3 minute read
DLF mener
Sammenhold og respekt!
DLF mener
BJørN HANsEN ForMAND For DLF’s sKoLE- og uDDANNELsEsPoLitisKE uDVALg
Når jeg om morgenen i denne lockouttid cykler gennem gaderne i Holbæk for at komme til stationen, møder jeg flere grupper af lærere i deres gule veste foran skolerne, hvor de flot viser sig frem. Jeg vinker og udveksler et par ord med dem i forbifarten – god start på dagen. Forleden stod der endnu en gruppe, hvor jeg ikke havde registreret dem før, men de skulle da også have en hilsen – hvilket tilsyneladende overraskede dem, men det var altså også en gruppe gode kommunale kolleger fra Vej og Park! De tog det positivt, og jeg fik et »God dag« retur. Men jeg tror, at de også fangede forvekslingen og netop reagerede positivt, ligesom mange andre grupper af borgere gør, i stor respekt for den måde, vores medlemmer aktionerer på. Det er venligt, ordentligt, kreativt og morsomt – og det aftvinger respekt, også selv om man måske ikke er helt enig i vores sag.
Både det sammenhold, vi har skabt i medlemsskaren, og den respekt, der er opstået for lærernes indsats, skal vi vide at bevare og bruge i tiden efter konflikten. Vi får brug for det!
Når dette læses, kan lockouten være på vej mod sin femte uge, hvis den ikke er afblæst. Det kræver, at vi stadig er gode til at tage vare om hinanden og passe på vores fælles psykiske »lockoutarbejdsmiljø«!
De sidste par uger har vi haft to store internationale pædagogiske konferencer med forskere, der har bud på det, der giver den gode skole. Det er forskere som John Hattie og Andreas Schleicher, som KL og regeringen burde bruge tid på at studere i stedet for at lave huleplaner for, hvordan man nedbryder lærernes muligheder for at udøve god undervisning.
Begge forskere giver indsatser til en bedre skole, der går lige så meget imod Antorinis reformforslag, som Peter Allerslevs kritik efter Timss og Pirls. Senest har Hattie på konferencen sagt, at det ikke er struktur, der tilfører flere timer til eleverne og flere voksne omkring dem, men derimod at give skolens lærere kompetencer til at øge elevernes læring. Det er relationerne mellem lærer og elev
i klasserummet, der flytter udbyttet af undervisningen – ikke andre skemastrukturer eller flere timer til eleverne. Flere timer hjælper til en vis grænse, men den grænse har vi overskredet i Danmark! Læs mere på folkeskolen. dk om det.
Tænk, hvis undervisningsministeren ville lytte til forskerne – og sætte sig sammen med os, KL og Corydons folk for at nå den bedste skole på baggrund af viden, der virker.
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.
Annette van Buren: »Kære Erik Fabrin. Jeg blev rigtig glad, da jeg læste interviewet med dig i Berlingske lørdag den 13. april. Det er til tider ganske svært at finde hoved og hale i den konflikt, der for tiden pågår, selv for en lærer. Men dine udtalelser har hjulpet mig til at se tingene mere klart …
Når du udtaler, at ’Vi flytter os ikke, jeg ser kun én løsning – og den er, at lærerne giver efter’, så ved jeg nu, at Lærerforeningens udsagn om manglende forhandlingsvilje fra KL’s side ikke er grebet ud af den blå luft. For i en reel forhandling er der aldrig kun én løsning ...
Du fortæller mig, at ’Anders Bondo Christensen kynisk har taget hele lærerstanden som gidsler og brænder alle strejkekronerne af uden grund’. Jeg føler mig ganske rigtigt som gidsel. Men det er af dig og dine, som har lockoutet os. Det er ikke en kynisk Anders Bondo, som har bedt mig strejke. Derfor er ordet ’strejkekroner’ måske lidt malplaceret. Jeg må låne penge af min fagforening, fordi kommunen ikke udbetaler mig løn. Penge, jeg skal betale tilbage, mens du og andre borgmestre får kommunekassen spædet op med de lønkroner, lærerne skulle have haft …
Jeg vil gerne på arbejde, men jeg forstår ikke helt den med, at lærerne skal komme ’på deres grædende knæ’. Jeg tænker, det er en upraktisk arbejdsstilling med en hel faggruppe, der er i knæ, når man gerne vil have dem til at bestille noget. Derfor ville det give mere mening, hvis du i stedet havde bedt os om at ranke ryggen«. }Klip fra indlægget »Tak til