1 minute read
Fotograferet
MUSLINGER > OKSEKØD Mad til én ko svarer til fire fodboldbaner. På samme område kan der dyrkes 120 tons muslinger, hvilket svarer til 240 køer.
BØLGEMARK, BLÅMUSLINGER OG …
Bæredygtigt havnebrug er de tre byggesten i Maritime Nyttehaver, der holder til på en tømmerflåde under Kalvebod Bølge i København. Her underviser de to amatørbiologer og bæredygtighedsentusiaster Joachim Hjerl og Frederik Bjare 5.b fra Hyltebjerg Skole i, hvordan man dyrker, høster og tilbereder blåmuslinger.
FOTO LARS JUST/ TEKST MIE BORGGREEN WINTHER
VANDKANTSKØBENHAVN Københavns Kommune har købt skoleforløb hos Maritime Nyttehaver, som forskellige skoler har fået glæde af gratis i foråret. Efter sommerferien starter et østersforløb også op.
KRIBLEKRABLE Plankton, muslingelarver og meget andet liv i havvandet er så småt, at der skal et mikroskop til at se det. Amatørbiolog Frederik Bjare tager vandprøver sammen med 5.b.
INGEN MASKER I STRØMPERNE Joachim Hjerl får hjælp til at frigøre de små blåmuslinger fra deres bændler. De skal over i nogle lange net kaldet muslingestrømper, hvor de kan blive store og spiseklare.
FRA HAV TIL MAV’ Dagen på muslingefarmen sluttes af med, at eleverne tilbereder og griller de blå skaller og spiser det bæredygtige kød.