2 minute read
Læserbreve
536
INDLÆG FRA LÆSERNE I AUGUST
Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@folkeskolen.dk. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 17 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 21. september klokken 9.00.
Niels Villefrance Andersen, pensioneret lærer
Lad os glæde os over gode resultater
Midt i mange mørke toner er det med fryd helt ned i hudormen, jeg hører, at mange elever klarer sig godt til prøverne i engelsk og dansk. Men det bliver gjort til et problem!?! For mange unge får 12 i engelsk og dansk! Sikke noget vrøvl! Lad os glæde os over, at eleverne er dygtige!
Sandheden er, at mange danske elever har nemt ved engelsk. De hører sproget her, der og alle vegne. Og de kan tale som en skotte fra højlandet for i samme nu at slå over i en drævende Texas-dialekt. Alt sammen fordi lærerne ved noget om sprogundervisning (bedst gennem øret).
Midt i en masse mørke problemer i dagens skole er der endnu et lyspunkt: Danske elever er gode til at formulere sig. De kan gnave sig ind i litterære tekster, fremlægge et stof – og runde af med perspektiv. Sagt kortfattet: Mange børn er glade for danskfaget.
Jeg ser for mig, at i visse andre lande nedtones mundtlig fremstilling, det selvstændige, varierede arbejdsformer og samarbejde.
Lad os glæde os over, at danske degne er dygtige. De har metoder, der gør eleverne duelige. Og stop så det vås om, at for mange får karakteren 12! 13-tallet skal ikke tilbage. De kender ikke den karakter i udlandet. Resultatet var, at mange danske studerende blev fravalgt på studiepladser i udlandet.
Inger la Cour, pensioneret lærer og skolepsykolog
DRENGE OG SKOLEGANG
I 1980’erne var vi nogle stykker, der fik specielle erfaringer angående skolestart. Det drejede sig om læsning og matematik i 1. og 2. klasse. Vi lavede nogle bøger, som vi kaldte »Makkerbøgerne«, fordi de var baseret på, at eleverne arbejdede sammen to og to, og det samme gjorde lærerne i de to fag, som begge blev undervist efter den samme bog. Jeg
havde ansvaret for læseindlæringen. Og her tillod vi os helt at blæse på skriveundervisning. Vi og lærerne var dengang optaget af at lave skolen om og slippe af med meget af det gamle, og her tillod vi os at lade børnene selv finde ud af at skrive skråskriften, som jo er meget anderledes end de trykte bogstaver.
Det viste sig, at det netop var sagen, det at de selv styrede processen. Dengang var vi ikke særligt opmærksomme på drengenes situation, men i dag har jeg tænkt meget over, at appetitten hos alle børnene var helt tydelig, og her fik drengene jo lov til selv at styre processen, og resultaterne i begge fag var i slutningen af 2. klasse meget tilfredsstillende.
Men da skråskrift stod for mange som symbol på kedsommeligt terperi, blev bøgerne efter få år makuleret.
Men måske burde man i dag tænke nøjere over begrebet perception: Det at blive bevidst om det, man sanser. For det var jo den proces, der blev trænet, når barnet skulle skrive af fra trykt tekst og for eksempel skulle skrive ordet du. Så slog de op på bogstavremserne, fandt d (fordi de kunne synge bogstavsangen) og studerede det skrevne, der stod ved siden af. Netop studerede. Og så blev det lært.
