Lærer til lærer

Vi har sat fem faser ind i en stjerneskabelon for at understrege, at modellen er dynamisk og derfor gør det muligt at anvende de faser, der i nuet giver mening, skriver Tine Birch og kirsten Westphalen.

Fra LP-modellen til Alpi-modellen

Alpi-modellen har muliggjort, at vi som lærere er i stand til at træde et skridt tilbage og agere mere professionelt og hurtigere. Vi kan i den givne situation iværksætte tiltag baseret på vores værktøjskasse, som er bygget op af forskellige evidensbaserede og teoretiske handlemuligheder.

Tine Birch og KirsTen WesTphAlen

BeGGe Lærere oG InkLuSIonSkoorDInATorer, XcLASS, SLAGeLSe

I de sidste mange år har der været stor fokus på folkeskolen, og forskellige pædagogiske teorier og modeller er skyllet ind over lærerværelserne for at blive implementeret på de enkelte skoler. Alle teorier og modeller har selvfølgelig haft som formål at opkvalificere, effektivisere og motivere lærerne og optimere elevernes læringsudbytte og dermed Under Lærer til lærer på folkeskolen.dk kan du fortælle forbedre skolen som helhed. om gode undervisningsforløb Det er til dels lykkedes, men ofte står vi som lærere tilbage med og dele viden, råd og billeder. en lidt diffus tilgang og implementering, fordi vi knap når at fordøje og anvende det ene koncept, før den næste bølge rammer os.

På Xclass, 10.-klassecentret i Slagelse, har vi også foretaget en sådan rejse og brugt meget energi, tid og resurser på blandt andet LP (læringsmiljø og pædagogisk analyse). I 2012 besluttede vi dog at stoppe med brugen af LP i den oprindelige form. Selv om LP’s struktur og metode var en naturlig del af vores måde at tænke og arbejde på, var det også en meget langsom og omstændelig metode, som ikke passede til vores forhold, hvor vi kun har eleverne i et enkelt år. Vi havde behov for at kunne agere, samtidig med at vi reflekterede, undersøgte og evaluerede. Det, der bremsede os i LP, var, at udgangspunktet ikke var erfaringsfeltet, men de mange og lange teoretiske overvejelser.

Hvad så nu?

Vi konstaterede i foråret 2013, at vi havde behov for et professionelt systematisk samarbejde for at bibeholde den professionelle dialog og udvikling, vi fik gennem arbejdet med LP-modellen. Vi gav derfor os selv følgende udfordring: Hvordan kan vi skabe en lokalt forankret model, der kan rumme de gode elementer fra tidligere metoder og tiltag, og kombinere det med den daglige praksiserfaring? Gradvist har vi udviklet en ny model at arbejde ud fra, der tog afsæt i tidligere teorier og modeller. For eksempel overførte vi systematikken i mødestrukturen fra LP-arbejdet, men vi tager samtidig hensyn til, at skoleåret i 10. har en særlig struktur, som kræver en dynamisk og hurtig tilgang. Det resulterede i Alpimodellen – aktioner i lærings- og pædagogisk inklusion: A: Anerkendende tilgang: At møde elevere, hvor de er, i øjenhøjde med en positiv tilgang ved anvendelse af positiv psykologi.

AL: Aktionslæring LP: LP-modellen af Nordahl I: Inklusion

Vi har sat fem faser ind i en stjerneskabelon for at understrege, at modellen er dynamisk og derfor gør det muligt at anvende de faser, der i nuet giver mening.

De fem faser er:

Forundringsfasen: Her formuleres spørgsmål, der er identificeret i praksis. Hypotesen: Iværksættelse af aktioner med henblik på at lære af og raffinere praksis. Iagttagelse af aktioner: Fastholde fokus på forundringen, gennemføre valgte strategier. Den reflekterende samtale: Vi sætter ord på det, vi gør, og lærer af det. Evaluering, revurdering og videndeling: Bearbejdning af erfaringer, metarefleksion, teori.

Alpi-modellen har muliggjort, at vi som lærere er i stand til at træde et skridt tilbage og agere mere professionelt og hurtigere. Vi kan i den givne situation iværksætte tiltag baseret på vores værktøjskasse, som er bygget op af forskellige evidensbaserede og teoretiske handlemuligheder. Mange af vores elever har tidligere oplevet nederlag i folkeskolen eller har sociale og personlige problemer at slås med og reagerer typisk i deres vanemønstre, når de starter her i 10.-klassecentret. Ved brugen af Alpi-modellen har vi igen fået et rum til metakommunikation, et fællesfagligt forum, som gør, at vi i pressede situationer ikke reagerer vanemæssigt og derved kan se på elevernes fortællinger med et åbent sind.