Skolerne drukner i projekter

Hvor Christiansborg udvikler skolen med en skolereform, gør kommunerne det samme med påtvungne udviklingsprojekter. Det viser en omfattende undersøgelse, som Folkeskolen har foretaget. Men ofte er projekterne spild af penge og tid, lyder det fra lærerne.

TEKST: SEBASTIAN BJERRIL OG EMILIE PALM OLESEN · ILLUSTRATION: MISS LOTION

Målstyret undervisning, understøttende undervisning, læringsplatforme, åben skole, 45 minutters bevægelse og obligatoriske lektiecaféer er nogle af de elementer, som skolerne skal arbejde med i kølvandet på folkeskolereformen. Men de mange reformelementer står ikke alene. Mange kommuner vælger at indkøbe ekstra projekter for at løfte skolen yderligere. Det viser en ny undersøgelse, hvor fagbladet Folkeskolen via et spørgeskema har spurgt landets skolechefer, de lokale lærerkredse og landets skoleledere. 58 ud af 62 skolechefer svarer, at de minimum har ét kommunalt projekt ved siden af reformen, og hver tredje skolechef angiver, at kommunen for tiden har tre eller flere projekter kørende på alle kommunens skoler. Ved siden af de obligatoriske projekter har mange skoler desuden valgfrie projekter. I Silkeborg

Der er nok gået lidt inflation i projekterne. Vi har fået mange projekter uden et klart overordnet mål.

Søren Aakjær Skolechef, Aarhus Kommune

Kommune oplyser skolechefen for eksempel, at kommunen har 12 projekter, som er frivillige for kommunens skoler.

Folkeskolen har i sin undersøgelse spurgt til projekter, der er indført af kommunen på alle kommunens skoler, og hvor projektet har krævet, at mindst en gruppe lærere har været sendt af sted på kursus. Besvarelserne viser dog, at det varierer, hvad skolecheferne har talt med som projekter.

Kommunerne køber blandt andet projektpakker fra private konsulentvirksomheder, som indfører nye undervisningsformer, måder at samarbejde og evaluere på og meget andet, som påvirker lærerne og elevernes hverdag i skolen.

Både skoleledere og lærerkredse udtrykker i undersøgelsen, at projekterne lægger pres på lærerne.