»Uddannelsen ruster os ikke til virkeligheden«

»Lærerne – og pædagogerne – bliver ved med at henvise til deres person og ikke deres uddannelse, når de skal begrunde deres kunnen. Det er skadeligt for anseelsen. Andre professioner har afviklet disse referencer til lægpersoner«, siger Martin Bayer.

En forældet selvopfattelse

I sin bog peger Martin Bayer på, at lærernes og pædagogernes selvopfattelse er historisk betinget og har rod i ideen om, at enhver kan blive lærer. Martin Bayer mener, at lærerne risikerer at hænge fast i fortidens opfattelser af faget uden at komme videre. Det medfører ifølge Martin Bayer, at det kan være vanskeligt at finde ud af, hvordan man bliver en fagligt dygtig lærer. »Hvis den dygtige lærer ikke selv har en ide om, hvordan vedkommende er blevet dygtig, så er det jo helt tåget og mystisk som i en ’Twin Peaks’-serie. Så er der ingen, der har adgang til den viden, lærerne

»Hvis den dygtige lærer ikke selv har en ide om, hvordan vedkommende er blevet dygtig, så er det jo helt tåget og mystisk som i en ’Twin Peaks’serie«.

Martin Bayer Forskningschef

har«, siger Martin Bayer, der opfordrer til, at lærerne holder op med at bruge deres personlige referencer og i stedet henviser til deres uddannelse og faglige kompetencer.

Løft lærernes kompetencer

Martin Bayer er selv læreruddannet og født ind i en lærerfamilie. Han er et eksempel på en lærer, der har bygget oven på sin uddannelse i flere omgange. Da han i foråret tiltrådte som forskningschef, fik han indført, at alle forskere skal undervise. Hidtil har der været forskere på professionshøjskolen, som udelukkende har forsket: »Det er helt grotesk, at den viden, der produceres, ikke bliver båret videre til de studerende. Og underviserne skal også forske. Vi vil gerne udvikle nogle praksisnære faglige discipliner, der støtter dem, der forsker og underviser. Det sker selvføl-

»Uddannelsen ruster os ikke til virkeligheden«

Nyuddannede lærere synes ofte, at de ikke er rustede til at klare opgaver og udfordringer som for eksempel håndtering af konflikter mellem eleverne, mener lærer Kim Lynbech.

TEKST HENRIK ANKERSTJERNE HERMANN

FOTO JANUS ENGEL, RITZAU FOTO

At to ud af tre lærere begrunder deres kunnen på jobbet med referencer til udtryk som »den fødte lærer« og personlige evner, kan være et udtryk for flere ting, mener lærer Kim Lynbech, da Folkeskolen beder ham forholde sig til Martine Bayers kritik. »Det kan være et udtryk for, at læreruddannelsen ikke afspejler den virkelighed, som langt de fleste nyuddannede lærere oplever. De nyuddannede lærere kan nemt føle, at de ikke er rustede til at klare de opgaver og udfordringer, der møder dem i skolen i dag«, siger Kim Lynbech, der er lærer på Søhusskolen i Odense. Han modtog tidligere i år Politikens undervisningspris for sin måde at arbejde med demokrati og dannelse på. »Jeg tror, at mange lærere oplever, at konflikthåndtering blandt elever fylder mere og mere. Jeg tror ikke, at konflikthåndtering fylder nok på lærerseminariet, og dermed kan lærerne hurtigt komme til at opleve, at de skal skabe deres egne små succeser i skolen ved at være den ’fødte lærer’. Det kan ske, hvis man for eksempel helt naturligt er god til at håndtere konflikter«, siger Kim Lynbech.

Arbejdet med trivslen i en klasse er utrolig vigtigt i skolen i dag, pointerer han, og heller ikke her tror han, at lærerne uddannes, så de har stærke nok kompetencer. Igen er det noget, som læreren selv må finde på og bærer i sig:

«Hvis en lærer har en naurlig evne til at arbejde med trivsel, vil denne lærer sikkert opfatte sig selv som den ’fødte lærer’, fordi læreren oplever at lykkes med det. Det er ikke færdigheder, som læreren har tilegnet sig gennem studiet på lærerseminariet. Det bygger mere på lærerens personlighed og evnen til at skabe relationer«, siger Kim Lynbech.

Han er selv meget opmærksom på, om eleverne trives. »Eleverne kan umuligt få et fuldt udbytte af undervisningen uden at trives i klassen. Men jeg oplever heldigvis, at der i folkeskolen i dag er opstået en større og større respekt blandt elever for lærerens faglighed. Jeg oplever også et meget større fagligt fokus fra eleverne, hvis du som lærer formår at skabe en mere kreativ tilgang for eleverne til det faglige indhold«, siger Kim Lynbech.

gelig med henblik på at løfte kvaliteten i pædagogisk praksis«.

Den stærkere kobling mellem undervisning og forskning er kun en af de ændringer, som Martin Bayer har indført. Han vil også have mere anvendelsesorienteret teori og praksisnærhed ind i læreruddannelsen. Det kan for eksempel ske ved at gøre uddannelsen til en femårig professionskandidatuddannelse, som det er tilfældet i Finland, efterfulgt af et års praktik for at specialisere sig yderligere. »Hvis man mener, at de pædagogiske institutioner er nogle af samfundets vigtigste, burde uddannelserne i højere grad prioriteres politisk«, siger han.

I år er 2.196 studerende optaget på læreruddannelserne i Danmark mod 3.500 i 2012. Det lave optag af studerende de seneste fem år gør Martin Bayer bekymret for lærerfagets fremtid. Hvis udviklingen fører til, at skolerne bliver nødt til at ansætte lærere, som ikke har en læreruddannelse, vil det kaste en skygge over fagets anseelse, mener han. »Når man på skolerne indhenter vikarer og andre ufaglærte, som man mener kan varetage undervisningen, er det også et udtryk for en manglende respekt for lærerne og deres uddannelse«, siger forskningschefen, og det er endnu et argument for, at lærerne bør undlade referencer til personlige evner, understreger han.

Selv om læreruddannelsen på et tidspunkt bliver femårig og sværere at komme ind på, er Martin Bayer overbevist om, at det vil være den rigtige vej at gå. Han tror, at det kan føre til ændret rekruttering til uddannelserne og øget anerkendelse af lærer- og pædagogprofessionerne – og på sigt måske føre til højere løn til lærerne ude på skolerne.

hah@folkeskolen.dk

Læs også

Læs anmeldelsen af Martin Bayers bog »Person – pædagogik, profession og forskning« på folkeskolen.dk/613012.

Lærer Kim Lynbech mener, at håndtering af konflikter mellem eleverne fylder for lidt på læreruddannelsen, og at læreren derfor må trække på sine personlige egenskaber for at få det til at lykkes. Her er Kim Lynbech på studietur på Christiania med nogle af sine elever.