Forskningschef: Den fødte lærer bør afgå ved døden

Maria Roneklindt elsker efter ti år som lærer stadig at undervise og være sammen med unge mennesker. Og det kræver både humor og selvironi at »brænde igennem« til eleverne.

som dansklærer skal du kunne sætte kommaer – ellers har du ingen respekt blandt eleverne. Jeg har naturligvis i mine ti år som lærer tillært mig en masse flere, men den grundlæggende faglige viden har jeg fra læreruddannelsen«, siger hun.

Hun pointerer, at det har været vigtigt for hende at have en personlig interesse i sine fag, som er dansk, engelsk og religion. »Det har betydet, at jeg på egen hånd har dygtiggjort og udviklet mig fagligt. Jeg sætter en stor ære i ikke bare at kunne mine fag, men virkelig at være ’nørdet’ dygtig til mine fag«, siger Maria Roneklindt. For eksempel duer det ikke, hvis der er stavefejl i beskeder til forældrene fra dansklæreren: »Det ville jeg selv skamme mig over«, siger hun.

De personlige kompetencer stammer ikke fra læreruddannelsen, forklarer hun. »Jeg har dog fået noget grundlæggende viden, som jeg kan bruge, når vi eksempelvis holder netværksmøder med psykologen, eller når jeg forbereder min undervisning«, siger hun.

De pædagogiske færdigheder er dog mest kommet med tiden og er et produkt af hendes erfaring og sparring med kollegaer og – som hun siger – »naturligvis også min interesse i at ville lykkes i mit daglige virke som lærer. Ud over det faglige, som skal være i orden, så spiller min personlighed rigtig meget ind her, men jeg tror bestemt ikke, at alle hverken kan eller skal blive lærere«.

hah@folkeskolen.dk

Læs også

Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Du kan følge hendes blogs på folkeskolen.dk/blogs/folkeskolensengelskraadgiver.

Forskningschef:

Den fødte lærer bør afgå ved døden

Uddannelse og faglighed gør en lærer dygtig. Men lærerne begrunder gang på gang deres kunnen i personlige egenskaber, siger UCC’s forskningschef Martin Bayer. Han vil have en femårig læreruddannelse for at styrke lærernes faglige bevidsthed.

Sven d Rossen

: F ot o

MARTIN BAYER

Forskningschef på UCC – Campus Carlsberg – siden 1. april 2017.

Tidligere lektor på Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.

Tidligere institutleder på Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet, og Institut for Didaktik, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Mag.art. i pædagogik fra Københavns Universitet, hvor han også senere har taget en ph.d.-grad.

Uddannet lærer fra Hellerup Seminarium i 1982, begge hans forældre er også læreruddannede.

TEKST HENRIK ANKERSTJERNE HERMANN

Begrebet »den fødte lærer« er en sejlivet myte, som bør aflives. Det siger forskningschef Martin Bayer på baggrund af 15 års forskning i læreres og pædagogers måde at agere på. Han tiltrådte tidligere i år som ny forskningschef på professionshøjskolen UCC i København og er aktuel med en ny bog, »Person – pædagogik, profession og forskning«. Han mener, at forestillingen om, at det er personlige egenskaber, der afgør, om man lykkes som lærer, er direkte skadelig for professionen. »Den forestilling er blevet en møllesten om halsen på lærerne. De underviser i en af vores allervigtigste samfundsinstitutioner. Hvordan kan det så være, at lærerne begrunder dygtighed med, at det er noget, man er født til, eller som er et kald, i stedet for at henvise til sin uddannelse og faglighed?« spørger Martin Bayer.

Hans undersøgelser blandt over 700 lærere viser, at to ud af tre lærere begrunder dygtighed på jobbet med referencer som »den fødte lærer«, personlige evner og autenticitet. Det har uheldige konsekvenser for lærerne – med hensyn til både status og respekt, mener han. »Samfundet kan så sige til lærerne: Når I selv mener, at det er jeres personlige egenskaber og personlighed, der er afgørende for jeres virke, så er det ikke nødvendigt med en dyr uddannelse eller høj løn til jer«, siger Martin Bayer og peger på, at en dygtig operationslæge ikke kunne drømme om at begrunde sin høje faglighed og kunnen inden for kirurgi med personlighed.