Bondo: »Man skaber ikke gode rammer i folkeskolen ved en konflikt«

foto: sarah Bender

»Man skaber ikke gode rammer i folkeskolen ved en konflikt«

Lærerne skal have arbejdstidsrammer, der sikrer, at de professionelt kan gennemføre undervisningen. Det krav anbefaler hovedstyrelsen, at DLF stiller ved de kommende overenskomstforhandlinger. Formand for DLF Anders Bondo mener, at kravet kan stilles, uden at lærerne risikerer at blåstemple den arbejdstidslov, som lærerne skal arbejde efter næste skoleår. Men han tror ikke, at lærernes arbejdstid igen fører til konflikt.

MArIA BEchEr TrIEr Spørger ANDErS BoNDo svarer:

Hvorfor vil I stille krav om arbejdstid, når arbejdstidsloven ikke er afprøvet på skolerne endnu?

»En god aftale betyder rigtig meget for, at vi også kan levere god undervisning til eleverne. Derfor er arbejdstid bestemt stadig et tema for os. Vi har formuleret kravet, så vi sætter fokus på, at det skal være muligt at løse opgaven kvalificeret. Allerede nu kan vi se, at der er store problemer og udfordringer med at kunne planlægge et skoleår med de rammer, der er i dag. Masser af lærere har svært ved at se, hvordan lederen skal kunne forholde sig til den forberedelsestid, de skal bruge i hvert eneste fag. Det er også grunden til, at vi ønsker at spille offensivt ud med et arbejdstidskrav«.

Ser du en reel chance for at indgå en arbejdstidsaftale med arbejdsgiverne?

»Det ved man aldrig før en forhandling om overenskomst. Men hvis vi skal tage et ansvar for, at skolen bliver så god som muligt, er rammerne om lærernes arbejde helt afgørende. Det er, uanset om Folketinget har vedtaget en lov eller ej, den holdning, vi har«.

Hvad skal der til, før arbejdstidsloven kan blive spiselig for lærerne?

»Jeg tror ikke, arbejdstidsloven kan blive spiselig for lærerne. Vi foreslår ikke krav om at ændre i arbejdstidsloven. Vi anbefaler et krav om at få lavet en ramme omkring lærernes arbejde, som passer til den opgave, som skal løses«.

Kan I risikere, at lærerne kommer til at blåstemple loven, ved at I stiller et krav om arbejdstid og måske får små forbedringer, som så bliver godkendt i en urafstemning?

»Det kan jeg overhovedet ikke forestille mig. Vi vil ikke blåstemple en lov, som vi ikke går ind for. Vi rejser en debat i organisationen om, hvilke krav vi skal stille. Når vi mener, at det her er et vigtigt element for, at vi kan levere god undervisning til eleverne, så er det min personlige holdning, at vi også skal stille kravet. Ellers svigter vi det professionelle ansvar, vi har i forhold til folkeskolen. Det ville jeg have det rigtig skidt med«.

Kan arbejdstidskravet bringe lærerne ud i endnu en konflikt?

»Jeg tror ikke, at der er nogen, der ønsker en konflikt på folkeskoleområdet. Vi har aldrig ønsket en konflikt. I 2013 gik arbejdsgiverne direkte ud i konflikt uden reelt at sætte sig til forhandlingsbordet. Ingen var i tvivl om, at de havde en konfliktstrategi. Det ville undre mig uhyre meget, hvis det skete igen. Jeg har altid sagt, at man ikke skaber gode rammer om folkeskolen gennem en konflikt. Det har vi set med al ønskelig tydelighed efter 2013. Så jeg går på ingen måde efter en konflikt. Det har jeg aldrig nogensinde gjort, når jeg satte mig ved et forhandlingsbord«.

mbt@dlf.org

DLF’s hovedstyrelse sendte sidste uge et bud på krav ud til debat i kredse og blandt medlemmer:

Kravet om arbejdstid lyder: rammer, der sikrer lærerne og børnehaveklasselederne mulighed for professionelt at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen samt at løse øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen, herunder have et godt samarbejde med forældrene.