Læserbreve

Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 13 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 30. juli klokken 9.00.

Karsten Bräuner, lærer, Klarup Skole

Ja-haT – neJTaK!

Mange politikere opfordrer lærerne til at tage ja-hatten på og glemme deres kritik af folkeskolereformen.

For at vise deres gode vilje og konstruktive sindelag påfører de gerne sig selv ja-hatten ved enhver lejlighed og mener sig med den på hovedet stolt kvalificeret til at deltage i enhver debat på ethvert fagligt niveau.

Men en ja-hat skal man ikke være stolt af. Den er båtnakkens hovedbeklædning og med sin forflygtigelse af den kritiske fornuft skyld i megen elendighed i tidens løb. Jeg skal undlade at komme med historiske eksempler.

Ja-hatten sætter magtens og magtmisbrugets logik over saglighedens logik. Derfor lyder opfordringen til at tage den på også altid dér, hvor sagligheden hører op.

Regeringen fremhæver lærernes professionalisme som den vigtigste forudsætning for implementeringen af folkeskolereformen. Men når samme professionalisme får lærerne til at sige fra over for reformen, skyder politikerne dem i skoene, at de fornærmet og trodsigt har taget Rasmus Modsats nej-hat på bare for at være på tværs.

Folkeskolens og skolereformens problem er, at nok taler politikerne om lærernes professionalisme, men de anerkender den ikke. De er overbeviste om, at de og deres virkelighedsfjerne læringsguruer ved bedre.

Carsten Hogstad, tidligere skoleleder og forvaltningschef: »Man bliver så deprimeret af at høre på uvidende politikere, som ikke har faktuel viden om det, de udtaler sig om«.

Jeg kan ikke være mere enig.

Ja-hatten sætter magtens og magtmisbrugets logik over saglighedens logik.

Regitze S. Lorentzen, lærerstuderende på Zahle, 3. årgang, København

»samtale fremmer forståelsen«

På læreruddannelsen lærer vi vigtigheden af samarbejde, kommunikation og kompromis. Dette vil der være brug for under den nye reform på grund af de mange forandringer og usikkerheder, der ligger i ordet. Men det er ikke nok at fokusere på, at vi skal kommunikere og finde en løsning sammen (DLF mener, Folkeskolen nummer 10, side 30, redaktionen). For at kunne samarbejde må man have overskud til at give noget af sig selv til andre. I disse forandringer findes en mulighed for innovation, og i usikkerheden kan vi opnå refleksion. Det er nødvendigt at finde frem til mulighederne ved reformen, og det er vigtigt at finde modet i sig selv. Vi må alene og individuelt kæmpe mod vores negative forestillinger om fremtidens skole, før vi kan hjælpes ad i et samarbejde, hvor vi løfter i flok.

Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.

} 12-tal til skrivegruppen for

håndværk og design!

Wisti Pedersen: »… Folkeskolen har altså fået et nyt superspændende fag, hvor eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder om håndværk, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem praktisk arbejde i værksteder med forskellige håndværk, primært i træ, tekstil og metal. Det sikrer, at det hensygnende metalarbejde får comeback i folkeskolen. Der er tale om et helt nyt fag med en ligevægtning af de tre primærmaterialer, men ikke nødvendigvis en ligevægtning i alle designforløb, det er op til opgaveløsningen, men set over hele fagets længde …«.

Stig Pedersen: »… Der er ikke tale om, at materialerne fra sløjd (træ og metal) skal forholde sig som 2:1 i forhold til materialerne fra håndarbejde (tekstil). Vi mangler imidlertid bare et sprogligt samlende overbegreb for de traditionelle sløjdmaterialer modsat håndarbejde (tekstil). Længere er den ikke!«

Wisti Pedersen: »… Det kan hverken være en fejlfortolkning eller forhastet konklusion at tillægge de tre opremsede primærmaterialer ligevægt, når de optræder på den måde sideordnet i et gennemarbejdet fagformål målrettet også for udenforstående læsere. Er det derimod skrivegruppens/Undervisningsministeriets ønske at forskyde ligevægten i de tre opremsede primærmaterialer i retning af de gamle fag – efter sammenlægningen af fagene metalsløjd og træsløjd – bør der jo i den endelige version af formålets stykke 1 stå: ’tekstil og træ/metal’. Længere er den ikke«.