3 minute read

DLF mener

Next Article
Publiceret

Publiceret

Ny overenskomst

DLF mener

AF GORDON ØRSKOV MADSEN FORMAND FOR DLF’s OVERENSKOMSTUDVALG

Der blev udvekslet krav til ny overenskomst 15. december, og forhandlingerne skal nu i gang.

En enig kongres besluttede i september at stille krav om en ny arbejdstidsaftale. Siden da er det blevet stadig tydeligere, at der er brug for at gøre noget ved lærernes arbejdsvilkår. Mange lærere oplever først og fremmest at have alt for mange arbejdsopgaver og alt for mange undervisningstimer. Den enkelte lærer kan ikke nå at forberede sin undervisning, og den sparsomme forberedelsestid er lagt i små korte tidsrum, hvor det nu var muligt i den enkeltes arbejdsskema. Derudover er mulighederne for at samarbejde med kollegerne blevet ringere. Intentionen med skolereformen var ellers det modsatte. Sygefraværet stiger mange steder, og den enkeltes overskud og begejstring er svært at få øje på.

Mange lærere oplever først og fremmest at have alt for mange arbejdsopgaver og alt for mange undervisningstimer.

Arbejdstidsreglerne medvirker til en meget presset arbejdssituation og dårlige muligheder for at skabe kvalitet i undervisningen.

De aktuelle problemer og nogle gode løsninger vil være vores udgangspunkt for nye arbejdstidsregler ved Overenskomst 15.

Løn er et andet vigtigt krav. Ved regeringsindgrebet i 2013 blev vi snydt for et større millionbeløb, hovedsageligt fordi vi blev underkompenseret for fjernelsen af aldersreduktionen. Overenskomst 15 er anledningen til at bringe dem i spil. Derudover prioriterer vi en række mindre medlemsgrupper, der ikke har et centralt aftalt lønforløb – hvoraf nogle halter lønmæssigt bagud.

Der er snart folketingsvalg, og regeringen vil gerne undgå at skulle blande sig i en overenskomstkonflikt lige op til et valg. Desuden har vi netop fået medhold i en sag, vi sammen med vores hovedorganisation FTF rejste i ILO, som er et FN-organ. ILO udtaler kritik af den danske regering og dens indblanding i de frie forhandlinger, og at regeringen kun konsulterede arbejdsgiverparten, da lovindgrebet skulle udformes. Det kan vi også bruge i Overenskomst 15.

En underminering af de frie forhandlinger er et angreb på alle – og så skal svaret komme fra en samlet fagbevægelse. Det er en sag for alle organisationer i Forhandlingsfællesskabet.

Overenskomst 15 skal bidrage til at løse de problemer, som vi ved, medlemmerne står i lige nu ude på skolerne og arbejdspladserne. I 2013 blev de frie forhandlinger sat ud af kraft. Det kom der ikke noget godt ud af. Nu må arbejdsgiverne trække i samarbejdstøjet og gå ind at tage et ansvar for den situation, vi er havnet i. Det har skolen fortjent!

Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.

}Kommentarer til »Tina

Nedergaard: Vi skal være åbne om problemer i reformen«

Jens Rasch: »… Da hun fremlagde det daværende regeringsforslag til skolereformen, blev hun jo temmelig mopset over, at DLF kunne opfatte det som besparelsesforslag, at der stod i oplægget, at hvis alle kommuner var lige så effektive til at udnytte lærerne, som de fem mest effektive kommuner var, ja, så er der 3.000 lærere for meget ansat i den danske folkeskole …«. Tina Nedergaard: »… Jeg havde mine konflikter med DLF, da jeg var minister, men de var ikke baseret på manglende indsigt, som mange har ønsket at gøre det til. De var baseret på, at DLF ikke forstod, at selvom Socialdemokraterne sagde noget andet før valget, så var de, hvilket er bevist, parate til ad systemets vej at presse ting ned over skolerne. Jeg stod for en liberal linje … Jeg var villig til, at man med de resurser, der var til stede, skabte en mere mangfoldig skole. Hvis man for eksempel brugte resursen på, at der var lærerkræfter til rådighed for flere end 28, så var det okay med mig …«. Per Baltzer: »Jeg tænker, at det er interessant, når politikere kan tænke/ skrive, at en konflikt bare kan begrundes med, at den ene part ikke forstår. Vi er vist en del, der så har et behov for at få læst op på viden om konflikter ...«. Tina Nedergaard: »Korrekt. En konflikt kan selvfølgelig ikke forklares alene med, at den ene ikke forstår noget. For forsimplet. Vores udspil var måske for ambitiøst på det tidspunkt, og håbet om, at der kom en hel masse resurser andetsteds fra, måske for stort …«.

This article is from: