Aarhus-lærere: Forliget et lille skridt i den rigtige retning

OK 15-snaK blandt FrederiKsberg-lærere:

Hensigtserklæringer er ikke nok

Dorte Haraldsted og Katrine Krebs Bach tror ikke, at arbejdstidspapiret, som er en del af lærernes overenskomstforlig, kommer til at give dem bedre vilkår. Men de frygter også en konflikt og er derfor splittede omkring, hvorvidt de skal stemme ja eller nej.

samlet tid til forberedelse og bedre rammer på skolen står højt på ønskelisten hos lærerne på Skolen ved Søerne på Frederiksberg. De tror ikke, at hensigtserklæringerne i forliget mellem KL og Lærernes Centralorganisation vil sikre dem bedre vilkår.

TeksT Maria Becher Trier

foTo Lars JusT

Rugbrødet bliver befriet for sølvpapir. En sandwich pakkes knasende ud af det brune papir. Tænder sættes i en gulerod. Klokken er 12.

Det er to et halvt døgn siden, KL’s topforhandler, Michael Ziegler, og lærernes formand, Anders Bondo Christensen, satte underskrifter på et lærerforlig. En del af

forliget er et papir med flere nye rammer for planlægningen af lærernes arbejdstid med særligt fokus på forberedelsestiden. Og netop rammerne om arbejdstiden er et emne, som fylder på lærerværelset på Skolen ved Søerne. »De skal kunne garantere en ramme, så jeg igen kan fordybe mig. Jeg når ikke at fordybe mig, når jeg har ned til 45 minutters forberedelse her og der og ikke selv kan planlægge min arbejdstid, men skal være her fra 8-16«, siger Katrine Krebs Bach.

Hun underviser 26 lektioner om ugen. 20 af timerne er i 9. klasse i fag, som eleverne kan komme til afgangsprøve i. Hun ved ikke, om det er arbejdstidsloven, folkeskolereformen eller de fysiske rammer, der har indflydelse på hendes stækkede arbejdsglæde.

Pressede lærere

»Jeg har været lærer i 14 år. Det er første år, jeg har følt mig presset på min lærergerning. Jeg er ikke tilfreds med det arbejde, jeg leverer, og jeg har aldrig før følt, at jeg har arbejdet så meget«, siger Katrine Krebs Bach.

Hendes kollega Dorte Haraldsted er på besøg fra indskolingen. Hun er enig i, at alle løber stærkt. »Der er sparet 40 lærerstillinger væk i en lille kommune som Frederiksberg. Det betyder, at vi, der er tilbage, løber rigtig stærkt. På vores skole har vi på grund af lange sygemeldinger brugt mange penge på vikarer i år. Det skal løbes ind til næste år, og med udsigt til et stramt budget ser det sløjt ud i forhold til indkøb af almindelige materialer og investeringer i fremtiden«.

stemmedilemma

Dorte Haraldsted synes, at det nye arbejdstidsforlig bringer hende i et stort dilemma. »Jeg har på ingen måde lyst til at sige ja til det her. Der er ingen reelle forbedringer i det her forlig bortset fra sjette ferieuge, som er rar, men som reelt ikke koster kommunerne en krone. Vi har ikke set noget som helst positivt fra KL op til forhandlingerne. Så klinger hensigtserklæringer i et forlig hult. Men vi er også kommet videre. Vi prøver at udfylde vores job hver dag, så godt vi kan. Jeg orker ikke mere at diskutere ved hvert et middagsselskab, om min arbejdstid er rimelig eller ej. Hensigter er ikke nok, men jeg har ikke lyst til endnu en opslidende konflikt«.

Begge lærere er enige om, at ledelsen gør, hvad den overhovedet kan for at give lærerne fleksibilitet. »De gør, hvad de kan for at sikre os de bedste vilkår, men de har bare ikke rammerne til at gøre det. Og det tror jeg heller ikke, at de får ved hjælp af forliget«, siger Dorte Haraldsted.

Katrine Krebs Bach mener, at KL’s meldinger med arbejdstidspapiret har ændret sig. »Jeg er glad for, at de i KL sender signalet om, at de lytter til, at rammerne for vores arbejde ikke er gode. Jeg tror bare ikke, at det kommer til at betyde noget for mig, når det kun er hensigter«.

Hun tror, at hun ender på at trykke på et opgivende ja, når hun skal sætte krydset til den elektroniske urafstemning. »Jeg er jo der, hvor jeg kunne finde på at stemme ja, fordi jeg vil undgå konflikt. Jeg har 9. klasse. Skal jeg afbryde deres forberedelse til afgangsprøven for at konflikte? Det kan jeg ikke leve med. Men et ja er imod alle mine principper«.

Prøv lykken i Forligsen

»I skal stemme nej«, lyder det højt fra nabobordet. »Vi vil i Forligsen«, lyder den samstemmende forklaring på opfordringen fra lærerne Lis Zacho og Dorte Krogsgaard. »Jeg tror, forhandlerne har opnået det bedste, de kan. Men tænk, hvis bare én af hensigterne i arbejdstidspapiret kunne blive til ét forpligtende skal i Forligsinstitutionen. Så har vi opnået noget«, mener Lis Zacho. »Jeg kan ikke håndtere at skulle fortsætte tre år til på den her måde. Vi bliver nødt til at stemme nej. Det kan ikke blive værre af at gå i Forligsinstitutionen«, siger Dorte Krogsgaard.

Jeg Har været lærer i 14 år. Det er første år, Jeg Har følt mig presset på min lærergerning. Jeg er ikke tilfreDs meDDet arbeJDe, Jeg leverer, og Jeg Har alDrig arbeJDet så meget før.

Katrine Krebs Bach, lærer på Skolen ved Søerne

mbt@dlf.org

sådan stemmer du

 Du skal stemme om forliget på dlf.org.

 Torsdag den 5. marts åbner urafstemningen på www.dlf.org. Ved at indtaste dit CPR-nummer får du adgang til en elektronisk stemmeseddel, hvor du får mulighed for at klikke »Ja« eller »Nej«.

Stemmen bliver registreret, når du har klikket »Bekræft«.

 Afstemningen lukker den 16. marts klokken 16.