1 minute read

Uskolet

Next Article
Anmeldelser

Anmeldelser

FOR KORTE NYHEDER

Talentfuld dansk skoleelev kæmper sig til overbevisende sejr i League of Legends i matematiktime

Mathias, der sidder dernede bagved, kæmpede sig tirsdag til en overbevisende sejr i computerspillet League of Legends. Eleven opnåede resultatet midt i en matematiktime, hvilket gør den talentfulde elevs præstation blot endnu mere imponerende. »Det er klart, at det er et ekstra stressmoment ud over selve spillets massive udfordringer, at matematiklæreren hele tiden kan risikere at nærme sig og dermed forstyrre koncentrationen«, forklarer en spilekspert. Ifølge ham er danske skoleelever førende på området, hvor lande som Kina, Canada og Finland halter alvorligt efter.

CHOKRAPPORT: Djøf’ere har også følelser

Virkelighedsfjerne Excel-fanatikere og afstumpede slipsedyr i juridiske, økonomiske og administrative stillinger er også mennesker med følelser. Det afslører en ny rapport, som har sendt chokbølger gennem skaren af ordentligere mennesker med mere anstændige, dårligere lønnede erhverv, ikke mindst i undervisningsverdenen. »Det viser sig, at disse iskolde, kalkulerende regnedrenge, der mener, at alting kan måles og vejes og gøres op i kroner og øre, godt kan finde på at gå en tur i skoven en gang imellem«, uddyber rapportens forfatter. »Mange af dem er observeret i situationer, som, helt uhørt, afslører ikke blot spor af følelser, men tilsyneladende ligefrem empati og varme«. Beretninger om djøf’ere, der sammen med deres børn slår smut ved stranden, holder døren for ældre medborgere i myldretiden, opmuntrer gamle venner og giver deres elskede nakkemassage, gør rapporten til rystende læsning. Disse benhårde stålbrillekynikere hører endda musik en gang imellem, afslører rapporten. Ikke god musik, men alligevel.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.

A LT F O R K O R T E

NYHEDER

Rettearbejde ikke det værd.

Smart taske, bitchkollega har fået, det skal hun have. Smart

taske.

Lidt overraskende, hvor meget biologilærer med Yngwie Malmsteen-T-shirt ved om »Den store

bagedyst«.

Ja, matematiklærer er godt klar over, at

tallet 37708 ligner

et sjovt ord, når man vender lommeregneren på hovedet, tysklærer behøver ikke at vise det igen.

Kun få rettelser

foretaget af Ellen Trane Nørby i denne uge på Ellen Trane Nørbys Wikipediaside.

SÅ KAN DE LÆRER DET / 88

This article is from: