5 minute read
Netdebat
Den Danske Lærerstands XxBegravelseskasse
Årsrapport 2014 Resultatopgørelse for 2014
Indtægter:
Præmieindtægter . . . . . . . . 689 .603 Renteindtægter . . . . . . . . . . 1 .186 .436 Kursreguleringer . . . . . . . . . . 892 .253 I alt DLF mener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 .768 .292
Udgifter:
Begravelseshjælp . . . . . . . . . 199 .000 Bonustillæg . . . . . . . . . . . . . 172 .005 Lønninger . . . . . . . . . . . . . . . 180 .480 Kontorhold . . . . . . . . . . . . . . 33 .692 Porto og gebyrer . . . . . . . . . 30 .260 Revision og aktuarbistand . . 32 .832 Årsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . 8 .256 Renteudgifter og kurtage . . . 130 .337 Transport m .v . . . . . . . . . . . . . 11 .533 I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 798 .395
Årets resultat . . . . . . . . . . . 1 .969 .897
X.
af xxxxx xxxxx
Balance pr . 31 .12 .2014
Aktiver:
Værdipapirer (kursværdi) . . . 31 .172 .528 Depot- og bankbeholdning . . 340 .832 Aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . 31 .513 .360
Passiver:
Reservekrav – forsikringer . . 12 .872 .404 Reservekrav – bonus . . . . . . 7 .600 .126 Egenkapital . . . . . . . . . . . . . 11 .040 .830 Passiver i alt . . . . . . . . . . . . . 31 .513 .360 Antal medlemmer . . . 1 .696 Sign . 13 .03 .2015 Finn Odegaard Revisor Peter Dinesen Revisor
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.
} Kommentarer til interview med historiedidaktiker rune Christiansen:
»Historieundervisningen skal ikke spilde skolens tid«
Anette Lind: »… Gad vide, hvad tilsvarende meldinger ville være fra andre fagdidaktikere?
– elever behøver ikke læse gamle skønlitterære værker, det er fra en svunden tid med gamle forældede idealer. – elever behøver ikke lære håndarbejde og sløjd. vi kan alligevel købe billigt tøj og møbler fra Kina og Ikea. – elever behøver ikke lære om talsystemer fra den indianske kultur og fra det gamle egypten – det er fortid, og vi bruger jo kun titalssystemet herhjemme. – elever behøver ikke lære fremmedsprog og kultur, for vi har jo Google Oversæt«.
Rakul Johansen: »… @Anette lind, jeg tænker nu: – vi vælger gamle skønlitterære værker fra en svunden tid og med gamle, forældede idealer til at belyse, hvad der nu opstår i samtale med de studerende/eleverne. (menneskers fortolkning af fortiden, der sætter sit præg på deres forståelse af nutiden og forventninger til fremtiden) … – fordi vi har Google Oversæt, behøver eleverne lære fremmedsprog og samtidig at blive ført ind i kulturer både på tværs af samtiden og i et historisk perspektiv«.
Rune Christiansen: »… Forstå mig ret: Jeg har intet som helst imod vidensformidling af hændelser, fænomener og begreber. Det er tværtimod en helt nødvendig del af al god historieundervisning. men det er et middel, ikke et mål, og det må aldrig gøres til fagets kerne. Og tag ikke fejl – det er alt, alt for ofte det, der stadig sker i praksis!«
Tomas Hansen: »… rune – hvor meget undervisningserfaring har du i folkeskolen? Altså ægte erfaring, ikke der hvor du har siddet med i enkelte timer eller det, du har gennem de studerende på seminariet?«
Niels Christian Sauer: »… man glemmer tilsyneladende, at det er børn, vi har med at gøre i grundskolen. Og børn gider rent ud sagt al denne tværfaglige, analyserende problemorienterede metafaglighed. De vil høre de store, sære, spændende historier, som danner referencerammen om vores kultur, gerne fortalt af lærere, som kan stoffet og mestrer fortællekunsten. med dette som afsæt kan man dykke ned i historiefagets metoder og få vakt børnenes appetit for at gå på jagt i stoffet på egen hånd. men hvis faget berøves dets elementære spænding, kommer de aldrig på sporet af dets kvaliteter«.
Rune Christiansen: »… Jeg har bestemt ingen foragt for viden. men viden er ikke blot faktaviden, men også begrebsviden og metodeviden, og af disse vidensformer at faktaviden suverænt den mindst vigtige og den nemmeste at supplere op på. Jeg gentager derfor også gerne til uendelighed min hovedpointe, nemlig at en udvalgt faktaviden om fortidige begivenheder ikke i sig selv er eller bør være historiefagets mål. Det samme gælder i øvrigt de narrative metoder, du efterlyser, der kan være rigtig gode i mange sammenhænge, men altså ikke er et mål i sig selv. Der er bestemt ikke noget galt med fortællinger eller med konkret viden om Christian 4. eller Jens Otto Krag. men en sådan viden er altså kun et middel i en historieundervisning, der samlet set både skal gøre eleverne bedre til at forstå sig selv og det samfund, de er en del af, og træne en hel række væsentlige analytiske grundkompetencer … Jeg medgiver gerne, at det er nogle år siden, at jeg sidst havde fuldt skema i en folkeskole. Det var i et andet årtusinde og i øvrigt i en specialklasse, hvad det så end betyder. Det er som historiedidaktiker, læreruddanner, praktikansvarlig, censorformand og deltager i forsknings- og udviklingsarbejder med historiefaget i grundskolen, at jeg har mine centrale erfaringer og min viden om, hvad historiefaget kan og ikke kan. Her har jeg til gengæld observeret over hundrede forskellige studerende, praktiklærere og velvillige deltagere i udviklingsarbejder undervise i historie fra 3.-9. klassetrin. Jeg har endda enkelte gange selv gennemført, hvad jeg håbede var eksemplariske undervisningsforløb (på forskellige skoler), filmet det og debatteret resultatet med mine studerende og kolleger. Din formodning om, at jeg ikke har kendskab til folkeskolens praksis og udfordringer, er forkert …«.
Lasse Bak Sørensen: »… Hvis mine elever læste (og ellers forstod) diskussionen på denne tråd, tror jeg, de ville føle sig hensat til vestfrontens skyttegrave med giftgas, pigtråd og maskingeværers hærgen. Jeg tror, de ville minde kombattanterne om den efter sigende sandfærdige historie om tyske, franske og engelske soldater, der første juledag 1914 lagde våbnene fra sig og mødtes i ingenmandsland til fredsommeligt samvær. måske skulle debattørerne her følge soldaternes eksempel. Droppe den ideologiske dogmatisme og uforsonlighed og lytte til hinandens argumenter …«. .
