Konfronteret: »Folkeskolereformen minder om Vordingborg«

»Folkeskolereformen minder om Vordingborg«

Vordingborgs borgmester mener ikke, at processen er gået for stærkt, for børn er robuste. Og man må forvente, at lærerne har kompetencerne til at varetage de nye opgaver.

JENNIFEr JENSEN SPørGEr BorGMester i VorDinGBorG koMMune Henrik HolMer SVaRER:

Hvorfor har I ændret så mange ting samtidig?

»Vi har i en længere årrække kunnet konstatere, at Vordingborg Kommune klarede sig dårligt på folkeskoleområdet. Vi vil gerne sikre, at vores børn får en uddannelse og bliver gode, selvforsørgende samfundsborgere. Derfor har vi set på, hvordan folkeskolens penge kan bruges smartere. Vi har haft behov for at ryste posen for at komme videre«.

Nogle forældre til elever med særlige behov har oplevet forløbet kaotisk. Hvorfor skulle ændringerne gå stærkt?

»Jeg synes ikke, det er gået stærkt. Med elever med særlige behov er det min opfattelse, at det ikke kan gå stærkt nok. Det er min oplevelse både som politiker og som far, at det mest robuste i denne verden er vores børn, også elever med særlige behov. Desuden kan jeg konstatere, at vi har færre klager end tidligere, så det må være det rigtige, vi har gjort«.

Men Vordingborg Kommune har stadig flest klager per indbygger. Hvordan hænger det sammen?

»I 2010 havde vi 19 klager, i 2012 var der 12, hvoraf kun én blev omgjort. Jeg anerkender, at der er udfordringer for både forældre, børn og medarbejdere under en proces som vores, men for mig at se er de få klager et udtryk for, at vi har gjort det rigtige og opført os ordentligt. På en skole er forældre til elever med særlige behov blevet spurgt, om de ville tilbage til gamle tilbud, og det ville de ikke«.

Er lærere og kredsen blevet inddraget nok i beslutningerne?

»Først har et udvalg indsamlet erfaringer fra kommunens skoler og andre skoler. Herefter har vi sendt beslutningsgrundlaget ud i en forhøring. Her har skoler, forældre, medarbejdere og lærerkreds haft mulighed for at kommentere på det materiale, vi skulle tage beslutninger ud fra. Det betød faktisk, at vi på nogle punkter ændrede holdning«.

Har det været en fair proces for lærerne?

»Vi har nogle dygtige lærere og medarbejdere, så jeg er helt sikker på, at de har kunnet løfte opgaven, uanset hvornår de har fået besked. Lærerne fra specialtilbuddene er også flyttet med ud på skolerne. Det er klart, at nogle medarbejdere har oplevet at stå over for en ny type opgave, men man må forvente, at de har kompetencer til at klare det. Det er en del af den faglighed, de bør have med sig fra læreruddannelsen. Derudover har der været et særligt uddannelsesforløb om klasserumsledelse og inklusion før skoleårets start«.

I har ændret tildelingen, så hver elev får den samme sum, uanset om de er visiterede eller ej. Er det rimeligt, når nogle skoler har fået flere inklusionselever end andre?

»Det er det mest retfærdige, vi har kunnet finde på i øjeblikket, og jeg tror på, at det hænger sammen. Der har længe været en tendens til at ekskludere, fordi det var nemmere«.

Der er i en årrække brugt flere penge på specialundervisning, end der var budgetteret med. Gælden er eftergivet. Men er det muligt for skolerne at give gode specialtilbud for de penge, der ikke rakte før omlægningen?

»En del af det er gammel gæld helt tilbage fra kommunesammenlægningen. Og jeg hører, at det godt kan lade sig gøre at klare specialundervisningsopgaven for det budget, der er. Det er jo opgaven«.

Pernille Vigsø Bagge har sagt, at I er det gode eksempel. Er det her den gode måde at drive skole på?

»Det er i hvert fald én måde at gøre det på. Det, der giver mening i Vordingborg, er ikke nødvendigvis det, der giver mening i andre kommuner. Vi har haft vores egen proces med at lægge grundlaget for fremtidens skole. Og man må sige, at den folkeskolereform, vi lige nu ser på tegnebrættet, i stor grad minder om det, vi arbejder med her«.