3 minute read
DLF mener
Giv fygtningebørn den bedste start
DLF MENER
AF THOMAS ANDREASEN FORMAND FOR ARBEJDSMILJØ- OG ORGANISATIONSUDVALGET I DANMARKS LÆRERFORENING
Forleden kunne DR-Nyheder fortælle, at 19 ud af 60 adspurgte kommuner har valgt at sende fygtningebørn uden om de vigtige modtageklasser og direkte ud i de almindelige folkeskoleklasser.
Der er tale om en undervurdering af såvel undervisningsopgaven som integrationsopgaven samt behovene hos de nyankomne børn, hvis man fra første dag blot placerer disse børn i en almindelig folkeskoleklasse.
Vi har faktisk solid viden om, hvad der skal til for at give fygtningebørn den bedste start i skolen. Flere eksperter har derfor også sagt fra over for kommunens planer om at nedlægge modtageklasserne. Der er tale om en alvorlig misforståelse, når der argumenteres med, at det gavner og fremmer integrationen, hvis fygtningebørn blot springer modtageklasserne over. Mange af disse børn er i en helt særlig situation, først og fremmest taler mange hverken engelsk eller dansk, og fere har ikke gået i skole i en længere periode. Hertil kommer de lidelser, en tilværelse som fygtning kan medføre. Det kræver derfor en særlig tilrettelagt intensiv danskundervisning, som ikke bare kan foregå samtidig med undervisningen i en almindelig klasse.
Herfra skal lyde en klar opfordring til, at man bruger den viden, vi har, og dermed bevarer modtageklasserne.
Det er naturligvis ikke meningen, at fygtningebørnene skal blive i modtageklasserne i længere tid end højst nødvendigt. Men modtageklasserne er et vigtigt led i overgangen til de almindelige klasser og dermed også til det danske samfund. Udgangspunktet bør være, at eleverne undervises i en modtageklasse, til de kan tilstrækkeligt med dansk til at kunne følge med i undervisningen i en almindelig folkeskoleklasse.
I Norge har man en tilsvarende opgave i forhold til at få undervist og integreret fygtningebørn. Den norske undervisningsminister har i den forbindelse fået udarbejdet en rapport, som viser, at det bliver fre gange så dyrt for det norske samfund, hvis man ikke lykkes med at give fygtningebørnene en kvalifceret undervisning fra starten. Naturligvis koster det at give kvalifceret undervisning, men det bliver langt dyrere, hvis vi ikke gør det.
At nedlægge modtageklasserne ligner et ugennemtænkt eksperiment baseret på en række misforståelser. Et eksperiment, der meget vel kan være til skade for både de danske og de nyankomne børn samt for samfundsøkonomien.
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.
}Vi vil have Katja tilbage i
folkeskolen
Anders Bondo Christensen: »Her på folkeskolen.dk kan læses historien om, hvorfor den dygtige og engagerede lærer Katja Gottlieb valgte at forlade sit job i folkeskolen. Katjas beskrivelser af hverdagen svarer desværre til det, jeg hører fra mange lærere rundtom i landet. Det er naturligvis helt uacceptabelt, at en engageret lærer som Katja føler sig tvunget til at forlade sit job for at kunne fastholde sin professionelle selvrespekt. Katja står bestemt ikke alene med den oplevelse, hvad tre forskere fra UCC har dokumenteret. Det er urimeligt for lærerne, men det er jo også hele folkeskolen som institution, der står på spil. Vi må og skal have KL og kommunerne til at tage ansvar for situationen. Selv den dygtigste skoleleder og den bedste tillidsrepræsentant kan jo ikke løse det grundlæggende problem, at der er alt for mange opgaver, i forhold til den tid der er til rådighed«.
Katja Gottlieb: »Tak for jeres kommentarer. I bund og grund handler det for mig om eleverne og deres trivsel og skolegang. På overfladen kan det godt se ud, som om det er en debat om mine arbejdsforhold, når jeg beskriver mine bevæggrunde for at pakke mine ting og gå. Det er det selvfølgelig, i den forstand at jeg ikke kan levere en tilfredsstillende arbejdsindsats under de givne forhold. Men kernen i det hele er, at det er eleverne, der taber. Det er dem, jeg ikke kan give en ordentlig undervisning ...«.
