3 minute read
DLF vil søge om dispensationer fra skoleloven til forsøg
Kongressen vedtog enstemmigt, at DLF skal søge om dispensationer fra folkeskoleloven til at udvikle »den gode skole«.
En række delegerede talte imod hovedstyrelsens tanker om at etablere en DLF-modelskole. I stedet skal DLF søge om dispensationer fra folkeskoleloven til at udvikle »den gode skole«.
12-13 delegerede gik på talerstolen og luftede deres skepsis over for en idé om, at DLF skulle etablere en modelskole, som hovedstyrelsen havde sat til debat på kongressen. De fleste af talerne fremlagde andre idéer til, hvordan DLF i stedet kunne påvirke den skolepolitiske dagsorden.
Efter debatten holdt hovedstyrelsen møde om sagen og kom ud i salen med et forslag om, at DLF – sammen med skoler og kommuner – skal begynde at søge om dispensationer fra folkeskoleloven. »Vi har haft en spændende debat, og vi har i hovedstyrelsen lyttet til idéer og forslag, der er kommet frem«, sagde formand Anders Bondo Christensen, da han fremlagde hovedstyrelsens forslag om dispensationsansøgninger. Samtlige delegerede stemte for forslaget.
De kommende forsøg skal blandt andet sikre, at lærerne får mere indflydelse på skolens organisering og udvikling, så undervisningen og skolens liv i højere grad bringes i overensstemmelse med formålsparagraffen og med Lærerforeningens skolesyn.
DLF vil foreslå, at der bliver knyttet forskning til forsøgene, så god praksis kan blive formidlet videre til andre skoler og kommuner. »Vi vil sætte pædagogisk dagsorden ved aktivt at arbejde for at udvikle den gode skole. På den måde kan vi også modarbejde billedet af os som bagstræberiske«, sagde Anders Bondo Christensen.
Skepsis over for DLF-modelskole
Mens menige lærere på Folkeskolens Facebook-profil udtrykte stor begejstring for en DLF-modelskole, var de delegerede, der gik på talerstolen i kongressalen, skeptiske. »En DLF-skole vil blive målt på alle ledder og kanter, og det vil lægge et stort pres på lærerne på skolen«, sagde Niels Lykke Lynnerup fra hovedstyrelsen. Også Kenneth Nielsen fra hovedstyrelsen var bekymret for idéen. »Skal det så være de bedste blandt ligemænd, der ansættes på den skole?« spurgte han. Dan Løwe, ligeledes fra hovedstyrelsen, mente, at en skole, hvor alt lykkes, er en utopi. Han ville foretrække, at DLF gik i samarbejde med Undervisningsministeriet om at oprette en statsstyret forsøgsskole.
Tine Agenskov fra Thy-Mors Lærerkreds påpegede, at det først ville vise sig, om eleverne var blevet livsduelige af at gå i DLF-skolen, 10-15 år efter at de var gået ud af skolen.
Netop livsduelighed skulle være formålet i en DLF-skole – som alternativ til konkurrencedygtig arbejdskraft, som mange embedsmænd og politikere på Christiansborg mener skal være formålet i folkeskolen.
jvo@dlf.org
Kontingentet holdes i ro
I 2016 skal lærerne betale det samme i kontingent til DLF, som de gør nu, besluttede kongressen. I 2017 kan man hæve kontingentet med 1,97 procent, »men det er ikke intentionen«, sagde Anders Bondo. I 2017 vil nogle medlemmer, som ikke har konfliktlån, opleve, at de skal betale lidt mere. Det skyldes, at den nedsættelse af kontingentet, som blev vedtaget i forbindelse med lockouten for at give plads til at betale konfliktlån, udløber i juli 2017.
»Folkeskolen – Forfra«-lærere hyldet af kongressen
Lærerne i dokumentaren »Folkeskolen – Forfra« blev igen og igen nævnt fra talerstolen på DLF’s kongres. På dag to blev hovedpersonerne Vivian Eriksen og Martin Szwed hyldet med bragende klapsalver for at vise hele Danmark lærernes hverdag. »Jeres og Sofiendalskolens indsats har rigtig stor betydning for os. Det billede, I tegner, som engagerede, dygtige lærere, som brænder for jeres arbejde, og som vil de elever, der er på skolen, det er lige præcis det lærerbillede, vi gerne vil have. Den ærlighed, I har over for de muligheder, der er for at løfte opgaven på en ordentlig og seriøs måde, det er virkelig utroligt værdifuldt for os. Derfor vil vi gerne sige jer tak for det«, sagde Anders Bondo.
