Nyt fra hovedstyrelsen: DLF præsenterer principper for en femårig læreruddannelse

Foto: Privat

»Jeg ved ikke, om jeg overhovedet kan påtage mig de her arbejdsforpligtelser, eller om det i virkeligheden er for stor en opgave, i forhold til de timer jeg har«, siger lærer og tillidsrepræsentant Helle Hedegaard.

it-vejledere eller dem, der har et stort kursus, som har 17-18 lektioner«, siger Jørn Jørgensen. »Men dem med 29, de får et ordentligt tillæg, mens de, der sidder og retter stile, knokler uden at få mere. Det har jeg sagt til tillidsmanden, at han skal sige videre til DLF, for det kan betyde en forskel på 6-7.000 kroner om året«.

Hans største bekymring i det nye skoleliv med fast tilstedeværelse i arbejdstiden går på, om lærerne bliver stressede. »Hvis der er en mellemtime, og en lærer har 55 minutter til at forberede sig, er det så muligt at udnytte de minutter effektivt uden at få en fornemmelse af stress? Vi har rigtig mange dygtige, samvittighedsfulde og velforberedte lærere. Vil de føle, at de har tid nok til at være forberedte, eller vil fornemmelsen af at være uforberedt udløse stress?«

Også Jørn Jørgensen mener, at der ikke er penge nok til at løfte reformen på skolerne. »Den er underfinansieret. Nogle lærere vil føle det mere end andre. Jeg tror, at overbygningslærerne bliver mest pressede«.

nyt fra hovedstyrelsen:

DLF præsenterer principper for en femårig læreruddannelse

Lærerne skal fremover være dygtigere og vide mere, og Danmarks Lærerforening mener, at læreruddannelsen skal være femårig. DLF kalder derfor til debat om fremtidens læreruddannelse med et forslag om seks grundprincipper, og de præsenteres på Folkemødet i år.

TeksT hanne heLLiSen

Selvom læreruddannelsen lige er blevet reformeret, så kan man godt begynde at diskutere visionerne for fremtidens læreruddannelse. Lærerforeningen fremlægger derfor på Folkemødet på Bornholm fredag den 13. juni seks principper for en femårig læreruddannelse, og DLF inviterer alle interesserede til at deltage i debatten. »Det er den evige diskussion om, hvilken læreruddannelse vi skal have, så vi får de lærere, der er bedst til at give eleverne en undervisning, de kan bruge fremover. Når vi lægger principper frem, så er det for at få en diskussion om, hvad der kunne være godt at have i en ny læreruddannelse næste gang«, fortæller Bjørn Hansen, der er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF.

DLF ser gerne, at en kommende læreruddannelse bliver femårig og på kandidatniveau, modsat nu hvor den er fireårig og en professionsbachelor. Derudover foreslår DLF, at uddannelsen lever op til seks grundprincipper for at styrke lærernes kompetencer.

Kandidat i didaktik

Hovedstyrelsen er i færd med at diskutere sig frem til de endelige seks principper for fremtidens læreruddannelse, og de var til debat på mødet 14. maj og er igen på dagsordenen først i juni.

Principperne kredser om, at uddannelsen skal være en »kandidat i didaktik«, samtidig med at forskningsresultater skal fylde mere. Derudover ønsker DLF, at underviserne på læreruddannelsen er uddannede lærere og bedriver forskning samtidig med undervisningen af de lærerstuderene, og ikke mindst at der bliver flere undervisningstimer med undervisere. Der skal også være mere kvalitet i praktikken for eksempel ved at samle praktikken på færre skoler. Sidst, men ikke mindst, skal de kommende lærere klædes på til dannelsesopgaven. »Vi kalder det at blive kandidat i didaktik, men hvordan læreruddannelsen bliver tilrettelagt, for eksempel i et samarbejde mellem professionshøjskoler og universitet, tager vi stilling til i konkrete drøftelser af udformningen«, siger Bjørn Hansen.

Lærerstuderendes Landskreds er imod en femårig læreruddannelse, men formand Bob Bohlbro er glad for, at Lærerforeningen ikke længere lægger op til en ren universitetsuddannelse. Derudover er han ikke helt enig i principperne. »Jeg mener, at læreruddannelsen langt hen ad vejen har nået disse principper. Tesen om, at undervisere på læreruddannelsen, som har en lærerbaggrund, er bedre end undervisere med en universitetsbaggrund, har vi ikke nogen beviser på. Det er en fin tese, men vi har mange gode undervisere, som kommer fra universitetet, og som skaber god praksiskobling igennem gode samarbejder med folkeskolelærere«, siger Bob Bohlbro. Han vil også deltage i debatten på Folkemødet.

hbh@dlf.org