2 minute read

Lærerkreds: Holbæk Kommune skaber utryghed

Next Article
Uskolet

Uskolet

set med hendes øjne kunne være løst på så mange andre måder. »Karen Thestrup Clausen har passet sit arbejde til punkt og prikke, der har ingen klager været over hende, hun er over 60 år og har været her på skolen i 19 år. Jeg forstår slet ikke, hvorfor hun skulle forflyttes. Det er efter min vurdering ikke i orden«.

Anne Fabiansen oplever, at forflyttelsen skaber utryghed blandt personalet på skolen. Derfor skrev faglig klub et bekymringsbrev til Holbæk Kommune.

Også tillidsrepræsentant Louise Villadsen taler om, hvordan den pludselige forflyttelse skaber utryghed hos kollegerne. »Kommunen har efter min mening ikke overholdt de formelle procedurer. Karen har ikke været indkaldt til tjenstlige samtaler om samarbejdet. På mødet med skolechefen opdagede vi, at beslutningen om forflyttelse allerede var taget. Det kom bag på mig. Jeg har fortalt skolens daglige ledere, at vi skal reparere på tilliden, hvis jeg som tillidsrepræsentant skal kunne passe på mine kolleger«, siger Louise Villadsen.

Tillidsrepræsentanten fortæller, at der nu er eksterne konsulenter involveret i en proces for at bedre samarbejdet mellem ledelse og lærere, så arbejdsmiljøet, arbejdsglæden og den gensidige tillid kan genskabes på Skovvejens Skole, afdeling Jyderup. »Det er hårdt arbejde. Der er en stor utryghed, og kollegerne spørger naturligt mig, hvordan de kan vide, hvad ledelsen har på dem«, siger Louise Villadsen.

hl@folkeskolen.dk

Lærerkreds:

Holbæk Kommune skaber utryghed

Holbæk Kommune har ikke handlet i overensstemmelse med god forvaltningsskik, skriver Holbæk Lærerkreds i juni ud til sine medlemmer. Det handler om forflyttelsen af Karen Thestrup Clausen. »Kommunen skaber en grundlæggende utryghed hos lærerne, hvis man kan skride til en så voldsom sanktion uden at have levet op til normale forvaltningsretlige krav«, siger kredsformand Hans Junker. »Der er ingen skriftlig dokumentation, og der har ikke været afholdt formelle møder med Karen Thestrup Clausen, så hun har ikke haft mulighed for eventuelt at ændre på noget eller rette op på noget, og den lokale skoleledelse sender sagen videre til højeste myndighed – skolechefen. Det skaber utryghed, og det er rigtig skidt«.

Hans Junker fortæller, at de i kredsstyrelsen undrer sig over indkaldelsen til tjenstlig samtale med skolechefen, i stedet for at sagen håndteres ude på skolen. »Vi vælger at se på Karen Thestrup Clausen som lærer og ikke drage hendes politiske arbejde ind i sagen. For os handler det om at kunne være tryg i sit job, og at man altid prøver at løse eventuelle problemer lokalt. Vi prøvede at forhandle en løsning på plads, som alle parter kunne leve med, men det ville kommunen ikke«, siger Hans Junker.

Han fortæller, at det er første gang, kredsen oplever, at en skoleledelse ikke deltager i en tjenstlig samtale. »Vi tænker, at når ledelsen vælger at køre sagen op til højeste myndighed, så må de virkelig have noget belastende. Men det har de jo ikke. Det eneste, de siger – uden dokumentation – er, at samarbejdet i deres vurdering ikke fungerer, og det er efter vores vurdering bare ikke godt nok«.

Kredsformanden fortæller, at man ellers har et godt samarbejde med kommunens administration, så kredsen er meget uforstående over for håndteringen af sagen. Han fortæller også, at kredsen oplever en stigende brug af tjenstlige samtaler på skolerne.

»Kommunen skaber en grundlæggende utryghed hos lærerne, hvis man kan skride til en så voldsom sanktion uden at have levet op til normale forvaltningsretlige krav«.

This article is from: