoveringen. Der er aldrig nogen, der har rynket på næsen. »Det kan godt være, at nogle har tænkt deres, men de har aldrig sagt det til mig«.

Foto: Hanne Loop