Når tiltag mod mobning virker modsat

TEKST: HELLE LAURITSEN ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH FOTO: KLAUS HOLSTING

Vi skal tale om problemerne. Vi skal sige positive ting til hinanden – men i en klasse med en usund kultur kan de gode intentioner risikere at ende i mere mobning, viser ny ph.d.

Klassemødet, pigemøder og den gode stol er ofte tiltag, der sættes i værk i klasser med en usund kultur, hvor mobning trives, og hvor der er voldsomme konflikter mellem eleverne eller grupper af elever. Men det kan være en farlig vej, hvor man risikerer at cementere mobning, og hvor eleverne kan slippe af sted med at sige dybt problematiske ting til klassekammerater, der må tage imod, mens de voksne ser på og er med til at forstærke det syge mønster.

Adjunkt Stine Kaplan Jørgensen fra Læreruddannelsen Metropol har skrevet en ph.d., »Mobning og interventioner – positioneringsanalyser af gruppesamtaler med børn«, om nogle af de kendte og ofte benyttede metoder over for mobning i skolen. Især har hun haft fokus på pigemøder og på AI (appreciative inquiry – anerkendende samtaler). Undersøgelsen er kvalitativ og baseret på feltarbejde på fire skoler. Her har hun besøgt seks klasser fra 2.-6. klassetrin. Afhandlingen er en del af det større forskningsprojekt eXbus (www.exbus.dk) fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. »Den lidt alarmerende konklusion i min afhandling er, at disse metoder nogle gange kommer til at gøre mere skade end gavn. At de potentielt forstærker mobbemønstre frem for at opløse dem. Det er første gang, særlige interventioner mod mobning bliver undersøgt – nemlig gruppesamtaler med børn«, fortæller Stine Kaplan Jørgensen.

Hun understreger, at der ikke findes et quick fix til at klare mobning. Det er et utroligt komplekst område, hvor man skal fare med lempe. Måske virker én metode i én klasse, mens den ikke vil virke i en anden gruppe. Derfor er det vigtigt, at man nøje overvejer, hvordan

Der er magt på spil i en klasse, hvor mobning finder sted. Mobning er et utroligt komplekst område, hvor man skal fare med lempe. Der findes ikke et quick fix mod mobning, og derfor har Stine Kaplan Jørgensen undersøgt nogle af de tiltag, som oftest bruges på skolerne mod mobning. man går til problemet. At man kender sin klasse godt og har øje for, hvad der kører socialt i klassen. At man ikke bare griber en metode i en bog og afprøver den.

Samtidig er det også vigtigt at gøre noget, at gribe ind over for mobning. Vigtigt, at skolen har en plan for, hvordan man griber mobning an.

Hendes sigte med afhandlingen er at give indblik i nogle af magtkampene, der udspiller sig, og fortælle, at der foregår alt muligt i en klasse, som ikke er inde på lærerens radar. De processer er det vigtigt at få større indsigt i.

Pigemøde med AKT-lærer

Stine Kaplan Jørgensen fortæller i afhandlingen blandt andet om Clara, der er blevet mobbet og nu har skiftet skole. AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) Anna har indkaldt klassens piger til et møde for at samle op på, hvad der er sket. Hun fortæller, at pigerne kredser meget om, at Clara blev mobbet, og at det var drengene, der gjorde det. I klassen hænger et klassefoto, hvor et ansigt er fuldstændig gennemprikket med en nål. Ansigtet er Claras.

Klassen har ry for at være hård med en rå tone og meget larm. Pigerne er delt i håndboldpigerne og keramikpigerne – og nogle uden for grupperne. I klassen er det vigtigt at være med på moden, ikke at være barnlig, som man er, hvis man går til keramik. Man er inde i varmen, hvis man deltager i filmaftener, hvor en gruppe piger og drenge mødes. Mange i klassen er udenfor her.

Der er en noget vulgær snak i klassen om »pik og patter«, drengene viser pornobilleder, og på en udflugt er der tre drenge, der »voldtager« en nøgen kvindelig statue. Et grotesk syn, der får flere piger til at smile overbærende.

Clara var i pigernes omtale »sart« og hendes mor »mærkelig«. Clara ville ikke se pornobilleder, og hun gik barnligt klædt, mener de.

I interview med eleverne kommer det frem, at de fleste i klassen var med til at mobbe Clara.

Stine Kaplan Jørgensen fortæller, at en pointe fra eXbus er, at mobning ikke kan ses som knyttet til bestemte individer, og at det ikke nytter at tænke, at mobningen stopper, når et bestemt individ er væk. Der er tegn på, at Claras veninde, Katrine, ser ud til at kunne blive den næste i rækken af mobbeofre.

AKT-lærer Anna arbejder ofte med gruppesamtaler. Anna har arbejdet med metoden »klassemødet«, men bruger nu mere »anerkendende samtaler«, som hun selv beskriver det.

Pigerne kan lide at være til pigemøde med Anna, fordi »man kan sige alt«, og »hun bliver aldrig sur«.

På pigemødet er der ti piger og Anna.