DLF mener

Et gab – igen

DLF mener

Af BJørn HAnSen, fOrmAnD fOr DLf’ s SKOLe- Og uDDAnneLSeSPOLitiSKe uDvALg

Ja, det kunne være et træt gab over endnu en gang at skulle lægge øre til, at det går så godt med inklusionen på skolerne, når vi samtidig ved, at rigtig mange lærere, der hver dag prøver at få undervisningen i klassen til at hænge sammen, oplever en anden hverdag. Det er naturligvis dejligt, at eleverne, ifølge undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, selv oplever, at de trives i skolen. Det er et resultat af mange læreres kæmpe indsats hver dag i skolen. Men vi hører fra samme lærere, at de muligheder, der gives i skolen for at kunne øge elevernes faglige udbytte af undervisningen gennem støtte til eleverne og sparring og rådgivning af lærerne, er mangelfulde. Både centrale og rigtig mange lokale undersøgelser af inklusionsarbejdet påpeger denne mangel, mens ledere og kommuner mener, at det går rigtig godt med inklusionsprocessen.

Så det er gabet mellem opfattelse af virkeligheden, jeg gerne vil påtale. Hvorfor er der det gab i oplevelserne?

På en del skoler er visse dele af reformen blevet godt tænkt ind i hverdagen, men på mange skoler opleves stadig manglende planer og muligheder for en ordentlig implementering.

Også her synes der at være et stort gab mellem den oplevelse, ledere og kommuner har, i forhold til den virkelighed, lærerne fortæller, at de færdes i. Igen kan jeg spørge: Hvorfor er der det gab i oplevelsen af samme virkelighed?

Ministeriet har igennem sit resursecenter igangsat mange forskningskortlægninger af reformens forskellige delelementer. Det er forhåbentlig et materiale, der kan være med til at sprede de gode muligheder til alle skoler – for de er altså ikke nået derud endnu. Videnspredning er vigtig, men også skolernes og lærernes muligheder for at kunne gennemføre en kvalificeret undervisning skal være til stede på skolerne. Mange lærere oplever, at der ikke er balance mellem opgaver og resurser på skolen. Hvorfor oplever de det gab, når politikere og andre siger, at der er fulgt midler med til implementeringen?

På vores kongres i sidste uge sendte vi et brev til statsministeren. En alvorlig ment opfordring om, at regeringen sammen med os snarest får iværksat et analysearbejde omkring de reformer, der er vedtaget på folkeskolens og uddannelsessystemets område. Det skal være med til at sætte fokus på skolers og institutioners mulighed for at løse de opgaver og de mål, som reformerne indeholder.

Vi håber meget at få et positivt svar fra statsministeren på denne invitation!

På en del skoler er visse dele af reformen blevet godt tænkt ind i hverdagen, men på mange skoler opleves stadig manglende planer og muligheder for en ordentlig implementering.

Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.

} Kommentarer til »Konkurren-

cestatsforfatter: Samfundsændringer har gjort en succesfuld skole til fiasko«

Pernille Kepler: »… Hvordan ved forfatteren, hvad samfundet forventer? Jeg ved, at i de omtalte ti år har politikerne stillet større og større krav til inklusion. Jeg ved, at i de omtalte ti år plus tre har jeg skullet levere flere og flere undervisningstimer per uge (fra 20/21 til 24/25 om ugen med en stigende mængde øvrige opgaver) …«.

Jens Rasch: »… Så det kan være ret nemt at afgøre i en national test i matematik, om resultatet er bedre i år end sidste år. Det er et af de store målbare succeskriterier for politikerne på, om reformen virker. Det viser jo sådan set ikke, om det er de flere timer, de effektive/ambitiøse lærere, mere konkrete læringsmål, den mere bevægelse, den understøttende ’lektiehjælp’ og så videre, der virker, hvis resultaterne bliver gode, og tilsvarende hvilke der skal væk, hvis det ikke virker!«

Niels Jakob Pasgaard: »Hvis det er sandt, at ’den skatteydende del af befolkningen vil for en stor del ikke finde sig i, at nogen aldrig bliver en del af den gruppe, der bidrager’, bør skolen vel i højere grad fokusere på at opdrage den fremtidige skatteydende del af befolkningen til at ville tage ansvar for dem, der ikke kan bidrage ...?«

Niels Christian Sauer: »Jamen altså, Ove Kaj Pedersen: Det virker jo ikke! Lærerne vil gerne indfri de høje ambitioner, men den reform, du her taler dunder til lærerne om, at de bare har at acceptere, virker ikke …«.