3 minute read

Uskolet

Next Article
Bazar

Bazar

VED MORTEN RIEMANN

PRESSET UGE 42 UDTALER:

»Jeg kan altså ikke indfri alle jeres forventninger på kun syv dage« 42

Forud for den kommende efterårsferie er Uge 42 blevet ramt af noget, der ligner præstationsangst. »I har alle sammen meget høje forventninger til mig«, lyder det i en udtalelse fra den pressede uge, »men jeg tør altså ikke love jer, at alle sammen kan blive indfriet«.

I håbet om at opnå forståelse for situationens alvor forklarer Uge 42, at rekordmange i år har set frem til dens ankomst med en forestilling om, at chancen for deres overlevelse gennem et langt, sejt, gråt og travlt efterår udelukkende hviler på denne ene uge. »De første var vel på banen omkring midt i august, vil jeg tro. Og siden er der bare stødt flere og flere til, i den tro at jeg – alene – skal kunne redde hver eneste af dem fra stress, jag og udmattelse«.

Årstidens mest imødesete uge mener imidlertid ikke, at den uden aflastning kan påtage sig ansvaret for alle de batterier, der skal fyldes op, og opfordrer til, at for eksempel ugerne omkring juletid også må tage deres tørn. Således minder Uge 42 om, at den jo er relativt beskedent udstyret i forhold til de mange og høje forventninger: »Jeg har trods alt kun syv dage at gøre godt med, og så er det altså hverdag igen«.

Barn skældt ud for at opføre sig som et barn

Et barn blev i den forgangne uge skældt ud for at opføre sig som et barn. Episoden fandt sted på en skole fyldt med andre børn, som også opførte sig som børn. »Hold nu op med at opføre dig så barnligt«, lød irettesættelsen fra en tilstedeværende voksen, fordi barnet angiveligt havde reageret som et barn, efter at det sammen med et par af de andre børn havde lavet nogle af de ting, som børn laver.

I en kommentar til hændelsen gav det udskældte barn udtryk for et ønske om, at den pågældende voksne bare en gang imellem godt måtte opføre sig lidt mindre som en voksen.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

SÅ KAN DE LÆRER DET / 173

SILKEBORG KOMMUNE SØGER: Skolechef til Danmarks måske mest attraktive område

Silkeborg Kommune søger en ny chef til Skoleområdet. En chef der samtidigt bliver medlem af kommunens koncernledelse.

Vi investerer i disse år massivt i byudvikling, bosætning og infrastruktur, og vi er en af landets store vækstkommuner. Samtidig ligger vi midt i den allersmukkeste natur og vi har ambitionen om, at være hele Danmarks Outdoor Hovedstad. Som chef for Skoleområdet kommer du til at stå i spidsen for en veldrevet organisation med ca. 1650 dygtige og engagerede medarbejdere og ledere samt et budget på 915 mio kr. Vi har 25 skoler med hver sit særpræg, der underviser godt 10.000 elever. Vi søger en chef der med sin store indsigt i velfærdsudfordringerne, vil stå i spidsen for en fortsat udvikling af Skoleområdet og sikre, at en vækst i børnetallet i de kommende år bliver understøttet af Skoleafdelingens tilbud på såvel almen som det specialiserede område. Vi forventer, du er ambitiøs og visionær og at du samtidig er inddragende, lyttende og tillidsbaseret i din tilgang til ledelsen af afdelingen – både i forhold til borgere og medarbejdere. Du er kommunikativt stærk og er i stand til at levere klare budskaber samtidig med, at du evner at samle organisationen om kommunens visioner om vækst og udvikling. Du har politisk tæft og respekt for den politiske styring, og du medbringer solid ledelseserfaring fra en politisk styret organisation. Du er stærkt fagligt funderet i skoleområdet og du har en uddannelse, der er relevant i forhold til stillingen som Skolechef. Dette er suppleret med en lederuddannelse, forventeligt på masterniveau. Se mere om stillingen på Silkeborg Kommunes hjemmeside, hvor du også fi nder den uddybede Job- og personprofi l, samt strategiplaner, ledelsesgrundlag m.v.

Ansøgningsfrist søndag 27. oktober 2019.

Du fi nder stillingen på Silkeborg Kommunes hjemmeside. Klik på Ansøg og vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

This article is from: