4 minute read

Læserbreve

Next Article
DLF mener

DLF mener

Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 13 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 31. juli klokken 9.00.

Anders Balle, skoleleder, formand for Skolelederforeningen, svar til Bjarne Kent Nielsen

Fordeling aF arbejdsopgaver – iKKe tidtælleri

Kære Bjarne Kent Nielsen.

Jeg er helt uenig i din fremstilling af og retorik vedrørende lærerarbejdet (debatindlæg i Folkeskolen nummer 10, redaktionen).

Skolelederforeningen har i hele forhandlingsforløbet fremhævet, at vi har ønsket et større ledelsesmæssigt råderum, bedre fleksibilitetsmuligheder og en aftale, der i højere grad understøtter fællesskabet og samarbejdet i skolen.

Skolelederne vil understøtte lærerarbejdet som det professionsarbejde, det er og skal være. Lærerarbejde skal også fremover være præget af høj grad af autonomi, ansvar, engagement og kvalitetsbevidsthed. Uanset om det er i op- eller nedgangstider.

Men fællesskabet og et meget tættere samarbejde i selve undervisningen skal prioriteres op. Det vil give bedre resultater for eleverne, og det vil give et bedre arbejdsmiljø.

Ledelse skal i den sammenhæng handle om fordeling af arbejdsopgaver og ikke om tidtælleri. Der er en bestemt mængde arbejde på skolen, der skal udføres. Det skal fordeles så kvalitetsbevidst og retfærdigt som muligt mellem de medarbejdere, der er ansat. »Pølsefabriklønarbejdere« er der ikke plads til i folkeskolen.

Bent Thøsing, pensioneret viceinspektør, Nr. Åby Lov om ro i klasserne – det er jo genialt

Man overvejer nu fra Dansk Folkepartis side at lovgive om ro i klasserne i folkeskolen (Politiken.dk den 14. maj, redaktionen). Ja, hvorfor har man ikke tænkt på det noget før? Hvis man fortsætter den tankegang, er der virkelig mange, mange penge at spare. Man kunne forbyde alle indbrud, alle former for vold og al anden kriminalitet. På den måde kunne man spare politiet, fængslerne og Kriminalforsorgen. Ja, man kunne også forbyde al narkomani, cykelkørsel uden lygter, når det er mørkt. Men ved nærmere eftertanke er der jo lovgivet på alle disse områder med et noget pauvert resultat. Man kunne jo med nogen ret frygte, at det ville gå på samme måde med loven om uro i klasserne i folkeskolen. Det er vel i virkeligheden så som så med »genialiteten« i forslaget. Det kan jo også være derfor, at ingen andre har foreslået noget sådant.

Det er trods alt meget sjældent, at man præsenteres for en så fuldkommen naiv uvidenhed, og så tilmed hos et partis talsmand på området. Nå, det er nu ikke helt enestående, det er forekommet før.

Tidligere var der absolut ingen, som talte i mobiltelefon i timerne, måske fordi den ikke var opfundet! Men til gengæld kastede man med kridt, skød med papirkugler, varmede grifler i kakkelovnen, så de skreg mod tavlen, fyldte snot i blækhusene og så videre. Grunden til, at uroen er tiltaget, hvis den da er det, er, at man stort set har forbudt lærerne at straffe eleverne. Læreren skal nu være så inspirerende, at eleverne sidder med åben mund og polypper og sluger hver en sætning, som læreren måtte udspy. Det har alle eleverne nu aldrig gjort, og det kommer de nok heller aldrig til.

Der var vel tidligere tre-fem procent (gymnasiedelen), som gjorde det. I vore dage er der vel 30 procent (gymnasiedelen), som hører efter, og så er der 20 procent, som absolut ikke gør det. Det levner 50 procent, som bare skal have det overstået. Så held og lykke med lovgivningen. Man må så håbe, at alle elever får lært at læse godt nok, så de kan forstå loven og rette sig efter den.

Den danske Lærerstands Begravelseskasse

Fra alle skoleformer optages lærere og lærerægtefæller/samlevere og ligeledes pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Der kan tegnes begravelsesforsikringer på op til 25.000 kr. Præmien er lav, og når man er fyldt 70 år, ophører præmiebetalingen. Kontakt undertegnede formand pr. telefon eller e-mail: jmejlgaard@mail.tele.dk eller søg evt. på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger. Det kommer gerne bag på de fleste, hvor store udgifter der kan være i forbindelse med død og begravelse. Vi skal derfor stærkt tilråde, at man tegner et medlemskab af DLB. Herved kan man sikre de efterladte en begravelseshjælp, som kan være til stor hjælp, når den tid kommer. Jørgen Mejlgaard Birkevej 11, Lem 7860 Spøttrup Telefon 9756 8057

DANSK DIREKTE – skarpt danskfagligt fokus

Vinder af Gyldendals Læremiddelpris 2012!

DANSK DIREKTE er kendt for sit skarpe danskfaglige fokus og sine klare læringsmål. Nu udkommer Dansk direkte også til indskolingen!

Øvelse gør mester, og man bliver kun en god skriver ved at skrive meget. Derfor er Dansk direkte et arbejdskrævende materiale med masser af stof. Til de elever, der har brug for flere udfordringer eller mere træning, er der i den fyldige lærervejledning et stort antal kopiark. Desuden er der løbende indbygget evalueringsark.

Der er udarbejdet en i-bog, identisk med den fysiske elevbog, som kan lette gennemgangen af opgaverne i klassen.

Dansk direkte 3 Elevbog kr. 75,- ex moms

Udkommer ultimo juni

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

se

på websitet

bestil

til gennemsyn

køb

4% onlinerabat

This article is from: