
2 minute read
Skolelukning: Lokalsamfundet risikerer at miste sin sammenhængskraft
Når en skole bliver nedlagt, kan det føre til øget fraflytning, faldende huspriser og problemer med at optage lån for potentielle huskøbere. Det bliver også sværere at tiltrække børnefamilier, når de får at vide, at skolen ligger i nabobyen. Men en af de værste konsekvenser er, at lokalsamfundets sociale sammenhængskraft er i fare for at blive opløst. »Det, der bekymrer borgerne mest omkring den sociale sammenhængskraft, er atomiseringen af børnene. Hvor alle landsbyens børn før tilbragte dagtimerne sammen, er de nu spredt for alle vinde på flere skoler. Det har øget både børnenes og forældrenes pendling, og det betyder, at mange børn ikke kender hinanden, og at de ikke har samme følelser for deres hjemstavn som tidligere generationer«, siger professor Gunnar Lind Haase Svendsen fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet i Esbjerg.
Siden årtusindskiftet er det primært folkeskoler på landet, som er blevet lukket. Tønder en typisk yderkommune. Her lukkede politikerne i 2011 otte skoler med mellem 73 og 130 elever, og Gunnar Lind Haase Svendsen har undersøgt de mere »usynlige« omkostninger set ud fra borgernes perspektiv.
Den sociale sammenhængskraft bliver også mindre af, at de voksne har mistet deres vigtigste mødested. Som en borger siger i undersøgelsen:
»Når børn ikke har noget med hinanden at gøre, er det heller ikke sikkert, at forældrene mødes. Og når de heller ikke mødes, så skabes den her dynamik ikke, som der er i det frivillige arbejdsliv – med at man krydser hinandens veje og sår nogle ideer og siger: ’Det skal vi have fundet ud af’«.
folkeskolen@folkeskolen.dk
Læs også
Link til rapporten »Skolelukninger på landet« sammen med denne artikel på folkeskolen.dk
LEJRSKOLE I KØBENHAVN?
Tag klassen med på den fedeste tur til hovedstaden – Danhostel Copenhagen City tilbyder de perfekte rammer til opholdet!
Hos os bor I lige i hjertet af København med mulighed for byens bedste udsigt. Alle måltider kan bestilles hos os, vi kan også smøre madpakker til hele gruppen og har I brug for det hjælper vi meget gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing og meget mere - hos os kan I få skræddersyet det perfekte ophold der passer til lige præcis jeres ønsker og behov. Ring eller skriv til os og få et godt tilbud på jeres næste lejrskole! Psst! Vi har lige gennemrenoveret hele vores lobby, bar og reception - se meget mere på www.cphhostel.dk.

Telefon: +45 3318 8338 Mail: hostel@danhostelcopenhagencity.dk Web: www.cphhostel.dk
