3 minute read
Uskolet
VED MORTEN RIEMANN
GUIDE
TIL NYE LÆRERE:
Mange nye lærere oplever et praksischok, når de allerførste gang står foran at skulle gennemføre en sommerferie på egen hånd. Her er nogle råd!
• Indse, at ferier, du ikke har haft tid til at forberede, faktisk har en del til fælles med lektioner, du ikke har haft tid til at forberede. Vær åben, håb det bedste.
• For eksempel er det nok allerede lidt sent at spørge, om du kan låne den ødegård, som hende kollegaen med ødegården altid snakker om.
• At lave ingenting kan være en eksistentiel udfordring; det er utrygt for mange pludselig at skulle give slip på hjertebanken og dårlig samvittighed. Men prøv at lave det, du plejer – og så hold op med det. • Vær opmærksom på, når du ivrigt gestikulerende løber fremmede mennesker i møde, at shorts og sandaler i ferietiden ikke er nogen garanti for, at folk også er lærere.
• Erkend, at ferier er en del af det at blive voksen. Alt her i verden kan jo ikke bare gå efter dit hoved og handle om skemalagt pligt og alvor, vel?
• Tab ikke modet, hvis det hele synes uoverskueligt. Med tiden får også du fyldt rygsækken med værktøjer til at kunne håndtere de mange uforudsigelige strabadser i ferietiden.
• Søg eventuelt hjælp hos mere erfarne kolleger, hvem det synes helt naturligt at holde ferie. Mange er faktisk oprigtigt interesserede i at høre om nye måder at slappe af på.
• Første feriedag er det bare af sted ned på stranden. Ja, der er masser af ting at samle, som kunne være sjovt at bruge i undervisningen. Men det skal du ikke. • En rigtig lærer har mindst tre nye danske romaner med i sommerhus. Men de fleste ender med bare at bladre åndsfraværende i de jordslåede numre af magasinet »Alt om håndarbejde«, som de finder i kurven foran brændeovnen.
• Det kan fungere som en glimrende forberedelse til kommende forældresamarbejder at blive talt ned til i køen ved iskiosken af en salgs- og marketingassistent fra Hjerting.
• Undgå så vidt muligt børn i ferien.
• Okay, så du er ikke illoyal – du er bare ung. Men er det for meget forlangt, at du satte dig bare en smule ind i den lockout, der foregik, mens du åbenbart var åh så travlt beskæftiget til konfirmationsforberedelse?
Held og lykke – og rigtig god sommer!
Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.
SÅ KAN DE LÆRER DET / 169
Postboks 2139 1015 København K
Ta’ med på opdagelse i BANGLADESH
Årets bog: Kenneth Bøgh Andersen
Rismarker og rickshaws, slumbyer og sarier, flodbåde og farver. Og masser af mennesker overalt. Kom tæt på børnelivet i det myldrende flodland – med høj faglighed, gode DR-film og masser af spændende opgaver.
I lærer børnene i den hektiske mega-by Dhaka at kende. Også i de fattige slum-områder, hvor I får et unikt indblik i børnenes hverdag – både på godt og ondt. I møder børnene i de små fabrikker, i skolen, ved den store bogstavsfest og i den travle bazar. Ude i landets frodige delta møder I tigrene, børnene langs floden, de små fiskerbyer ved havet – og meget andet. Materialet er engagerende og nemt at bruge.
TIL 1.-5. KLASSE I DANSK, N/T, BILLEDKUNST OG TVÆRFAGLIGT
Årets bog: ”Trækfuglen” af Kenneth Bøgh Andersen. Om den modige Farjana fra Dhakas slum, der bryder grænserne og redder sin søster. Plus faktastof og 3 små gysere. Årets film: Mange nye film fra DR Ultra og Danida. Kreativitet: Syng årets sang, og lav rickshaw-kunst, Dhakapapirblomster og flotte bangla-bogstaver til juletræet. Masser af opgaver: Eleverne læser, undersøger, eksperimenterer og formidler. Bevægelse med mange sjove lege og spil fra Bangladesh. Lærer-web med materialer klar til brug og nemme opgaveark med målpar og tegn på læring. Gode web-værktøjer: Skab flotte fotohistorier og en sej, interaktiv lågekalender til fx forældrene, fyldt med viden. Vind gratis skolebesøg med ”PlanBørnefonden”. Årets projekt: PlanBørnefonden skaber skolegang til slummens børn – især pigerne.
BESTIL NU! – lav pris indtil 1. juli
Komplet klassesæt 249,-
30 store elevbøger 2 lærervejledninger Omfattende web-materiale
u-landskalender.dk
Lærerne siger: ”Fremragende og vedkommende materiale” • ”Nemt at gå til” • ”Det er bare et SUPERB materiale, som jeg anbefaler til ALLE!” • ”Superflot og fængende”.