Flugt fra folkeskolen – tur/retur

Lockout, skolereform og ledelsesstilen fra Odense Kommune blev for meget for lærer Michael Jensen. Efter et halvt år væk fra folkeskolen er han dog tilbage igen – og det er arbejdsglæden også.

Brænder man for lærergerningen, er der også risiko for at brænde ud. Det skete efter lockouten for lærer Michael Jensen, som til sidst flygtede fra folkeskolen. Alligevel var det netop en folkeskole, der gav ham gnisten tilbage.

TEKST JENNIFER JENSEN

FOTO HEIDI LUNDSGAARD

»Jeg er blevet glad for at gå på arbejde igen. Det er længe siden, jeg har oplevet det. Så nu tror jeg, jeg bliver hængende i folkeskolen«.

Sådan lyder det i dag fra lærer Michael Jensen.

Heldigvis, mener han selv. Men det er ikke uden omveje, at han igen er blevet glad for at være lærer i folkeskolen. Michael Jensen flygtede fra folkeskolen i slutningen af 2014 – som en reaktion på konflikten, reformen og en oplevelse af mistillid og manglende midler i Odense Kommune: »Allerede før lockouten havde jeg taget tilløb til, at jeg måske skulle noget andet. Og efter lockouten og reformen var jeg bare brændt ud. Jeg arbejdede på Skt. Klemensskolen, hvor jeg oplevede, at ledelsen gjorde sit bedste. Men Odense Kommune trak alting ned over hovedet på os uden at give os midler til at løse opgaverne. Jeg skulle bare væk«, mindes han.

Relationer på en efterskole lokkede

Michael Jensen har altid brændt for relationsarbejdet. Derfor søgte han job på en efterskole, med den tanke at aften og weekendvagterne ville give god mulighed for netop dette. Han fik jobbet i slutningen af 2014. Men det var ikke, som han havde forventet, for skolen gik for meget op i faglighed og gode karakterer, syntes han. »Jeg trivedes ikke på efterskolen, så efter et halvt år tænkte jeg, at jeg var nødt til at komme derfra. Jeg havde egentlig orlov fra folkeskolen. Men jeg var brændt helt ud i Odense, så jeg vidste, at jeg var nødt til at søge noget andet, for jeg ville ikke tilbage dertil«, fortæller han.

Mere frihed og indflydelse

Heldigvis dukkede der et job op på Verninge Skole; en lille folkeskole i Assens Kommune i nærheden af Michael Jensens hjem. Skolen har elever fra 0.6. klassetrin og en langt større frihed og fleksibilitet, end han oplevede i Odense, fortæller han. »Der er en stor frihed og to timers fleks om ugen. Og fordi det er en lille skole, har personalet en større indflydelse på de vigtige beslutninger. I Odense Kommune skulle man bare tage jahatten på og hoppe med på toget«, siger Michael Jensen, som startede på den nye folkeskole ved dette skoleårs start.

Netop indflydelse og frihed betyder meget for, at han i dag føler, at gnisten er tilbage. Det er nemlig vigtigt at få noget igen for at trives, fordi man som lærer skal give så meget af sig selv i jobbet, mener han. »Lockouten skabte en mistillid, som jeg ikke oplever i samme grad i Assens Kommune. Her er der fra ledelsens side en tro på, at jeg gør mit job godt. Og jeg skal ikke fortælle min leder, hvorfor jeg går tidligt en dag, fordi vi kan flekse. Den frihed er jeg glad for, og det gør, at jeg også i den anden ende tænker, at han heller ikke snyder mig. Det går begge veje«, forklarer Michael Jensen. I dag tror han på, at folkeskolen er det helt rette for ham. Så han bliver hængende – også om ti år.

jje@folkeskolen.dk

Reporter under lockouten

Michael Jensen – til højre på billedet – var lærerreporter for folkeskolen.dk under lockouten i 2013. Dengang løb han med flere kolleger 21 kilometer om dagen, til han fik problemer med akillessenen. I april 2014 blev han interviewet til bladet – ét år efter lockouten. Dengang overvejede han, om han skulle blive i folkeskolen, for konflikten havde gjort ham træt.

Læs også

disse historier på folkeskolen.dk/527616 og folkeskolen.dk/542872