Lærer til lærer

Læring og dannelse i et entreprenørielt perspektiv

Hvad forudsætter det, hvis vi i skole og uddannelse ønsker, at kommende generationer tilegner sig entreprenørskabsånd og innovative kompetencer?

Vi er nødt til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt den nuværende uddannelsesmodel fremmer børnenes bedste – deres fantasi, interesser og ønsker.

TEKST

RIKKE BERGGREEN PAASKESEN

UNDERVISER OG PROJEKTKOORDINATOR

I den nye folkeskolelov står der, at entreprenørskab og innovation nu skal implementeres i skolens fag, herunder i danskfaget: »Lærerne skal nu arbejde systematisk med at designe innovative læreprocesser for eleverne i skolen (…) Der skal nu også være fokus på fagets kreative og skabende elementer. Udfordringen består nu ikke kun i at undervise om innovation (…) men i innovative læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes innovationskompetence« (min kursivering).

Mange lærere, både nuværende og kommende undervisere, mangler dog inspiration, albuerum, kvalificerede forslag og retningslinjer til, hvorledes disse kvaliteter skal implementeres i praksis.

Skabelse af en fælles fremtid

Vi kan alle se en mening i at stræbe efter en god, sund og bæredygtig fremtid for børn og unge. Bæredygtig såvel på et individuelt plan – robuste og stærke børn, der kan stå imod og kan løse de udfordringer, de uvilkårligt og uventet kommer ud for i livet. Og bæredygtig på et samfundsmæssigt plan – et holdbart miljø, et holdbart og frugtbart arbejdsliv med institutioner og organisationer, der (når de er bedst) er til for at fremme vores menneskelige kvaliteter og kapaciteter.

For at skabe og fremme nyt er vi nødt til at være kreative. Mange forbinder det at være kreativ med en funktion tilhørende kunstneriske erhverv, dog er kunst blot ét af kreativitetens udtryk. Kreativitet kan lige så vel udtrykkes gennem områder som science og business.

Essensen af kreativitet er problemløsning, og denne problemløsningstilgang er basis for udvikling i samfundet; socialt, kulturelt, politisk og økonomisk. Oprindeligt er kreativitet et teologisk og humanistisk begreb, som man har forbundet med »guddommelig inspiration«, »geniets intuition« eller »det legende barn«, som udspringer fra det latinske udtryk creatio ex nihilo, at skabe ud af intet.

Modsat kreativitetsbegrebet handler innovationsbegrebet ikke så meget omkring det at få idéen, men mere om at føre idéen ud i livet, så den får nytte og værdi. Her er Joseph Schumpeter (økonom og politolog) typisk dén person, man refererer til som en af de første, der introducerede innovationsbegrebet. Et felt som uddannelse har i dag en nøglerolle i udviklingen af kreativitet og innovation. Problemet er, at uddannelse i nutiden ikke virker til at have indset og anerkendt, hvor vigtige områder disse er i udviklingen af vores samfund.

Under Lærer til lærer på folkeskolen.dk kan du fortælle om gode undervisningsforløb og dele viden, råd og billeder.

Uddannelse har en nøglerolle i at fremme kreativitet og innovation

Nutidens uddannelser favoriserer målbare resultater og et facit, der kan bevises på et stykke anerkendt eksamenspapir. Det, vi har brug for, er en tydeliggørelse og en manifestation af, at læring er langt mere end resultater i viden. De uddannelser, man laver i dag, medfører desværre ikke automatisk den læring, der er efterspurgt i virksomheder og i samfundet. Her refererer jeg til den form for læring, der inkluderer problemløsning og praksis, hvor det handler om anvendelighed, sammenhæng og forståelse i den virkelighed og hverdag, der er en realitet, og som omgiver os.

Et område som legen har nogle helt særlige kvaliteter. Her udvikles fantasi og forestillingsevne, at turde tage en risiko, at fejle og starte forfra, hvilket er vigtigt for ens senere evne til at innovere. Men leg og kreativitetsfremmende tilgange har brug for uforstyrrethed. Det univers, man opbygger, fantasien og forestillingsevnen, der fremkommer ved leg, eksperimenteren og storytelling, skal der være mere plads til. Vi skal turde starte på projekter, som vi ikke nødvendigvis ved hvor ender. Der skal være plads til en læringspraksis, hvor der er tid til fordybelse, afprøvning og eksperimenteren, plads til at fejle og starte forfra, plads til vovemod og værdsættelse af idérigdom.

Legen kan ændre børn og unges måde at tænke på. Og et mindset, der medfører succesfuld læring, vil typisk være identificeret som: nysgerrig, modig, undersøgende, udforskende, eksperimenterende, fantasifuld, ræsonnerende og refleksiv. – Og dette mindset gælder alle uddannelsesaktører.

Læs mere

Forkortet af redaktionen. Læs hele artiklen »Læring og dannelse i et entreprenørielt perspektiv« under Lærer til lærer på folkeskolen.dk