3 minute read
DLF mener
Træd varsomt – thi her skabes mennesker
DLF mener
Per Sand PederSen, formand for organiSationS- og arbejdSmiljøudvalget i dlf
Flere mindre skoler har i flere år brugt ovenstående citat i kampen for overlevelse i en til tider heftig strukturdebat.
Nu kan vi passende bruge det bredt om hele folkeskolen. Det er godt et år siden, den meningsløse lockout sluttede, og siden har vi ventet og ventet. Hvad ville vore arbejdsgivere mere end at træde på os.
De ved det vel knap nok selv. De har ladet sig føre (forføre), men nu er det alvor. Reformen venter, og planlægningen af næste skoleår kan ikke vente meget længere.
Dygtige og engagerede lærere er den vigtigste forudsætning for en folkeskole i verdensklasse. Der skal skabes et arbejds- og samarbejdsklima, der kan fastholde og tiltrække lærere. Men arbejdes der hårdt nok på at skaffe sig denne kvalificerede arbejdskraft eller fastholde »det guld«, der er på gaden?
Mange af jer læsere vil givet svare nej, hvis I bliver spurgt. Medarbejderpleje og personaleledelse har ikke det nødvendige fokus. Nok er folkeskolen ikke en fabrik, men folkeskolen skal også ledes og plejes som enhver anden virksomhed.
God ledelse sætter kompetencerne fri og realiserer potentialerne hos den enkelte. Den enkeltes faglighed og stolthed skal sættes i spil. Vi er parate til at påtage os ansvaret og opgaverne.
Vores faglige stolthed giver os afsættet. Men giv os ro til at løse denne opgave. Ledelse er slet ikke et spørgsmål om, hvem der bestemmer.
Fjern fokus fra diskussionen om, hvem der nu bestemmer over hvem. Det vil være nyttigt at fokusere på, hvem der har hvilke fagligheder i forhold til den fælles opgave, der skal løses. For såvel elevernes som medarbejdernes og ledernes skyld. Det vil skabe engagement.
April 2013 var kold og tog hårdt på os alle. April 2014 har været bedre, men to måneder til »at sætte det nye skoleår op« er ikke lang tid. Der er stadig meget store udfordringer i kombinationen af reformen og arbejdstiden. Min opfordring skal gå på dialog og samarbejde.
Flere kommuner og skoler har erkendt, at den centrale styring, Moderniseringsstyrelsen og KL har forsøgt at pålægge kommuner og institutioner, er en fejlslagen taktik. I samarbejde med kredse og andre tillidsvalgte har man netop gennem dialog og samarbejde skabt et grundlag for en skole, hvor man med tanke for det enkelte barn og den enkelte medarbejder træder varsomt.
Giv os ro. Lad os i fællesskab italesætte, forklare og inspirere hinanden. Skolen og vi som medarbejdere har brug for det. Det giver resultater.
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.
X X }Kommentar til »Forsker: } X Lærerne bruger ikke de nationale test som pædagogisk
redskab«
Søren Rasmussen: »jeg tror, at den største grund til utroværdigheden og skepsissen ved de nationale test hos læreren er, at der ikke er en plausibel linje mellem opgavetypen og det tilsigtede læringsmål. læringsmålet er simpelthen for utydeligt eller utroværdigt ... et eksempel er de opgaver, man bruger til at måle ’afkodning’ med. Her skal børnene dele en masse bogstaver ind med to streger, som så skal give tre ord. denne opgavetype mener undervisningsministeriet/forskerne så skulle fortælle noget om, hvor gode elever er til at afkode. det har jeg min store tvivl ved. det er mere en form for ordleg, hvor det gælder om at pusle med nogle bogstaver, og hvor det, eleverne lærer, er at blive gode til netop denne form for ordleg. de bliver altså gode til ordpusleri. Hertil kommer, at mange af de ord, der fremkommer i linjen, ikke er nogle, som børn anvender i daglig tale«.
}Bevægelse
Kåre Sigvertsen: »… i faget fysik/kemi har jeg altid syntes, at indlæringen foregår så optimalt, som det kan lade sig gøre, under de rammer der nu engang er sat op. der er fordybelsestid, der er dialogtid, der er forsøgstid, hvor både grovmotorik og finmotorik er en stor del af arbejdet. men decideret bevægelsestid har jeg aldrig før tænkt ind i undervisningen, og det skal jeg så nu …«.
