2 minute read
Uskolet
VED MORTEN RIEMANN
Skole- og uddannelsesforskere savner respekt i offentligheden. Flere møder mistillid, og professionen har vanskeligt ved at tiltrække unge. »Der er behov for at tale skoleforskergerningen op«, forklarer en videnskabsmand, som mener, at der skal fokuseres mere på de positive fortællinger. »Først og fremmest kan vi lokke med et kollegialt miljø, hvor folk på en sofistikeret måde altid er høflige, når de taler nedladende til hinanden. Mange formår at skrive imponerende langt om ganske lidt og evner med en selvfølgelig selvsikkerhed at bevæge sig ud ad endog meget avancerede teoretiske tangenter. Vi er altid lydhøre over for fejl i andres analyser og lader os kun sjældent distrahere af den forvirrende praksis, som de mange lavtuddannede lærere ude på skolerne bruger så meget tid på – jamen, der er jo masser af godt at sige om skoleforskergerningen«.
Den interviewede har ønsket at være anonym med henvisning til risikoen for beskyldning om personfnidder. Børn i refleksveste og udstyret med neonfarvede slikkepinde gør alt for at sænke tempoet for travle bilister i den hektiske morgentrafik foran skolen. De såkaldte skolepatruljer irriterer mange.
En voksen, der fucking ikke må komme for sent til endnu et morgenmøde i afdelingen, hvor fandeme en af dem fra ledelsen, forstår du det, måske dukker op, og så må det bare ikke gå galt igen, det må det bare ikke, jeg lover dig, udtaler: »De skal for fanden bare flytte sig, de forpulede møgunger, de tror, de bestemmer det hele, kom nu, kom nu«.
Bilisten, som altså satme ikke har købt en sort Peugeot 3008 SUV for at holde her hele dagen, forsøgte efterfølgende at præcisere sine synspunkter ved i otte sekunder at trykke hornet i bund.
Møgunger med refleksveste obstruerer vigtige voksne i morgentrafikken
Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.
SÅ KAN DE LÆRER DET / 164
Få ny inspiration – se alle de nye materialer
Prøv onlinematerialer gratis i 30 dage!
NYT PLC
KATALOG!
Nye kataloger ude nu! Læs bl.a. om de nyeste digitale læremidler, nye materialer, aktuelle interviews og spændende fagbøger. Bestil og kig i katalogerne på gu.dk