2 minute read
Lærerarbejdsplads2013
»Dette hjørne af mit klasselokale er min arbejdsplads. Som det tydeligt fremgår, overholder det alle regler for en god arbejdsplads. Computeren, som man kan se, er startet op efter kun 15 minutter. Tak, lov 409!« Indsendt af Erik.
»På vores skole er vi cirka 40 lærere, som deles om tre af disse båse, hvor man kan sidde og forberede sig. På det ene bord er der en computer, den anden side er et frit bord, hvor man kan sidde med sin iPad. Pladsen er for så vidt helt okay! Men desværre er den ofte optaget. Håber det kan være til inspiration!« Indsendt af Kirstine Sellerup Kjær.
»Her er et billede af en gruppe læreres lærerarbejdsplads, som er frokostbord, garderobe, forberedelsesplads og opbevaring af diverse undervisningsmaterialer«. Indsendt af Mogens Larsen. »Vores nyindrettede lærerarbejdspladser«. Indsendt af Kirsten Hedegaard.
»Er så heldig, at vi har et lille værelse i huset, som jeg kan bruge som arbejdsrum. Her er fred og ro, når jeg har brug for det, og en dejlig have at kigge ud i. Jeg behøver ikke at rydde op, kan lade tingene ligge, så det er lige til at gå til«. Indsendt af Trine Jakobsen, lærer på Storebæltskolen i Korsør.
Lærere fra hele landet viser deres arbejdspladser
Kirsten og hendes kolleger sidder ved nyindrettede arbejdspladser på skolen, Erik har en gammel computer i et hjørne af klasseværelset, og Trine kan bedst lide at forberede sig derhjemme i et værelse, hun har indrettet til arbejde. Det viser nogle af de billeder, lærerne har sendt ind af steder, hvor de forbereder sig til undervisningen. Frem til den 11. oktober kan du også indsende et billede og samtidig deltage i lodtrækningen om et weekendophold på et Sinatur-hotel.
Se flere
Se flere af lærernes billeder og læs mere på folkeskolen.dk
Sådan deltager du i lodtrækningen
Du kan deltage på to måder. Ved at:
1. Tage et billede af din arbejdsplads og uploade det på Instagram med hashtagget #lærerarbejdsplads2013. Hvis du ikke allerede har en bruger på Instagram, kan du gratis installere appen på din smartphone. Husk at tjekke, at dine opslag ikke er private – ellers kan vi ikke se dit billede. Det gør du ved at trykke »Rediger profil« på din bruger og sikre, at der ved punktet »Opslag er private« står »Fra«.
2. Maile billedet til folkeskolen@dlf.org, så lægger vi det på Instagram for dig.
Husk at skrive en kort tekst om billedet og din mailadresse, så vi kan komme i kontakt med dig. Vi trækker lod blandt de indsendte billeder.