Oven på forandringer havde læreren brug for et åndehul: »Som tømrer fik jeg ladet batterierne op«

Hans Verner Hansen fik nok af udfordringerne i lærerjobbet og etablerede sig som selvstændig tømrer. Her fik han øjnene op for, hvad der virkelig betyder noget for ham: At få børn til at udvikle sig og ikke mindst lærerkollegaerne. Derfor er han vendt tilbage til lærergerningen.

TeksT Hanne HelliSen

foTo Simon JeppeSen

Fra tømrer til lærer til tømrer til lærer for livet. Det er Hans Verner Hansens livsvej. For godt ti år siden var han lærer på en skole, hvor han oplevede store kontroverser med en enkelt elev. Han følte sig presset, og han havde svært ved at sige fra. Langsomt voksede tanken om at komme væk fra skolen for at blive selvstændig tømrer. »Jeg oplevede det, som mange lærere gennemlever lige nu. At man simpelthen kommer under et pres, som fylder helt op og er ved at gå én over hovedet«, fortæller Hans Verner Hansen med henvisning til usikkerheden, frustrationerne og bekymringerne over næste skoleår. Et skoleår, hvor mange bolde er blevet kastet op i luften, men få er blevet grebet. Hans Verner Hansen er uddannet tømrer, før han blev lærer, og hans løsning på problemerne var dengang at blive selvstændig med »HV’s lille tømrerfirma«. »Det at komme ud at arbejde bare mig selv, at der var helt stille, og jeg ikke skulle snakke med nogen, det var fantastisk de første seks måneder. På det tidspunkt troede jeg, at jeg skulle fortsætte med mit eget lille firma, men jeg kom i tvivl«, fortæller Hans Verner Hansen. Tvivlen opstod, fordi han savnede alle de gode ting ved at være lærer. »At have en klasse og få dem til at vokse både menneskeligt og fagligt og at have gode kollegaer og være en del af et team – det er

simpelthen de to bedste ting«. Efter et år som håndværker besluttede Hans Verner Hansen sig for at give folkeskolen og lærerjobbet en chance til ved at sige ja til et seksugersvikariat. Nu, ti år senere, arbejder han stadig som lærer, for tiden på Nim Skole i Horsens, og selvom det ikke mindst for tiden gibber lidt i ham efter at blive tømrer igen, så bliver han i skolens tjeneste.

Und dig selv en mountainbiketur

»Det var fantastisk at blive håndværker, kan jeg se nu bagefter, for jeg havde sådan brug for ro i mit liv – altså det modsatte af at være lærer. Jeg fik ladet batterierne op. Jeg tænkte mange gange i det forløb, at alle skulle prøve at beskæftige sig mere med håndens arbejde end med hovedets arbejde«.

Hans Verner Hansen har lært at tackle udfordringer. Selvom han ikke selv kalder det for copingstrategier, så ved han, hvad der er vigtigt for ham, når han skal håndtere forandringer. »Det handler rigtig meget om hele tiden at have alt det fede ved at være lærer for øje. At være opmærksom på de situationer, hvor ungerne er rigtig gode, og dem er der heldigvis stadig mange af. Når forældrene anerkender ens arbejde, så husk på det. Jeg sørger for at komme meget ud at cykle i skoven, når jeg kommer hjem, og på den måde få ladet batterierne op. Jeg er også blevet bedre til at lægge arbejdet væk, når jeg kommer hjem«. I tømrerarbejdet er der et fysisk produkt, når dagen er omme. Det er der ikke i skolen, men derfor skal man ikke glemme, hvad man har udrettet, lyder det fra Hans Verner Hansen. »Hvis man lægger mærke til det, så kan man godt se det: Nu har jeg ydet et godt stykke arbejde, og jeg kan se, at Frederik og Benjamin har gjort det godt i denne uge. Nu kan jeg med god samvittighed tage en mountainbiketur i skoven og nyde det«.

»Jeg har hele tiden for øje, hvor kan jeg hente energi og overskud i mit job som lærer«, siger Hans Verner Hansen. En måde, han henter ny energi på, er gennem en tur på mountainbike i skoven.