5 minute read

»Vi kan ikke leve med, at der ikke sker noget på arbejdstiden«

OK 18

Foto: Thomas Arnbo

»Vi kan ikke træde vande en gang til, som vi gjorde det ved overenskomsten i 2015«, siger Gordon Ørskov, formand for overenskomstudvalget i DLF.

OK 18:

»Vi kan ikke leve med, at der ikke sker noget på arbejdstid«

DLF’s hovedstyrelse er klar til at stille krav om arbejdstid til Overenskomst 2018. Hvis arbejdsgiverne ikke vil forhandle arbejdstid, kan det sende lærere i konflikt.

TEKST MARIA BECHER TRIER

»Der skal være aftalte rammer for arbejdstiden«. Sådan lyder det fra formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen. Budskabet står også klart i de bud på foreløbige krav til de kommende forhandlinger om lærernes overenskomst, som han sammen med resten af DLF’s hovedstyrelse netop har sendt ud til medlemsdebat. »Vi lægger op til at stille et arbejdstidskrav, som indeholder muligheder for forskellige kompromiser. Vi ønsker at holde flere forskellige forhandlingsveje åbne. Status quo, hvor vi bare fortsætter med lov 409, er ikke acceptabelt for os, og derfor lægger vi op til et bredt formuleret krav, der åbner muligheder for kompromiser«, siger Gordon Ørskov.

Han har været på Danmarksturné og lyttet til kredsformænd og andre fagligt aktive. Han har været med til at diskutere, hvilke krav man kan stille, med overenskomstudvalget i DLF og i hovedstyrelsen. Og nu har hovedstyrelsen sendt et samlet bud på foreløbige krav til kredse og tillidsrepræsentanter, som så vil sætte gang i debatten med lærerne. »Vi har ud fra de foreløbige diskussioner udviklet forslag til krav, som vi meget gerne vil have medlemmerne til at forholde sig til. Det får de nu mulighed for på lokale møder i kredsen og på skolerne. Men medlemmerne bliver også tilbudt at komme med deres ønsker til fremtidens arbejdsvilkår. Det er en invitation til at komme med billeder på virkeligheden«, siger Gordon Ørskov.

Modvillige arbejdsgivere

Og netop kravet om arbejdstid er svært at formulere, mener udvalgsformanden. For det skal formuleres på en måde, så kravet kan komme i spil ved forhandlingsbordet.

Modparten har tydeligt givet udtryk for, at kommunerne ikke er interesserede i nye aftalte rammer for lærernes arbejdstid. KL’s topembedsmand og forhandler Kristian Heunicke har sagt det, og KL’s politiske chefforhandler Michael Ziegler har gentaget det: »Svaret på udviklingen i folkeskolen er ikke en arbejdstidsaftale med bindinger på anvendelsen af arbejdstiden«, sagde Michael Ziegler i slutningen af marts på en konference for organisationerne for de næsten 600.000 ansatte i kommuner og regioner.

Risiko for konflikt i 2018

Alligevel holder Lærerforeningen fast. Overenskomstforhandlingerne skal rumme reelle forhandlinger om aftalte rammer for lærernes arbejdstid. »Vi kan ikke leve med, at der ikke sker noget på arbejdstid. Vi kan ikke træde vande en gang til, som vi gjorde det ved overenskomsten i 2015«, siger Gordon Ørskov og henviser til, at parterne ved de seneste forhandlinger blev enige om et arbejdstidsbilag til overenskomsten. Dermed kan det ske, at arbejdstidskravet kaster lærerne ud i konflikt endnu en gang. »Konflikt er en risiko, hvis vi sidder over for en part, der overhovedet ikke vil forhandle en central del af overenskomsten. Men så er det ikke os, der vælger konflikten. Det kan

Vi lægger op til at stille et arbejdstidskrav, som indeholder muligheder for forskellige kompromiser.

Gordon Ørskov Madsen

Formand for overenskomstudvalget i DLF

Vi kan ikke leve med, at der ikke sker noget

godt være, at det er os, der i sidste ende kommer til at sende konfliktvarsel, men det er arbejdsgiverparten, som nægter at forhandle et overenskomstområde og dermed vælger konfliktvejen – eller fastholder en konfliktvej, for den startede jo allerede i 2013«.

Løft bundniveauet

Foruden arbejdstid har DLF’s hovedstyrelse også fokus på blandt andet lønstigninger, tryghed i forbindelse med opsigelse, efteruddannelse og initiativer, der hjælper nyuddannede i overgangen til arbejdsmarkedet. Også fraværsrettigheder, som skal modvirke nedslidning i et længere arbejdsliv, er blandt de foreløbige krav.

Gordon Ørskov mener, at et tema i overenskomstforhandlingerne bliver at løfte bundniveauet – både når det gælder løn og arbejdstidsrammer. »Jeg vil appellere til, at vi alle sammen udviser forståelse for, at selv om jeg har en god lønaftale eller en god lokal arbejdstidsaftale, så skal vi have som fælles ambition at løfte dem, som ikke har det, og det kan vi kun gøre centralt«.

mbt@folkeskolen.dk

Læs mere om overenskomstforhandlingerne på folkeskolen.dk/ok18.

Overenskomstkrav til medlemsdebat

• Hovedstyrelsen har sendt sine bud på foreløbige krav ud til kredsene. Kredsene indkalder i disse dage til skolemøder, hvor lærerne får mulighed for at give deres bud på, hvad der kan være med til at gøre deres arbejdsforhold bedre. • Medlemsdebatten er sat til at vare indtil 19. maj.

Derefter bliver tilbagemeldingerne vendt i DLF’s overenskomstudvalg og kravene tilpasset. Hovedstyrelsen tager stilling til kravene i juni, og til oktober vedtages de endelige krav på DLF-kongressen. • Forhandlingerne om lærernes overenskomst begynder så småt i slutningen af året. Målet er, at lærernes og kommunernes forhandlere bliver enige om en ny overenskomst, der skal gælde fra 1. april 2018.

Nye ansigter om forhandlingsbordet

Når lærernes forhandlere mødes med KL for at forhandle en ny overenskomst i 2018, er der nye ansigter på lærernes hold.

Lærerne tegner overenskomst med KL gennem Lærernes Centralorganisation. Siden 2002 har Mariann Skovgaard været sekretariatschef i Lærernes Centralorganisation og dermed flankeret Anders Bondo ved forhandlingsbordet. Hun stopper 1. september og bliver afløst af nuværende vicesekretariatschef Henrik Højrup. Han har blandt andet tidligere været konsulent i KL’s lønafdeling og juridisk konsulent hos Ansatte Tandlægers Organisation. Siden 2011 har han været vicesekretariatschef i fællessekretariatet for Lærernes Centralorganisation og forhandlingsorganisationen for ansatte på det statslige område. Når han tiltræder som sekretariatschef, bliver han en af de helt centrale personer i lærernes forhandlinger om en ny overenskomst i 2018.

Men også Lærerforeningen stiller med medarbejdere ved overenskomstforhandlinger. Og i DLF’s forhandlingsafdeling er der ligeledes sket en række udskiftninger siden Overenskomst 2015. Forhandlingschef Palle Rom er blevet erstattet af Jenny Bøving Arendt, der i forvejen var chef for kommunikation og analyse. Palle Rom er flyttet til en stilling i Lærernes Centralorganisation.

I forhandlingsafdelingen er der desuden udnævnt to nye daglige ledere: Andreas Bang og Sine Dreyer. Da flere konsulenter i forhandling har nået pensionsalderen, er der for nylig ansat tre nye medarbejdere. Andreas Dam Lukowski kommer fra en stilling i BUPL’s forhandlingsafdeling, Tina Bjerregaard fra en stilling som personalechef i Fredensborg Kommune og Cecilie Dall fra en stilling i DLF’s kommunikationsafdeling.

Der er stadig en ubesat stilling i forhandling. Stillingen er blevet genopslået målrettet kredsformænd og ansatte i kredsene.

This article is from: