Lærerne oplever at tabe indflydelse

Vi har meget lidt indflydelse på tilrettelæggelsen af vores arbejdstid, svarer flertallet af lærerne i ny undersøgelse. Ikke alle har fået en opgaveoversigt, og på 41 procent af skolerne er skemaet blevet ændret en eller flere gange siden skolestart.

71 procent af lærerne oplever at have meget lidt indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejdstid dette skoleår. det viser en ny undersøgelse, som scharling research har foretaget for Folkeskolen. lærernes forventning til skoleåret 2014/2015 er således blevet til virkelighed. i januar i år var det allerede lidt mere end halvdelen, der forventede at få meget lidt indflydelse på arbejdstidens placering. i januar måned var en stor del af lærerne dog i tvivl. 32 procent mente, at det var for tidligt at svare på, eller vidste ikke, hvordan det ville blive. i dag har mange i den tidligere »ved ikke«-gruppe imidlertid fået vished om, at de reelt ikke har fået den store indflydelse. de mandlige lærere oplever i højere grad end de kvindelige lærere at have meget lidt indflydelse på arbejdstidens tilrettelæggelse. det samme billede gør sig gældende i forhold til opgaveoversigten. 17 procent af lærerne har slet ikke fået en opgaveoversigt endnu, viser undersøgelsen.

Lærerne oplever skemakoks

samtidig med at mange lærere ikke føler sig medinddraget i planlægningen af deres arbejdstid, har 41 procent oplevet, at skolens grundskema er blevet ændret en eller flere gange efter skolestart på grund af udfordringer med enten folkeskolereformen eller den nye arbejdstidslov. flere lærere i undersøgelsen uddyber, hvad de akutte ændringer skyldes: »tre gange er grundskemaet ændret på hele skolen på grund af udfordringer med, hvornår pædagogerne fra klubben kunne være med«, forklarer en lærer, og han eller hun er ikke alene om at pege på de logistiske problemer i forbindelse med pædagoginddragelsen: »de (ledelsen, redaktionen) havde ikke styr på, hvor mange timer pædagogerne kunne være med, og vores timetal passede heller ikke. det har været meget forvirrende og stressende«, skriver en anden lærer. og en tredje beskriver, hvordan pædagogerne var smidt tilfældigt ind i skemaet, der også herefter havde flere huller: »så eleverne oplevede, at der ikke kom nogen pædagog«. flere lærere nævner, at skemaet er blevet ændret på grund af nye erkendelser om lektiecafeen og den understøttende undervisning: »Man havde ikke styr på personalet til den understøttende undervisning«, skriver eksempelvis én.

opsigelser får skylden

sygemeldinger og opsigelser er ligeledes årsag til skemaændringer flere steder. »en del lærere har sagt op efter presset med at implementere reformen. dette har giver anledning til skemaændringer«, konstaterer for eksempel én, og en række andre bekræfter, at tilfældet med langtidssygemeldinger og opsigelser har samme konsekvens for skemaerne på deres skole. en lærer beretter sågar om et »nødskema«: »Vi er startet uden et grundskema. Vi skulle selv udarbejde skemaer i årgangsteam – dette har dog ikke kunnet lade sig gøre. Vi arbejder nu efter fire skemaudgaver, der ikke har fungeret, og vi har fået et nødskema, som blandt andet ikke overholder normtallene, mens vi venter på et grundskema«.

KOKS I PLANLÆGNINGEN

SKEMA

200

SKOLELEDER

150

100

50

0

71 % mener, at de har for lidt indflydelse på tilrette læggelsen af deres arbejdstid. -

41 % har oplevet, at skolens grundskema er blevet ændret en eller flere gange efter skolestart

17 % af lærerne i undersøgelsen har ikke fået en opgaveoversigt.

Research: Lise Frank, Helle Lauritsen Design: Peter Yde Honoré Jensen Kilde: Undersøgelse af folkeskolereformens virkninger på lærernes arbejdsliv foretaget af Scharling Research for Folkeskolen