3 minute read
Uddannelsesordførerne: Vi har tillid til, at kommunerne bruger inklusionsmillionerne rigtigt
»Vi lukker ikke en masse specialklasser, sender ungerne tilbage til normalundervisningen og håber, at det går. Vi vil klæde vores medarbejdere på, så vi i fremtiden udskiller færre. Og ud over at der gerne skulle vise sig at være en økonomisk gevinst, så synes jeg også, at der er en ren fællesskabsmæssig og social gevinst«, fortæller rådmand i Aarhus Kommune Kristian Würtz.
Af den nye lov fremgår det også, at staten i samarbejde med kommunerne vil udvikle en såkaldt »relevant dokumentationsmetode« for kommunernes arbejde med inklusionen. Men der står også, at den ikke skal pålægge kommunerne yderligere dokumentationskrav.
I Ministeriet for Børn og Undervisning sidder i øjeblikket en gruppe, hvor ministeriet sammen med blandt andre KL og Finansministeriet skal finde frem til, hvordan der skal måles og dokumenteres for at følge op på loven. Men der ligger ikke et forslag klar.
I Finland og Sverige, lande, vi almindeligvis sammenligner os med, er andelen af elever, der udskilles til specialundervisning, omtrent et procentpoint lavere end herhjemme.
lif@dlf.org og ksa@dlf.org
Uddannelsesordførerne:
Vi har tillid til, at kommunerne bruger inklusionsmillionerne rigtigt
Børn har ret
...til at kende deres rettigheder
Ny, GRATIS undervisningsbog
Klæd eleverne godt på til at forstå hvordan børns rettigheder kan bruges i deres egen hverdag. I bogen er der også positive historier om børn, der kæmper for deres rettigheder både i Danmark og udviklingslandene.
Til 7.-8. klassetrin i samfundsfag og tværfagligt.
Bogen er gratis (ekskl. ekspedition og porto). Bestil den på Red Barnets skolewebsite
www.redbarnet.dk/MEGAFONEN/børn_har_ret
alle uddannelsesordførere
undtagen Enhedslistens Lars Dohn stoler på, at kommunerne selv sørger for, at de sparede inklusionsmidler bliver på skoleområdet.
TeksT
Lise Frank og kasper stougaard andersen
Ifølge et regnenotat fra Ministeriet for Børn og Undervisning kan den nye inklusionslov frigive 1,4 milliarder kroner på kommunernes budgetter – som omtalt i artiklen om den nye inklusionslov på side 6-8 her i bladet.
Alle politikerne understreger, at frigivne penge skal blive i folkeskolen, men de ønsker ikke at forsøge at lægge bindinger på kommunerne. I lovteksten står, at politikerne forventer, at de mulige besparelser på specialundervisningen i stedet anvendes på normalundervisningen. Der er dog kun tale om en forventning.
Mai Henriksen fra Konservative kalder det blandt andet en »tillidsøvelse« i forhold til kommunerne og understreger, at hun går ind for det kommunale selvstyre.
Samme holdning har Venstres Karen Ellemann. Det er ikke en spareøvelse, fastslår hun. Lotte Rod fra Radikale pointerer, at loven er arvet fra den tidligere regering, og at det derfor ikke kan lade sig gøre at binde kommunerne – selv om hun personligt gerne ville. Hun bebuder, at hun vil holde kommunerne op på, at der skal ske en løbende evaluering af inklusionen.
Fra Socialistisk Folkeparti understreger Annette Wilhelmsen, at pengene skal følge med de børn, der flyttes over i normalområdet. Heller ikke hun ønsker dog bindinger på midlerne.
Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, tror ikke, at pengene forsvinder til andre kommunale opgaver. Han glæder sig over, at der potentielt kan frigøres 1,4 milliarder til inklusionsopgaven, og kalder det »endelig en positiv historie«, som bør kunne berolige skolerne.
Fugle på taget
Enhedslistens folkeskoleordfører Lars Dohn, som ikke er med i forligskredsen, udtrykker som den eneste politiker frygt for, at pengene ikke bliver brugt på støtte til inklusionen i normalklassen – på trods af alle gode hensigter. »Både Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale gav under inklusionsdebatten udtryk for, at skolerne har de penge til rådighed, som bliver fri. Det er værd at holde fast i, at det er fugle på taget. Man har ingen garanti for det«, siger Lars Dohn. »Det kan godt være, at der er kommuner, hvor det udmønter sig sådan, at pengene bliver der, men jeg synes, det er et letsindigt løfte at give for regeringspartierne, når der er blevet sparet otte procent på skoleområdet i kommunerne«, understreger han. Lars Dohn tror på, at man skal gøre en national indsats, hvis inklusionen skal lykkes.
lif@dlf.org og ksa@dlf.org
Kom hele vejen rundt om en virkelig ulykke
360°
En interaktiv dokumentarfilm, der fordrer til refleksion og dialog Digitalt materiale, der kan afvikles på to lektioner Dækker fælles mål i dansk og samfundsfag Se materiale og lærervejledning på
www.sikkertrafik.dk/360
Se også