2 minute read

Kredsformænd ser muligheder i forlig om arbejdstid

aarhus-lærere:

forliget et lille skriDt i Den rigtige retning

Mere i løn er altid godt, men tre lærere fra Ellekærskolen i Aarhus ville hellere have haft en arbejdstidsaftale. De er dog overraskede over, at det overhovedet lykkedes DLF og KL at blive enige om en overenskomst.

»Dybest set ved vi ikke, om vi ender i en ny konflikt, men kan vi ikke bare få ro?« spørger Lisa Mariendal Andersen.

TeksT heNriK sTaNeK

foTo heLeNe BaGGer

Der er både betænkeligheder og plusser, når Jonny Juul Lindgreen, Lisa Mariendal Andersen og Susanne Rasmussen fra Ellekærskolen i Aarhus-bydelen Hasle vurderer lærerforliget. Men samlet ser de det som et fremskridt. »Forliget må være et værktøj for de lærere, som ikke har en lokalaftale. Det taler for et ja. Vi kan kun vinde de arbejdsforhold tilbage, som vi mistede efter lockouten, i små skridt, og forliget er et lille skridt i den rigtige retning«, siger Jonny Juul Lindgreen.

Lisa Mariendal er enig. »Dybest set havde vi ikke regnet med, at KL og DLF ville være blevet enige om en overenskomst«, siger hun.

Lærerne har læst om aftalen på folkeskolen.dk, og de to kvinder har desuden læst selve aftalen. Alle tre havde foretrukket en arbejdstidsaftale med loft over antallet af lektioner og fast tilknyttet tid til forberedelse. »Min første reaktion var: ’Hvorfor står der ikke noget om, hvordan vores undervisnings- og forberedelsestid skal hænge sammen?’ Nu skal eleverne stadig blive dygtigere, uden at vi får mere tid til at forberede os. Det er frustrerende«, siger Susanne Rasmussen. »Vi har klart fået mere travlt i år, fordi vi underviser mere, uden at andre opgaver er pillet væk. Det ændrer forliget ikke på«, konstaterer Jonny Juul Lindgreen.

Fortolkninger er en svaghed

Det lave undervisningstillæg erstattes af et tillæg til alle lærere på 1.400 kroner om

vi kan kun vinDe De arbeJDsforHolD tilbage, som vi misteDe efter lockouten, i små skriDt, og forliget er et lille skriDt i Den rigtige retning.

Jonny Juul Lindgreen, lærer på Ellekærskolen

måneden, mens det høje tillæg hæves, så det bliver dyrere for kommunerne at lade lærere undervise over 750 timer om året. Det vil få en betydning, mener de tre lærere. »Det vil spille ind, når ledelsen fordeler opgaverne. Det er samtidig et plus, at man får en belønning, hvis det ikke lykkes at holde timetallet nede«, siger Jonny Juul Lindgreen.

Til gengæld er de tre lærere usikre på formuleringen om, at ledelsen skal skabe større blokke til planlægning og evaluering af undervisningen. »Det afhænger af, hvordan man definerer en blok. Er det to timer? Det er åbent for fortolkning og dermed en svaghed. Vores erfaring med lokalaftalen i Aarhus er, at det, der skal fortolkes, kan fortolkes forskelligt«, siger Jonny Juul Lindgreen.

Lisa Mariendal hæfter sig ved det samme. »Vi har heldigvis en ledelse, som passer på os og forsøger at holde vores forberedelsestid hellig«.

en mere rolig hverdag

Så er lærerne mere begejstrede for, at den fastlagte forberedelsestid som udgangspunkt ikke må anvendes til andre formål, men bliver det nødvendigt, skal skolelederen tage stilling til, hvordan læreren så får mulighed for at forberede undervisningen.

This article is from: